|
Redegørelse om jordforurening 2005 10 Teknologipuljen
Teknologiudviklingsprogrammet, blev etableret i 1996 med det formål at udvikle rensnings- og afværgeteknologier på jordforureningsområdet. Baggrunden og strategierne for udviklingsordningen er beskrevet i “Program for Teknologiudvikling, jord- og grundvandsforurening, december 1996”. Der er herefter årligt udarbejdet en plan for det næste års projekter. Teknologiudviklingsprogrammet blev evalueret i 2002. Samlet set viser evalueringen, at teknologiprogrammet har bidraget væsentligt til teknologiudviklingen på området. Erfaringer og viden er videregivet til de faktiske udøvere (amter og rådgivere) på en god, brugbar måde[3]. Bevillingen til Teknologipuljen var i 2005 på 4,9 mio. kr. Hele bevillingen blev brugt i 2005. Herudover blev der tilbageført 1,5 mio. kr. fra uforbrugte midler fra tidligere år, således at det var muligt at igangsætte projekter svarende til 6,4 mio. kr. i 2005. På grund af manglende tid til behandling af projektansøgninger, blev der kun igangsat projekter for 5,9 mio. kr. De resterende 500.000 kr. blev overført til 2006. 10.1 Hvilke projekter igangsættesBåde offentlige og private bygherrer kan søge om tilskud til at få dokumenteret eller afprøvet specifikke afværgeteknologier. Miljøstyrelsen igangsætter udredningsprojekter og andre projekter om jordforurening. Først på året opfordrer Miljøstyrelsen samtlige amter til at komme med forslag til lokaliteter, der kan anvendes til at afprøve udvalgte afværgeteknologier. Hvis amterne planlægger at benytte andre afværgeteknologier end nævnt i programmet, opfordres de løbende til at sende disse forslag til Miljøstyrelsen. De private bygherrer kan løbende indsende forslag til projekter. Som oftest sker det via amterne. På baggrund af en teknisk faglig gennemgang af de indkomne forslag fra både amterne og private bygherrer udvælges en række lokaliteter med henblik på en nærmere gennemgang. Det er afgørende for udvælgelsen af lokaliteterne, at de er repræsentative for danske geologiske forhold, samt at forureningstyperne indgår i programmet. Disse kriterier er med til at sikre, at der kan uddrages generelle erfaringer fra projekterne. Herefter prioriteres de projekter, hvor der kan tilknyttes et teknologiprojekt. Når lokalitet og projekt er udvalgt, udarbejder bygherren (som oftest bygherrens rådgiver) og den eventuelle faglige sekretær i samarbejde en projektbeskrivelse for teknologiprojektet. Denne beskrivelse ligger til grund for aftalen om tilskud. Den bygherre (amt eller privat), der modtager et tilskud, har bygherrefunktionen for det samlede projekt. For hver sag indgås en specifik aftale mellem bygherren (amtet eller andre) og Miljøstyrelsen om udgiftsfordelingen. Udgangspunktet er:
10.2 Status for ordningen10.2.1 Oversigt over igangsatte projekterDer er udarbejdet en samlet statusrapport over alle de afværgeteknikker og målemetoder, der er afprøvet siden ordningen trådte i kraft og til og med 2002[4]. For 31 forskellige teknikker/målemetoder gives der oplysninger om metodernes fordele og ulemper, hvor metoderne forventes at kunne benyttes, hvilke oprensningsniveauer der kan forventes, og hvilke udgifter der vil være forbundet med oprensningen. Statusrapporten bygger på statusnotater udarbejdet af de faglige sekretærer, som var tilknyttet ordningen. Bevillingens størrelse siden 1996 og antallet af igangsatte projekter i perioden fremgår af nedenstående oversigt. Tabel 10.1. Bevilling og igangsatte projekter 1996-2005, mio. kr.
