Udvikling, produktion og markedsføring af energi- og miljørigtige armaturer til boligmarkedet

BILAG DELRAPPORT 2


Bilag 2.1

Designkonkurrence - lamper til boligen

Hermed indbydes til deltagelse i konkurrence om design af energi– og miljørigtige lamper til boligen. Sidste frist for indsendelse af bidrag er tirsdag den 1. juni 2004.

Formål

Konkurrencens formål er at få udviklet energi- og miljørigtige lamper til grundbelysning i boligen, placeret på steder, hvor der typisk bruges meget lys og hvor lyset er tændt længe.

Lyskildernes energiforbrug i brugsfasen er absolut den væsentligste miljøbelastning. Konkurrencen omfatter derfor udvikling af lamper, der er egnede til miljøvenlige lyskilder; kompakt-, cirkulære- eller lige lysstofrør.

Lamperne skal være egnet til at sætte i serieproduktion.

Målet er at få udpeget de lamper, som er attraktive for boligkunderne og som samlet set forventes at give den største miljøgevinst. Konkurrencens sigte er således ikke nødvendigvis design af lamper, der er miljømæssige korrekte ned til mindste detalje, idet valget af lyskilde alene giver den væsentligste energi- og miljøgevinst i forhold til lamper med glødepærer.

Energiforbruget

Hele 90-95 % af energi- og miljøbelastningen fra lamper til boligmarkedet stammer fra energiforbruget i brugsfasen. Den resterende belastning hidrører primært fra valget af de materialer, der er brugt i lampen samt bortskaffelsen af produkterne, når de engang er blevet til affald.

Der er i forvejen udviklet en del energi- og miljørigtige lamper med lysstofrørs-teknologi til det professionelle marked, men produkterne kan ikke umiddelbart anvendes på det private marked. Således ligger pris, udformning og kvalitet typisk på et noget højere niveau, end der er basis for på det private marked. Hovedformålet med konkurrencen er derfor at få udviklet energi- og miljørigtige lamper målrettet mod private boliger.

Lysteknisk Selskab er hovedansvarlig for udarbejdelse og afholdelse af konkurrencen, i samarbejde med tre belysningsproducenter:

  • Louis Poulsen Lighting A/S
  • Horn Belysning A/S
  • Frandsen Lighting A/S

Belysningsproducenterne har været med til at tilrettelægge konkurrencen. De har desuden på forhånd accepteret, under visse betingelser at sætte 2-3 af de indkomne forslag i produktion og markedsføre disse i en fælles kampagne henvendt til boligmarkedet.

NB: Forslagsstillerne kan ikke selv bestemme, hvem af de tre producenter, de i givet fald ønsker at indlede et produktionssamarbejde med, det afgøres af producenterne.

Konkurrencen samt eventuel produktudvikling, 0-serieproduktion samt markedsføringskampagne er finansieret via Miljøstyrelsens Program for renere produkter samt af de deltagende belysningsproducenter.

Konkurrencedeltagere

Konkurrencen er offentlig. Alle arkitekter, designere, studerende mv. kan deltage i konkurrencen, undtaget er dog jurymedlemmer og ansatte hos de tre deltagende belysningsproducenter.

Alle deltagere skal forhåndstilmeldes til konkurrencen, se under Forhåndstilmelding.

Hvorfor deltage i konkurrencen?

Der findes af mange årsager, i dag kun få energi- og miljørigtige lamper til salg på boligmarkedet. Deltagelse i konkurrencen er en god mulighed for at komme på forkant med udviklingen. Energi- og miljøaspektet er produktkvaliteter, der sættes øget fokus på, og markedet forventes at blive større i de kommende år.

EU presser på udviklingen og har udsendt udkast til ”Direktiv om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter” (ECO-designdirektivet). Ved en kombination af ”stokke- og gulerodsmetoden” skal designere og produktudviklere motiveres til at tænke energi- og miljøvenligt. Gør brancherne ikke frivilligt en indsats, så giver direktivet EU beføjelser til, på en række områder, at stille krav om ”gennemførelsesforanstaltninger” i form af specifikke krav om energi- og miljøvenligt design. EU har samtidig udarbejdet en række ECO-design guidelines om miljøvenligt design og produktudvikling.

Konkurrencesprog

Konkurrencebesvarelsen kan afleveres på dansk, svensk, norsk eller engelsk. Konkurrencebetingelserne foreligger kun på dansk.

Konkurrenceopgaven

Konkurrenceopgaven er:

Udvikling af lamper til boligen. Lamperne skal være egnet til placering de steder, hvor der typisk bruges meget lys og hvor brugstiden er lang.

Der søges efter lamper med en god belysningsteknisk kvalitet, en lang levetid hos forbrugeren og som kan sælges i et stort antal (volumenprodukter).

Lamperne skal være designet til kompakt-, cirkulære- eller lige lysstofrør.

Der kan indsendes forslag til:

  1. Indendørs grundbelysning
  2. Udendørs grundbelysning

Der kan indsendes et ubegrænset antal forslag.

Ved at udskifte de mest benyttede lamper i boligen, med mere miljø- og energirigtige lyskilder og lamper opnås den største miljøgevinst.


Der opfordres til at indsende forslag til ”lampefamilier”. Kun originalprodukter, der ikke tidligere har været markedsført kan indsendes til konkurrencen.

Med ”Indendørs grundbelysning” tænkes f.eks. på belysning til børneværelset, hvor hele gulvarealet er aktivitetsområde og hvor brugstiden kan være lang. Lampen kan være påbygget eller nedhængt fra loftet, men kan f.eks. også være en væglampe, der både giver op- og nedlys.

