| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udpegning og kortlægning af affaldstunge brancher

4 Farmaceutisk industri

• 4.1 Afgrænsning af branchen
• 4.2 Metode for kortlægningen
  • 4.2.1 Spørgeskema
  • 4.2.2 Telefoninterview
  • 4.2.3 Kommunekemi A/S
• 4.3 Opgørelse over branchen
• 4.4 Affaldstyper
  • 4.4.1 Affaldstyper fra den farmaceutiske industri
  • 4.4.2 Affaldstyper fra producenter af receptpligtig medicin
• 4.5 Affaldsmængder
  • 4.5.1 Affaldsmængder fra den Farmaceutiske Industri
  • 4.5.2 Affaldsmængder fra producenter af receptpligtig medicin
  • 4.5.3 Nøgletal for affaldsmængder
• 4.6 Miljøvurdering
  • 4.6.1 Mængder
  • 4.6.2 Ressourcer
  • 4.6.3 Miljøbelastning
  • 4.6.4 Prioritering
  • 4.6.5 Samlet miljøvurdering

4.1 Afgrænsning af branchen

Som udgangspunkt er det søgt at kortlægge affaldsmængderne inden for mindre virksomheder i den farmaceutisk industri, der producerer receptpligtig medicin. Størrelsesmæssigt er der foretaget en afgrænsning således, at virksomheder med op til 250 ansatte er medtaget.

Virksomheder, der fremstiller receptpligtig medicin, udgør en mindre del af den samlede farmaceutiske industri. I det følgende er det derfor søgt kortlagt hvilke affaldsmængder, der fremkommer fra den samlede branche af mindre virksomheder og delmængden – mindre virksomheder, der fremstiller receptpligtig medicin.

Ved den konkrete afgræsning og udvælgelse af virksomheder er der gjort følgende:

• Søgning gennem Krak Direkt på Farmaceutiske virksomheder på NACE-koder 24.41.00 ”Fremstilling af farmaceutiske råvarer” og 24.42.00 ”Medicinalvarerfabrikker”) med mellem 1 og 499 ansatte.
• Grovsortering af de ca. 160 søgeresultater. Ved grovsorteringen blev blandt andet rene forhandlere og distributører sorteret fra.
• Udpegning af producenter af receptpligtig medicin ifølge Lægemiddelkataloget (www.lk-online.dk)

Efter sorteringen var der 108 virksomheder tilbage, disse blev medtaget i undersøgelsen.

4.2 Metode for kortlægningen

Kortlægningen er gennemført dels udfra spørgeskema, der er udsendt til branchen med efterfølgende telefoninterviews og dels udfra informationer fra Kommunekemi A/S.

I tabel 4.1 er vist en oversigt over hvilke kilder, der er benyttet, og hvordan, de er benyttet. Under skemaet er de vigtigste kilder beskrevet nærmere.

Tabel 4.1 Oversigt over kilder

4.2.1 Spørgeskema

Der blev udsendt 108 spørgeskemaer. Der er modtaget 40 besvarelser, hvoraf 16 angiver, at de ikke har produktion og yderligere 5 har ikke markeret nogle af de 4 processer på spørgeskemaet. Der er således modtaget 19 besvarelser med relevante oplysninger.

Af de 19 virksomheder udgør de 9 virksomheder, der fremstiller receptpligtig medicin ifølge lægemiddelkataloget.

4.2.2 Telefoninterview

Udfra de besvarede spørgeskemaer er 12 virksomheder blevet interviewet telefonisk. Der er interviewet virksomheder med og uden produktion af receptpligtig medicin.

Formålet med disse interview var at finde frem til:

• hvordan virksomhederne opgør deres affaldsmængder?
• hvordan affaldet håndteres på virksomheden – er der styr på affaldet?
• er affaldsmængderne konstante – hvad kan forsage udsving?
• hvilke processer giver anledning til affald?

Billedet udfra telefoninterviews er, at der er tale om en vel reguleret branche. Mængderne af farligt affald var blevet oplyst på baggrund af kvitteringer fra blandt andet Kommunekemi A/S. Alle virksomheder angav, at de afleverer deres farlige affald til Kommunekemi A/S eller Special Waste Systems (SWS) (eventuelt gennem en modtagestation). Yderligere havde virksomhederne været i tæt dialog med Kommunekemi A/S og/eller en modtagestation omkring håndtering af deres affaldsfraktioner.

