| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udpegning og kortlægning af affaldstunge brancher

3 Udpegning af væsentlige brancher

• 3.1 Introduktion
• 3.2 Indledende vurdering
• 3.3 Workshoppen
  • 3.3.1 Olie- og Kemisk Industri
  • 3.3.2 Jern- og metalområdet
  • 3.3.3 Elektronikområdet
  • 3.3.4 Øvrige brancher
  • 3.3.5 Samlet vurdering
• 3.4 Udpegning af affaldstunge brancher
  • 3.4.1 Farmaceutisk industri
  • 3.4.2 Elektronikindustrien
  • 3.4.3 Jern- og metalområdet
  • 3.4.4 Træ og møbelområdet

3.1 Introduktion

Udpegningen af hvilke brancher og aktiviteter inden for fremstillingsvirksomheder, der er relevante i forhold til affaldsgenerering, er foretaget i 3 trin.

Inden projektet blev startet blev der gennemført en indledende vurdering af samtlige delbrancher inden for området fremstillingsvirksomhed.

På baggrund heraf blev der udarbejdet et oplæg til en workshop. Oplægget indeholdt en oversigt over alle brancherne inden for fremstillingsvirksomhed med angivelse af mulige affaldstyper, noget statistisk materiale samt oplæg til screeningsmodel.

Eksperter, hver repræsenterende sit felt anvendte prioriteringsmodellen og workshoppens resultat var en anbefaling af hvilke brancher, der kunne anbefales udvalgt.

Efterfølgende blev workshoppens anbefalinger bearbejdet i samråd med Miljøstyrelsen under hensyntagen til eksisterende undersøgelser og forskellige aktuelle behov og man fastlagde det endelige valg.

3.2 Indledende vurdering

Der blev taget udgangspunkt i fremstillingsvirksomhed, der er registreret under NACE-koderne 15 til 37. Det blev valgt at anvende NACE-koder med 3 cifre, som fx 17.2 Vævning af tekstiler, 25.2 Plastprodukter eller 29.4 Værktøjsmaskiner.

Hovedbrancherne inden for disse NACE-koder er:

Den gennemførte vurdering inden for disse brancher er vist i bilag B.

Blandt disse brancher blev udvalgt følgende:

3.3 Workshoppen

Workshoppen, hvis mål det var at give en så sikker indikation af hvilke brancher, der skal arbejdes videre med, blev afholdt den 22. marts 2001. Inden workshoppen var der udsendt et oplæg, som er gengivet i bilag C.

På workshoppen gav udvalgte faglige personer et oplæg om et område, der dækkede en eller flere brancher, afhængigt af hvad der var naturligt at kæde sammen.

I det følgende er disse områder behandlet. Derefter er der samlet nogle generelle forhold og afslutningsvis er anbefalinger til videre arbejde givet.

3.3.1 Olie- og Kemisk Industri

Området består af ca. 1.000 virksomheder, hvoraf de 10 % har mere end 100 ansatte.

3.3.1.1 Mineralolieindustrien

Der findes 2 raffinaderier i Danmark, og affaldsmængderne herfra er meget begrænsede. Den behandlede råoliemængde ligger på i størrelsesordnen 3 mio. ton årligt.

Det anslås, at spildevandsmængderne er på ca. 35.000 ton årligt, og at oliemængden heraf udgør ca. 11 ton. Der kan være sand og bundslam fra rensning af tanke på Statoils raffinaderi.

Ved raffineringen udvindes svovl, der sælges. Andre restprodukter forekommer stor set ikke.

Det er en industri, der er karakteriseret ved at omfatte ganske få, men store virksomheder, der arbejder med knappe ikke fornyelige ressourcer. Der vil forekomme relativt små mængder farligt affald.

Samlet scoring bliver derfor:

3.3.1.2 Basiskemikalier

Fremstilling af basiskemikalier er yderst begrænset i Danmark. Det sker på ganske få, men store virksomheder. Dertil kommer aktiviteter på en række mindre virksomheder, hvor der primært sker forhandling, aftapning og forskellige former for blanding.

Affaldet fra denne industri er derfor koncentreret på nogle ganske få steder. Det er vanskelig at vurdere typen og arten.

