| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Redegørelse om jordforurening 2005

6 Den private indsats

6.1 Frivillige undersøgelser/oprydninger

Private grundejere, der er blevet underrettet af amtet om kortlægning af deres grund, igangsætter i mange situationer undersøgelser og/eller oprydning for at kunne få tilladelse til ændret anvendelse af ejendommen eller for at undgå kortlægning eller få hævet kortlægning af en ejendom.

I henhold til jordforureningsloven skal ejeren søge amtet om tilladelse til ændret arealanvendelse, såfremt det pågældende areal skal anvendes til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave, sommerhusgrund eller institution (jf. lovens § 8, stk. 1, sammenholdt med § 6, stk. 2). I alle andre situationer stilles der ikke i jordforureningsloven krav om ansøgning forud for ændret arealanvendelse eller byggeri, herunder frivillig oprydning. Kommunen, som er byggemyndighed, har dog mulighed for at stille vilkår i forbindelse med byggesagsbehandlingen om oprydning m.v. Desuden skal ejeren søge amtet om tilladelse til et bygge- og anlægsarbejde, hvis det kortlagte areal er fastlagt som indsatsområde eller anvendes til de ovennævnte formål (bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, kolonihave m.v.).

6.2 Påbud om undersøgelser/oprydning

Myndighederne har ligeledes mulighed for at udstede påbud til en forurener om at gennemføre undersøgelser og/eller oprydning over for forureningen.

En af de væsentligste bestemmelser i jordforureningsloven er § 41 om påbud. Herefter kan de påbuds-kompetente tilsynsmyndigheder meddele påbud om oprydning af forureninger, der er sket den 1. januar 2001 eller senere, på ubetinget ansvarsgrundlag (objektivt ansvar) til den, der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed driver eller drev den virksomhed eller anvender/anvendte det anlæg, hvorfra forureningen stammer. Det vil sige, at en forurener kan få påbud om at rydde op, selv om forureneren har været uden skyld i, at forureningen har fundet sted.

Anvendelsen af bestemmelsen i § 41 på forureninger, der er sket før den 1. januar 2001, men som er fortsat efter denne dato, er dog underlagt en væsentlig begrænsning, idet § 42 bestemmer, at bestemmelsen i § 41 kun kan anvendes ved disse forureninger, såfremt miljømyndigheden kan påvise, at den væsentligste del af forureningen er sket efter den 1. januar 2001.

6.2.1 Påbudsmuligheder ved villaolietanke og forsikringsordningen

Fra den 1. marts 2000 har det været muligt for de påbudskompetente myndigheder på et objektivt grundlag at udstede påbud om undersøgelser eller oprensning i forbindelse med forureninger fra private olietanke. De nærmere betingelser for at kunne udstede et sådant påbud findes i § 48 i jordforureningsloven. Påbud kan herefter meddeles ejere af olietanke, hvis blot forureningen er konstateret efter den 1. marts 2000. Det er dog en forudsætning, at der er tale om en olietank med et rumindhold på under 6.000 liter, som primært anvendes til boligopvarmning. Derudover skal tanken have været anvendt efter den 1. marts 2000 og skal have været eller kunne have været anvendt umiddelbart før konstateringen af forureningen.

Samtidig med at § 48 trådte i kraft, trådte også lovens § 49 i kraft. Sidstnævnte bestemmelse fastsætter en forsikringspligt for ejere af olietanke, til hvem der kan meddeles påbud efter § 48. Forsikringen skal dække de udgifter til undersøgelse og oprensning, der følger af et påbud udstedt i medfør af § 48. Oliebranchen i Danmark har i samarbejde med Topdanmark A/S etableret en forsikringsordning, der opfylder lovens krav til forsikringsdækning. Denne ordning blev gjort tilgængelig, samtidig med at forsikringspligten i medfør af loven indtrådte. Ordningen indebærer, at ejere af olietanke automatisk er dækket af forsikringen, når de får leveret fyringsolie fra et af de selskaber, der deltager i ordningen, enten direkte fra det pågældende selskab, eller gennem en forhandler, der bliver forsynet med olie fra et af disse selskaber.

