| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udpegning og kortlægning af affaldstunge brancher

2 Prioritering af affald

• 2.1 Model 1: brancheudvælgelse
  • 2.1.1 Mængde
  • 2.1.2 Ressourceforbrug
  • 2.1.3 Miljøbelastning
  • 2.1.4 Prioriteringsmodel 1
  • 2.1.5 Behandlingsformer
• 2.2 Model 2: Vurdering af affaldsfraktioner
  • 2.2.1 Mængde
  • 2.2.2 Ressourcer
  • 2.2.3 Miljøbelastning
  • 2.2.4 Prioriteringsmodel 2
  • 2.2.5 Behandlingsformer

Affald kan prioriteres ud fra en række synsvinkler, som fx om affaldet giver anledning til spredning af meget miljøbelastende stoffer i miljøet, om affaldet indeholder knappe ressourcer, eller om der er gode muligheder for indsamling og genanvendelse.

I nærværende projekt var det målet at opstille en meget simpel prioriteringsmodel, der baseres på begrænsede data og som var hurtig at anvende.

Der blev lagt vægt på følgende kriterier:

• at affaldet forekommer i en stor mængde
• at der går en betydelig ressource tabt
• at affaldet indebærer en potentiel miljøbelastning
• at affaldet bortskaffes ved genanvendelse.

I det følgende er disse kriterier nærmere omtalt og defineret. Der er endvidere foreslået et prioriteringssystem, der alene kan anvendes som en indikator for prioritering mellem forskellige affaldstyper.

Prioriteringssystemet er anvendt i 2 sammenhænge i løbet af projektet – først som et hjælpeværktøj ved udvælgelsen af brancher, der skulle kortlægges, – og senere ved vurdering af de kortlagte affaldsmængder inden for de valgte brancher.

Prioriteringssystemet, der blev anvendt ved udvælgelse af brancher, bliver i det efterfølgende betegnet Model 1. Denne er anvendt i kapitel 3.

Prioriteringssystemet, der blev anvendt ved vurdering af de kortlagte affaldsmængder, bliver i det efterfølgende betegnet Model 2. Denne er anvendt i kapitel 4 til 7.

2.1 Model 1: brancheudvælgelse

2.1.1 Mængde

At en affaldstype forekommer i store mængder er et af de væsentligste kriterier for at udvælge denne. Det er ligeledes vigtigt at udpege affaldstyper, der forekommer mange steder.

Til brug for en prioritering er derfor opstillet følgende kategorier:

4: Affald, der forekommer i væsentlig eller betydelig mængde, og som er almindeligt forekommende i en række virksomheder.

2: Affald, der forekommer i relativt små mængder, men som er almindeligt forekommende i en række virksomheder.

1: Affald, der forekommer i relativt store mængder i visse (et begrænset antal) virksomheder.

2.1.2 Ressourceforbrug

Tab af ikke fornyelige ressourcer prioriteres som en væsentlig parameter. I denne sammenhæng defineres affald som alt affald, der kommer udenfor den virksomhed, hvor det er fremkommet.

Dette betyder, at materialer, der direkte genbruges på virksomheden, ikke betragtes som affald. Det kan fx være produktionsspild fra en thermoplastproduktion, der kan genbruges direkte.

Ikke fornyelige materialer er hovedsagelig metaller, råolie- og naturgasbaserede produkter samt en række materialer baseret på ikke metalforbindelser som salte (svovl, fosfater m.v.).

Som prioriteringsværktøj for disse materialer anvendes forsyningshorisonten for disse stoffer og materialer, der er baseret på kendskabet til den kendte ressource og det årlige forbrug på verdensplan. Stoffer og materialer med en kort forsyningshorisont er mere problematiske at tabe som affald end stoffer og materialer med en lang forsyningshorisont.

Som et prioriteringsværktøj inddeles materialerne i 3 kategorier:

3: Kort forsyningshorisont: Stoffer og materialer med en forsyningshorisont på under 50 år

2: Mellemlang forsyningshorisont: Stoffer og materialer med en forsyningshorisont på mellem 50 og 100 år

1: Lang forsyningshorisont Stoffer og materialer med en forsyningshorisont på over 100 år

Som eksempler på stoffer med kort forsyningshorisont og dermed relativ stor ressourcebelastning kan nævnes:

• zink
• olie
• naturgas
• diverse plastprodukter

Som eksempler på stoffer med mellemlang forsyningshorisont og dermed nogen ressourcebelastning kan nævnes:

• kobber
• magnesium

Som eksempler på stoffer med lang forsyningshorisont og dermed relativ lille ressourcebelastning kan nævnes:

• aluminium
• jern
• kul

2.1.3 Miljøbelastning

Med hensyn til vurdering af om en affaldstype er miljøbelastende, tages der udgangspunkt i Miljøministeriets Erhvervsaffaldsstrategi.