Udsving i affaldsmængde kan forekomme ved fejlproduktion og i tilfælde af, at produkter bliver forældede på lageret. Forældede varer kan fx forekomme, når der kommer et nyt produkt på markedet, som ”stjæler” markedsandele fra eksisterende produkter. Affald fra disse kasserede produkter er medtaget i opgørelserne.

Efter disse interviews blev det vurderet, at der ikke var nogen grund til at besøge virksomheder.

4.2.3 Kommunekemi A/S

Alle de adspurgte virksomheder angiver, at Kommunekemi A/S eller SWS håndterer deres farlige affald. Derfor blev der efterfølgende taget kontakt til Kommunekemi A/S for at afklare om mulighederne for at få oplysninger om affaldsmængder igennem dem.

Kommunekemi A/S udarbejdede to opgørelser over de samlede affaldsmængder, som Kommunekemi A/S har modtaget fra en række virksomheder.

I første omgang var den samlede liste fra Krak Direkt udgangspunkt. Der blev udtrukket de virksomheder, hvor telefonnummeret matchede nummeret i Kommunekemi's kundekartotek. Der blev fundet i alt 48 virksomheder. Der er ikke sikkerhed for, at disse 48 virksomheder har hovedbranchekode inden for den farmaceutiske industri.

Den anden opgørelse, som Kommunekemi A/S udarbejdede, omfatter alene producenter af receptpligtig medicin. Ved denne opgørelse er alle 16 virksomheder med.

4.3 Opgørelse over branchen

Sammenligning af opgørelser baseret på branchekoder fra henholdsvis Krak og Danmarks Statistik viser at branchen ikke er veldefineret for disse koder.

Søgningen på krak gav en bruttoliste på ca. 160 virksomheder. Ud fra denne liste blev en del virksomheder sorteret fra dels udfra, at der er for mange ansatte, eller dels at der ikke var tale om det rigtige fagområde (blandt de virksomheder, der blev valgt fra er konsulenter og producenter af andet end farmaceutiske varer). Der resterede 108 virksomheder på listen efter sorteringen.

Antallet af virksomheder (eller arbejdssteder) ud fra opgørelser fra Danmarks Statistik fremgår af tabel 4.2.

Tabel 4.2 Antal arbejdssteder med branchekode 24.41.00 og 24.42.00 nov. 2000

Det er Told og Skat samt Danmarks Statistik, der tildeler NACE koder til virksomheder og arbejdssteder. Virksomheder tildeles én hovedkode og eventuelt én bikode. Arbejdssteder tildeles udelukkende hovedbranchekoder hos Danmarks Statistik.

Hos Krak kan de enkelte virksomheder eller arbejdssteder imidlertid have flere NACE koder. Udover hoved- og eventuelt bikoder tildelt af Told og Skat kan en virksomhed have flere andre NACE koder defineret ud fra hvilke øvrige aktiviteter, der er på virksomheden.

Der er således fundet 108 virksomheder inden for branchekoderne gennem Krak, mens Danmarks Statistik oplyser, at der er 75 arbejdssteder inden for de udpegede brancher med 1-250 ansatte. Det vil sige, der er udsendt skemaer til mindst 33 virksomheder, der ikke efter Danmarks Statistik's definition ligger inden for branchen. Det kan dreje sig om handelsvirksomheder, der sælger farmaceutiske produkter. 16 af de 40 besvarelser på spørgeskemaerne angiver, at den pågældende virksomhed ikke har produktion.

Figur 4.1 Fordeling af besvarelser fra 108 virksomheder

Virksomheder, der producerer receptpligtig medicin, er fundet ved at slå op i lægemiddelkataloget under alle virksomheder, som har besvaret spørgeskemaet, og som har produktion samt alle virksomheder, som ikke har besvaret. Virksomheder, som ikke havde besvaret, men som er opført med receptpligtig medicin i lægemiddelkataloget er kontaktet telefonisk for at konstatere, om virksomheden har produktion.

Tabel 4.3 Opgørelse over mindre virksomheder i den farmaceutiske industri

Tabel 4.4 Opgørelse over mindre virksomheder, der producere receptpligtig medicin

I besvarelserne fra de 19 virksomheder er der sorteret en virksomhed fra, da besvarelsen fra denne virksomhed viste sig at være meget atypisk i forhold til mindre farmaceutiske virksomheder. Den frasorterede virksomhed har oplyst at have 100 ansatte.

