2005 var det tredje år Miljøstyrelsen var EMAS registreret. Selv om vi nu oplever, at det bliver sværere at finde forbedringsmuligheder i forhold til de direkte miljøpåvirkninger, er det igen i år lykkedes os at have faldende forbrugskurver på næsten alle områder. Vores vandforbrug, varmeforbrug og papirforbrug er faldet igen i år, og også vores affaldsproduktion fortsætter en faldende tendens. Det er flot, og det viser, at alle medarbejdere viser omtanke og tænker på miljøet.

Det er glædeligt, at den eksterne audit i september viste, at medarbejderne generelt kender relevante retningslinier og er bevidste om, at EMAS også omfatter kvalitet. Vi skal fortsat fokusere på at gøre arbejdet med de indirekte miljøpåvirkninger relevante og nærværende for den enkelte medarbejder. I 2006 konkretiserer vi arbejdet med kvalitetsdelen af EMAS ved at sætte et mål i handlingsplanen for 2006 om at udgive en vejledning i god sagsbehandling.

En høj kvalitet i vores arbejde er ikke bare lig med sagsbehandling på et fagligt højt niveau. Kvalitet er også den måde vi bliver opfattet af vores omverden. Det har stor betydning, at vi opleves troværdige, og at vi yder en god service til vores eksterne interessenter. I 2005 har vi bl.a. haft et miljømål om at styrke Miljøstyrelsens serviceprofil. Der blev igangsat et serviceprojekt, og der er afholdt en servicedag. Formålet med projektet er at forbedre vores service, bl.a. ved give klarere meldinger om hvad omverdenen kan forvente af os. Service er en vigtig del af vores ydelser, og vi er på vej mod at få en mere klar serviceprofil.

I Miljøstyrelsen har vi et særligt ansvar, fordi vi er dem der regulerer andres adfærd på miljøområdet. Et af vores mål i 2005 har været, at udvikle et værktøj til bookning af miljøvenlige konferencesteder, der også kan bruges af andre. Jeg har noteret mig, at værktøjet nu bl.a. bliver brugt af CFK og Miljøagenturet. –det er godt at vi på den måde kan hjælpe andre til at handle miljørigtigt. På den måde lever vi i Miljøstyrelsen op til vores målsætning i den fælles miljøpolitik om at være et skridt foran!

Den koncernfælles miljøpolitik, som har udgjort rammen for vores miljøarbejde, er blevet opdateret i 2005. Miljøstyrelsen har konkretiseret de dele af den fælles miljøpolitik, der er relevante for Miljøstyrelsen i en række målsætninger. Vi vil fremover arbejde inden for disse målsætninger, når vi sætter vores årlige mål i miljøhandlingsplanen.

I 2006 implementerer vi elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH) i Miljøstyrelsen. Det bliver i den forbindelse interessant at følge, om den mere moderne måde at arbejde på, vil have nogen indflydelse på vores papirforbrug. Overgangen til ESDH betyder, at behovet for et ledelsessystem, som overvåger og følger op på, om de nye procedurer for f.eks. journalisering er kendte og om kvaliteten af vores arbejde stadig er høj, er større end nogen sinde.

Ole Christiansen
Direktør
Miljøstyrelsen

1 Organisationsplan 2005

Miljøstyrelsen har i 2005 været organiseret i 7 enheder og en tværgående projektorganisation. Ledelsen af Miljøstyrelsen varetages af direktion og enhedschefer. Mere specifikke beskrivelser af enheder, direktion m.v. kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk.

1 Organisationsplan 2005

2 Baggrundsoplysninger om Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen har i 2005 været fysisk placeret på adresserne:

- Strandgade 29, 1401 København K

- Wilders Plads 15 A, bygning O 2. sal, 1403 København K^[1]

- Prags Boulevard 49a, 1.sal, 2300 København S (lager)

Lejemålet på Prags Boulevard anvendes udelukkende til lager og opmagasinering. Aktiviteterne, der er beskrevet herunder, er således kun knyttet til Strandgade og Wilders Plads.

Miljøstyrelsen administrerer lovgivningen om miljøbeskyttelse og havde ultimo 2005 247 ansatte mod 257 ansatte ultimo 2004.

Miljøstyrelsens arbejdsområder er primært udarbejdelse af forslag til love og bekendtgørelser, miljøpolitiske tiltag og strategier, vejledninger, miljøinformation, afgørelser og betjening af minister og Folketing.

Miljøstyrelsens årsrapport præsenterer det samlede resultat for styrelsens virksomhed i forhold til de faglige, økonomiske, organisatoriske og personalemæssige områder. Årsrapporten er vedlagt som bilag 2.

Ud over oplysninger i årsrapporten, kan du på Internettet (www.mst.dk) finde en lang række andre oplysninger om Miljøstyrelsens arbejde.

3 Miljøpolitikken 2005 - 2008

3.1 Miljøministeriets interne miljøpolitik 2005 - 2008
3.2 Miljøstyrelsens interne miljøpolitik

3.1 Miljøministeriets interne miljøpolitik 2005 - 2008

Miljøministeriet vedtog i november 2005 en intern miljøpolitik, som er fælles for hele ministeriet. Den fælles miljøpolitik består af en vision, suppleret af en række mere specifikke indsatsområder

Miljøministeriets vision for den fælles interne miljøpolitik er:

Grøn i eget hus – ét skridt foran!