Andre muligheder kunne være lys til stuen f.eks. en læselampe, der samtidig bidrager til grundbelysningen, en nedhængt belysning over sofabordet i form af en pendel, en loftslampe eller en bordlampe til placering i vindueskarme og reoler. Det kunne også være lamper til brug i køkken/alrum f.eks. en lampe til placering under overskabe eller på loftet o. lign.

Med ”Udendørs almenbelysning” tænkes f.eks. på lamper, der er egnede ved indgangsdøren eller lignende. Det kan evt. også være forskellige former for lede-/orienteringslys, som har en lang brændetid, f.eks. i forbindelse med terrasser, bede og gange.

Præmier og mulighed for produktionsaftale

Der udloves 3 præmier i konkurrencen som følger:

1. præmie: 35.000 kr.
2. præmie: 25.000 kr.
3. præmie: 15.000 kr.

Formålet med konkurrencen er, ud over at få udpeget nogle vindere, også at finde nye designs, der kan sættes i produktion. Det betyder, at der ud over pengepræmierne formentlig også vil blive udvalgt forslag til at sætte i egentlig produktion. Det er ikke nødvendigvis de samme forslag, som præmieres, der vil blive tilbudt en produktionsaftale. Det er op til de deltagende tre producenter at afgøre, hvilke forslag der skal sættes i produktion.

De deltagende belysningsproducenter forbeholder sig derfor fortrinsret til, i én måned efter, at resultatet af konkurrencen er offentliggjort, at kunne indgå produktionsaftaler med alle forslagsstillere. Herefter har alle forslagsstillere fri mulighed for at tilbyde deres designkoncept til anden side.

Der ydes ikke vederlag i forbindelse med konkurrencen.

Som minimum vil de præmierede forslag blive søgt udstillet i forbindelse med et arrangement henvendt til belysningsbranchen.

Royalty

Som vederlag for rettighederne til de lampedesign, der tilbydes sat i produktion, betaler belysningsproducenten til designeren en royalty på producentens normale vilkår.

Juryens bedømmelse

Alle indsendte forslag vil blive bedømt af en jury sammensat af følgende personer:

To designere, Lysteknisk Selskabs direktør, direktørerne fra de tre deltagende belysningsfirmaer, en repræsentant fra Miljøstyrelsen samt en energi- og belysningsekspert.

Ved vurdering af de indkomne forslag vil juryen udpege de forslag, som allround set opfylder såvel de miljø-, energi-, design- som belysningsmæssige krav bedst muligt.

Juryen kan udelukke konkurrencebidrag, såfremt

  • Forslagene først modtages efter fristen for indsendelse af forslag er udløbet
  • Dokumentationsmaterialet ikke er fyldestgørende

Juryen kan afslutte konkurrencen uden at udpege vindere. Juryens afgørelse kan ikke påklages.

Bedømmelseskriterier

Alene forslag, som overholder de nedenfor angivne minimumskrav og som ledsages af den krævede dokumentation, vil indgå i evalueringen af de indsendte forslag.

Alle forslag vil i første omgang blive vurderet med hensyn til deres energi- og miljøvenlighed, hernæst vil de blive bedømt på følgende kriterier:

  • Produktions- og markedsføringspotentiale
  • Belysningskvalitet
  • Design ide

Bemærk at de deltagende belysningsproducenter, i forbindelse med evt. tilbud om produktionsaftale, har forpligtiget sig til at sikre, at produkterne produceres energi- og miljømæssigt forsvarligt og at det endelige valg af materialer og overfladebehandlinger er deres ansvar. Tekniske minimumskrav

  • Der må kun anvendes kompakt-, cirkulære- og lige lysstofrør med stiftfatning og tilhørende forkoblinger, som kan opfylde kravene i afsnittet Krav til lyskilder og forkoblinger.
     
  • Minimum halvdelen (50 %) af det lys, lyskilden udsender, bør komme ud af lampen.
     
  • Lampen skal være egnet til serieproduktion.
     
  • Lampen skal være designet med henblik på, at produktet har en lang levetid.
     
  • Lampen skal være beregnet til at kunne bruges på steder, hvor man må forvente lange brugstider dvs. mere end 2 timer om dagen i vinterhalvåret, typiske placeringer kunne være grundbelysning i køkken, gangarealer, børneværelser eller stuer, eller udendørs ved indgangspartier.
     
  • Har lampen indbygget bevægelsesmelder med dagslys- eller urstyring, må effektoptaget for evt. styringsudstyr højst være 1 W.
     
  • Lampen skal være let at rengøre, vedligeholde og reparere.
     
  • Lampen skal kunne adskilles i separate fraktioner med henblik på bortskaffelse og genindvinding; undgå derfor en kompliceret sammensætning af materialer.

Det er de deltagende belysningsproducenters endelige ansvar, at der anvendes miljørigtige materialer og overfladebehandlinger, i forbindelse med evt. produktudvikling og produktion af udvalgte forslag.

Såfremt det færdige produkt er designet til indendørsbrug og for bestykning med kompaktlysstofrør skal produktet kunne Svanemærkes. (Svanemerkning av Møbler og innredninger, version 3.1, 19. marts 2003).

  • Alle forslagsstillere skal dog angive et forslag til materialer og overfladebehandlinger, i det det forudsættes, at følgende er overholdt:
     
    • Der anvendes ikke PVC.
    • Plast må ikke skulle overfladebehandles ved fornikling, forkromning, maling m.m.
    • Flammehæmmere undgås så vidt muligt. Er flammehæmmere nødvendige, skal der anvendes ikke brommerede flammehæmmere.
    • Overfladebehandlinger af metal må ikke indeholde organiske opløsningsmidler og tungmetaller.
    • Cadmium, bly, kviksølv og hexavalent chrom må ikke anvendes i selve lampen.