Samlet scoring bliver derfor:

3.3.1.3 Pesticider og andre agrokemiske produkter

Fremstilling af pesticider sker på ganske få virksomheder. Der er et relativt højt ressourceforbrug af ikke fornyelige stoffer. Affaldet fra produktionen kan primært karakteriseres som farligt affald.

Samlet scoring bliver derfor:

Fremstilling af agrokemiske produkter sker en række steder på især mindre virksomheder. Ressourcemæssigt ligner denne produktion fremstilling af pesticider.

Samlet scoring bliver derfor:

3.3.1.4 Maling, lak og trykfarver

Denne branches aktiviteter er kendetegnet ved import af råvarer og blanding af disse. Virksomhedernes størrelse er meget varierende - en del er små og nogle enkelte er ganske store.

Branchen har tidligere været kendetegnet af en del tunge miljøbelastende stoffer, men brugen af de fleste er i dag udfaset.

Produktionsplanlægning og anden driftsoptimering har gjort, at affaldsmængderne er relativt beskedne.

Samlet scoring bliver derfor:

3.3.1.5 Farmaceutiske råvarer, medicinalfabrikker

Produktionen inden for dette område kan opdeles i de 3 kategorier:

• Syntese
• Biologisk produktion
• Færdigvareproduktion

En eller flere af de 3 kategorier kan findes på den enkelte virksomhed.

Branchen består af få men relativt store virksomheder samt en række mindre virksomheder, hvor der primært sker en eller anden form for færdigvareproduktion. Der arbejdes med en række meget forskellige stoffer. Affaldsmængderne er af meget varierende karakter.

Samlet scoring bliver derfor:

3.3.1.6 Sæbe, rengøringsmidler m.v.

Branchen er karakteriseret af en række mindre virksomheder og få store. Aktiviteterne består primært i blanding af råvarer. Fejlproduktioner og rester udnyttes normalt i produktionen, hvorfor affaldsmængderne er små.

Samlet scoring bliver derfor:

3.3.1.7 Kemofibre

Inden for denne branche er der registeret 5 virksomheder - 2 store og 3 mindre. Da disse aktiviteter er så lidt udbredt, er der ikke foretaget en videre vurdering.

3.3.2 Jern- og metalområdet

Jern- og metalområdet er det største industriområde. Det dækker i denne forbindelse over branchekoderne :

27: Fremstilling af metal
28: Jern og metalvareindustri
29: Maskinindustri

Inden for disse brancher findes ca. 13.000 virksomheder, hvoraf de 600 eller de ca. 5% har mere end 100 ansatte.

De hovedaktiviteter, der kendetegner disse brancher, er:

• Støbning og valsning
• Skærende og spåntagende bearbejdning
• Overfladebehandling
• Montage

Disse aktiviteter er ikke kun typiske inden for de nævnte brancher, men indgår også i større eller mindre udstrækning i en række andre brancher. Efterfølgende vil der blive henvist hertil.

3.3.2.1 Støbning og valsning

Jern og metalværker

Under dette område findes nogle få store jern- og metalværker samt en række støberier.

På jern og metalværkerne sker en smeltning og raffinering af materialet. Slutbearbejningen kan være en valsning.

Affaldsmængderne er typisk slagge og røgrensningsprodukter. Selve valsningen forsager ikke affald af betydning.

Samlet scoring bliver derfor:

Støberier

På støberierne formgives godset. Yderst sjældent sker der en efterfølgende valsning. Efterbearbejdning er derimod ofte slibning eller en anden form for skærende bearbejdning.

Der er omkring 70 støberier i Danmark, hvoraf 20 har mere end 50 ansatte. Dertil kommer støberiaktiviteter i andre store virksomheder.

Fra jernstøberier udgør affaldsmængderne pr. år:

Fra metalstøberier udgør affaldsmængderne pr. år:

Affaldet er karakteriseret ved at forkomme en række steder og bestå af hovedsagelig ikke fornyelige ressourcer, der for visse materialers vedkommende må betegnes som knappe ressourcer. Affaldet kan indeholde en række yderst miljøbelastende stoffer.