Det betyder, at Miljøministeriet skal handle miljøbevidst i alle sine aktiviteter, overholde relevant lovgivning på miljøområdet, og være på forkant med udviklingen, når det gælder god husholdning med naturressourcerne, og når det gælder ministeriets aktiviteter indenfor drift, indkøb, anlæg og bortskaffelse af affald.

Medarbejderne i ministeriet skal inddrages aktivt i arbejdet med miljøforbedringer, og vi skal bidrage til, at også andre dele af samfundet handler miljøbevidst.

Målet er ikke blot at efterleve udviklingen i de miljøkrav der stilles, men at komme i front, og dermed være med til at præge udviklingen.

For at sikre at miljøpolitikken er operationel vil vi indarbejde miljøhensyn og miljøbevidst adfærd i alle relevante og væsentlige politikker og strategier i ministeriet.

Fælles indsatser

Miljøministeriets overordnede miljøpolitik kan i de enkelte institutioner suppleres med lokale miljøpolitikker, når blot der er taget hensyn til den overordnede politik.

Indenfor politikperioden skal der gennemføres mindst én årlig overordnet og tværgående indsats på områder, hvor der er væsentlige miljøgevinster at hente. Center for Koncernforvaltning (CFK) er tovholder på processen og de enkelte institutioner skal sikre implementeringen i institutionen.

Områderne er:

- Miljøledelse og aktiv medarbejderinddragelse, hvor vi vil udvikle arbejdet med miljøledelse i ministeriet.

- Formidling, hvor vi vil fremme vores egen miljøbevidste adfærd, og inddrage andre ministerier i arbejdet med at fremme miljøbevidst adfærd.

- Miljøbevidste indkøb, hvor vi vil udvikle miljøhensyn ved indkøb til også at omhandle miljøbevidsthed ved køb af tjenesteydelser.

- Drift og produktion, hvor vi vil arbejde på at øge validiteten i vores data og reducere ministeriets samlede forbrug af ikke fornybar energi.

- Anlæg, hvor vi yderligere vil inddrage miljøhensyn ved ombygninger, renoveringer m.m. i ministeriet.

- Affald, hvor vi vil arbejde på at reducere affaldsmængder yderligere på de områder med størst affaldsproduktion.

- Transport, hvor vi vil arbejde på at reducere den samlede CO₂ emission ved brugen af transportmidler i ministeriet.

- Farlige stoffer, hvor vi søge at udfase flere farlige stoffer via krav ved indkøb.

Herudover kan de enkelte institutioner selv i deres miljøhandlingsplaner beskrive og gennemføre yderligere indsatser i det omfang de finder det relevant, for at fremme en mere miljøbevidst adfærd.

Miljøarbejdet i de enkelte institutioner skal tilrettelægges, så erfaringer kan anvendes på tværs og synergieffekter udnyttes. Indsatsen skal løbende fokuseres der, hvor der opnås størst miljøeffekt og besparelser for den givne ressourceindsats.

Ministeriets interne miljøarbejde skal formidles til inspiration for andre institutioner og virksomheder, bl.a. via en årlig miljøredegørelse.

Årlige mål i institutionerne

Alle ministeriets institutioner skal fastsætte årlige mål og udarbejde handlingsplaner for den interne miljøindsats og afrapportere efterfølgende i grønne regnskaber for disse mål. Hvor det er hensigtsmæssigt kan målene være flerårige med årlig afrapportering.

CFK vil, hvor der er tale om fælles indsatser for ministeriet, sikre koordinering af indsatserne og i fornødent omfang etablere fælles fokusgrupper for konkrete indsatsområder.

3.2 Miljøstyrelsens interne miljøpolitik

De dele af ministeriets miljøpolitik, som har relevans for Miljøstyrelsens aktiviteter, udgør rammerne for Miljøstyrelsens interne miljøpolitik. Miljøstyrelsens interne miljøpolitik består af en række målsætninger, der igen sætter rammen for de årlige mål i miljøhandlingsplanerne. Miljøpolitikken er fireårig og det betyder, at der ikke sættes mål indenfor alle målsætningerne hvert år, men over en fireårig periode vil der blive sat mål inden for alle målsætningerne.

Miljøstyrelsen vil:

Integrere miljø- og kvalitetsledelse i medarbejdernes dagligdag og i alle vores aktiviteter og projekter ved at:

Sikre høj kvalitet i vores arbejde, dvs. produktion af love, bekendtgørelser, vejledninger, rådgivning og information. Kvaliteten af miljøstyrelsens arbejde har indirekte effekt på miljøet for det hjælper andre med at varetage miljøopgaver og tilsyn på en kvalitativ måde.
Sikre et lokalt engagement, aktiv medarbejderinddragelse og indflydelse på arbejdet med at nå miljømålene.
Udarbejde en årlig miljøhandlingsplan og evaluere miljøhandlingsplanen og udgive en årlig miljøredegørelse.