Øvrige forhold

Følgende sekundære miljøforhold kan inddrages i designet. Det er dog ingen forudsætning for at deltage i konkurrencen, men vil indgå i den samlede bedømmelse.

  • Indtænk minimalt emballageforbrug ved transport ind i designet, f.eks. ved at designe ”klap-sammen” lamper, der ikke fylder ret meget.
  • Anvend om muligt sekundære materialer frem for jomfruelige.
  • Minimer brugen af lim og tætningsmaterialer.
  • Plast
    • Overvej om mindre miljøbelastende plastmaterialer kan anvendes (fx polypropylen, polyethylen eller celluloseacetat).
  • Metal
    • Undgå så vidt muligt at forkrome og fornikle metaloverflader
    • Hold så vidt muligt metaller adskilt.

Nyttige links med generel inspiration til design og produktudvikling af energi- og miljørigtige elektronikprodukter:

http://www.plastindustrien.dk/t2w_591.asp: Ecodesignmanualen: "Ecodesign, Plast og Innovation".
http://www.ddc.dk/demi/: Miljø & Design
http://www.elektronikpanelet.dk/miljoeviden/teknologi/t112.htm: Eco-design guide
http://www.ecolabel.dk Svanemærkning.


Krav til lyskilder og forkoblinger

Konkurrencen omfatter kun energivenlige kombinationer af lyskilder og forkoblingsudstyr. Alle kombinationer af lyskilder og forkoblinger, der opfylder nedenstående krav, og som er tilgængeligt for salg på boligmarkedet, kan anvendes i konkurrencen.

Vedlagt liste med en række eksempler på kombinationer af lyskilder og forkoblinger til henholdsvis udendørs og indendørs brug, som opfylder konkurrencens krav. ”Kits” med lyskilder og forkoblinger kan rekvireres gratis ved henvendelse til Lysteknisk Selskab (av@lysteknisk.dk). Andre lyskilde- og forkoblingssæt, som opfylder nedenstående krav, kan dog lige så godt anvendes.

Sparepærer må ikke indgå i lampedesignet, idet de umiddelbart kan erstattes af en almindelig, energitung glødepære, og herved bortfalder den ønskede energigevinst. Forkoblingsenheden er indbygget i sparepæren, men har typisk en levetid, der er 3-8 gange længere end pærens. Det er således ressourcespild at smide en funktionsdygtig forkobling ud, når sparepæren holder op med at lyse. Dette problem undgås ved at bygge forkoblingen ind i lampen og anvende lysrør med stiftfatninger, som ikke umiddelbart kan erstattes af andre lyskilder.

Lysdioder er ikke medtaget, idet lyskilden stadig ikke er tilstrækkeligt udviklet til brug i almenbelysning i boliger.

Følgende krav til lyskilder og forkoblinger skal være opfyldt:

  • Lyskilden kan være en af følgende typer med stiftfatning: Kompaktlysstofrør, lige lysstofrør, cirkulære lysstofrør eller uformede lysstofrør.
     
  • Kompaktlysstofrør skal være klassificeret i energiklasse A eller B, mens øvrige lyskilder skal være klassificeret i energiklasse A, jf. Energimærkebekendtgørelsen [1].
     
  • Forkoblingerne til indendørsbrug skal være elektroniske, højfrekvente forkoblinger af anerkendt fabrikat og tilhøre gruppe A. Forkoblinger til udendørsbrug skal tilhøre gruppe A, B1 eller B2 jf. CELMA’s klassifikation [2].
     
  • Lyskildernes farvegengivelse Ra = 80.

Dokumentationskrav

Lampedesignet skal dokumenteres ved indsendelse af følgende dokumentationsmateriale:

  1. Udfyldt Dokumentationsskema.
  2. Præsentation af forslaget med foto, tegning eller visualisering af den foreslåede lampe. Maks. 2 sider i A3- format.
  3. Teknisk præsentation af forslaget f.eks. i form af skitse i 2 D eller 3 D format. Maks. 2 sider i A3 format.
  4. Evt. model af lampen.
  5. Lukket kuvert med Navneblanket med oplysninger om forslagsstiller/-e.

Dokumentationsskema og navneblanket kan downloades på www.lysteknisk.dk.

Kun forslag, der er dokumenteret jf. ovenstående, vil komme i betragtning ved juryens bedømmelse.

Produktfamilier kan efter eget valg indsendes som ét eller flere forslag. Der skal dog som minimum udfyldes et dokumentationsskema for hvert medlem af familien.

Alle bilag i dokumentationsmaterialet skal mærkes entydigt med det af Lysteknisk Selskab udleverede identifikationsnr.

Dokumentationsmaterialet skal fremstå anonymt. Forslagsstillers/-es navn, logo eller lign. må kun forefindes på navneblanketten i den lukkede kuvert.

Tilsendte modeller af forslag, som juryen ikke har præmieret eller tilbudt produktionsaftale, kan efter konkurrencens afslutning afhentes hos Lysteknisk Selskab. Lysteknisk Selskab eller juryen kan ikke påtage sig ansvaret for evt. beskadigelser af modellen i forbindelse med juryvurdering eller evt. udstilling af produktet.

Dokumentationsmaterialet skal fremsendes i 6 eksemplarer. Dette gælder dog ikke en evt. model.

Offentliggørelse af vindere

Vindere vil få direkte besked, når juryens afgørelse foreligger, dog senest 14 dage inden konkurrencens resultat offentliggøres og den officielle præmieoverrækkelse foregår.

Bemærk at alle konkurrencedeltagere selv er ansvarlige for evt. at beskytte indsendte forslag ved copyright, patentanmeldelse el. lign. inden resultatet offentliggøres.

