Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, 105 – Ukrudtsstriglingens effekter på dyr, planter og ressourceforbrug

Ukrudtsstriglingens effekter på dyr, planter og ressourceforbrug

7 Konklusioner

På baggrund af foregående resultat- og diskussionsafsnit gives i det følgende en kortfattet, samlet oversigt over denne undersøgelses hovedkonklusioner:

Hvis lærkereder med æg eller unger rent fysisk udsættes for ukrudtsstriglinger med den her anvendte type af striglingsudstyr kan der for den enkelte rede forventes en risiko på mellem 50 og 100% for, at reden går til.
De eksperimentelle dele i undersøgelsen viser imidlertid, at timingen for den (de) enkelte striglinger i den enkelte mark eller afgrøde er afgørende for, hvor mange reder der potentielt udsættes for fysiske påvirkninger.
Under normal dyrkningspraksis er der ikke stor risiko for, at striglinger påvirker lærkernes reproduktion i økologisk dyrket vårhvede.
Undersøgelsens modeldel underbygger, at dette under normal dyrkningspraksis heller ikke vil være tilfældet i en vårbyg eller vinterhvede, hvor striglinger erstatter den kemiske ukrudtsbekæmpelse.
Mht. til sanglærken bør strigling i vårbyg derfor undgås efter ca. 10. maj (svarende til ca. 30 dage efter såning), og i vinterhvede bør der ikke strigles om foråret efter ca. 10. april.
Striglinger udført før disse tidspunkter medfører ingen eller kun meget lille risiko for negative påvirkninger; striglinger udført senere end disse tidspunkter er potentielt forbundet med alvorlige negative effekter på sanglærkens reproduktion.
Ukrudtsstriglinger udført under standard betingelser påvirker i højere grad end for sanglærkens vedkommende de udvalgte og modellerede arter af overfladelevende leddyr.
Modelresultaterne viser, at alle ukrudtsstriglinger - om end i varierende grad afhængig af striglingstidspunkt og afgrøde - påvirker overlevelsen af edderkoppen Erigone atra og løbebillen Bembidion lampros negativt.
Effekten på disse overfladelevende leddyr er mindst ved tidlige forårsstriglinger, men bedømt ud fra scenarier med monokulturer af vårbyg eller vinterhvede vil den samlede effekt af tre eller fire striglinger medføre alvorlige negative påvirkninger af bestanden af disse edderkopper og løbebiller. I det undersøgte ’kvægscenarie’ reducerer ukrudtsstriglingerne bestanden af begge arter med ca. 20 %.
Overordnet kan resultaterne for de modellerede arters vedkommende samles i følgende:

- mht. at opnå færrest mulige negative effekter i forbindelse med ukrudtsstrigling i kornafgrøder anbefales det:

- ikke at udføre mere end to striglinger i vår- kornafgrøder (blindstrigling + èn efterfølgende strigling) ikke senere end ca. 30 dage efter såning

- ikke at udføre striglinger i vinter-kornafgrøder om efteråret, og kun at udføre èn forårsstrigling inden ca. midten af april, hvis vejrforholdene tillader det

Regnormene blev ikke påvirket, og vil sandsynligvis ikke påvirkes af striglinger i vårhvede på lerjord.
Springhaler og mider blev kun påvirket minimalt, og vil sandsynligvis kun i minimalt omfang påvirkes i vårhvede på lerjord.
Sandsynligvis vil resultaterne vedr. regnorme og mikroleddyr også gælde for i hvert fald lignende afgrøder, mens det er mere usikkert, om forholdene vil være anderledes på lettere og mere sandede jordtyper.
Ukrudtsstriglinger kan udføres uden betydelige påvirkninger af energiforbrug og dækningsbidrag.
Med den nuværende teknik vurderes strigling ikke at være et realistisk alternativ til herbicider på konventionelle bedrifter, men alene et supplement, hvis der ikke foretages gennemgribende afgrøde- og sædskiftemæssige justeringer.
En "ren" mekanisk ukrudtsbehandling (som fx kendes fra økologiske bedrifter, og som inkluderer kvikharvning, skrælpløjning og radrensning) kan resultere i en stigning i dieselforbruget på op til 10 %, og en forøgelse af det samlede direkte og indirekte energiforbrug på maksimalt 1-3 %; mindst på typiske kvægbrug og mest på svine- og planteavlsbrug.
I forsøgene havde kun den første strigling (der blev ikke udført blinstrigling) effekt på ukrudt og afgrøde. De efterfølgende striglinger var virkningsløse.
I forsøgene var bekæmpelseseffekten af ukrudt (33 %) lavere, end hvad der normalt kan opnås ved ukrudtsstriglinger. Dette vurderes at være forårsaget af jordtypen, som var svær og ubekvem lerjord.
I begge år og på begge forsøgsmarker reducerede strigling udbyttet med 6 %. Dette vurderes at kunne afværges ved en mere optimal ukrudtsstriglings-strategi, hvor der foretages en blindstrigling og kun én opfølgende ukrudtsstrigling.