Minimere miljøpåvirkningerne fra vores drift ved at:

Sætte nye mål for nedbringelse af vores direkte miljøpåvirkninger
Sikre et fortsat minimalt ressourceforbrug ved fortsat at anvende de ressourcer, der indgår i vores drift så effektivt som muligt

Tage miljøhensyn ved indkøb af varer og tjenesteydelser ved at:

Sikre at de samlede påvirkninger af miljø og sundhed inddrages og vurderes på lige fod med pris og kvalitet ved indkøb af varer eller tjenesteydelser gennem CFK
Sikre at medarbejderne kender de muligheder Miljøstyrelsen har for at handle miljørigtigt ved indkøb af varer og fremmede tjenesteydelser og er bekendt med det samlede ministeriums grønne indkøb

Minimere transportforbruget samt fremme brugen af de mest miljøvenlige transportformer ved at:

Minimere forbruget af taxa til og fra møder ved at opfordre til brug af kollektiv transport og stille cykler til rådighed for medarbejderne
Stille faciliteter til rådighed, der kan bidrage til minimere transportforbruget f.eks. videokonferencelokale.
Omlægge transporten ved tjenesterejser og drift til mest miljøvenlige transportform.

Formidle Miljøstyrelsen internt og eksternt som en grøn virksomhed, der er parat til at "tage sin egen medicin" ved at:

Være et godt eksempel for andre myndigheder og samarbejdspartnere i det private erhvervsliv, som en virksomhed, der arbejder systematisk med at nedbringe sin miljøpåvirkning.
Formidle vores miljøarbejde og stille vores erfaringer til rådighed på hjemmesiden og MiljøNyt.dk

Miljøstyrelsens interne miljøpolitik suppleres af en række andre politikker, f.eks. den fælles indkøbspolitik.

Miljøstyrelsen skal som minimum leve op til gældende lovgivning. Også på områder, der ikke er omfattet af håndbogen, skal det sikres, at Miljøstyrelsen til enhver tid overholder gældende lovgivning.

4 EMAS - EU's forordning om miljøledelse

EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) blev vedtaget i 1993 og en revideret version (kaldet EMAS II) blev vedtaget i 2001^[2]. Formålet med forordningen er at få virksomheder og andre organisationer til frivilligt at arbejde systematisk og struktureret med miljøforbedringer. Hvis en uafhængig tredje part, en miljøverifikator, godkender at man opfylder alle kravene, kan man blive registreret og markedsføre sig som en miljømæssig troværdig leverandør og samarbejdspartner.

Med den reviderede EMAS forordning i 2001 skete en udvidelse af hvilke typer organisationer, der kunne opnå certificering. Hvor EMAS tidligere primært var rettet mod virksomheder med industrielle aktiviteter, er den nu åben for alle typer organisationer, der har væsentlige miljøpåvirkninger og ønsker at forbedre miljøindsatsen. Kriteriet for at være med i EMAS II er således ikke længere afhængigt af, hvilken type organisation man er, men at organisationen har en række væsentlige miljøpåvirkninger, som kan forbedres år for år.

Audit af Miljøstyrelsen

Det Norske Veritas (DNV), har verificeret de fornødne krav i MST.

Omfattet af verifikationen er:

- Strandgade 29, 1401 København K

- Wilders Plads 15 A, bygning O 2. sal, 1403 København K

- Prags Boulevard 49a, 1.sal, 2300 København S

5 Den interne organisering af miljøarbejdet

5.1 Miljøstyrelsens kvalitets- og miljøledelsessystem
5.2 Fordeling af ansvar og beføjelser i forhold til Kvalitets- og Miljøledelsessystemet

5.1 Miljøstyrelsens kvalitets- og miljøledelsessystem

Miljø- og kvalitetsledelsessystemet omfatter alle Miljøstyrelsens aktiviteter. Systemet understøtter vores fortløbende arbejde med styring af de direkte miljøpåvirkninger fra vores ressourceforbrug og drift samt de indirekte miljøpåvirkninger fra vores produktion af f.eks. love og bekendtgørelser.

Ledelsessystemet følger en årlig arbejdsgang:

Ledelsessystemet følger en årlig arbejdsgang

5.2 Fordeling af ansvar og beføjelser i forhold til Kvalitets- og Miljøledelsessystemet

Direktionen i Miljøstyrelsen har det overordnede ansvar for institutionens produktion, det vil sige sagsbehandling og formidling af viden. Direktionen har også det overordnede ansvar for driften af Miljøstyrelsen, men den praktiske gennemførelse af alle funktioner vedrørende indkøb, drift og bygningsrenovering mv. udføres af en anden styrelse i Miljøministeriets koncern, Center for Koncernforvaltning (CFK). Ansvars- og arbejdsdeling reguleres i en årlig Service Leverance Aftale. Direktionen stiller de nødvendige ressourcer til styring af kvalitets- og miljøledelsessystemet til rådighed. Direktionen vedtager styrelsens interne miljøpolitik. Direktionen gennemgår mindst en gang årligt ledelsessystemet på baggrund af en afrapportering fra styregruppen for EMAS.