Meddelelse om vinderne vil blive offentliggjort i fagpressen, på www.lysteknisk.dk samt øvrige relevante hjemmesider.

Så vidt det er praktisk muligt, vil alle præmierede konkurrenceforslag og om muligt øvrige forslag, blive udstillet ved relevant anledning.

Forhåndstilmelding senest 28. april 2004

Du bedes forhåndstilmelde dig til konkurrencen hos Lysteknisk Selskab. Tilmeldingsblanket kan downloades på www.lysteknisk.dk, eller fås ved kontakt til Lysteknisk Selskab.

Forhåndstilmeldingen bedes sendt til Lysteknisk Selskab senest den 28. april 2004, på mail: av@lysteknisk.dk, fax: tlf. 47 17 08 32 eller til Lysteknisk Selskab, att. Anette Velk, Engholmvej 19, Oostboks 28, 3660 Stenløse.

Når tilmelding er modtaget vil Lysteknisk Selskab fremsende et identifikationsnummer til brug for nummerering af de enkelte konkurrenceforslag, se under Dokumentationskrav.

Bemærk: Samtidig med forhåndstilmeldingen er det muligt at rekvirere 1-2 lyskilde- og forkoblingskit, se under Lyskilder og forkoblinger.

Yderligere information

Alle spørgsmål vedrørende konkurrencen kan rettes til Lysteknisk Selskab på e-mail av@lysteknisk.dk eller tlf. 47 17 18 00, att. Anette Velk.

Dersom Lysteknisk Selskab modtager spørgsmål af generel karakter vil der pr. mail, blive udsendt en skriftlig besvarelse til alle, der har forhåndstilmeldt sig konkurrencen.

Tidsplan

28. april Sidste frist for forhåndstilmelding til konkurrencen
1. juni Afleveringsfrist for konkurrenceindslag kl. 12.00
Juni Juryen vurderer de indkomne forslag
Medio juni Præmievindere får direkte besked
Medio aug. Offentliggørelse og formentlig udstilling af vinderforslag

Afleveringsfrist 1. juni kl. 12.00

Alle konkurrencebidrag skal være

Lysteknisk Selskab
Att.: Anette Velk
Engholmvej 19
Postboks 28
3660 Stenløse

i hænde senest tirsdag den 1. juni kl. 12.00.

Indpakningen på konkurrenceforslag skal være mærket ”Designkonkurrence”. Forslagene skal være dokumenteret jf. Dokumentationskrav.

Dokumentationsmaterialet skal fremsendes i 6 eksemplarer. Dette gælder dog ikke en evt. model.

Konkurrencematerialet

Konkurrencematerialet består af:

  • Konkurrencebetingelser
  • Blanket til forhåndstilmelding
  • Navneblanket
  • Dokumentationsskema
  • Forslag til lyskilder og forkoblinger.
  • Identifikationsnr. (Tildeles af Lysteknisk Selskab til hver enkelt forslag, der tilmeldes konkurrencen.)

Konkurrencematerialet kan downloades på www.lysteknisk.dk eller rekvireres ved henvendelse til Lysteknisk Selskab.


Fodnoter

[1] Bekendtgørelse nr. 572 af 2. juli 1999 om energimærkning og oplysningspligt vedrørende elektriske lyskilder til husholdningsbrug.

[2] CELMA’s klassifikation, se notatet “Guide for the application of Directive 2000/55/EC on energy efficiency requirements for ballasts for fluorescent lighting”, på


Bilag 2.2

Forhåndstilmelding og bestilling af lyskilde- og forkoblingskits

Jeg er interesseret i at deltage i konkurrencen om udvikling af energi- og miljørigtige lamper til boligen, og ønsker derfor løbende at få tilsendt evt. yderligere relevant informationsmateriale om konkurrencen.

Kontakt navn _________________________________________________
Firma _________________________________________________
Adresse _________________________________________________
Postnr. og by   _________________________________________________
Telefonnr. ______________________________ Telefax __________
E-mail _________________________________________________

Jeg forventer at deltage i følgende konkurrencekategori:

checkbox    Udendørs almen belysning      Antal forslag _________

checkbox    Indendørs almen belysning     Antal forslag _________

Når du har indsendt forhåndstilmeldingen, vil Lysteknisk Selskab kvittere for modtagelsen ved at fremsende et identifikationsnr. for hvert tilmeldt forslag. Alle dokumenter i de indsendte forslag skal mærkes med identifikationsnummeret, se nærmere i designguiden under dokumentationskrav.

Sammen med indifikationsnr. vil Lysteknisk Selskab desuden e-maile et skema til bestilling af lydkildekits.

Dato        Underskrift

__________________________________________

Udfyld denne blanket og send den pr. mail til av@lysteknisk.dk, pr. fax til 45 47 17 08 32 eller til Lysteknisk Selskab, att.: Anette Velk, Engholmvej 19, Postboks 28, 3660 Stenløse.


Bilag 2.3

Konkurrence om design af energi- og miljørigtige lamper til boligen

Dokumentationsskema

Forslagets identifikationsnr._____________.


Er forslaget en del af en produktfamilie?
     nej      ja

Hvis ja, udfyldes et dokumentationsskema pr. medlem af familien. Alle dokumentationsskemaer mærkes med samme identifikationsnr. og nummereres fortløbende.


Dimensioner på lampen
Højde: _____mm     Bredde: _____mm     Længde: _____mm

Evt. nedhængningshøjde: _____mm

(Alle mål angives for den færdigt installerede lampe, ekskl. ledninger, men inkl. sokler, stolper mv. )

Vægt: _____kg


Lyskilde
Lyskildetype:     kompaktrør     lige lysrør     cirkulært lysrør

Produktnavn:______________  Lyskildeproducent:______________.