Opskaleringen, der er anvendt i nærværende undersøgelse, baseres på antal ansatte, det vil sige, at der anvendes en opskaleringsfaktor på 3,4 (3.000/874) for det samlede antal mindre virksomheder i den farmaceutiske industri og en opskaleringsfaktor på 1,9 (1.280/687) for den del af branchen, der frembringer receptpligtig medicin.

4.4 Affaldstyper

I de udsendte spørgeskemaer er der spurgt til de almindeligt forekommende ikke-farlige affaldsfraktioner: Papir og pap, glas, plast, dagrenovationslignende affald samt ikke forbrændingsegnet affald.

Inden for det farlige affald er der i spørgeskemaet felter til at angive de fraktioner, der indgår i gruppe 07 05 00 i EAK kataloget (Affald fra fremstilling, formulering og distribution af lægemidler), samt medicinrester.

I tabel 4.5 er disse fraktioner listet. Fraktioner angivet med kursiv er ikke forekommet i de returnerede spørgeskemaer.

Tabel 4.5 Fraktioner af farligt affald medtaget i spørgeskema

4.4.1 Affaldstyper fra den farmaceutiske industri

Blandt de virksomheder, der har besvaret spørgeskemaet, forekommer affald inden for alle fraktioner af ikke farligt affald. Udover disse fraktioner har et par virksomheder angivet, at de har jern- og metalaffald, kødaffald og en enkelt har flydende pulpaffald.

Udover de fraktioner af farligt affald, der var med på spørgeskemaet, har nogle virksomheder angivet, at de har en række typer farligt affald som vist i tabel 4.6.

Tabel 4.6 Andet farligt affald oplyst under besvarelser (skrevet som det står i besvarelserne)

4.4.2 Affaldstyper fra producenter af receptpligtig medicin

I gruppen af producenter af receptpligtig medicin, der har besvaret spørgeskemaet, har 2 virksomheder angivet ikke-farlige affaldstyper udover dem, der var med i skemaet. En virksomhed angav jernskrot og aluminium. En anden virksomhed angav brændbart affald (i opgørelsen er denne mængde med i dagrenovationslignende affald) og papir til makulering (denne mængde er med i papir og pap i opgørelsen).

Typer af farligt affald, som producenter af receptpligtig medicin har indberettet, fremgår af tabel 4.7.

Tabel 4.7 Affald fra virksomheder, der fremstiller receptpligtigt medicin

4.5 Affaldsmængder

Der er indhentet oplysninger om affaldsmængder fra to kilder, dels spørgeskemaundersøgelsen og dels Kommunekemi A/S. Opgørelsen fra Kommunekemi A/S omfatter udelukkende farligt affald og kun farligt affald, som er leveret til Kommunekemi A/S.

Oplysninger fra de modtagne spørgeskemaer varierer meget fra virksomhed til virksomhed. Årsagerne hertil kan være mange, men da kvalitetskravene til produkter fra denne branche er meget høje og omkostninger til råvarer relativt lave vil fejlproduktioner, kasserede rå- og færdigvarer samt andre spild have stor betydning i en affaldsopgørelse.

4.5.1 Affaldsmængder fra den Farmaceutiske Industri

Fra spørgeskemaerne er der foretaget en opgørelse over de affaldsfraktioner, der ikke betegnes som farligt affald. Med udgangspunkt i besvarelserne er der foretaget en omregning til mængder svarende til hele branchen, se tabel 4.8.

Tabel 4.8 Ikke farligt affald fra producenter i den farmaceutiske industri

Fra spørgeskemaerne er ligeledes foretaget en opgørelse af mængderne af farligt affald, og der er foretaget en omregning af mængder svarende til hele branchen. Disse resultater er vist i tabel 4.9.

Tabel 4.9 Farligt affald fra producenter i den farmaceutiske industri

Spørgeskemaerne resultater viser således, at der i alt frembringes omkring 3.300 ton ikke farligt affald og nogenlunde den samme mængde farligt affald – omkring 2.600 ton pr. år.