¹ Antal projekter. Tallet for 1996 og 1997 dækker begge år. 10.3 TilskudsprojekterI 2005 modtog Miljøstyrelsen 13 ansøgninger om tilskud til projekter, primært fra amterne. Der blev i 2005 givet tilskud til 5 projekter og budgetudvidelse til 5 projekter for et samlet beløb af ca. 3,6 mio. kr. Der er igangsat 3 projekter vedr. klorerede opløsningsmidler: 2 projekter, hvor der arbejdes videre med afprøvning af metoden reduktiv deklorering, og 1 projekt, hvor det undersøges om isotop fraktionering kan anvendes til at vurdere naturlig nedbrydning af klorerede opløsningsmidler. Desuden er der sat et projekt i gang vedr. pesticider, idet det skal afprøves, om nedbrydningen af BAM (et nedbrydningsprodukt af diclobenil) kan stimuleres på forsøgsområder ved tilsætning af BAM-nedbrydende bakterier. Endelig er der igangsat et projekt om forhold, som har betydning for byggetekniske foranstaltninger i forbindelse med renovering af gamle bygninger eller nybyggeri på forurenede grunde, og etablering af et værktøj, der kan anvendes i sådanne situationer. Samlet set har teknologiprogrammet i de forløbne 8 år, der er gået, siden programmet blev sat i gang, primært fokuseret på afværgeteknologier over for klorerede opløsningsmidler, olie- benzinforureninger og blandingsforureninger. 10.4 UdredningsprojekterDer er i 2005 iværksat 5 udredningsprojekter for et samlet beløb på ca. 1,9 mio. kr. Der blev både igangsat deciderede teknologiudredningsprojekter, men også projekter, som vedrører undersøgelser i felten og ligger tæt op af indholdet i tilskudsprojekterne. Projekterne omfatter blandt andet vurdering af naturlig nedbrydning ved en række sager gennemført af Oliebranchens Miljøpulje, udarbejdelse af manual om udtagning af jordprøver ved dokumentation af rensningseffekt samt planlægning og gennemførelse af et seminar i januar 2006 om videreudvikling af risikovurderingsværktøjet JAGG. 10.5 Resultater fra projekterneDer er foretaget en undersøgelse af danskernes betalingsvilje for at beskytte grundvandet. Værdierne af grundvandsbeskyttelse og rent drikkevand handles ikke på et marked, og de har derfor ikke en pris. Med værdisætningsmetoder er det muligt at beregne befolkningens præferencer af effekterne af grundvandsbeskyttelse og rensning i kroner. Resultaterne af undersøgelsen viser, at danskerne har en positiv betalingsvilje for at beskytte grundvandet ud over det beløb, de betaler for vand i dag. Betalingsviljen for beskyttelse af vandet overstiger betalingsviljen for at rense grundvandet. Der er gennemført en opsamling af den viden, som nationalt og internationalt er tilgængelig om in situ reduktiv deklorering. Desuden er der udviklet en screeningsmodel til en indledende vurdering af oprensning med stimuleret in situ reduktiv deklorering på en given lokalitet. Modellen er i første omgang anvendt til at screene 13 lokaliteter på Fyn, som alle er forurenet med klorerede opløsningsmidler. Det vurderes, at modellen også kan anvendes i andre lignende sager med klorerede opløsningsmidler. Screeningsmodellen kan også anvendes som en tjekliste til at vurdere, hvilke forhold man skal være opmærksom på, hvis biologisk oprensning overvejes som afværgemetode. Projektet er fulgt op med, at der i 2005 er givet tilskud til feltundersøgelse af metoden. I Roskilde Amt blev der i 1999 etableret et forsøgsanlæg til undersøgelse af processerne ved nedbrydning af klorerede opløsningsmidler i vand ved hjælp af reaktive jernspåner. Forsøgsanlægget blev etableret i forbindelse med et eksisterende afværgeanlæg, der renser oppumpet, tetraklorethylenforurenet grundvand ved filtrering gennem aktivt kul. Med baggrund i aktivkul-anlægget og jernspåneanlægget blev der foretaget økonomiske og miljømæssige sammenlignende vurderinger af de 2 anlæg. Det blev vurderet, at aktivkul-rensning af vandet er mest fordelagtigt ud fra såvel økonomiske som miljømæssige synspunkter. Der er gennemført litteratur- og feltundersøgelser af de styrende parametre for tidslige variationer af indholdet af klorerede opløsningsmidler i poreluft og i indeklima. Undersøgelserne er udført på både sandede og lerede jorde. Undersøgelserne viser, at der er store tidslige variationer i poreluften, og at variationerne