Watt:______  Sokkeltype:______.


Forkobling:
Produktnavn/type:__________  Forkoblingsproducent:___________.

Eget elforbrug:______________Watt


Beskriv hvor og hvordan lampen kan anvendes.



 


Redegør for lampens påtænkte funktion.



 


Forslag til materialevalg, farve og evt. overfladebehandling af lampen.



 


Redegør for lampens montage, mulighed for rengøring samt adskillelse med henblik på bortskaffelse og genanvendelse af lampens enkelte komponenter.



 


Evt. ideer til minimering af emballage- og pladsforbrug ved transport.



 


Andre miljømæssige forhold, der er indtænkt i designet.



 


Særlige forhold:



 



Bilag 2.4

Bestillingsskema til lyskilde og forkoblingskit

(Forhåndstilmelding skal ske før lyskildekittet fremsendes)

Jeg bestiller hermed et kit (se dimensioner i skema for lyskilder og forkoblinger)

Lyskildetype:
Cirkulært lysstofrør
Lige lysstofrør
Kompaktlysstofrør

Farvetemperarur:
2700 (anbefales indendørs)
3000
4000 (kun for TL5 90)

Jeg ønsker følgende watt-størrelse:______________________

Forkobling:

Ønsker til forkobling for kompaktlysstofrør

aflang og smal forkobling
kvadratisk forkobling
Jeg ønsker forkobling med mulighed for dæmpning (fordyrer produktet væsentligt)

Der medfølger sokkel og ledninger der passer til lyskilden.

Lyskildekittet skal sendes til:

Navn:___________________________________________________
Adresse:_________________________________________________
Identifikationsnummer:______________________________________

Sikkerhed

Der kræves en autoriseret elektriker til at montere og indbygge lyskilde og forkobling i en eventuel prototype.

Lysteknisk Selskab påtager sig intet ansvar for skader og uheld som følge af arbejdet med lyskilder og forkoblinger.

Skemaet returneres til:
Lysteknisk Selskab
Engholmvej 19
3660 Stenløse
fax: 47 17 08 32
e-mail: av@lysteknisk.dk.


Bilag 2.5

Indsender af konkurrenceforslag nr. ________

Kontaktperson for konkurrencejuryen.

Kontaktnavn  
Firma  
Adresse  
Postnr. Og by  
Telefonnr. Telefax
E-mail  

Designer – hvis forskellig fra kontaktperson:

Navn  
Stilling/udd.  
Evt. Firma  
Adresse  
Postnr. Og by  
Telefonnr. Telefax
E-mail  

Forslaget deltager i følgende konkurrencekategori:

checkbox       Udendørs almen belysning
checkbox       Indendørs almen belysning

Forslået navn til den indsendte lampe:
__________________________________________

Produktrettigheder

Der udloves 3 præmier i konkurrencen som følger:

1. præmie: 35.000 kr.
2. præmie: 25.000 kr.
3. præmie: 15.000 kr.

Derudover vil nogle af de indsendte projekter formentlig blive tilbudt en produktionsaftale.

Det er op til de deltagende tre producenter at afgøre, hvilke forslag der skal sættes i produktion. Det er ikke nødvendigvis de samme forslag, som præmieres, der vil blive tilbudt en produktionsaftale.

Dersom mit forslag udpeges som produktionsegnet erklærer jeg mig indforstået med at tilbyde produktrettighederne til en af belysningsproducenterne.

I øvrigt accepterer jeg, at de i konkurrencens jury deltagende belysningsproducenter har forhåndsret til at byde på produktrettighederne i 1. måned fra resultatet af konkurrencen er offentliggjort.

Dato        Underskrift

_______________________________________


Bilag 2.6

18. februar 04

Pressemeddelelse

Designkonkurrence om lamper til boligen

Miljøstyrelsen står bag et omfattende projekt om udvikling af nye energi- og miljøvenlige lamper til boligmarkedet. Første del af projektet består af en designkonkurrence med indleveringsfrist 17. maj 2004.

Konkurrencen omfatter udvikling af lamper til udendørs belysning samt indendørs rumbelysning i boligen, til placering på de steder, hvor der typisk bruges meget lys og hvor brugstiden er lang. Lamperne skal have en god belysningskvalitet, lang levetid hos forbrugeren og kunne sælges i et stort antal.

Målet med konkurrencen er at få udpeget de lamper, som er attraktive for boligkunderne og som samlet set forventes at kunne give den største miljøgevinst.

Vinderne sættes i produktion

Som noget nyt stopper projektet ikke med kåring af vinderne i designkonkurrencen. Lysteknisk Selskab har, som projektleder, indgået en samarbejdsaftale med de tre producenter: Horn Belysning A/S, Frandsen Lighting A/S og Louis Poulsen Lighting A/S. Producenterne har på forhånd under visse betingelser, accepteret at sætte vinderne i produktion samt markedsføre disse i en fælles kampagne henvendt til boligmarkedet. Miljøstyrelsen yder tilskud til at produktmodne, igangsætte o-serieproduktion samt markedsføre vinderlamperne.

En jury nominerer de bedste af de indkomne forslag, som de tre producenter får lov at vælge imellem.

Hvorfor nye lamper

En såkaldt livscyklusanalyse viser, at hele 90 -95 % af miljøbelastningen fra lamper stammer fra energiforbruget hos forbrugeren. Den resterende belastning skyldes materialevalget samt håndteringen af lamperne, når de er blevet til affald.