Ifølge Oliebranchens Miljøpulje, der står for den praktiske indsats vedr. undersøgelse og oprensning af forureninger, har udviklingen i antallet af villatankskader pr. år og den gennemsnitlige omkostning pr. skade været som følger:

Tabel 6.1 Udviklingen i antal forsikringsskader og gennemsnitsomkostninger

Kilde: Oliebranchens Miljøpulje – Beretning 2005

År Antal skader Gennemsnitsomkostning pr. skade
(kr. ekskl. moms)
2000¹ 100 355.000
2001 161 348.000
2002 182 313.000
2003 193 383.000
2004 181 467.000
2005 168 366.000

¹ Fra og med 1. marts 2000

Siden loven trådte i kraft 1. marts 2000 har Oliebranchens Miljøpulje i alt behandlet 985 sager til en gennemsnitlig omkostning pr. skade på 372.000 kr. ekskl. moms. Hertil skal lægges et antal sager, hvor der er udstedt et påbud, men hvor der ikke har været forsikringsdækning, bl.a. fordi der har været tale om ulovlige tanke. Der findes i dag ikke opgørelser over antallet af sådanne sager og den gennemsnitlige omkostning pr. skade på disse.

Det fremgår af tabel 6.1, at der er en vis underrapportering til ROKA, idet der kun er indberettet 55 sager vedr. 2005 (tabel 6.2).

6.3 Antal oprydninger

Det er erfaringen fra tidligere års indberetninger, at ikke alle projekter indberettes rettidigt. En del projekter indberettes med 1 års forsinkelse. Ved indberetningen for 2005 blev der således indberettet yderligere 29% flere oprydningsprojekter, der havde fundet sted i 2004, end hvad der fremgik af indberetningen for 2004.

Taget denne forsinkelse i indberetningen i betragtning kan det forventes, at det samlede antal privatfinansierede oprydninger i 2005, ekskl. oprydninger foretaget af Oliebranchens Miljøpulje, vil ligge på nogenlunde samme niveau som i de foregående år (tabel 6.2).

Der er, jf. tabel 6.2, indberettet i alt 430 oprydningsprojekter vedr. 2005, som er privatfinansierede (ekskl. projekter finansieret af forsikringsordningen for villaolietanke og Oliebranchens Miljøpulje). Det samlede antal (ekskl. forsikringsordningen for villaolietanke og Oliebranchens Miljøpulje) estimeres derfor til 555, svarende til en forventning om at det korrekte antal oprydningsprojekter er 29% større, end hvad der fremgår af årets indberetning.

Tabel 6.2. Antal Privatfinansierede oprydninger (ekskl. OM)

Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2005

  1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 1996-2005
Frivillige oprydninger 314 392 444 460 431 421 460 455 494 400 4271
Påbud efter jfl.     1   9 25 24 53 34 14 160
Påbud efter mbl. 76 119 134 85 27 28 27 25 25 13 559
Forsikringsordningen for villaolietanke¹   2 3 4 69 133 133 117 91 55 607
Andet 3 5 2 6 8 9 3 4 10 3 53
Private oprydninger i alt¹ 393 518 584 555 544 616 647 654 654 485 5650

¹ Der er sket flere oprydninger på samme lokalitet. I alt vedrører opgørelsen 5.367 lokaliteter.

Der er stor variation på landsplan af, hvor mange private oprydninger der indrapporteres af kommuner og amter.

Med henblik på at vurdere, hvordan antallet af indberettede private oprydninger fordeler sig geografisk, er der i tabel 6.3 præsenteret en fordeling af antal igangsatte privatfinansierede oprydninger fordelt på amter.

