Sammenligning af måleresultater mellem brændeovne afprøvet efter EN 13240 og NS 3058

5. Teori

Det forventes, at der vil være en direkte sammenhæng mellem partikelemission og CO-værdi.

Efter påfyring af en test-charge går der et tidsrum, inden der opstår flammer, og forbrændingen kommer ordentligt i gang. Erfaringsmæssigt er det i dette tidsrum, der opstår en høj CO-værdi under EN-testen og tilsvarende en høj partikelemission under NS-testen.

I afslutningen af en testperiode, når ilden går ud, opstår der igen en relativ høj CO-værdi, hvorimod partikelemissionen må antages at være ubetydelig. Imidlertid er bidraget af CO fra opstarten normalt større end bidraget fra afslutningen, så samlet set burde der være sammenhæng mellem høj CO-værdi og høj partikelemission.

En tilsvarende sammenhæng gør sig gældende mellem THC/OGC (tjærestoffer – målt efter FID-måleprincip) og CO.

 



Version 1.0 December 2006, © Miljøstyrelsen.