Kun lamper designet til kompaktrør, cirkulære eller lige lysstofrør kan indgå i konkurrencen. Disse lyskildetyper er generelt de mest miljø- og energivenlige, som kan bruges i boligen. Lyskilderne har ikke på alle punkter samme egenskaber som gløde- og halogenglødepærer, men kan absolut indgå i et kvalitets- og energimæssigt fornuftigt miks med disse lyskilder.

Omkring en femtedel af boligens energiforbrug går til belysning. For hver lampe med glødepære, der udskiftes med en lampe med en tilsvarende energieffektiv lyskilde kan forbrugeren spare ca. 80 % af energiforbruget, og samfundet sparer på CO2-regningen. I gennemsnit har en husstand ca. 27 lamper. Desuden er lysrørs levetid væsentlig længere, og der kommer mindre affald.

Yderligere oplysninger om konkurrencen og projektet kan fås på www.lysteknisk.dk eller ved henvendelse til Anette Velk, Lysteknisk Selskab på tlf. 47 17 18 00.


Bilag 2.7

Plakat

Plakat


Bilag 2.8

Indkomne forslag - indendørs belysning

Klik her for at se tabel til Bilag 2.8


Bilag 2.9

Juryprotokol – designkonkurrencen ”Lamper til boligen”

Juryens begrundelse

1. præmie

(Thomas Overgaard Jørgensen med lampeserien Halo, bestående af hænge-, bord- og standerlampe)

Thomas Overgaard Jørgensens lampeserie Halo er gennemdesignet ned i den mindste detalje. Designet er helt på plads. Lamperne har et tiltagende formsprog, som appellerer til en bred målgruppe.

Lamperne, herunder specielt den nedhængte lampe, leder tankerne hen på den bløde boligindretning, hvor netop ønsket om en større stoflighed er et af hovedtemaerne. Lyset udnyttes utroligt godt, og det er spændende nytænkning, at lamperne kun lyser ”indad”. Lamperne vil relativ enkelt kunne sættes i serieproduktion og er miljømæssigt velgennemtænkt. Løsningen omkring forkoblingen i den nedhængte lampe er løst elegant. Med Halo har Thomas Overgaard Jørgensens fostret en flot idé, som er utrolig godt præsenteret.

2. præmie

(Søren Buus Christensen og Torben Thrane Carlsen med lyshylden GB 877)

Lyshylden er tænkt som et godt tilskud til grundbelysningen i stuen, som krydderihylde i køkkenet eller f.eks. i en hall i kombination med andre lamper. Den kan på enkel og elegant vis tilføre et rum en spændende lysoplevelse f.eks. i et lidt anonymt hjørne. Ideen om at gøre et møbel til en lampe er ”smart” og man må forvente, at mange især unge vil tage denne idé til sig. Lyshylden består af enkle komponenter og er meget nem at producere, servicere og adskille med henblik på materialegenanvendelse. Den anvender lige lysstofrør, som er en god driftsikker lyskilde og findes i mange varianter, som giver mulighed for at hylden kan skifte udseende. Der er en vis risiko for, at lyshylden kan blænde, og ved en nærmere bearbejdning vil det være nødvendigt at sætte en dæmper på, så lysstyrken kan reguleres.

3. præmie

(Mette Hvas med den cirkulære pendel Fungo)

Lampen er lidt fræk i sit formsprog, det er en feminin lampe – næsten som et smykke. Den vil f.eks. kunne anvendes som loftsbelysning i stue, gangarealer og værelser. Designet gør det oplagt at arbejde med lamper i flere størrelser. Ideen om, at levere lampen med lameller i forskellige farver er spændende og bør udforskes nærmere. Miljømæssigt er lampen gennemtænkt. Lampen leveres usamlet en flad emballage og kan let samles og skilles ad. Lampen forventes både at kunne anvendes højt siddende, tæt på loftet samt i en lavere hængende version over f.eks. et bord. I begge tilfælde vil lampen kunne blænde, og der er derfor behov for, at der arbejdes noget mere med lampens lysudsendelse og afskærmning. Lampen vil med fordel kunne forsynes med en dæmper.

Juryen har bestået af:

Direktør Kenneth Munck, Lysteknisk Selskab, (formand), Direktør Lars Østergaard, Horn Belysning A/S, Direktør Benny Frandsen, Frandsen Lighting A/S, Direktør Hans Erik Wolff, Louis Poulsen Lighting A/S, Chefredaktør Erik Rimmer, Bo Bedre, designer Mads Odgård, Mads Odgård Design, lic. tech. civilingeniør Kai Sørensen, DELTA, Gert Hansen, Miljøstyrelsen.


Bilag 2.10

Til xx

 

AV/-                                 13. august 2004

INVITATION

Miljøminister overrækker designpriser til lampedesignere

Onsdag den 8. september 2004 afsløres vinderne af designkonkurrence om miljø- og energivenlige ”Lamper til boligen”. Selve prisoverrækkelsen foretages af den nye miljøminister Connie Hedegaard sammen med direktør Kenneth Munck, Lysteknisk Selskab.

Der er indkommet i alt 86 spændende forslag til konkurrencen. En jury har vurderet forslagene og det er nu tid for offentliggørelse af vinderne. De tre vindere af konkurrencen får en check på henholdsvis 35.000 kr., 25.000 kr. og 15.000 kr.

Du inviteres hermed til at deltage i et lille arrangement i forbindelse med præmieoverrækkelsen:  

Onsdag den 8. september fra kl. 14.00 -15.30
på Danmarks Designskole, Strandboulevarden 47, 2100 København Ø
Bygning A, festsalen.

Program for arrangementet og kortskitse over Danmarks Designskole er vedlagt.