I tabel 4.10 er mængder af farligt affald fra den farmaceutiske industri opgjort på baggrund at oplysninger fra Kommunekemi A/S.

Denne opgørelse skal tages med det forbehold, at der kan være virksomheder med i opgørelsen, som ikke producerer farmaceutiske varer.

Opskaleringen til 75 virksomheder er foretaget alene på baggrund, at antallet af virksomheder. Det vil sige, at der er hverken taget hensyn til produktion eller antallet af ansatte.

Som det ses af tabel 4.10, modtager Kommunekemi A/S en række affaldstyper, som ikke blev erkendt i spørgeskemaundersøgelsen.

Sammenholdes de samlede mængder for farligt affald i Tabel 4.9 med de mængder Kommunekemi A/S har modtaget, ses det, at den andel, som Kommunekemi A/S modtager, udgør ca. 57 %.

I spørgeskemaundersøgelsen blev der fokuseret på affaldstyper fra EAK-katalogets hovedgruppe 7. Dertil kommer en række affaldsfraktioner, som virksomhederne selv havde oplyst. Disse er blevet vist i tabel 4.6.

I tabel 4.10 er de affaldsfraktioner, der er angivet i spørgeskemaundersøgelsen, - vist i tabel 4.5 og tabel 4.6, - mærket med *. Summen af de *-mærkede affaldsfraktioner er 956 ton og udgør således ca. 10% af den mængde virksomhederne oplyste i spørgeskemaerne.

Det har ikke været muligt at få afklaret, hvilke mængde SWS modtager og behandler.

Tabel 4.10 Farligt affald fra farmaceutisk industri i år 2000 modtaget på Kommune Kemi A/S

4.5.2 Affaldsmængder fra producenter af receptpligtig medicin

Affaldsmængderne fra de virksomheder, der producerer receptpligtig medicin, er opgjort for sig. De udgør således en del af de mængder, der er opgjort i afsnit 4.5.1.

Mængderne af ikke farligt affald baseret på spørgeskemaerne er vist i Tabel 4.11.

Tabel 4.11 Ikke farligt affald fra producenter af receptpligtig medicin

Som det ses af Tabel 4.11, udgør affaldsmængderne ca. 780 ton, svarende til 30% af den samlede branche. Dette er lidt mere end man kunne forvente, da hele branchen af mindre farmaceutiske virksomheder udgør 75 virksomheder.

Farligt affald fra producenter af receptpligtig medicin er opgjort dels udfra spørgeskemaundersøgelsen, hvor 9 af de 16 virksomheder har besvaret , se tabel 4.12 og dels udfra opgørelsen fra Kommunekemi A/S.

Opgørelsen fra Kommunekemi forventes at være den mest præcise opgørelse idet alle de 16 virksomheder er med, se Tabel 4.13.

Tabel 4.12 Farligt affald fra producenter af receptpligtig medicin i kg

Tabel 4.13 Farligt affald fra producenter af receptpligtig medicin /Kommunekemi/

Som det fremgår af tabel 4.12, har virksomheder, der fremstiller receptpligtigt medicin i spørgeskemaundersøgelsen, oplyst, at der fremkommer ca. 1400 ton farligt affald i alt.

Kommunekemi A/S har i år 2000 modtaget ca. 880 ton, svarende til ca. 2/3. Dertil kommer en ukendt mængde, som antagelig er afleveret til SWS.

4.5.3 Nøgletal for affaldsmængder

4.5.3.1 Ikke farligt affald

De kortlagte og estimerede mængder af industriaffald er samlet for hele branchen af mindre farmaceutiske virksomheder og for den del af branchen, der udgøres af de virksomheder, der producerer receptpligtig medicin.

Disse affaldsmængder sammen med antagelser om bortskaffelse er vist i tabel 4.14.

Tabel 4.14 Samlet oversigt over industriaffald fra den farmaceutiske industri

Som det ses af tabellen, udgør affaldet fra de virksomheder, der producerer receptpligtig medicin ca. 25 % af affaldet, hvilket stort set svarer til forholdet mellem de to grupper af virksomheder.

Nøgletallet fra tabel 4.14 er, at inden for mindre virksomheder i den farmaceutiske industri frembringes omkring 3.300 ton industriaffald. Af dette udgør:

4.5.3.2 Farligt affald

Branchen har i kortlægningen oplyst, at der fremkommer omkring 2.600 ton farligt affald pr. år. Heraf fremkommer de ca. 30% fra virksomheder, der producerer receptpligtig medicin.

