| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Redegørelse om jordforurening 2005

11 Flytning af jord

• 11.1 Regler om jordflytning
• 11.2 Flytning af jord i forbindelse med oprydning
  • 11.2.1 Offentligt finansieret oprydning
  • 11.2.2 Privatfinansierede oprydninger ekskl. OM og forsikringsordningen

11.1 Regler om jordflytning

Med lov nr. 507 af 7. juni 2006 blev jordforureningslovens regler i kapitel 6 om bortskaffelse og anvendelse af jord ændret på følgende punkter:

• Der blev i en ny § 50 a indført en pligt for kommunerne til at klassificere de områder, der kan være lettere forurenede. Som udgangspunkt klassificeres alle byzoneområder som lettere forurenede, og kommunerne kan udtage eller inddrage områder.
• Der blev indført anmeldepligt for opgravning og flytning af jord fra de klassificerede områder.
• Der blev indført anmeldepligt for jord, som flyttes fra et godkendt modtageanlæg for jord.
• Miljøministeren har fået en række nye hjemler til at fastsætte regler om anmeldepligten, bl.a. at modtageren af jorden kan få krav om analyse af jorden, at mange jordflytninger for en given periode kan anmeldes samtidig, og at fristen på 4 uger fra anmeldelse til flytning af jorden under visse betingelser kan begrænses.
• Miljøministeren har fået hjemmel til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte regulativer om anmeldeordningen.

Med lovændringen introduceres begrebet et ”jordstyringsregulativ”, som er udtryk for et samspil mellem jordforureningslovens bestemmelser om anmeldelse af jordflytning og miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om affald.

Jord betegnes som affald, hvis indehaveren skiller sig af med det, agter at skille sig af med det, eller er forpligtet til at skille sig af med det, jf. bekendtgørelse nr. 219 af 27. juni 2000 om affald (affaldsbekendtgørelsen), § 3, stk. 1, nr. 1, med bilag 1 og 2. Det følger af affaldsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, at det er op til kommunen at afgøre, om en konkret mængde opgravet jord falder ind under affaldsdefinitionen eller ej. Hvis der er tale om affald, skal kommunen anvise håndtering af dette, og anvisningerne skal fremgå af kommunalbestyrelsens regulativer efter affaldsbekendtgørelsens § 35, stk. 1. Kommunen skal dog ikke anvise håndteringen af jorden, hvis genanvendelsen sker lovligt efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder, eller efter en allerede meddelt tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens, § 19.

For at få de nye jordstyringsregulativer til at fungere skal kommunerne på kortere sigt udføre en opgave med at udforme regulativerne og herunder inddrage offentligheden, planlægge tilstrækkelig modtagekapacitet for lettere forurenet jord, etablere mulighed for elektronisk at anmelde jordflytninger og informere borgerne. Der er hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 48 til, at kommunerne kan dække udgifterne til denne opgave gennem gebyrer, når jorden falder inden for affaldsdefinitionen.

Der er i foråret 2006 nedsat et udvalg om flytning af jord, som skal arbejde videre med lovens muligheder for jordstyring. Udvalget består af repræsentanter for Miljøstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, entreprenørerne (Dansk Byggeri), transportørerne (Dansk Transport og Logistik), modtageanlæggene (1 medlem fra private anlæg og 1 medlem fra kommunale anlæg) og Advokatsamfundet.

Udvalget skal udarbejde forslag for følgende:

• Ændring af anmeldebekendtgørelsen eller alternativt en ny bekendtgørelse, som følger af den foreslåede ændring af jordforureningslovens § 50 og § 50 a.
• Standardskabelon for kommunale regulativer for områdeklassificering og flytning af jord, som i standardiseret form indrettes, så det er enkelt at anmelde flytning af jord.
• Mulig opbygning af IT-baserede anmeldeløsninger.
• Ændring af genanvendelsesbekendtgørelsen, så det sikres, at jord fra klassificerede områder omfattes af bekendtgørelsen, og at landskabsmodellering ved brug af jord er mulig.
• Vejledning om områdeklassificering.