Styregruppen for EMAS har ansvaret for, at kvalitets- og miljøledelsessystemet fungerer og følges, for at der foretages løbende forbedringer af vores miljøindsats, samt for at styrelsens ansatte motiveres til at indgå i arbejdet med at sikre kvalitets- og miljøforbedringer. Styregruppen har ansvaret for, at der er udarbejdet en intern miljøpolitik, og at der årligt udarbejdes en miljøhandlingsplan og en miljøredegørelse.

Styregruppen rapporterer mindst en gang årligt, på grundlag bl.a. af resultaterne af intern audit, til direktionen om, hvordan kvalitets- og miljøledelsessystemet efterleves som grundlag for direktionens gennemgang og som grundlag for forbedringer af kvalitets- og miljøledelsessystemet.

Styregruppen består af direktøren og to chefer. Direktøren er formand for styregruppen.

Tovholdere udpeges i hver af styrelsens enheder, inklusiv direktionen. Tovholderen har sammen med enhedscheferne ansvar for formidlingen af EMAS arbejdet til sin enhed. Herudover har tovholderen ansvar for at rapportere miljømæssige problemer fra enheden til betjentstuen, EMAS-koordinatoren eller medarbejderindflydelsesorganet (MIO).

Medarbejderindflydelsesorganet (MIO) inddrages i EMAS arbejdet. MIO inddrages, hvis der i forbindelse med EMAS arbejdet skal drøftes spørgsmål som f.eks. generelle principper for organisatoriske eller personalepolitiske indsatser. MIO inddrages endvidere i udarbejdelsen af den interne miljøpolitik, den årlige miljøhandlingsplan og miljøredegørelse, ved tilrettelæggelse af audits og ved den årlige ledelsesvurdering af kvalitets- og miljøledelsessystemet. MIO’s medlemmer kan fungere som Miljøstyrelsens interne auditorer i relation til kvalitets- og miljøledelsessystemet.

Auditorerne har ansvar for at gennemføre interne audits, der efterprøver, om retningslinierne i håndbogen er kendt og følges. Auditorerne gennemfører interne audits på vilkårlige tidspunkter og noterer eventuelle afvigelser, samt bemærkninger og forslag til forbedringer af miljøindsatsen i en auditrapport. Organisation & Jura udpeger blandt auditorerne en auditansvarlig, som har ansvaret for planlægning, gennemførelse og afrapportering af interne audits.

EMAS-koordinatoren udpeges af Organisation & Jura. Koordinatoren er sekretær for styregruppen og ansvarlig for, at styregruppens beslutninger føres ud i livet. Koordinatoren har ansvaret for, at der indsamles den nødvendige information for at vedligeholde kvalitets- og miljøledelsesystemet og gennemføre løbende forbedringer. Koordinatoren sikrer, at styregruppen og MIO får forelagt relevante resultater og problemstillinger, og at der bliver fulgt op på miljøhandlingsplanen og på auditrapporter.

EMAS-koordinatoren har ansvaret for, at der holdes løbende kontakt med tovholderne i enhederne, og at relevant information om kvalitets- og miljøledelsessystemet og om miljøforbedringer udsendes til medarbejderne. EMAS-koordinatoren koordinerer informations- og uddannelsesaktiviteterne i relation til kvalitets- og miljøledelsessystemet.

Alle medarbejdere har i relation til kvalitets- og miljøledelsesystemet ansvar for at:

Følge systemet – herunder regler gældende for eget arbejdsområde.
Identificere og rapportere interne miljømæssige problemer til tovholder, betjentstuen eller EMAS koordinatoren.
Medvirke til stadige forbedringer af kvalitet og miljø i det daglige arbejde og til at styrelsens miljøpåvirkninger reduceres.
Deltage i løsningen af forbedringsprojekter.

Miljøstyrelsen påvirker med sin virksomhed det omgivende miljø både direkte og indirekte.

6.1 De direkte miljøpåvirkninger

Miljøstyrelsens drift giver anledning til direkte miljøpåvirkninger i form af:

Ressourceforbrug af papir, el, vand og varme
Emissioner af CO2 fra forbruget af el og varme og fra vores transport til og fra møder
Produktion af forskellige typer affald: papir, pap, glas, elektronik affald, andet brandbart affald
Indkøb og forbrug af f.eks. elartikler, it- udstyr og kontormøbler

Der fastsættes mål for de direkte miljøpåvirkninger i Kvalitets- og Miljøhandlingsplanen.

6.2 De indirekte miljøpåvirkninger

Miljøstyrelsens miljøpåvirkninger er ikke kun de direkte miljøpåvirkninger ved vores daglige drift. Som myndighed på miljøområdet påvirker vi miljøet indirekte gennem vores produktion af miljølove, bekendtgørelser, vejledninger, politiske oplæg, afgørelser, projekter, strategier, handlingsplaner, ny viden, svar til Folketinget, formidlingsaktiviteter, forhandlingsresultater, tilskudsbevillinger mv. Det er væsentligt, for vores miljøpåvirkninger, at kvaliteten af vores arbejde er så høj som mulig. Kvaliteten af vores miljøarbejde påvirkes af mange faktorer f.eks. vores ledelse og planlægning, vores kompetencer og det psykiske arbejdsmiljø i styrelsen.