Opgørelsen over, hvad Kommunekemi har modtaget, viser en samlet mængde på ca. 1.500 ton, hvilket svarer til omkring 58% af den frembragte mængde.

Dertil kommer, at en del virksomheder har oplyst, at de afleverer farligt affald til Speciel Waste Systems, modtagestationer eller andre behandlingsvirksomheder. Mængderne afleveret til disse virksomheder er ikke oplyst på spørgeskemaerne.

Det er indtrykket fra spørgeskemaundersøgelsen og de efterfølgende telefoninterview, at langt den største mængde farligt affald afleveres til godkendte behandlere, hvor affaldet primært forbrændes.

Tabel 4.15 Farligt affald fra producenter i den farmaceutiske industri

Organiske opløsningsmidler og destillationsrester har et relativt højt energiindhold - på niveau med olieprodukter (over 35 MJ/kg). Denne type affald udgør i størrelsesordnen 80% af affaldet.

Den resterende del af affaldet forbrændes alene med destruktion for øje. Energiindholdet antages at være så lavt, at forbrænding af disse fraktioner ikke vil bidrage til energigenvinding.

4.6 Miljøvurdering

Den efterfølgende miljøvurdering er en anvendelse af den metode, der er beskrevet i kapitel 2.2 som Model 2. De gennemførte beregninger hertil er gengivet i bilag A.

4.6.1 Mængder

Undersøgelsen har omfattet omkring 100 virksomheder med under 250 ansatte. Hver af disse virksomheder har oplyst, at de i gennemsnit har 50 ansatte, at de hver frembringer i størrelsesordnen 45 ton industriaffald og 35 ton farligt affald.

En gennemsnitlig virksomhed inden for dansk fremstillingsvirksomhed frembragte i år 2000:

Ud fra sammenligninger mellem de kortlagte virksomheder inden for farmaceutisk industri og gennemsnitlige danske fremstillingsvirksomheder kan det konstateres, at:

• farmaceutisk industri frembringer mindre ikke farligt affald end gennemsnittet
• farmaceutisk industri frembringer langt mere farligt affald end gennemsnittet.

Mindre farmaceutiske virksomheder udgør et relativ begrænset antal virksomheder, hver med relativt lidt affald, når det drejer sig om ikke farligt affald, hvorfor mængdescoren for ikke farligt affald sættes til 1. For farligt affald sættes mængdescoren til 2, da affaldsmængderne er relativt store.

4.6.2 Ressourcer

Med hensyn til industriaffald er kun en mindre del opgjort således, at det kan fastlægges hvilke typer af ressourcer, der er medgået til produkter, som forårsager disse affaldsfraktioner.

Papir og pap udgør omkring 17 % og er baseret på fornyelige ressourcer. Plast udgør omkring 7%, men er baseret på olieprodukter, der betragtes som en knap ressource. Jern og metal udgør i størrelsesordnen 28 % og er hovedsagelig baseret på jern, der betragtes som en rigelig ressource.

De resterende dele af industriaffaldet - mere end 48% - er betegnet dagrenovation. Her kan ressourceforbruget ikke vurderes.

Scoren for industriaffald er vanskelig at fastsætte, da der indgår en række materialer. En mindre andel hører under kategorien 'Kort forsyningshorisont' og en del under kategorien 'Lang forsyningshorisont'. Her vælges at bruge den mellemste kategori 'Mellemlang forsyningshorisont' for fraktionen industriaffald som helhed. Scoren for ressourcebelastning bliver derfor 2.

Med hensyn til det farlige affald udgøres en meget stor del af opløsningsmiddelholdige fraktioner. Opløsningsmidler er baseret på olieprodukter og er således en knap ressource.

Den resterende del udgøres af vaskevand, filterstøv, medicinaffald og andet farligt affald, der ikke er nærmere specificeret. Denne del af det farlige affald kan ikke vurderes.

Samlet vurderes det dog, at alt det farlige affald stammer fra knappe ressourcer, da dette kan godtgøres for mere end 80 % af den samlede mængde, og det vælges derfor at bruge kategorien 'Kort forsyningshorisont'. Scoren for ressourcebelastning bliver derfor 3.

