| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Redegørelse om jordforurening 2005

5 Værditabsordningen

• 5.1 Værditabsordningen
• 5.2 Aktiviteten på værditabsordningen i 2005
• 5.3 Låneordningen for boligejere på værditabsordningens venteliste

5.1 Værditabsordningen

Med værditabsordningen, der trådte i kraft i 1993, fik boligejere, der uforvarende var blevet ejere af en forurenet grund, mulighed for at få foretaget en offentligt finansieret oprydning af grunden mod en egenbetaling som udgangspunkt på ca. 40.000 kr. for en almindelig parcelhusgrund. Hvis der efter oprydning på en grund, stadig er en restforurening tilbage, vil boligejeren normalt få egenbetalingen retur sammen med en erklæring om, at restforureningen er uden betydning for ejendommens anvendelse som helårsbolig.

Den enkelte boligejer skal selv søge sit amt om at komme med i ordningen. Amtet står for alle de praktiske opgaver i forbindelse med oprydningen, såsom undersøgelser på grunden, ansøgning om midler hos Økonomistyrelsen og selve arbejdet med oprydningen. Indsatsen sker i den rækkefølge ansøgningerne indkommer. De ansøgninger, der ikke kan imødekommes inden for den gældende økonomiske ramme, kommer på venteliste og bliver efterfølgende imødekommet, når der igen er bevillingsmæssig dækning på ordningen.

Figur 5.1 viser udviklingen i aktiviteten på ordningen siden 1994.

Figur 5.1 Disponeringer på værditabsordnigen i mio. kr.

Kilde: Økonomistyrelsen

Der var en begrænset søgning på ordningen i 1994, 1995 og 1996, men siden da har der været stor efterspørgsel.

Ventelistens størrelse kan ses på figur 5.2. Den forholdsvis store venteliste på ca. 60 mio. kr. i 1996 blev fjernet i 1997, hvor der blev tilført ordningen ekstraordinære midler. Herefter er der igen opstået en venteliste.

I efteråret 2003 var ventelisten på cirka 8 år, mens ventelisten i efteråret 2005 er kommet op på cirka 25 år.

Figur 5.2 Venteliste på værditabsordningen i mio. kr.

Kilde: Økonomistyrelsen

5.2 Aktiviteten på værditabsordningen i 2005

I 2005 var tilsagnsbevillingen på finansloven 21,2 mio. kr. Der var imidlertid flere penge til rådighed for ordningen end selve årets bevilling, fordi der hvert år tilbageføres uforbrugte midler fra afsluttede projekter. I 2005 blev der tilbageført 16,2 mio. kr., som derfor kunne bruges til projekter på ventelisten.

Økonomistyrelsen afsluttede i 2005 152 undersøgelses- og 39 oprydningsprojekter, hvilket samlet medførte udgifter for i alt 21,1 mio. kr.

Økonomistyrelsen modtog i 2005 i alt 120 nye tilmeldinger af ejendomme til værditabsordningen. Heraf blev der i 2005 disponeret midler til 117 undersøgelses- og 52 oprydningsprojekter på i alt 37,7 mio. kr.

Fra den 1. januar 2001 blev der lavet en ændring af administrationen af ordningen, således at der disponeres penge til undersøgelse med det samme. Det betyder, at der ikke opstår en venteliste til undersøgelser. Formålet er at lade amterne gennemføre undersøgelser med det samme, så behovet for et evt. oprydningsprojekt kan bedømmes. Samtidig får boligejere en hurtigere afklaring af alvor og omfang af forureningen.

Den store søgning på ordningen igen i 2005 har samtidig betydet, at der stadig er en venteliste for at få en oprydning. Ventelisten var pr. 31. december 2005 på 504 ansøgninger til oprydningsprojekter svarende til et samlet beløb på 514 mio. kr. Til sammenligning var ventelisten pr. 31. december 2004 på 500 ansøgninger eller 463,8 mio. kr.

Tabel 5.1 viser den amtsvise fordeling af de disponerede beløb på ordningen i 2005.

Tabel 5.1 Amtsvis fordeling af midler, der som følge af ansøgninger i 2005 er disponeret til fremtidige undersøgelser og oprydninger samt antallet af afsluttede undersøgelser og oprydninger i 2005

Kilde: Økonomistyrelsen

Disponeret i 2005 til fremtidige undersøgelser og oprydninger

På baggrund af de indkomne ansøgninger blev der gennemsnitligt i 2005 disponeret ca. 535.000 kr. pr. ejendom til oprydning og 85.000. kr. pr ejendom til undersøgelse. Da oprydninger og undersøgelser på disse ejendomme endnu ikke er afsluttet, kan der ikke siges noget om forholdet mellem disponeringer og de faktiske udgifter til undersøgelse/oprydning for disse sager.