Samlet scoring bliver derfor:

3.3.2.2 Bearbejdning

De fleste virksomheder inden for jern- og metalområdet vil have en eller anden form for bearbejdning af metal. Bearbejdningen kan omfatte:

• Spåntagende bearbejdning, hvor spåner forurenet med køle/smøremiddel oparbejdes mens kasserede køle/smøremidler fremkommer som egentlig affald. Det skønnes, at affaldsmængder udgør i størrelsesordnen 100.000 ton på års basis. Kasserede køle/smøremidler er en relativ problematisk affaldsfraktion, da det har et højt vandindhold og en række olieemulgerende stoffer.
• Fra slibning og polering fremkommer metalstøv. Mængden på års basis kendes ikke men vil skønsmæssigt udgøre over 100 ton pr. år. Metalstøvet kan ikke omsmeltes.
• Fra svejsning fremkommer rester af svejseelektroder sammen med rester af diverse flusmidler og rensemidler anvendt ved svejsning. Mængderne kan ikke kvantificeres.
• Skrot i form af kasserede produkter udgør store mængder, men må antages at gå direkte til omsmeltning. Affald herfra er derfor medtaget under 6.3.1.

Affaldet er således primært kasserede køle/smøremidler samt mindre mængder metalstøv og svejseelektroder. Affaldet indeholder knappe, ikke fornyelige ressourcer og en række stoffer, der kan betegnes som farligt affald eller yderst problematiske stoffer.

Samlet scoring bliver derfor:

3.3.2.3 Overfladebehandling

Aktiviteterne inden for overfladebehandling kan opdeles i følgende 3 aktiviteter:

• Forbehandling
• Galvanisk overfladebehandling
• Maling og lakering

Disse aktiviteter er meget udbredt og en eller flere af dem, typisk forbehandling og en af de andre to, forekommer meget hyppigt.

Forbehandling

Under forbehandlingsprocesser henregnes:

• Affedtning, tri-affedtning og vandig affedtning
• Bejdsning med saltsyre
• Sandblæsning

Triaffedtning anvendes stadig i begrænset omfang, selvom de fleste er gået over til vandige affedtningsprocesser. Kasserede vandige affedtningsmidler minder meget om køle/smøremidler. Mængderne kan ikke anslås.

Affald fra bejdsning forekommer i form af kasserede saltsyrebade forurenet med olie og smuds. Mængderne kan ikke anslås.

Til sandblæsning anvendes som blæsemiddel sand (kan indeholde kvarts) samt kugler af glas og stål. Affaldet indeholder blæsemidlet i neddelt form samt rester af maling og tungmetaller.

Affaldet forekommer således i varierende mængde fra et meget stort antal virksomheder. Affaldet må betegnes som farligt affald, der kan indeholde yderst problematiske stoffer. Affaldet består dels af rigelige ressourcer, som fx sand og glas og dels af knappe ressourcer, som fx oliebaserede produkter.

Samlet scoring bliver derfor:

Galvanisk overfladebehandling

Ved galvanisk overfladebehandling fremkommer affald i form af kasserede bade samt slam fra rensning af skyllevand. Slam og bade indeholder primært krom, kobber, nikkel og jern som oxider eller ioner.

Det anslås, at slammængden i form af filterkager udgør i størrelsesordnen 8.000 ton pr. år, hvoraf 50% behandles på Kommunekemi.

Varmforzinkning er ikke en galvanisk proces men medtages alligevel her, da det er en form for pålægning af metal. Affald herfra er mest slagger med indhold af zinkoxider og jern. Zinkslaggen kan ikke oparbejdes. Det vides ikke hvor store affaldsmængderne er, og hvor mange varmforzinkere der er, men antallet skønnes at være mellem 10 og 30.

Affaldet fremkommer en del steder og er karakteriseret ved at være farligt affald med en række yderst problematiske indholdsstoffer. Endvidere indeholder affaldet en række meget knappe ressourcer som fx zink og knappe ressourcer som fx kobber.

Samlet scoring bliver derfor:

Maling og lakering

Male og lakeringsprocesser er vidt udbredt inden for jern- og metalområdet. Det omfatter dels vådbehandling i sprøjteanlæg og mindre mere manuelle anlæg samt pulverlakeringsanlæg.

Affald fremkommer dels ved rengøring efter almindelig drift og ved farveskift samt kasserede malinger. Det er ikke muligt at skønne mængden.