Udvalget startede sit arbejde i marts 2006 og forventes at være færdigt med udkast til vejledning om områdeklassificering i løbet af september. Vejledningen vil herefter kunne sendes i høring, så den kan være klar til udsendelse i januar 2007. Kommunerne vil derefter kunne påbegynde arbejdet med klassificering af områderne med henblik på anmeldelse af jordflytning.

Udvalget drøfter desuden udkast til bekendtgørelse om anmeldelse af jordflytning og standardskabeloner for kommunernes regulativer herom. Reglerne om jordflytning ønskes koordineret med nye regler for slutanbringelse af jord (bl.a. en ny bekendtgørelse om genanvendelse af lettere forurenet jord). Arbejdet med at forbedre slutanbringelsesmulighederne for jord forventes imidlertid først at kunne afsluttes i starten af 2007. Det betyder, at bekendtgørelser og standardskabeloner for kommunernes regulativer forventes at kunne ligge klar 1. juli 2007, dvs. et halvt år inden kommunerne skal have regulativerne klar om flytning af jord.

11.2 Flytning af jord i forbindelse med oprydning

Amter og kommuner indberetter til Miljøstyrelsen, hvilke forurenede jordmængder der er renset eller opgravet som led i oprydning på kortlagte lokaliteter eller på lokaliteter, hvor der er ryddet op for at undgå kortlægning. Indberetningerne om jordmængder er ikke direkte relateret til anmeldelserne af jordflytning (afsnit 11.1). Der sker således ikke indberetning om jord – forurenet såvel som uforurenet –, som flyttes med andre formål end oprydning, typisk som overskudsjord i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder og vedligeholdelse af veje.

Amter og kommuners oplysninger om jord, som flyttes i forbindelse med oprydning, indberettes primært som en del af edb-indberetningen. Desuden er der indhentet oplysninger om de samlede jordmængder, der opgraves og/eller renses i forbindelse med afværgeprojekter, der er gennemført under ordningen om Oliebranchens Miljøpulje og forsikringsordningen for villaolietanke.

De samlede jordmængder, der er håndteret i forbindelse med oprydningsprojekter, er estimeret til 670.707 tons (tabel 11.1). Dette er mere end i 2002, 2003 og 2004, hvor de samlede jordmængder blev estimeret til hhv. 631.093, 453.411 og 630.812 tons (baseret på en opskrivning af de elektroniske indberetninger om privatfinansierede oprydninger med hhv. 15%, 15% og 24%), men mindre end i 2001 (1.168.000 tons). Antallet af offentligt finansierede oprydninger er faldet siden 2002, men der er en tendens til at de privatfinansierede oprydninger stiger.

Tabel 11.1. Jordmængder, der er deponeret og renset i 2005

Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2005, Oliebranchens Miljøpulje – Beretning 2005

Ud fra de erfaringer, som amter og kommuner har med omfanget af opgravning af forurenet jord og jordflytninger i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, må det antages, at de estimerede mængder, som fremgår af tabel 11.1, er for lave.

En udredning om jordstrømme publiceret i 2004^[5], baseret på tal fra 2001, har vist, at der i dette år blev transporteret knap 12 mio. m³ overskudsjord, hvilket er ca. det dobbelte af, hvad der blev skønnet i jordforureningslovens forarbejder i 1995-96. Ca. 3,5 mio. m³, svarende til 30% af jorden, var forurenet i 2001-undersøgelsen. Tallet dækker såvel jord, som flyttes fra forurenede grunde i oprydningsprojekter, som jord, der flyttes som overskudsjord fra almindelige brygge- og anlægsprojekter, i både offentligt og privat regi.