Om konkurrencen

Lysteknisk Selskab afholdte i samarbejde med Miljøstyrelsen og de tre lampeproducenter Louis Poulsen Lighting A/S, Horn Belysning A/S og Frandsen Lighting A/S i foråret en konkurrence om ”Lamper til boligen”.

Konkurrencen omfattede design af lamper, der:

  • er miljø- og energivenlige
  • bruger kompaktlysstofrør eller lysstofrør med et lavt energiforbrug
  • kan placeres på steder, hvor der bruges meget lys
  • er tændt længe
  • kan placeres inden- eller udendørs i boligen og
  • kan sælges i et stort antal

Baggrunden for konkurrencen er, at de private boliger anvender et stort antal lamper med gløde- eller halogenpærer på steder, hvor der kunne benyttes mere miljø- og energivenlige alternativer. Helt op til 90-95 % af miljøbelastningen fra en traditionel lampe stammer fra energiforbruget under brug. Valg af materialer samt håndtering af lamperne, når de smides ud, er også væsentlig for lampens påvirkning af miljøet igennem dens levetid.

Der er i forvejen udviklet en del miljø- og energirigtige lamper til professionelt brug, men markedet for boligbelysning er præget af lamper, der ikke er specielt gennemtænkt miljømæssigt. Miljøstyrelsen og Lysteknisk Selskab har derfor med konkurrencen ønsket at få idéer til miljø- og energivenlige alternativer, som også har en rimelig lysteknisk kvalitet. Det har samtidig været målet at få nogle af konkurrenceforslagene sat i produktion og siden markedsført på boligmarkedet.

 

Med venlig hilsen
LYSTEKNISK SELSKAB

Anette Velk


Bilag 2.11

Program

Prisoverrækkelse i designkonkurrencen ”Lamper til boligen” den 8. september 2004 kl. 14.00 – 15.30

Velkommen
Lidt om baggrunden for arrangementet
v/direktør Kenneth Munck, Lysteknisk Selskab

Spændende lampedesign – sådan
Eksempler på processen og overvejelser ved design af lamper
v/designer Mads Odgård, Mads Odgård Design

Miljørigtig belysning – hvad er det?
Vejen igennem flere dilemmaer
v/miljøchef Mads Klarskov, Louis Poulsen Lighting A/S

Designkonkurrencen – Lamper til boligen
Baggrunden for og resultatet af konkurrencen
v/direktør Kenneth Munck, Lysteknisk Selskab

Præmieoverrækkelse
v/miljøminister Connie Hedegård

Fremvisning af vindere og øvrige forslag
Arrangementet afsluttes med en forfriskning.


Bilag 2.12

Pressemeddelelse

8. september 2004

Miljøstyrelsen overrækker designpris

Gert Hansen, Miljøstyrelsen overrakte den 8. september kr. 75.000 til de tre vindere af designkonkurrencen om miljø- og energivenlige ”Lamper til boligen” i samarbejde med direktør Kenneth Munck, Lysteknisk Selskab.

Karakteristisk for de tre vinderforslag er, at designet er spændende, og at lamperne er miljømæssigt velgennemtænkt.

Lampe af lastbilpresenning

1. præmien på kr. 35.000 blev givet til designstuderende Thomas Overgaard Jørgensen for lampeserien Halo, bestående af hænge-, bord- og standerlampe med cirkulære lysrør.
Lampens yderside er beklædt med hvid presenning, genbrugt fra lastbiler, mens lampens indvendige skærm er syet i økologisk bomuld. Lampens indre er konstrueret af polypropylen fremstillet af spildplast fra industrien. For at minimere transportomkostningerne kan lampen foldes sammen.

Lampe som hylde

Søren Buus Christensen og Thomas Thrane Carlsen, begge civilingeniører og industrielle designere, Goosebump designteam, vandt 2. præmien på kr. 25.000 med en lyshylde forsynet med to lige lysstofrør. Lampens primære opgave er at bidrage til rumbelysningen, derudover kan lampen også benyttes som hylde. Lampen er udført i miljømæssigt fornuftige materialer. Skærmen udføres i hvid gennemskinnelig polypropylen plast og de bærende dele i rustfrit stål. Lampens udformning giver emballagen en stabelbar form, som minimerer pladsspildet under transport.

Feminin lampe

3. præmien på kr. 15.000 blev vundet af arkitekt og lysdesigner Mette Hvass med lampen Fungo. Lampen kan hænge over et bord eller monteres frit i rummet, så den giver almen belysning. Der er mulighed for at skabe forskellige stemninger i rummet alt efter hvilken farver der anvendes. Lampen består af to bånd, runde lameller, et cirkulært lysstofrør og en æske til transformeren.

Mange unge med i konkurrencen

I alt 50 forslagsstillere indsendte 88 spændende og kreative forslag til konkurrencen. Over halvdelen af forslagsstillerne var studerende og nyuddannede designere, som formentlig for første gang prøvede at designe lamper med specielt fokus på miljø- og energiforhold.

Læs mere om konkurrencen på vedlagte faktablade.

Yderligere information

Billeder af vinderlamperne samt fra præmieoverrækkelsen kan fås hos
Anette Velk, Lysteknisk Selskab på tlf. 47 17 18 00 eller av@lysteknisk.dk.
Lysteknisk Selskab, Engholmvej 19, postboks 28, 3660 Stenløse.

Fakta

Baggrund for konkurrencen

Baggrunden for konkurrencen var, at der i dag findes moderne lyskilder; kompakt-, cirkulære- og lige lysstofrør, som kan anvendes til energi- og miljørigtig belysning i boligerne. På det professionelle marked findes mange lamper egnet til disse lyskilder, men de kan ikke umiddelbart anvendes på det private marked, da pris, udformning og kvalitet typisk ligger på et noget højere niveau end der er basis for på det private marked. Hovedformålet med konkurrencen var derfor at få udpeget et antal energi- og miljørigtige lamper, som er egnet til boligbelysning og så senere søge at få nogle af disse sat i produktion.