Affaldet forekommer mange steder og er karakteriseret ved at være farligt affald. Indholdet af yderst problematiske stoffer skønnes at være lavt. Affaldet indeholder en række råstoffer baseret på olie, og må derfor betragtes som en knap ressource.

Samlet scoring bliver derfor:

3.3.2.4 Montage

Montage omfatter en række samleprocesser, hvor limning, lodning og svejsning er hyppigt forekomne processer. Dertil kommer rester af forskellige smøremidler.

Ud over rester fra disse processer er aktiviteterne kendetegnet ved, at der fremkommer store mængder emballageaffald i form af plast, pap og papir.

Rester og affald fra limning, lodning og smøring fremkommer i små mængder en del steder. Affaldet må betragtes som farligt affald og er i hovedsagen baseret på olieprodukter.

Emballageaffaldet betragtes i denne sammenhæng som mindre interessant, da det typisk vil blive bortskaffet sammen med andet industriaffald og i stor udstrækning genanvendt.

Samlet scoring bliver derfor:

3.3.3 Elektronikområdet

Elektronik-området er stort og omfatter en række produkter, hvor elektronik indgår som en større eller mindre del af selve produktet.

Området omfatter branchekoderne

30: Fremstilling af kontormaskiner og EDB-udstyr
31: Fremstilling af andre elektriske maskiner og udstyr
32: Fremstilling af Telemateriel

Området omfatter ca. 3.500 virksomheder, hvoraf lidt over 200 virksomheder eller ca. 7 % har mere end 100 ansatte.

Området kan teknisk opdeles i de to hovedområder:

• Elektroteknisk industri, der omfatter mekaniske elementer til elektronik, installationsmateriel til elforsyning og datatrafik, motorer og transformere, kabler, stik og lignende.
• Elektronik-industrien omfatter i stor udstrækning montage af komponenter, enten til specielle produkter i små serier eller forbrugerelektronik i større serier. Fremstilling af kredsløb og andre komponenter sker i et vist omfang.

De hovedaktiviteter, der er typiske inden for branchen er:

• Metalforarbejdning
• Plastforarbejdning
• Elektrokemisk behandling
• Montage

3.3.3.1 Metal- og plastforarbejdning

Metalforarbejdning omfatter en række af de aktiviteter, der er nævnt inden for jern- og metalområdet. Det drejer sig om støbning samt skærende bearbejdning.

Forarbejdning af plast omfatter primært tilskæring.

De emner, der bearbejdes, er ofte meget små og består af sammensatte materialer. Affaldsmængderne er relativt små, og består ofte af en række forskellige metaller blandet med plast og andre materialer.

Affaldet kan indeholde en række tungmetaller og vil derfor i mange tilfælde være farligt affald eller særligt miljøbelastende.

Samlet scoring bliver derfor:

3.3.3.2 Elektrokemisk behandling

Inden for det elektrotekniske område anvendes en række galvaniske processer, der ikke adskiller sig fra jern- og metalområdet.

Dertil kommer, især inden for elektronikområdet, andre processer som benyttes ved fremstilling af printkort og andre komponenter. Her er det primært pålægning og ætsning af kobber.

Affaldet fra elektrokemisk behandling er således meget lig det under afsnit 3.3.2.3 Galvanisk overfladebehandling, dog i noget mindre udstrækning.

Samlet scoring bliver derfor:

3.3.3.3 Montage

Montage er en stor aktivitet, især inden for elektronikområdet. Mange komponenter er fra producenten (i udlandet) monteret på holdere eller bånd for at lette montagen, og dette hjælpemateriale i form af papir eller plast fjernes ved montagen.

Dertil kommer processer som limning og lodning, hvor rester af lim, rensemidler og lodderester udgør en vis affaldsmængde.

En væsentlig del af affaldet må derfor betegnes som mindre miljøbelastende. En mindre del kan indeholde tungmetaller og være særligt miljøbelastende.

Samlet scoring bliver derfor:

3.3.4 Øvrige brancher

3.3.4.1 Medicinsk udstyr, instrumenter, ure m.v.

Branchen omfatter en række forskellige virksomheder, der fremstiller måleudstyr af forskellig art til sundhedssektoren, måleudstyr til industrien samt optisk og fotografisk udstyr. Branchen omfatter 1.750 virksomheder, hvoraf de ca. 135 har over 100 ansatte.