Tabel 6.3. Antal privatfinansierede oprydninger, hvor primært kommunerne er myndighed, fordelt på amter. (ekskl. OM)

Kilde: Amters og Kommuners elektroniske indberetning pr. 31.12.2005

  1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Københavns Amt 24 39 65 53 73 58 49 89 76 69
Frederiksborg Amt 38 50 47 41 57 60 72 67 81 48
Roskilde Amt 26 39 30 32 23 12 24 22 22 15
Vestsjællands Amt 25 33 37 44 37 47 45 53 23 21
Storstrøms Amt 25 34 33 28 22 27 31 24 31 18
Bornholms Regionskom. 3   2   2 4 1 1 2  
Fyns Amt 41 48 42 40 55 52 57 46 33 22
Sønderjyllands Amt 13 19 19 22 22 12 16 11 5 11
Ribe Amt 15 23 10 15 7 19 25 37 22 15
Vejle Amt 21 18 38 9 14 39 38 37 24 42
Ringkjøbing Amt 13 17 18 10 24 40 37 33 33 24
Århus Amt 38 31 54 36 36 38 47 67 88 48
Viborg Amt 55 42 41 55 66 38 50 58 47 19
Nordjyllands Amt 25 45 39 33 43 46 62 30 54 21
Københavns Kommune 26 74 102 130 49 110 82 72 109 110
Frederiksberg Kommune 5 6 7 7 14 14 11 7 4 2
I alt 393 518 584 555 544 616 647 654 654 485

I alt vedrører opgørelsen 5.367 lokaliteter.

I alt 263 af landets 271 kommuner er repræsenteret i ovenstående opgørelse.

Myndighedsansvaret er som nævnt tidligere delt mellem amter og kommuner, og kommunerne er myndighed i en stor del af de private oprydningssager. I tabel 6.4 er det præsenteret, hvorledes de private oprydninger fordeler sig på kommunerne i de enkelte amter. Det fremgår, at i langt de fleste af landets amter deltager kommunerne ved indberetningen af oplysninger om privatfinansierede oprydninger.

Tabel 6.4. Antal Kommuner i de enkelte amter, hvor der er indberettet oplysninger om privatfinansierede oprydninger, og hvor kommunerne er myndighed (ekskl. OM)

Kilde: Amter og kommuners elektroniske indberetning pr. 31.12.2005

  Antal
kommuner
i amtet		 Kommuner med indberetning Antal kom-
muner repr.
1996-2005
2002 2003 2004 2005
Københavns Amt  18 13 14 13 13 18
Frederiksborg Amt  19 13 9 10 6 19
Roskilde Amt  11 4 7 6 4 11
Vestsjællands Amt  23 14 16 8 8 23
Storstrøms Amt  24 18 11 10 10 23
Bornholms Regionskom.  (5) 1   1     (4) 1
Fyns Amt  32 18 21 17 14 32
Sønderjyllands Amt  23 9 9 3 5 20
Ribe Amt  14 9 11 9 7 14
Vejle Amt  16 12 12 6 8 16
Ringkjøbing Amt  18 16 13 12 13 18
Århus Amt  26 14 14 20 13 25
Viborg Amt  17 11 11 8 9 16
Nordjyllands Amt  27 15 11 19 10 25
Københavns Kommune   1 1 1 1 1 1
Frederiksberg Kommune   1 1 1 1 1 1
I alt (275) 271 168 162 143 122 (268) 263

6.3.1 Udgifter til oprydning

Den gennemsnitlige oprydningsudgift pr. lokalitet i perioden 2001-2005 varierer fra ca. 0,54 mio. kr. (2002) til ca. 1,41 mio. kr. (2001) i de privatfinansierede projekter.

Der er kun indberettet økonomioplysninger for ca. 56% af de privatfinansierede oprydningsprojekter, der har fundet sted i 2005. Tidligere år har der været indberettet økonomioplysninger for 70-90% af projekterne. Der er desuden en vis forsinkelse i indberetningen af økonomioplysninger.

De samlede oprydningsudgifter til de 241 privatfinansierede oprydningsprojekter, der er indberettet økonomioplysninger for vedr. 2005, svarer til ca. 177 mio.kr. svarende til en gennemsnitlig oprydningsomkostning på ca. 0,73 mio. kr. pr. projekt.

Tabel 6.5 Privatfinansierede oprydningsprojekter fordelt efter udgiftsstørrelse. Antal og gennemsnitlig udgift (angivet i parentes) for projekter med økonomioplysninger.