Miljøstyrelsen fastsætter hvert år institutionsmål for vores indsats og dermed for vores indirekte miljøpåvirkninger på en række væsentlige områder. Institutionsmålene afrapporteres i en årsrapport (bilag 2).

Herudover fastsættes der også mål i miljøhandlingsplanen for de indirekte miljøpåvirkninger. Figuren nedenfor viser, hvor der opsættes mål for de direkte og indirekte miljøpåvirkninger, og hvor de evalueres.

Figuren viser, hvor der opsættes mål for de direkte og indirekte miljøpåvirkninger, og hvor de evalueres

Miljømålsætningerne for de direkte - og indirekte miljøpåvirkninger omfatter de aktiviteter, der er beskrevet i afsnit 2. Der defineres ikke miljømålsætninger for lagret på Prags Boulevard, fordi der ikke er produktion og dermed ingen indirekte miljøpåvirkninger. De direkte miljøpåvirkninger i form af varme- og elforbrug fra lagret er minimale (se bilag 1) og det vurderes derfor at der ikke er forbedringsmuligheder. Såfremt der sker ændringer i aktiviteterne på Prags Boulevard, vil det blive vurderet, om det er relevant at opsætte miljømål.

I afsnit 7 redegøres for udviklingen i miljøpåvirkningerne og i afsnit 8 evalueres årets indsatser.

7 Redegørelse for udviklingen i miljøpåvirkninger

7.1 Forbrug af ressourcer og produktion af affald
7.2 Indkøb
7.3 De indirekte miljøpåvirkninger

I dette afsnit gives en status for hvordan den generelle udvikling har været i Miljøstyrelsens direkte og indirekte miljøpåvirkninger.

7.1 Forbrug af ressourcer og produktion af affald

Miljøstyrelsen overvåger sit ressourceforbrug ved hjælp af overvågningssystemet keep focus.

Forbruget af varme, vand og papir har også i 2005 været faldende, både totalt og pr. medarbejder. El forbruget har totalt været faldende, mens der pr. medarbejder har været en lille stigning. Dette vurderes at skyldes kraftigere it-udstyr. Udviklingen fortsætter en faldende tendens der har været over en årrække. Mest markant er faldet i varmeforbruget, der er faldet med godt 25%.

Figur 1. Udvikling i vand-, fjernvarme-, el- og papirforbrug opgjort pr. ansat (indekseret)

Figur 1. Udvikling i vand-, fjernvarme-, el- og papirforbrug opgjort pr. ansat (indekseret)

Faldet i forbrug kan dels tilskrives et fald i antallet af medarbejdere. Herudover har en bedre udnyttelse af arealerne, et målrettet arbejde med at effektivisere udnyttelsen af ressourcer samt kampagner for at få medarbejderne til at nedbringe forbruget, bidraget til faldet.

På affaldsområdet viser opgørelsen, at vi producerer mindre affald end sidste år. Især mængden af brændbart affald er reduceret. Det vurderes, at faldet bl.a. skyldes, at der har været fokus på at genbruge kontorartikler som f.eks. mapper, samt at medarbejderne har sorteret affaldet korrekt. Blandingsfraktionen papir og pap er helt udgået, hvilket også skyldes bedre sortering. Fraktionen ”Andet” er steget, hvilket kan tilskrives en stor mængde byggeaffald (beton og u-glaceret tegl) fra ombygningerne.

Figur 2. Udviklingen i affaldsproduktionen fordelt på fraktioner

Figur 2. Udviklingen i affaldsproduktionen fordelt på fraktioner

7.2 Indkøb

Indkøb administreres af Miljøministeriets Center For Koncernforvaltning. Der købes så vidt muligt miljømærkede produkter og anvendes miljøcertificerede producenter og leverandører ved indkøb af f.eks. kontorartikler, kontormøbler osv. Miljøstyrelsen har udliciteret kantinedriften til Eurest, der har den grønne nøgle. Der arbejdes løbende med at finde nye miljøvenlige produkter og leverandører.

I 2005 blev der i et cirkulære fra Energistyrelsen fastlagt at ministeriet skal gennemføre alle energiinvesteringer med en tilbagebetalingstid på under 5 år. Der skal i løbet af 2006 gennemføres en energigennemgang og udarbejdes en investeringsplan.