Produktionen foregår dels i Danmark (primært Glostrup) dels i udlandet. Rigshospitalet har en finmekanisk afdeling.

Produktionen kan sammenlignes med andre brancher fx finmekanisk industri, elektronikbranchen og øvrige brancher, der bearbejder med plast, glas og metal, og som udfører overfladebehandling.

En samlet scoring for branchen har ikke været mulig at lave.

3.3.4.2 Fremstilling af biler og andre transportmidler

I Krak Direkt er er anført, at denne branche omfatter ca. 12.00 virksomheder, hvoraf de 56 har mere end 100 ansatte. Dette giver dog ikke et korrekt billede af branchens størrelse, da mange virksomheder reelt ikke tilhører denne branche.

Branchen er karakteriseret ved, at den består af få virksomheder i Danmark, der primært arbejder med montage.

Eksempler på produktion i Danmark er:

• Dele til biler
• Bybusser, 2 virksomheder (rutebiler og turistbusser importeres)
• Montering af lastbiler samt kraner (Nordeuropas største kranfabrik ligger i Danmark)
• Trailere, 3 virksomheder (selve traileren produceres i udlandet, det ovenpå traileren i Danmark)
• Kølekasselad

Der importeres årligt 130.000 personbiler, og der ophugges 110.000 ton. Brugte lastbiler sælges til udlandet.

Endelig er der en del affald fra vognparken fx dæk og olie. Dette affald indsamles gennem autobranchens affaldsservice. Der er tale om affald fra service og ikke om fremstillingsaffald.

Produktionen ligner produktion inden for andre brancher: maskin, plast, stål, kobber, maling og galvanisering. Affaldstyperne adskiller sig ikke fra typer, der findes andre brancher. Der er ikke særligt meget affald i det hele taget, idet mange dele, fx aluprofiler og grundrammer til bybusser importeres i tilpasset form.

Affaldstyper:

Rester fra maskinproduktion, og overfladebehandling

Plast, stål, aluminium, kobber og glasfiber

Meget lidt affald fra metal og plast

En samlet scoring for branchen har ikke været mulig, men den ligger antagelig under 10.

3.3.4.3 Møbelindustri og anden fremstillingsvirksomhed

Møbelindustri og anden fremstillingsvirksomhed omfatter ca. 5.500 virksomheder, hvoraf halvdelen er møbelindustri. Den øvrige del omfatter en række forskellige aktiviteter, der ikke er vurderet her.

Møbelindustrien beskæftiger ca. 50.000 personer (for skovbrug, savværk og møbelfremstilling) gennemsnitligt 16 ansatte pr. virksomhed. Ca. 80% af den danske møbelproduktion eksporteres.

Materialer:

• Træ
• Metaller (stål/aluminium)
• Overfladebehanlingsmidler (lak, lim, maling) – mange små virksomheder
• Trykimprægnering
• Plast, skum og tekstiler, læder
• Foler, Papir, melamin, plast
• Emballage

Ca. halvdelen af det træ, der går ind i produktionen, ender i produktet. Men den resterende del (1,2 mio. m³ affald) anvendes i andre industrier 50% til energiproduktion, 20% til grossister i Danmark og resten sælges direkte.

Groft kan stålaffaldet skønnes at være ca. 5000 ton p.a. +- 50%. Stålaffald vil typisk ikke være overfladebehandlet, men kan være forurenet med skæreolier etc.

Maling og lim udgør de mere miljøbelastende affaldsmængder. Fra de enkelte virksomheder er der ofte ikke tale om store mængder. Da der er mange virksomheder, kan det samlede volumen dog godt være væsentligt.

Imprægneret træ er et problem. Der er 2.500-3.000 ton produktionsaffald om året og væsentligt mere ”efterbrugsaffald”. Der er allerede fokus på dette affald.

Inden for branchen anvendes en del læder. Branchen modtager hele huder, hvorfor der er potentiale for et væsentligt spild. Læder er problematisk, fordi det indeholder chrom. Mængden kendes dog ikke.