Affald opdeles i denne forbindelse i tre overordnede kategorier:

3: Særligt miljøbelastende affald
2: Noget miljøbelastende affald
1: Mindre miljøbelastende affald

I Erhvervsaffaldsstrategien er en række stoffer er udpeget som særligt problematiske. Disse er hovedsageligt tungmetaller og specielle organiske forbindelser.

Disse omfatter:

• Arsen og arsenforbindelser
• Bly og blyforbindelser
• Cadmium og cadmiumforbindelser
• Kobber og kobberforbindelser
• Krom og kromforbindelser
• Nikkel og nikkelforbindelser
• Kviksølv og kviksølvforbindelser
• HFC
• Bromerede flammehæmmere
• Organiske tinforbindelser
• Kreosot og kreosotforbindelser
• Phthalater

Affald, der indeholder ovennævnte stoffer og/eller forbindelser, betegnes derfor som særligt miljøbelastende.

Gruppen, noget miljøbelastende affald, defineres som øvrigt farligt affald. Definitionen af farligt affald følger kriterierne i affaldsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter.

Andet affald, der ikke er farligt affald, og som betegnes industriaffald eller emballageaffald, betegnes i denne sammenhæng som mindre miljøbelastende.

2.1.4 Prioriteringsmodel 1

Prioriteringsmodellen, der kæder de tre første prioriteringskriterier sammen tager udgangspunkt i følgende:

Samlet score = mængdescore score for ressourcebelastning score for miljøbelastning

Som skitseret tidligere går scorens for mængde fra 1 til 4, mens de øvrige går fra 1 til 3. Dette begrundes med, at man finder store mængder affald meget væsentlige.

Da mængdescoren går fra 1 til 4 og de to andre fra 1 til 3 vil den højest mulige score blive 4 × 3 × 3 = 36 og den mindste score blive 1 × 1 × 1 = 1.

De forskellige scorer er vist i tabel 2.1.

Tabel 2.1 Prioriteringsmodel 1

Man kan dele affaldet op i tre overordnede kategorier efter de anførte scorer således at det væsentligste affald defineres, som det der har en scorer over 20, det næstvigtigste en scorer på 10-19 og det mindre væsentlige en scorer på 9 eller derunder.

Meget væsentlig affald er derfor karakteriseret ved:

• en stor mængde mange steder og
• som indeholder meget eller noget ressourcebelastende materialer og/eller
• som indeholder særligt miljøbelastende stoffer eller farligt affald

Væsentligt affald er derfor karakteriseret ved:

• en stor mængde affald mange steder og
• som indeholder meget ressourcebelastende materialer (og mindre miljøbelastende stoffer) eller
• som indeholder særligt miljøbelastende stoffer (og mindre ressourcebelastende materialer) eller
• som indeholder noget miljøbelastende stoffer og noget ressourcebelastende materialer

eller

• en lille mængde affald mange steder og
• som indeholder særligt miljøbelastende eller noget miljøbelastende stoffer, og som består af meget ressourcebelastende materialer eller
• som indeholder særligt miljøbelastende stoffer, og som består af noget ressourcebelastende materialer.

Mindre væsentligt affald er karakteriseret ved

• alt affald der forekommer i stor mængde få steder

eller

• affald, der forekommer i lille mængde mange steder og
• som indeholder mindre miljøbelastende stoffer eller
• mindre ressourcebelastende materialer eller
• noget miljøbelastende stoffer og noget ressourcebelastende materialer

eller

• affald, der forekommer i store mængder mange steder og
• som indeholder mindre miljøbelastende stoffer og noget eller mindre ressourcebelastende materialer eller
• som indeholder mindre miljøbelastende stoffer og noget ressourcebelastende materialer.

2.1.5 Behandlingsformer

I den prioriteringsmodel, der er vist i afsnit 2.1.4, er der ikke taget hensyn til hvordan affaldet behandles efter indsamling.

Det er almindeligt at se på følgende former:

• Genanvendelse
• Forbrænding
• Bortskaffelse

Genanvendelse defineres ud fra affaldsbekendtgørelsens kategorier R2 til R11 og omfatter:

R2 Genvinding eller regenerering af opløsningsmidler.