7.3 De indirekte miljøpåvirkninger

Resultat af Miljøstyrelsens arbejde i 2005 betragtes som vores indirekte miljøpåvirkning. Der har været opstillet følgende institutionsmål i 2005:

Miljøstyrelsens institutionsmål 2005

1. Fortsat implementering af vandrammedirektivet

2. Opfølgning på serviceeftersyn af vandsektoren

3. Opfølgning på serviceeftersyn af affaldssektoren

4. Implementering af kommunalreformen

5. Klimastrategien

6. Kemikalier

7. Miljøstyrelsens risikokommunikation

8. Miljøstyrelsen 2005

Succeskriterier for institutionsmålene fremgår af styrelsens resultatkontrakt, og målene afrapporteres i Miljøstyrelsens årsrapport. I årsrapporten for 2005 konkluderes det, at 75 -80% af målene er helt eller delvist opfyldt. Det har været overvejet at sammensmelte afrapporteringen af institutionsmål og miljømål, men det har formmæssigt ikke vist sig muligt. Det vurderes, at der er fundet en balance mellem de to dokumenter, så dobbeltrapportering undgås samtidig med at formkravene til de to dokumenter opfyldes. Årsrapporten indgår som bilag 2 til denne redegørelse.

I næste kapitel afrapporteres hvordan det er gået med arbejdet med de målsætninger der blev sat i miljøhandlingsplanen for 2005

8 Status for miljømålsætninger 2005

8.1 Det nåede vi i 2005:

8.1 Det nåede vi i 2005:

Miljømål 2005	Opfyldt
Fokus på papirforbruget Formål: At sætte fokus på gode vaner i forhold til papirforbruget så forbruget i 2005 holdes på samme niveau som i 2004 samt at overholde e-dag 2 retningslinierne	• Der er gennemført en optælling af glemte print i printeren, • Der er gennemført en kampagne for at huske sine print i printeren • Der er gennemført en kampagne der opfordrede til at sende post elektronisk i henhold til e-dag2 reglerne.
Udarbejdelse af edb-baseret værktøj til miljøvenlig bookning af konferencesteder Formål: At gøre det lettere at overholde miljøkrav i forbindelse med bookning af konferencesteder	• Der er udviklet et edb-baseret værktøj, der gør det nemmere at se hvilke konferencesteder, der er miljørigtige, dvs. enten har svanemærket, EU blomsten eller Den Grønne Nøgle.
Styrkelse af Miljøstyrelsens serviceprofil Formål: • At øge gennemslagskraften i Miljøstyrelsens indirekte miljøpåvirkninger	• Der er afholdt en ”Servicedag” for Miljøstyrelsens medarbejdere og der er igangsat et arbejde med et menukort over, hvilke serviceleverancer omverdenen kan forvente samt en handlingsplan, der skal bidrage til at pege på indsatsområder, hvor vi skal forbedre os. • Der er etableret en task force der har nedbragt antallet af klagesager. Der er endvidere udarbejdet et sæt retningslinier for "Kvalitet i klagesagsbehandlingen". Antallet af klagesager var ved årsskiftet nedbragt til 209. Målet var, at antallet af klagesager skulle være nedbragt til 220 den 1. oktober.

9 Miljømål i 2006

Der er tre miljømål i handlingsplanen for 2006:

De direkte miljøpåvirkninger

Nedbringelse af antallet af taxature på under 100 kr.

For at reducere Miljøstyrelsens taxaforbrug er der i 2006 fokus på de korte taxature, der koster under 100 kr. De korte taxature kan let erstattes af mere miljøvenlig transport f.eks. på cykel eller kollektiv transport. En opgørelse af taxaforbruget fra januar til september 2005 viser at andelen af taxature, der koster under 100 kr. i gennemsnit udgør ca. 29 % af Miljøstyrelsens samlede antal taxature. Gennemsnittet dækker over meget store forskelle mellem enhederne. I én enhed udgør antallet af de korte ture 11 % og i en anden enhed udgør antallet 57 %.

De indirekte miljøpåvirkninger

Vejledning i god sagsbehandling

Sagsbehandling er en væsentlig del af Miljøstyrelsens produktion. Kvaliteten af sagsbehandlingen har betydning for vores arbejde som miljømyndighed og dermed for, hvordan vi påvirker miljøet indirekte. For at sikre en effektiv og ensartet sagsbehandling er det et mål, at der ultimo 2006 er udarbejdet en vejledning i god sagsbehandling. Vejledningen skal bestå af konkrete retningsliner for, hvad der er god sagsbehandling, hvilke konkrete svarfrister, der er på forskellige typer sager mm. Vejledningen vil blive distribueret til alle medarbejdere.

Direkte og indirekte miljøpåvirkninger

Indkøb og Formidling: Fokus på grønne indkøb

I vores drift og produktion bruger vi forskellige varer og tjenesteydelser såsom It-udstyr, kontorartikler, rengøringsartikler, konsulentbistand osv. I Miljøministeriets indkøbspolitik står, at der skal tages miljøhensyn ved indkøb, og at miljøpåvirkninger skal inddrages på lige fod med parametre som pris, kvalitet, levering og service. Ved at stille miljøkrav til leverandører er Miljøministeriet med til at understøtte et marked for miljøvenlige produkter.

Det er et mål i 2006 at udbrede kendskabet til ministeriets grønne indkøb internt og eksternt samt at udbrede kendskabet til mulighederne for at inddrage miljøhensyn ved køb af tjenesteydelser. Der laves en informationskampagne overfor Miljøstyrelsens medarbejdere og omverdenen informeres om ministeriets grønne indkøb i en artikel i Miljønyt.dk. Dette kan bidrage til at fremme miljørigtig adfærd hos eksterne interessenter f.eks. andre myndigheder.