Lamper med lang brugstid

Konkurrencen omfattede design af lamper, der:

  • er miljø- og energivenlige,
  • bruger kompaktlysstofrør eller lysstofrør med et lavt energiforbrug,
  • kan placeres på steder, hvor der bruges meget lys,
  • er tændt længe,
  • kan placeres inden- eller udendørs i boligen og
  • kan sælges i et stort antal.

Bedømmelse af forslagene

I alt 50 forslagsstillere indsendte 88 spændende og kreative forslag til konkurrencen. Over halvdelen af forslagsstillerne var studerende og nyuddannede designere, som formentlig for første gang prøvede at designe lamper med specielt fokus på miljø- og energiforhold. Dette har i sig selv været utrolig positivt og der indkom mange sjove løsninger. I det hele taget var det positivt at se hvor mange forslagsstillere, der havde formået at tænke miljø- og energi fornuftigt i deres forslag.

Juryen1 gik i den endelig nominering efter forslag, som brugte de aktuelle lyskilder til at give lamperne et nyt udtryk. Juryen synes, det var interessant, at ingen af de tre vinderlamper var til kompaktlysstofrør, men derimod til henholdsvis cirkulære og lige lysstofrør. Juryens begrundelse for nominering af de tre vindere ses på næste faktablad

Konkurrencen blev afholdt af Lysteknisk Selskab. Konkurrencen har været udskrevet i samarbejde med Miljøstyrelsen og de tre lampeproducenter Louis Poulsen Lighting A/S, Horn Belysning A/S og Frandsen Lighting A/S. Konkurrencen har været finansieret af Miljøstyrelsens program for Renere Produkter og lampeproducenterne. Philips Lys A/S har sponseret lyskilder og forkoblinger til konkurrencedeltagerne.

Lysteknisk Selskab er en uafhængig forening, der har til formål at fremme god og hensigtsmæssig belysning overalt i landet. Lysteknisk Selskab fungerer som videncenter og samtaleforum på belysningsområdet, se mere på www.lysteknisk.dk.


Juryens begrundelse

1. præmie

Thomas Overgaard Jørgensen med lampeserien Halo, bestående af hænge-, bord- og standerlampe
Thomas Overgaard Jørgensens lampeserie Halo er gennemdesignet ned i den mindste detalje. Designet er helt på plads. Lamperne har et tiltagende formsprog, som appellerer til en bred målgruppe. Lamperne, herunder specielt den nedhængte lampe, leder tankerne hen på den bløde boligindretning, hvor netop ønsket om en større stoflighed er et af hovedtemaerne. Lyset udnyttes utroligt godt, og det er spændende nytænkning, at lamperne kun lyser ”indad”. Lamperne vil relativt enkelt kunne sættes i serieproduktion og er miljømæssigt velgennemtænkt. Løsningen omkring forkoblingen i den nedhængte lampe er løst elegant. Med Halo har Thomas Overgaard Jørgensens fostret en flot idé, som er utrolig godt præsenteret.

2. præmie

Søren Buus Christensen og Torben Thrane Carlsen med lyshylden GB 877
Lyshylden er tænkt som et godt tilskud til grundbelysningen i stuen, som krydderihylde i køkkenet eller f.eks. i en hall i kombination med andre lamper. Den kan på enkel og elegant vis tilføre et rum en spændende lysoplevelse f.eks. i et lidt anonymt hjørne. Idéen om at gøre et møbel til en lampe er ”smart”, og man må forvente, at mange især unge vil tage denne idé til sig. Lyshylden består af enkle komponenter og er meget nem at producere, servicere og adskille med henblik på materialegenanvendelse. Den anvender lige lysstofrør, som er en god driftsikker lyskilde og findes i mange varianter, som giver mulighed for at hylden kan skifte udseende. Der er en vis risiko for, at lyshylden kan blænde, og ved en nærmere bearbejdning vil det være nødvendigt at sætte en dæmper på, så lysstyrken kan reguleres.

3. præmie

Mette Hvas med den cirkulære pendel Fungo
Lampen er lidt fræk i sit formsprog, det er en feminin lampe – næsten som et smykke. Den vil f.eks. kunne anvendes som loftsbelysning i stue, gangarealer og værelser. Designet gør det oplagt at arbejde med lamper i flere størrelser. Ideen om, at levere lampen med lameller i forskellige farver er spændende og bør udforskes nærmere. Miljømæssigt er lampen gennemtænkt. Lampen leveres usamlet en flad emballage og kan let samles og skilles ad. Lampen forventes både at kunne anvendes højt siddende, tæt på loftet samt i en lavere hængende version over f.eks. et bord. I begge tilfælde vil lampen kunne blænde, og der er derfor behov for, at der arbejdes noget mere med lampens lysudsendelse og afskærmning. Lampen vil med fordel kunne forsynes med en dæmper.


Juryen
Juryen har bestået af: Direktør Kenneth Munck, Lysteknisk Selskab, (formand), Direktør Lars Østergaard, Horn Belysning A/S, Direktør Benny Frandsen, Frandsen Lighting A/S, Direktør Hans Erik Wolff, Louis Poulsen Lighting A/S, Chefredaktør Erik Rimmer, Bo Bedre, designer Mads Odgård, Mads Odgård Design, lic. tech. civilingeniør Kai Sørensen, DELTA, teknikumingeniør HD Gert Hansen, Strategi & Stab Miljøstyrelsen.


 



Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.