Samlet scoring for møbelindustrien bliver derfor:

3.3.4.4 Genbrugsområdet

Branchen omfatter virksomheder, der indsamler, sorterer og behandler forskellige affaldstyper. Under branchen er registeret knapt 300 virksomheder, hvoraf mindre end 10 har mere end 100 ansatte.

Fra de forskellige aktiviteter inden for branchen kan nævnes:

• Papir
  Tab 60.000 ton, afvandes, brændes.
   
• Plast
  Forbrug 175.000 ton
  Genanvendelse 20.000 ton
   
• Glas
  2-3.000 ton affald (2%)
   
• Bygge og anlægsaffald
  ca.280.000 ton affald eller 10% af input
   
• Metal
  Affald fra shredderanlæg 100.000 ton med ca. 20% metaller
  Kabeloparbejdning tab af plast (PVC)
   
• Elektronikskrot (tab 30-40 % i de bedste anlæg incl. ekstern oparbejdning)
   
• Kølefrysemøbler
  Tab af kobber eller jern fra kompressor, plast, skum
   
• Andre fraktioner: fx dæk, fjernvarmerør (tab skum, udledningsproblem af CFC gasser), lysstofrør (98% genanvendes)

Særligt for metal

• Der er 5 Shredder anlæg, som kan behandle affald i størrelse af karosserier
• Aluminium oparbejdning medfører saltslagge (gæt: 1.000 ton pr. år). Dette forekommer ét sted i Danmark
• Elmotorer, kompressorer er problematiske, der er vanskeligt at adskille kobber og jern på grund til konstruktionen

Printkort mv. sendes til udlandet for oparbejdning. Metaller og blandinger af sådanne er en international handelsvare, der vil blive sendt til oparbejdning/ genanvendelse, hvor prisen er mest gunstig. Dette kan føre til ukendte affaldsmængder og miljøproblemer fx ved behandling i ulande.

Da branchen omfatter meget forskellige aktiviteter, er det ikke muligt af give en samlet score. Affaldsmængderne kan være store, men er begrænset til få steder. Affaldet kan være miljøbelastende og ressourcebelastende i nogle tilfælde og ikke i andre. Det vurderes derfor, at scoren vil blive under 10.

3.3.5 Samlet vurdering

3.3.5.1 Gruppering

På workshoppen blev der foretaget en gruppering af de behandlede brancher. Inden for hver af de tre grupper blev der ikke foretaget nogen prioritering.

Gruppe 1, karakteriseret som meget affaldstunge brancher omfatter:

• Elektronikindustri
• Jern og metal: Støberier
• Jern og metal: Bearbejdning
• Jern og metal: Galvano
• Jern og metal: Bejdsning
• Jern og metal: Sandblæsning
• Jern og metal: Overfladebehandling
• Jern og metal: Maling og lakering
• Medicinsk udstyr: Sygehuse, forskning og udvikling
• Kemisk industri: Farmaceutisk industri

Gruppe 2, karakteriseret som affaldstunge brancher omfatter

• Kemisk industri: Andre kemiske produkter
• Kemisk industri: Kemofinre
• Kemisk industri: Plast
• Elektronisk Industri (den del der vedrører elektroteknik, metalforarbejdning (ikke print) plast etc.)
• Genvindingsindustri
• Medicoteknik: Fremstilling

Gruppe 3, karakteriseret som mindre affaldstunge brancher omfatter

• Kemisk Industri: Sæbe, rengøring mv.
• Jern og metal: Montage
• Træ- og møbel industri
• Mineralolieindustrien
• Kemisk industri: Basiskemikalier
• Kemisk industri: Pesticider og agrokemi
• Biler og andre transportmidler

3.3.5.2 Prioritering

Ved at anvende den prioriteringsmodel, der er skitseret i kapitel 3, fås en lidt anderledes prioritering. Resultaterne herfra se vist i det følgende.

Af ovenstående prioritering fremgår det, at de væsentlige affaldsmængder fremkommer inden for jern og metalområdet. Desuden kan der være en del affaldsmængder inden for den kemiske industri, især farmaceutisk industri.

Det vurderes, at elektronikområdet har fået tildelt relativt lave score, da man inden for denne branche benytter sig af en række af de processer, der findes inden for jern- og metalområdet, og som der er fundet væsentlige.