I tabellen nedenfor er miljømålene sammenfattet i punktform og relateret til Miljøstyrelsens interne miljøpolitik.

Det gør vi:

Miljømålsætninger fra Miljøstyrelsens interne miljøpolitik – det vil vi!	Miljømål 2006 for Miljøstyrelsen –miljøhandlingsplanen – det gør vi!
Vi vil: • Minimere transportforbruget samt fremme brugen af de mest miljøvenlige transportformer	• Antallet af taxature der koster under 100 kr. udgør ved årets udgang under 20 % af Miljøstyrelsens samlede antal taxature
Vi vil: • Integrere miljø- og kvalitetsledelse i medarbejdernes dagligdag og i alle vores aktiviteter og projekter	• Udarbejde en vejledning i god sagsbehandling • Ved en rundspørge af 30 medarbejdere i december 2006 kender 90 % af de adspurgte til vejledningen og 50 % kender til konkrete retningslinier i vejledningen
Vi vil: • Vi vil formidle Miljøstyrelsen internt og eksternt som en grøn virksomhed, der er parat til at "tage sin egen medicin" • Vi vil tage miljøhensyn ved indkøb af varer og tjenesteydelser	• Udbrede kendskabet til miljøministeriets grønne indkøb gennem en informationskampagne samt en artikel i Miljønyt.dk • Gøre medarbejderne opmærksomme på mulighederne for at inddrage miljøforhold som parameter i vurderingen af leverandører af tjenesteydelser

10 Årets besparelse

10.1 Besparelser opgjort pr. ansat

Arbejdet med at reducere miljøpåvirkningen har også resulteret i en økonomisk besparelse på godt 126.000 kr. Besparelserne i kroner og ører fordeler sig på:

Forbrugsområde	Værdi af indsats 2005- priser	Sparede enheder	Årets besparelse i kr.
Varmeforbrug (målt)	524 kr./MWh	166	87.146,68
Elforbrug	1,67 kr./kWh	14.000	23.380
Vandforbrug	30,66 kr. pr. m³	255	7.818,3
Papirforbrug	0,042 kr. pr. ark	190.000	7980
Besparelse samlet i 2005 i forhold til 2004:			126.324,98

10.1 Besparelser opgjort pr. ansat

Opgjort pr. ansat er besparelsen i 2005 mest udtalt for varme, men der er besparelser på alle de opgjorte områder.

Besparelser opgjort pr. ansat

11 Bilag 1 Grønt regnskab 2005:

Antal ansatte

Ansatte pr. 31.12 i året			2000	2001	2002	2003	2004	2005
			391	460	342	316	257	247

Energiforbrug. 1998-2005, Strandgade 29.

Energiforbrug	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005
Energiforbrug, MWh – målt Fjernvarme El, hovedbygning	484 378	457 285^[3]	483 394	507 361	505 358	466 352	434 371	423 361
Energiforbrug, MWh –korrigeret Fjernvarme	484	496	556	540	542	454	454	376
Nøgletal(kWh/m²) Fjernvarme, korrigeret El	71 56	73 42	75 58^[4]	72 43	72 43	61 42	61 45	50 43
Forbrugsudv. - indeks 2000(%) Fjernvarme (korr) El, hovedbygning	87 96	89 72	100 100	97 91	97 91	82 89	82 94	68 92

Energiforbrug. 1998-2005, Wilders Plads, bygning O, D og W.

Energiforbrug	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005
Energiforbrug, MWh – målt Fjernvarme El	211	264 404	234 465	199 402	212 397	207 274	206 97	51 93
Energiforbrug, MWh –korrigeret Fjernvarme		287	258	212	227	202	216	45
Nøgletal(kWh/m²)^[5] Fjernvarme, korrigeret El		51 72	46 106	38 72	40 71	^[6]	^[7]	48 99
Forbrugsudv. – indeks 2000 % Fjernvarme El,		111 87	100 100	82 86	88 85	78 59	84 21	17 20

Energiforbrug. 1998-2005, Prags Boulevard^[8]

Energiforbrug	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005
Energiforbrug, MWh – målt Fjernvarme El								0,15^[9] 0,03^[10]

Vandforbrug. 1998-2005 (Strandgade 29)

Vandforbrug	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005
Vandforbrug, m³	1768	1663	1961	2115	1925	1725	1735	1601
Nøgletal, (m³/ansat) ^[11]	8	7,5	9	9,6	8,8	7,8	7,9	7,3
Forbrugsudv. – indeks 2000 (%)	90	85	100	108	98	86	88	82

Vandforbrug. 1998-2005 (Wilders Plads).

Vandforbrug	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005
Vandforbrug, m³			1322	1368	1091	507	182	61
Nøgletal, (m³/ansat)^[12]				5,7	8,9	5,3	4,9	2
Forbrugsudv. – indeks 2000 (%)			100	103	83	38	14	5

Papirforbrug. 1998-2005.

