| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udpegning og kortlægning af affaldstunge brancher

5 Elektronikindustrien

• 5.1 Afgrænsning og metode
  • 5.1.1 Afgrænsning af branchen
  • 5.1.2 Metode for kortlægning
• 5.2 Elektronikmontagevirksomheder
  • 5.2.1 Udvælgelse
  • 5.2.2 Arbejdsprocesser
  • 5.2.3 Affaldsundersøgelse
  • 5.2.4 Skalering
  • 5.2.5 Resultat af affaldsundersøgelse for elektronikmontagevirksomheder
  • 5.2.6 Usikkerhed
  • 5.2.7 Konklusion for elektronikmontagevirksomheder
• 5.3 Komponentfremstillingsvirksomheder
  • 5.3.1 Udvælgelse
  • 5.3.2 Arbejdsprocesser
  • 5.3.3 Affaldsundersøgelse
  • 5.3.4 Skalering
  • 5.3.5 Resultat af undersøgelse for komponentfremstillere
  • 5.3.6 Konklusion for komponentfremstillere
• 5.4 Miljøvurdering
  • 5.4.1 Nøgletal for affaldsmængder
  • 5.4.2 Mængder
  • 5.4.3 Ressourcer
  • 5.4.4 Miljøbelastning
  • 5.4.5 Prioritering
  • 5.4.6 Samlet miljøvurdering

5.1 Afgrænsning og metode

5.1.1 Afgrænsning af branchen

Elektronikindustrien befinder sig i Nacehoved-grupperne 30, 31 og 32.

Det er valgt at fokusere på 2 grupper af virksomheder:

1. Elektronikmontagevirksomheder, som producerer printkort og eventuelt færdigsamlet elektronik i små serier.
2. Virksomheder, som fremstiller elektroniske komponenter.

For at undgå større serieproduktion er det valgt at skære ved 200 ansatte pr. virksomhed.

5.1.2 Metode for kortlægning

Til kortlægning af affaldet fra branchen er det valgt at besøge et mindre antal virksomheder fra hver gruppe (ca.2-4 fra hver) for sammen med personale på virksomhederne at kortlægge affaldsmængderne.

Efterfølgende udarbejdes et samlet estimat for affaldsmængderne fra de virksomheder, hvor der er under 200 ansatte baseret på en skalering ud fra det samlede antal ansatte i virksomhederne og de fundne typiske data for affaldsmængder i de besøgte virksomheder.

Ud fra Teknologisk Instituts elektronikeksperters kendskab til branchen er der opstillet en liste med en række virksomheder, der producerer elektronik (kredsløbskort mv.) i mindre serier samt elektroniske komponenter, og som skal undersøges nærmere med henblik på besøg.

Den opstillede liste omfatter 31 virksomheder, hvoraf 5 er komponentfremstillere, mens resten er montagevirksomheder.

Der er søgt oplysninger om virksomhederne via Krak, herunder hvilke Nace-koder virksomhederne er registreret under samt faggrupper.

Et udvalg af virksomhederne er herefter kontaktet med henblik på besøg for at kunne kortlægge affaldsproduktionen fra virksomhederne.

Ved besøgene kortlægges affaldsmængderne for hver affaldsfraktion og for farligt affald ligeledes for hver EAK kode, ligesom behandlingsmetoden bestemmes.

Der er kontaktet en lang række virksomheder, hvor ikke alle har haft tid til at deltage, men det er lykkedes at få besøgt 8 relevante virksomheder.

5.2 Elektronikmontagevirksomheder

5.2.1 Udvælgelse

Fokus i undersøgelsen ligger på virksomheder, der producerer elektronik i små serier.

Der findes en række virksomheder, som fremstiller bestykkede kredsløbskort efter ordre eller efter eget design.

Herudover kan der i ordrerne indgå færdigmontering af kredsløbskortene i indbygningskasser, ligesom virksomhederne kan have en produktion af egen-udviklede elektronikprodukter.

5.2.2 Arbejdsprocesser

Der forekommer en række forskellige arbejdsprocesser på virksomhederne, herunder fremstilling af ubestykkede printkort, montering af komponenter i "hulprint", montering af SMD (Surface Mounted Design) komponenter, limning af komponenter, lodning af komponenterne maskinelt eller manuelt, rensning af kredsløbskort, montering i kasser herunder udstandsning af huller mv.