Man kender relativt meget til processer og affaldsmængder inden for jern- og metalområdet, hvorimod man fra et affaldsmæssigt synspunkt ikke har beskæftiget sig så meget med den farmaceutiske industri og elektronikområdet.

3.3.5.3 Øvrige forhold

Eksport og import

Det blev under workshoppen påpeget, at forhold omkring eksport og import af affald ikke var afklaret. En del affaldsmængder eksporteres (fx kasseret bejdse), og hvorledes dette skal vurderes, er der ikke taget stilling til.

Chrom

Ved gennemgangen af møbelindustrien blev det påpeget, at der forekommer en del affald af læder. Det skyldes, at huderne modtages hele og skæres til efterfølgende. Der er chrom i læder op til 3% (fra gaverierne). Chrom forefindes primært som Cr(III) men formentligt også i begrænset omfang som Cr(VI). Når læderet afbrændes på affaldsforbrændingsanlæg, vil chromindholdet delvist blive emitteret som Cr(VI).

Problematikken er materialespecifik og ikke brancherelateret. Det ligger derfor udenfor dette projekts rammer, men er noget der bør fokuseret på fremover.

Kompositmaterialer

Forhold omkring den stadig stigende tendens til øget anvendelse af kompositmaterialer blev diskuteret. Det er blandt andet relevant inden for elektronikområdet og som emballager til medicin m.v.

3.4 Udpegning af affaldstunge brancher

3.4.1 Farmaceutisk industri

Affaldsproduktionen inden for den farmaceutiske industri blev i screeningen fundet væsentlig, og forholdene er ikke tidligere blevet kortlagt.

Branchen er karakteriseret ved nogle få meget store virksomheder og en række mindre virksomheder. Det blev som udgangspunkt antaget, at de få store virksomheder afleverer det fremkomne affald, mens kendskabet til forholdene hos de mindre virksomheder er mangelfuldt.

Det blev derfor valgt at foretage en kortlægning blandt virksomheder med under 250 ansatte, der producerer receptpligtig medicin. Der vil blive fokuseret på fermentering og organisk syntese, blanding (formulering) samt pakning (tabletter og mixturer).

3.4.2 Elektronikindustrien

Elektronikområdet blev udvalgt, da den var prioriteret i gruppe 2, noget affaldstung branche. Denne branche har udviklet sig meget de seneste 10 år. Derfor er der en vis tvivl om datagrundlaget.

Det blev valgt at fokusere på virksomheder, der fremstiller komponenter, og som arbejder med montage i små serier.

Virksomheder, der udfører montage i store serier, er ikke medtaget, da affaldshåndteringen herfra skønnes at ske med en meget lille miljøbelastning til følge.

3.4.3 Jern- og metalområdet

Inden for jern- og metalområdet blev en del aktiviteter som fx skærende bearbejdning, forbehandling til overfladebearbejdning og galvanisk overfladebehandling prioriteret meget højt.

Man fandt det derfor relevant at fokusere på sandblæsning, hvor den seneste kortlægning er mere end 10 år gammel og en del ændringer i mængder, materialer og bortskaffelsesveje kan forventes.

Galvanisk overfladebehandling blev medtaget, da dette var højt prioriteret og man ønskede tilgængelige data samlet.

Man manglede viden om typiske svejseelektroders indholdsstoffer og hvordan disse bortskaffes. Derfor blev det valgt at gennemføre en indledende kortlægning.

Inden for området Skærende bearbejdning er forbruget og indholdet af farlige stoffet i køle/smøremidler væsentligt. Dette blev derfor medtaget med henblik på en vurdering af mængder, indholdsstoffer og bortskaffelsesveje.

3.4.4 Træ og møbelområdet

Træ og møbelindustrien blev udvalgt, da prioriteringen her var usikker. Branchen blev afgrænset til at omfatte en opgørelse af affaldsmængderne fra forbruget af lime og lakker fra den danske møbelindustri.

Dette gennemføres på basis af en kortlægning af møbelindustriens forbrug af lakker og lime opdelt på typer og mængder samt en kortlægning af processer til limning og overfladebehandling, hvor tab ved de enkelte processer opgøres.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.