11.2.1 Offentligt finansieret oprydning

De jordmængder, der blev genereret ved offentligt finansierede projekter i 2005 udgjorde ca. 2% af de jordmængder, der er genereret i forbindelse med oprydningsprojekter.

Ligesom de totale jordmængder varierer over årene 2001-2005, varierer de samlede jordmængder, der er håndteret ved offentligt finansierede oprydningsprojekter. Der er indberettet data om deponerede og rensede jordmængder svarende til i alt 14.165 tons jord i 2005. Jordmængderne varierer fra 1 tons til 3.000 tons med et gennemsnit på ca. 429 tons.

I forhold til 2004 er kun halv så store mængder jord blevet renset, nemlig 38% af de indberettede mængder, heraf ca. 27% på jordrensningsanlæg. Ifølge 2005-indberetningen er tallene for 2004 hhv. 69% og 41%. Kun ca. 10% af de indberettede mængder er blevet deponeret direkte på specialdepot. Dette tal må dog forventes at stige i forbindelse med næste års indberetning. Ifølge 2005-indberetningen blev ca. 26% af mængderne deponeret direkte på specialdepot i 2004. Tidligere udgjorde deponering på specialdepot mellem 40 og 65%. Der foreligger ikke oplysninger om, hvad jorden er anvendt til, efter den er kommet ud fra jordrensningsanlæggene.

11.2.2 Privatfinansierede oprydninger ekskl. OM og forsikringsordningen

Langt den største del af den jord, der håndteres i forbindelse med oprydningsprojekter, håndteres i forbindelse med privatfinansierede oprydningsprojekter.

Estimatet for 2005 er baseret på elektronisk indberetning om bortgravning og/eller rensning af jord på i alt 428 lokaliteter i forbindelse med privatfinansierede oprydninger i 2005, når oprydninger foretaget af Oliebranchens Miljøpulje eller under forsikringsordningen for villaolietanke undtages (tabel 6.6). Der er imidlertid kun indberettet data om deponerede og rensede jordmængder for 417 af disse lokaliteter. Den gennemsnitlige deponerede/rensede jordmængde er ca. 1.200 tons pr. lokalitet. Gennemsnittet dækker over store variationer. Hvis lokaliteter, hvor jordmængderne overstiger 5.000 tons, ikke medtages i gennemsnitsberegningerne, er den gennemsnitlige deponerede/rensede jordmængde for de resterende 401 lokaliteter 453 tons.

Når det antages, at der er en forsinket indberetning på i størrelsesordenen 29%, vil det samlede antal lokaliteter med deponerede/rensede jordmængder være ca. 552. Det antages desuden, at jordmængden for de ”forsinket indberettede” og jordmængderne fra de lokaliteter, der ikke er indberettet, svarer til gennemsnittet på 453 tons. De samlede jordmængder, som renses/deponeres i forbindelse med privatfinansierede projekter, kan på baggrund af ovenstående antagelser estimeres til ca. 561.000 tons.

Ca. 62% af jorden blev deponeret/anvendt uden forudgående rensning, mens ca. 37% blev renset. Ifølge udredningen om jordstrømme bliver stort set al den rensede jord fra jordrenseanlæg (80%) slutdeponeret som lettere forurenet jord. Der er flere årsager til dette, bl.a.:

• Øget genanvendelse kræver, at der bliver mere styr på problemerne med hensyn til udvaskning af organiske forureninger.
• Det er i praksis vanskeligt at afsætte den rensede jord. Da den rensede jords fysiske egenskaber gør, at den ikke er velegnet til bygge- og anlægsarbejder.
• Det er i praksis ikke økonomisk rentabelt at rense jorden ned til fri anvendelse, og andre aktører er sjældent interesseret i at anvende lettere forurenet jord og risikere en evt. kortlægning af arealet. Flere jordrenseanlæg har dog planer om genanvendelsesprojekter i fremtiden.

Fodnoter

^[5] Jordstrømme i Danmark. Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 886, 2004.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.