R3 Recirkulering eller genvinding af organiske stoffer, der ikke anvendes som opløsningsmidler (herunder kompostering eller andre former for biologisk omdannelse).

R4 Recirkulering eller genvinding af metaller.

R5 Recirkulering eller genvinding af andre uorganiske stoffer.

R6 Regenerering af syrer eller baser.

R7 Genvinding af produkter, der anvendes til opfangning af forurenende stoffer.

R8 Genvinding af produkter fra katalysatorer.

R9 Regerering af andre genanvendelser af olie.

R10 Spredning på jorden med positive virkninger for landbrug eller økologi.

R11 Anvendelse af affald hidrørende fra en af formerne R1 til R10.

Forbrænding omfatter de to kategorier:

R1 Forbrænding med energiudnyttelse
Hovedanvendelse som brændsel eller andre midler til energifremstilling

D10 Anden forbrænding end R1
Forbrænding på landjorden

Bortskaffelse omfatter primært deponering og defineres ud fra bortskaffelsesmetoderne D1 til D7 samt D12 og omfatter:

D1 Deponering på eller i jorden (fx på lossepladser o.s.v.).

D3 Indsprøjtning i dybtliggende formationer (fx indsprøjtning af flydende eller partikelformet affald i boringer, salthorste eller naturlige geologiske spalter o.s.v.).

D4 Deponering i overfladevand (fx udledning af flydende affald eller slam i boringer, småsøer eller laguner o.s.v.).

D5 Deponering på specielt indrettet losseplads (fx placering i vandtætte tildækkede rum, der er adskilt indbyrdes og isoleret fra hinanden og fra det omgivende miljø o.s.v.).

D12 Permanent oplagring (fx placering af beholdere i en mine o.s.v.).

D2 Behandling i jordmiljø (fx bionedbrydning af flydende affald eller slam i jordbunden o.s.v.).

D6 Udledning i vandmiljøet, undtagen dumpning.

D7 Dumpning, herunder nedgravning i havbunden.

Genvinding bidrager positivt til nedbringelse af ressourceforbruget og vil kunne erstatte et vist råstofforbrug, dog ofte med forbrug af energi og fremkost af affald til følge.

Forbrænding med energi-genvinding vil erstatte anden varmeproduktion.

Forbrænding uden energi-genvinding samt andre bortskaffelsesformer bidrager ikke positivt til ressourceforbruget.

• Affald, der genvindes, tildeles en score på 1/3.
• Affald, der forbrændes med energigenvinding, tildeles en score på 1/2.
• Affald, der bortskaffes på anden for tildeles en score på 1.

Disse scorer anvendes til at reducere den samlede score, som er udregnet efter angivelserne i afsnit 2.4.

Formålet med disse scorer er at:

• Affald, der er placeret i kategorien ”meget væsentligt affald”, flyttes til kategorien ”mindre væsentligt affald”, hvis det genanvendes.
• Affald, der er placeret i kategorien ”meget væsentligt affald”, flyttes til kategorien ”væsentligt affald”, hvis det forbrændes med energigenvinding.
• Affald, der er placeret i kategorien ”meget væsentligt affald”, forbliver i denne kategori, hvis det deponeres.

Det vil være hensigtsmæssigt at kunne tage hensyn til, at en affaldstype bliver behandlet på flere former, fx at 50% forventes genanvendt og resten deponeret, eller at 20% forventes genanvendt og 80% deponeret.

Den andel af affaldet, der behandles på hver af de 3 former, skal derfor fastsættes ved et tal mellem 0 og 1, således at 0% = 0 og 100% =1.

Til beregning af den nye score Score_behandling anvendes følgende formel:

Score_behandling = samlet score [andel genvinding × 1/3 + andel forbrænding × 1/2 + andel deponering]

Brug af formlen kan illustreres ved:

• affald med en samlet score på 24 forventes at blive behandlet ved, at 40% genanvendes, og 60% forbrændes med energigenvinding.

Score_behandling = 24 × [ 0,4 × 1/3 + 0,6 × 1/2 + 0] = 24 × [ 0,13 + 0,3 ] = 24 × 0,43 = 10

Beregningen viser, at affaldet flyttes fra kategorien meget væsentligt affald til kategorien væsentligt affald.

• affald med en samlet score på 16 forventes at blive behandlet ved af ¼ genanvendes og resten deponeres.