Kilde: Amter og kommuners edb indberetning pr. 31.12.2005

  <0,1 (mio.kr.) 0,1-0,5 (mio.kr.) 0,5-1,0 (mio.kr.) 1,0-5,0 (mio.kr.) >5,0 (mio.kr.) I alt¹
(mio.kr.)
2001 171 (0,03) 97
(0,18)		 35
(0,65)		 32
(1,76)		 11
(35,1)		 346
(1,41)
2002 198
(0,03)		 105
(0,2)		 17
(0,65)		 18
(1,72)		 3
(38,5)		 341
(0,54)
2003 197
(0,03)		 100
(0,21)		 18
(0,62)		 15
(1,96)		 8
(20,1)		 338
(0,68)
2004 201
(0,03)		 97
(0,23)		 19
(0,67)		 20
(2,21)		 5
(30,4)		 342
(0,69)
2005 144
(0,03)		 70
(0,21)		 12
(0,7)		 9
(2,26)		 6
(21,5)		 241
(0,73)
I alt 911 469 101 94 33 1.608²

¹Procentdelen af indberettede lokaliteter, der ud over oplysning om privatfinansieret oprydning (tabel 6.2) har oplysninger om udgifter til oprydning, er 72% i 2001, 66% i 2002, 63% i 2003, 61% i 2004 og 56% i 2005.

²Opgørelsen vedrører privatfinansierede oprydninger ekskl. oprydninger efter forsikringsordningen og OM. I alt vedrører opgørelsen 1.553 lokaliteter.

Det må antages, at udgifter til mange af de projekter, som ikke er indberettet ved årets indberetning, selv om de er gennemført i 2005 (afsnit 6.3), eller hvor der ikke er knyttet økonomioplysninger til, ligger noget under gennemsnittet for de indberettede udgifter til privatfinansierede oprydninger i 2005. Det antages således, at udgiften for disse projekter svarer til den gennemsnitlige udgift for projekter med et udgiftsniveau på under 5 mio. kr. gennemført i perioden 2001-2005, svarende til en udgift på 235.000 kr. pr. projekt, idet det oftest er de mindre projekter, der indberettes efterfølgende.

I afsnit 6.3 blev antallet af gennemførte privatfinansierede oprydninger (ekskl. projekter under forsikringsordningen for villaolietanke og Oliebranchens Miljøpulje) estimeret til 555 i 2005. Da der kun er indberettet økonomioplysninger for 241 projekter, mangler der altså økonomioplysninger for ca. 314 projekter.

Hvis den gennemsnitlige oprydningsudgift for hvert af de ca. 314 projekter er 235.000 kr., mangler der altså en post på ca. 74 mio. kr. i den samlede udgift til privatfinansierede projekter i 2005. Hvis denne post lægges til den kendte oprydningsudgift på 177 mio. kr. i 2005, må det altså forventes, at den samlede udgift til oprydning i de privatfinansierede projekter er 251 mio. kr. i 2005.

6.4 Afværgetype

Afværgeforanstaltninger i form af bortgravning/rensning af jord er den helt dominerende metode ved privatfinansierede oprydninger. I kategorien afgravning/rensning af jord indgår også in situ oprensning, hvor jord renses uden opgravning. I 2005 fandt der afgravning sted på næsten 100% (428 ud af 430) af de lokaliteter, hvor der blev foretaget afværgeforanstaltninger. Til sammenligning blev der bortgravet/renset jord på ca. 71% (29 ud af 41, se tabel 3.13) af de amtsligt finansierede afværgeprojekter, der er indberettet elektronisk.

Tabel 6.6. Afværgeforanstaltninger¹ opgjort på type af afværgeforanstaltninger (privatfinansierede ekskl. OM og forsikringsordningen for villaolietanke)

Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2005

  2001 2002 2003 2004 2005
Afværgepumpning 20 12 13 10 4
Jordbortgravning/rensning 471 508 528 555 428
Immobilisering/ Afskæring 3 2   4 1
Indeklima 4 3 7 4  
I alt 498 525 548 573 433

¹ Der kan være foretaget mere end en type afværgeforanstaltning pr. lokalitet. I alt vedrører opgørelsen 2.452 lokaliteter, heraf 430 vedrørende 2005.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.