4.6.3 Miljøbelastning

Den del af affaldet, der er betegnet som industriaffald, antages ikke at indeholde særligt miljøbelastende stoffer og betegnes derfor som helhed som mindre miljøbelastende affald. Scoren for miljøbelastning sættes derfor til 1.

Med hensyn til det farlige affald vil en del af de opgjorte affaldsfraktioner antagelig indeholde særligt miljøbelastende stoffer. Det antages, at fraktionerne:

• Brugte katalysatorer indeholdende ædle metaller
• Filterstøv
• Medicinrester
• Andet affald ikke nærmere specificeret

kan indeholde tungmetaller, hvorfor disse betegnes som særligt miljøbelastende affald. Disse fraktioner udgør 15-20% af den samlede affaldsmængde.

Det vurderes derfor, at 20 % af affaldet bør betegnes som særligt miljøbelastende affald med en score for miljøbelastning på 3, mens 80% kan betegnes som miljøbelastende affald med en score for miljøbelastning på 2.

4.6.4 Prioritering

4.6.4.1 Industriaffald

Den samlede score for industriaffaldet fra mindre farmaceutiske virksomheder opgøres ud fra:

Samlet score = mængdescore score for ressourcebelastning score for miljhøbelastning

Når der tages hensyn til mængden af de forskellige ressourcer, kan den samlede score beregnes til 2,1. Dette er vist i bilag A.

Affaldet kan således karakteriseres som mindre væsentligt, da det er en lille mængde med indhold af mindre miljøbelastende stoffer.

Med hensyn til behandlingsformer er der opstillet en række antagelse baseret på data fra Affaldsstatistik 2000 samt supplerende oplysninger (Tønning K, pers. Komm.). Der er taget udgangspunkt i følgende antagelser:

Tages der ved udregning af scoren hensyn til disse behandlingsformer, vil Score_behandling kunne beregnes efter:

Score_behandling = Samlet score [andel genvinding × 1/3 + andel forbrænding × ½ + andel deponering]

Beregningen er vist i bilag A, og resultatet bliver at scoren reduceres til 1.

Den lave score viser, at denne affaldsfraktion ikke er væsentlig.

4.6.4.2 Farligt affald

Den samlede score for farligt affald kan beregnes på samme vis som for industriaffald.

For farligt affald er mængdescoren sat til 2. Score for ressourcebelastning er sat til 2 for organiske opløsningsmidler og til 3 for medicinaffald. For miljøbelastning er scoren sat til 3 for 20% af affaldet og til 2 for 80% af affaldet.

Den samlede score er beregnet til 10, se beregningen i bilag A.

Ud fra den beregnede score må det farlige affald betegnes som væsentlig. Det forekommer i relativt store mængder få steder, forbruger ikke fornyelige ressourcer og indeholder en del miljøbelastende stoffer.

Affaldet bortskaffes hovedsagelig ved forbrænding. En stor del forbrændes med energigenvinding (mere end 80%). For den resterende del er der alene tale om, at forbrændingen minimerer mængden og farligheden.

Ved generelt at antage, at alt forbrændes med energigenvinding, kan scoren reduceres til:

Score_behandling = 10 × ½ = 5.

Dette betyder, at når der tages hensyn til, hvordan affaldet behandles, må det konkluderes, at farligt affald fra mindre farmaceutiske virksomheder er mindre væsentligt.

4.6.5 Samlet miljøvurdering

Anvendelsen af prioriteringsmodellen viser, at affald fra den kortlagte branche ikke er væsentlig set i forhold til gennemsnitlig dansk fremstillingsvirksomhed.

Dette resultat stemmer godt overens med kortlægningens resultater. Den viste, at der frembringes relativt store mængder farligt affald, men at håndteringen og behandlingen stort set følger lovgivningen og sker på forsvarlig vis.

Den indledende prioritering viste, at den samlede score blev angivet til 4 til 24 efter Model 1. De virksomheder, der er medtaget i kortlægningen, omfatter hovedsagelig virksomheder, der ikke har syntese eller biologisk produktion, men som alene beskæftiger sig med færdigvareproduktion (formulering). Derfor må det forventes, at scoren ligger i den lave ende af det anslåede interval, da færdigvareproduktion må forventes at frembringe væsentligt mindre affald end syntese og biologisk produktion.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.