Afsluttede undersøgelser og oprydninger i 2005

Der blev gennemsnitligt for de 39 oprydninger i 2005 udbetalt 312.000 kr. pr. ejendom og for de 152 undersøgelser ca. 59.000 kr. pr. ejendom. Den gennemsnitlige disponering for oprydning og undersøgelser for disse ejendomme var hhv. 523.000 kr. og 93.000 kr. Tallene viser, at der bliver disponeret mere pr. sag, end der rent faktisk viser sig at være behov for. Baggrunden er formentlig, at amterne vil være sikre på at have tilstrækkelige midler til at færdiggøre et givet projekt. Hertil kommer, at oprydningsprojekter altid indebærer en vis risiko for uventede problemer, som f.eks. at forureningen er større end først antaget. En følge af for høje disponeringer er, at der bliver tilbageført mange midler ved mindre forbrug. Som nævnt blev der tilbageført 16,2 mio. kr. i 2005 (heraf 5,7 mio. kr. for undersøgelser og 10,5 mio. kr. fra oprydninger).

Der blev i 2005 afsluttet 152 undersøgelses- og 39 oprydningssager. Af de 39 oprydninger fik 22 boligejere tilbagebetalt egenbetaling, fordi der efter oprydningen fortsat var en restforurening på grunden.

Tabel 5.2 Venteliste på værditabsordningen pr. 31.12.2005

Kilde: Økonomistyrelsen

I værditabsordningen er det den enkelte boligejer, der ansøger om undersøgelser og oprydninger. Derfor ansøges der om undersøgelser/oprydninger på enkelte matrikelnumre og ikke samlet for en lokalitet (et område, hvor der er en fælles kilde/aktivitet, der har eller kan have forårsaget forurening). Økonomistyrelsen opgør ansøgningerne pr. matrikelnummer og den tilhørende lokalitet er ikke præcist defineret og afgrænset i opgørelsen. Antallet opgjort pr. matrikelnummer (som af Økonomistyrelsen) henholdsvis pr. lokalitet (som af amterne) er derfor ikke sammenligneligt. Amterne har via ROKA indberettet, at der i 2005 har været oprydninger efter værditabsordningen på 9 lokaliteter.

Depotrådet må konstatere, at værditabsordningen ikke virker efter hensigten. Bevillingerne til ordningen står ikke mål med tilgangen af ejendomme til ordningen. På sigt bør der bevilliges flere midler til værditabsordningen, eller ordningen bør grundlæggende revurderes.

5.3 Låneordningen for boligejere på værditabsordningens venteliste

På grund af den lange venteliste blev der i en prøveperiode i 2004 etableret en lånegarantiordning. Formålet med ordningen var at hjælpe de forureningsramte boligejere på værditabsordningens venteliste til at få fremskyndet oprydningen af deres ejendom.

Lånegarantiordningen var et tilbud til boligejerne om et statsgaranteret afdragsfrit lån med rentetilskud til brug ved oprydningen af deres forurenede ejendom. Statens rentetilskud dækker nationalbankens udlånsrente. Udgiften for boligejerne er lånets etableringsomkostninger samt de renteudgifter, der overstiger udlånsrenten. Løbetiden på lånet svarer til det antal år, ejendommen alternativt skulle have ventet på en oprydning efter værditabsordningen, dvs. indtil der er midler på værditabsordningens bevilling til at indfri lånet.

Lånegarantiordningen i 2004 var en forsøgsordning, og tilbuddet om statsgaranti med rentetilskud udløb i september 2004. Blandt de 372 boligejere, der fik tilbud om at bruge låneordningen, har 19 boligejere benyttet sig af tilbuddet og optaget et statsgaranteret lån med rentetilskud til oprydning af deres ejendom^[2].

Bevillingen til låneordningen var 8 mio. kr. pr. år i 2004 og 2005.

Depotrådet anbefaler, at låneordningen videreføres, idet det mener, at ordningen er et godt tilbud for boligejere til at få fremskyndet oprydningen af deres ejendom. Det vurderes, at den benyttes af boligejere, der står over for et akut behov for oprydning af deres grund. Låneordningen bør imidlertid forbedres således, at flere boligejere vil gør brug af den.

Fodnoter

^[2] Miljøstyrelsen, Evaluering af låneordning til oprensning af grunde på Værditabsordningens venteliste, KPMG Advisory, 26. oktober 2004.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.