Nyttiggørelse af kommunal indsamlet PVC-affald

5 Data for opløselighed af kloridsalte

I nedenstående tabel 15 er vist opløseligheden af natriumklorid (NaCl), kaliumklorid (KCl) og calciumklorid (CaCl2) i rene opløsninger. Det ses, at mens KCl og CaCl2 opløselighed øges markant med temperaturen, ændres NaCl ikke så meget. Dette kan udnyttes når saltene skal separeres fordi NaCl ved inddampning vil fælde ud mens KCl kan forblive i opløsning indtil afkøling af væsken finder sted.

Salt Opløselighed, 20 °C
G /liter
Opløselighed, 100 °C
g / liter
NaCl 357 391
KCl 347 567
CaCl2 745 1590

Tabel 15: Opløselighed af klorid salte i rene opløsninger. (Ref: Handbook of Chemistry and Physics, 55th edition, CRC Press).

Opløseligheden af det enkelte salt vil typisk falde med tilstedeværelsen af andre salte. Dette er udtrykt ved opløselighedsproduktet givet i tabel 16.

Fra tabel 16 ses, at hvis f.eks. koncentrationen af natrium gange koncentrationen af klorid overstiger opløselighedsproduktet på 44,8 mol²/liter² i en varm opløsning, så er opløsningen overmættet og NaCl salt fælder ud.

Salt Opløselighedsprodukt, kold Opløselighedsprodukt, varm
NaCl 37,3 mol²/liter² 44,8 mol²/liter²
KCl 21,7 mol²/liter² 57,8 mol²/liter²
CaCl2 302 mol³/liter³ 2940 mol³/liter³

Tabel 16:Opløselighedsprodukter af kloridsaltene (Ref: Handbook of Chemistry and Physics, 55th edition, CRC Press).

 



Version 1.0 December 2006, © Miljøstyrelsen.