Papirforbrug	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005
Forbrug, antal ark (1000) ^[13]	10.769	6.875	5.895	4.804	5.220	3.450	2.880	2.690
Nøgletal, ark/ansat	24.364	16.250	14.069	10.918	14.262	10.486	11.206	10.890
% genbrugspapir, svanemærket.	75	100	100	100	90	100	100	100
Forbrugsudvikling - indeks 2000^[14]	183	116	100	81	89	59	49	46
Forbrug, internt trykkeri, antal ark (1000)	3900	2.676	2747	1497	1.474	1.013	520	i.o.

Affaldsmængder. 1998-2005.

Affaldsfraktioner (ton)	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005
Papir	36,29	36,28	49,41	27,79	46,9	10,6	27,34	21,5
Pap	4,88	5,52	2,70	5,76	6.1	2,67	2,34	1,26
Blandet pap & papir	4,75	11,03	-	35,72^[15]	-	19,61	2,08	-
Glas	0,24	0,67	0,86	0,68	0	0,26	0,9	i.o
Elektronisk affald	0,23				0	0,72	1,4	1,2
Beton								12,24
Uglacerede tegl								1,8
Andet affald, brændbart	31,11	40,27	24,86	23,98	51,3^[16]	13,98	34,5	13,3

CO2 emission, Strandgade 29. 1998-2005

CO₂ i tons – samlet	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005^[17]
El	302	228^[18]	312	289	294	209	119	116
Varme	111	55	57	61	61	67	30	30
Total		283	369	349	355	276	149	146

CO2 emission, Wilders Plads. 1998-2005

CO₂ i tons – samlet	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005^[19]
El	169	323	372	321	333	163	31	30
Varme		32	28	24	25	30	14	4
Total		355	507	345	358	193	45	34

Fodnoter

^[1] Indtil 31. marts 2004 havde Miljøstyrelsen også bygning D på Wilders plads og indtil 30. juni 2004 Wilders plads bygning O stuen og 1. sal. Der indgår derfor også forbrugsdata for disse adresser i denne redegørelse

^[2] Europaparlamentets og rådets forordning nr. 761/2001

^[3] Energikonsulenten har oplyst, at der ultimo 1999 blev udskiftet en elmåler p.g.a. målerfejl.

^[4] Arealberegningsgrundlaget er ændret løbende. Af hensyn til sammenlignelighed er der siden 2000 anvendt et grundlag i Københavns Energis ELO rapporter på 8314 m² heraf 7466 m² opvarmet areal for Strandgade 29. Før dette var det opvarmede areal noteret som 6767m².

^[5] I 2005 er lejemålet på Wilders plads reduceret til 940 m² i Bygning O på 2.sal

^[6] Nøgletal pr. m² er ikke opgivet for 2003-04, da arealet varierer stærkt over året.

^[7] Nøgletal pr. m² er ikke opgivet for 2003-04, da arealet varierer stærkt over året.

^[8] Prags Boulevard er lager og der er derfor ingen produktion på adressen. Der er ikke vandforbrug registreret på ejendommen.

^[9] Varmeforbruget er opgjort på hele ejendommen til 24.844 kr. for året 1/10.04-1/10.05. Miljøstyrelsens lejemål udgør 477 m² af et samlet areal på 10.368,8 m². Omregnet til enheder i 2005 svarer Miljøstyrelsens andel til 47,3 MWH (ikke klimakorrigeret – målt). Det betalte varmeforbruget er således ikke retvisende, da kun en meget lille del af forbruget er Miljøstyrelsens forbrug i perioden (målt til 152 kwh = 254,80 kr.), mens resten af forbruget er en forpligtet andel i forhold til det samlede lejemål. (24.589,81). Der er derfor ingen besparelsesmuligheder.

^[10] Elforbrug er beregnet ud fra faktureret forbrug for 2005 på 30 kWh a 1,67 kr. pr. kWh. Samlet for hele lejeperioden har vi for elforbrug betalt knap 1600 kr. for 5 år (dokumenteret ved samlet indbetaling til Københavns Energi)

^[11] Baseret på ca 220 ÅV placeret i Strandgade i 2004 og tidligere. I 2005 er fortsat ca. 220 i strandgade, og ca 30 åv på Wilders plads

^[12]Antal ansatte i bygning Wilders Plads består af samlet antal medarbejdere minus dem i hovedbygning

^[13] Papirforbruget er incl. forbrug i Miljøstyrelsens interne trykkeri.

^[14] Inkl. forbrug i Miljøstyrelsens interne trykkeri.

^[15] Affald fra en ekstraordinær enkeltstående makulering af ”ikke-relevant” sagsmateriale efter sager overdraget til Rigsarkivet.

^[16] Ekstraordinært høj mængde af brændbart affald grundet nednormering af stillinger og rydning af kontorer

^[17] CO2 beregningen er efter ønske foretaget med basis i emissionstal for 2004, og skal efterfølgende korrigeres med 2005 tal, når disse er klar ultimo marts 2006.

^[18] CO2 emissionen: Der tages forbehold p.g.a. fejlmåler og deraf for lavt tal.

^[19] Se note 14.

| Til Top | | Forside |