Score_behandling = 16 × [0,25 × 1/3 + 0 × 1/2 +0,75] = 16 × [0,08 + 0,75] = 16 × 0,83 = 13

Beregningen viser, at affaldet bibeholder den samme kategori, væsentligt affald, da andelen der genanvendes er relativt lille.

2.2 Model 2: Vurdering af affaldsfraktioner

Model 2 er en bearbejdning af Model 1 med henblik på dels at udnytte den viden, der er fremkommet ved affaldskortlægningen og dels at vurdere visse forhold noget mere hensigtsmæssigt.

I forbindelse med anvendelsen af Model 2 for de kortlagte brancher er der blevet udarbejdet 4 tabeller, hvor fastsættelsen af de enkelte scorer samt beregningen af den samlede score er vist. Disse er vedlagt i bilag A.

2.2.1 Mængde

Princippet for fastsættelse af mængdescoren er den samme som for model 1. Med henblik på at vurdere om en affaldsmængde forekommer i store eller små mængder, er der taget udgangspunkt i hvad en dansk gennemsnitlig fremstillingsvirksomhed frembringer.

I Affaldsstatetik 2000 er angivet, at den samlede frembringelse af affald fra fremstilling m.v. udgør 2.948.000 ton, og at heraf udgør farligt affald fra primære kilder 183.000 ton. Antallet af fremstillingsvirksomheder i dansk industri omfatter omkring 35.000 virksomheder.

En gennemsnitlig dansk virksomhed inden for dansk fremstillingsvirksomhed frembragte således i år 2000 :

Disse nøgletal anvendes ved fastsættelse af scoren for mængden.

2.2.2 Ressourcer

Ved brugen af Model 1 viste det sig vægtningen af ressourcer var vanskelig, og især prioriteringen af fraktioner indeholdende metaller blev uklar.

Det blev derfor valgt at foretage 2 ændringer:

• At vurdere andelen af væsentligt forskellige materialer i en affaldsfraktion og vurdere disse hver for sig.
• At anvende begrebet milli-Person-Reserver fra UMIP-metoden i stedet for forsyningshorisont.

Ved en affaldsfraktion bestående af fx papir og plast vurderes andelen af de to materialer i procent. Der fastsættes en score for hver fraktion, og disse scorer vægtes sammen i forhold til de procentuelle indhold. Ændringen har især været væsentlig for affaldsfraktioner indeholdende små mængder sjældne metaller.

Der foretaget en ændring i prioriteringsmodellen vedrørende vurdering af ressourcer. I stedet for at tage udgangspunkt alene i forsyningshorisont er begrebet milli-Person-Reserver, mPR brugt som prioriteringsgrundlag. Begrebet mPR bruges i LCA-sammenhænge (UMIP-metoden) og giver et relativt tal for den mængde ressource, der er tilrådighed, når der tages hensyn til kendte reserver på verdensplan og det årlige forbrug.

Data for mPR er hentet fra Håndbog i miljøvurdering (Pommer et al., 2000) og fra UMIP PC-værktøj.

I tabel 2.2 er vist hvilke grænser, der er blevet anvendt ved tildeling af en score for ressourceforbrug samt nogle typiske eksempler.

Tabel 2.2 Score for ressourcebelastning ud fra milli-Person-Reserver (mPR)

2.2.3 Miljøbelastning

I Model 1 blev særligt miljøbelastende affald defineret som affald, der indeholder de tungmetaller og specielle organiske forbindelser, som er nævnt i affaldsbekendtgørelsens bilag 13.

Andre særligt farlige stoffer, der almindeligt betegnes som meget giftige eller giftige, vil ligeledes også blive betegnet som særligt miljøbelastende og få tildelt en score på 3.

2.2.4 Prioriteringsmodel 2

Prioriteringsmodel 2 bygger på de samme principper som for model 1 og tager udgangspunkt i

Samlet score = mængdescore score for ressourcebelastning score for miljøbelastning.

De scorer, der er mulige i model 2, er vist i tabel 2.3

Tabel 2.3 Prioriteringsmodel 2

Fortolkningen af resultaterne og tabel 2.3 sker på samme vis som for Model 1.

Affald med en score på over 20 vil blive betegnet som meget væsentligt. Affald med en score på 10-19 vil blive betegnet væsentligt og affald med en score på under 10 vil blive betegnet som mindre væsentligt.

2.2.5 Behandlingsformer

Bortskaffelsen af affaldet og skelnen mellem genanvendelse, forbrænding og deponi vurderes på samme vis som for Model 1.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.