er størst på lerlokaliteter. På baggrund af erfaringerne fra dette projekt og en workshop, hvor erfaringerne er diskuteret, er der igangsat et opfølgende projekt med henblik på at få en bedre forståelse for de naturlige variationer, herunder at arbejde hen mod et nyt risikovurderingsværktøj. I midten af 2006 blev der arbejdet med at udarbejde en testmetode til undersøgelse af jordforureningers opløselighed i menneskets mavetarmsystem. Det konkluderes, at testene kan anvendes kvantitativt ved risikovurdering af bly og cadmium, mens resultaterne for nikkel og PAH indtil videre alene kan benyttes relativt, dvs. til at beskrive én jord som mere risikabel end en anden. Der er gennemført en vurdering af MTBE og alternative additiver for at opnå et bedre vidensgrundlag. Der er indhentet danske og udenlandske erfaringer vedrørende fremstilling og brug af højoktan benzin, herunder valg af tilsætningsstoffer og mulige forureningspåvirkninger. På baggrund heraf er forskellige benzinsammensætningers samlede miljøpåvirkning, forsyningssikkerhed og økonomi vurderet. Feltundersøgelser og laboratorieforsøg er udført for at belyse kinetikken for reaktionen mellem permanganat og både sediment og PCE samt spredningsegenskaber og effekt af oxidation. Profiler for PCE, permanganat, TOC og MnO2 er målt på lerkerner efter 1 års oprensning. Permanganatoxidation af ler, med og uden PCE, er undersøgt i batchforsøg og 2D-boksforsøg. En komplet oprensning vil kræve megen tid samt et stort permanganatforbrug. Delvis oprensning vil kunne reducere fluxen af PCE til grundvand. I et projekt er det tekniske potentiale ved anvendelsen af BioGel-teknologien til aerob nedbrydning af gasolieforurening i jordens umættede zone undersøgt. Den overordnede strategi har været at gennemføre laboratorieforsøg under optimale forhold, samt at gennemføre en erfaringsopsamling for feltprojekter gennemført i Danmark. På baggrund af laboratorieforsøget vurderes det, at biologisk oprensning tager minimum 1,5-3 år, og at oprensningstiden kan reduceres med 25-30 % ved BioGel-behandling i forhold til at stimulere naturlige mikroorganismer. Der er tilsyneladende opnået gode feltresultater, om end der generelt er tale om en meget sparsom dokumentation. Der er udarbejdet en rapport for at fremskaffe et forbedret beslutningsgrundlag til vurdering af mulig fjernelse af jordforurening ved og under huse. I rapporten gøres rede for de teknisk-økonomiske forhold ved mekanisk fjernelse af jordforurening ved og under huse. Arbejdsrapporten indeholder en angivelse af, hvordan oprensning på en given lokalitet kan gennemføres, og et priskatalog som vil kunne benyttes til at give et overordnet overslag for de tilhørende udgifter. I forbindelse med indkapslingen af forureningen ved høfde 42 på Harboøre Tange er der igangsat 6 forskellige teknologiprojekter, som skal belyse mulighederne for en evt. oprensning af forureningen. 10.6 Workshop om teknologiudviklingMiljøstyrelsen afholder i november 2006 en workshop om teknologiudvikling med deltagelse af amter, universiteter m.v. Målet med konferencen er at lave et idékatalog, der fokuserer på de muligheder, der er i, at flere offentlige institutioner samarbejder om udvikling af nye afværgeteknologier og relaterede beslutnings-støtteværktøjer som f.eks. risikovurderinger. For at nå dertil opdeles konferencen i to temadage, hvor den første dag handler om, hvordan man kan skaber innovative organisationer, som kan supportere udviklingen. Anden dag handler om, hvilke teknologier der er, hvilke der er på vej, hvilke problemer de skal/kan løse og endelig at skabe en vision for det videre arbejde med en revitaliseret Teknologipulje. Projektere omfatter litteraturstudier og laboratorieforsøg. Metoderne vedrører afgravning, termiske metoder, kemisk oxidation, biologiske metoder og nano- og mikrojernspåner. Fodnoter [3] Evaluering af Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening. Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 751, 2003. [4] Afprøvede teknologier under Miljøstyrelsens Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening. Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 714, 2002.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||