Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, 105 – Ukrudtsstriglingens effekter på dyr, planter og ressourceforbrug

Ukrudtsstriglingens effekter på dyr, planter og ressourceforbrug

8 Perspektivering

8.1 Forskningsmæssige perspektiver
8.2 Administrative perspektiver

8.1 Forskningsmæssige perspektiver

Direkte undersøgelser af striglingseffekter på leddyr og fugle er, så vidt det er forfatterne bekendt, stort set ikke eksisterende, og derfor udfylder dette projekt et forskningsmæssigt hul, bortset fra det igangværende pesticidforskningsprojekt ”Flora og fauna i marker: betydning af mekanisk ukrudtbekæmpelse og værdiberegning af mekanisk plantebeskyttelse”.

Umiddelbart peger resultaterne i nærværende projekt på, at striglingens effekt på energiforbrug og driftsøkonomi isoleret set er begrænset. Forsøgene med kunstige reder viste, at den direkte påvirkning på reder, der blev direkte udsat for strigling, var stor, hvorimod der blev ikke fundet effekter på springhaler eller regnorme under eksperimentelle betingelser. Resultaterne fra de udførte modelleringer indikerede en høj forventet negativ påvirkning for både edderkopper og biller, mens sanglærken under normal dyrkningspraksis kun vil blive direkte påvirket ved meget sent udførte striglinger.

I projektets eksperimentelle del har ukrudtsstrigling været anvendt i et økologisk dyrkningssystem, hvor betingelserne for en effektiv ukrudtsbekæmpelse ikke har været til stede. Dette skyldes primært de vanskelige jordbundsforhold, som har bevirket, at der kun er sket en mindre reduktion af ukrudtsmængden. Resultaterne fra forsøgene afspejler således først og fremmest de direkte skader på faunaen som følge af strigling og ikke de indirekte effekter som følge af, at ukrudtet fjernes. For at kunne foretage en bredere vurdering af striglingens utilsigtede effekter på faunaen, er der behov for forsøg, hvor strigling giver bekæmpelseseffekter, der er sammenlignelige med herbicidernes, således at både de direkte og indirekte effekter kan måles.

Modeltilgangen i dette projekt tillader at evaluere påvirkninger af striglinger på en landskabsmæssig skala under realistiske landbrugsmæssige betingelser - herunder en integrering af diverse dyrkningsmæssige operationer. Som en kontrast til disse resultater kan disse påvirkninger tillige sammenlignes med resultaterne fra ‘worst-case’ scenarier, hvor der er brugt samme tilgang (de tekniske scenarier). Denne kombination af at integrere mange variabler, og som en kontrast at sammenligne med en eksperimentel simplificering, er en ny og kraftfuld tilgang til vurdering af effekter gennem brug og evaluering af mange potentielle scenarier.

Modeltilgangen sammen med eksperimentelle, feltbaserede undersøgelser kan bruges til analyser af konsekvenser af forskellige kombinationer af ukrudtsstrigling med andre former for mekanisk og kemisk ukrudtsbekæmpelse, således at der skabes et bedre grundlag for at vælge ressourceøkonomiske og økologisk forsvarlige strategier for ukrudtsbekæmpelsen i Danmark.

8.2 Administrative perspektiver

Med baggrund i den nuværende handlingsplan for nedbringelse af pesticidforbruget (Pesticidplan 2004-2009) har det været dette projekts primære formål at belyse de faunamæssige, dyrkningsmæssige og økonomiske konsekvenser, der er knyttet til mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Projektets resultater og anbefalinger mht. antal og ’timing’ af de enkelte mekaniske bekæmpelser af ukrudt vil kunne anvendes administrativt, hvis man ønsker at inddrage denne form for ukrudtsbekæmpelse i det mindste i dele af den konventionelle dyrkning for derigennem at bidrage til den generelle nedsættelse af pesticidforbruget. Hvis der var et politisk ønske om - måske som en del af en kommende handlingsplan? - at undersøge muligheden for at anvende en sådan form for ’ekstensiveret’ dyrkning, ville det sandsynligvis kræve en form for lovgivningsmæssige initiativer mht. evt. reguleringer i form af bestemte dyrkningsmæssige restriktioner og/eller anvendelse af dyrkningsmæssige, øremærkede tilskud og/eller afgifter evt. i forbindelse med udmøntningen af EU’s landbrugspolitik.

Den mest oplagte anvendelse af ukrudtsstrigling i konventionelt jordbrug er måske at bruge den som supplement til herbicidbehandling, således at herbicider ikke bliver anvendt hvert år og/eller kun bliver anvendt på steder i den enkelte mark, hvor der optræder en særlig stor ukrudtspulje, eller hvor der på anden vis har vist sig problemer med opformering af ’aggressive’ ukrudtsarter. Sådanne tiltag kunne eks. anvendes i områder, som man af forskellige årsager ønsker udlagt som miljøfølsomme områder (eks. vandindvindingsområder), men samtidig ønsker en rationel dyrkningsform der hindrer for kraftige opformeringer af ’problem’ ukrudtsarter.

Projektets anbefalinger for strigling vil desuden kunne anvendes, hvis man – enten i økologiske landbrugskredse eller administrativt – ønsker at sikre en praksis for markstrigling, som i videst mulige omfang tager hensyn til naturen på markfladen.

Dette projekt har endvidere genereret en ny viden, som sammen med de kommende resultater fra et sideløbende projekt under Miljøstyrelsens pesticidforskningsmidler (’Flora og fauna i marker: betydning af mekanisk ukrudtsbekæmpelse og værdisætning af mekanisk plantebeskyttelse’) kan medvirke til at vurdere ’omkostningerne’ i forbindelse med mekanisk ukrudtsbekæmpelse.