5.2.2.1 SMD montagemaskiner

Disse maskiner monterer SMD komponenter (surface mounted design), det vil sige, meget små komponenter, som er fortinnede og som monteres direkte på overfladen, hvor der også er udlagt tinpasta. Der kan også være tilkoblet en limrobot til pålimning af komponenterne med epoxy. SMD robotten henter komponenter fra ruller med hver sin komponenttype. Rullerne kan være af papir, plast eller ledende plast og af forskellig tykkelse afhængig af komponenterne. Herudover kan der også hentes komponenter fra bakker. Robotten har laser/visionsudstyr, så den kan se komponenterne og dreje/montere dem korrekt.

5.2.2.2 Loddeovn

Fra SMD maskinen føres printkortene over i en loddeovn, hvor tinnet påsmeltes.

5.2.2.3 Montagemaskiner

Nogle virksomheder råder også over montagemaskiner til komponenter med ben, som så monteres automatisk i hullerne.

5.2.2.4 Bølgeloddeovne mv.

En maskine til lodning af print med komponenter monteret i huller kan være en bølgeloddemaskine, hvor smeltet tin skvulper af sted i et aflangt kar i en bølge og rammer printet.

Tinnet i karret vil med tiden blive forurenet og skal skiftes.

5.2.2.5 Manuel komponentmontage

De mindre virksomheder udfører også ofte manuel montage med efterfølgende lodning.

Herfra kommer affald i form af rester af loddetin fra fx aftørring af loddekolbe, samt afklippede komponentben og emballage fra komponenterne.

5.2.2.6 Printafvaskning

I produktionen af bestykkede kredsløbskort indgår renseprocesser, hvor printkortene renses. Herfra vil kunne forekomme rester af organiske opløsningsmidler forurenet med tungmetalholdige urenheder. Der kan også benyttes rensning med varmt sæbevand hvorfra der forekommer sæbevand forurenet med tungmetalholdige urenheder som normalt ledes til afløb efter evt. rensning.

5.2.2.7 Montage af printkort i kasser.

Montagevirksomhederne vil nogle gange producere færdige elektronikprodukter hvor printkortene monteres i kasser af metal eller plast. Afhængigt af om der udstandses/bores huller i kasserne på virksomheden vil der herfra kunne forekomme metal eller plastrester. Ligeledes vil der forekomme affald i form af ledningsafklip.

5.2.3 Affaldsundersøgelse

Som udgangspunkt blev genereret en liste over kendte montagevirksomheder af Teknologisk Institut's brancheeksperter. Der er foretaget en række supplerende søgninger i krak under faggrupperne 'Elektronikmontage' og 'Elektronik efter opgave' for at finde det totale antal ansatte i branchen. Alle ansatte i faggruppen 'Elektronikmontage' er medtaget og suppleret med dem fra faggruppen 'Elektronik efter opgave', som ikke er printfremstillere. Ud fra listen over montagevirksomheder med under 200 ansatte blev en række af virksomhederne kontaktet og 2 virksomheder med montagemaskiner til printmontage af komponenter og en virksomhed med montage af elektronik blev efterfølgende besøgt.

Ved besøgene blev arbejdsgangen og de indgående processer kortlagt samt de affaldsfraktioner, som opstår fra processerne og fra virksomhederne i al almindelighed.

For de enkelte affaldsfraktioner er behandlingsformen angivet, og det er forsøgt vurderet, hvad der indgår i erhvervsaffaldet til forbrænding.

5.2.4 Skalering

For at kunne skalere affaldsmængderne fra virksomhederne er der udregnet enhedsmængder for de enkelte virksomheder baseret på antal ansatte. Der er herudover fundet en mindste mængde, en største mængde og en middelværdi.

Til at finde det samlede antal ansatte er benyttet en søgning i faggruppen 'Elektronikmontage' i Krak for virksomheder under 200 ansatte.

Der er fundet 106 virksomheder med under 200 ansatte med et samlet antal ansatte på ca. 2.900 +/-500. Hertil er lagt et antal ansatte i 17 virksomheder i fagrubrikken 'Elektronik efter opgave', som ikke er printfremstillere med ca. 240 ansatte.

Da virksomhederne omfatter andre faggrupper end elektronikmontage samt er registreret under en række Nace-koder, kan der også forekomme anden virksomhed end elektronikmontage på nogle af virksomhederne, hvorfor tallene over ansatte kan være lidt for høje.

5.2.5 Resultat af affaldsundersøgelse for elektronikmontagevirksomheder

Resultatet af undersøgelsen er opgjort i Tabel 5.1 og Tabel 5.2. I Tabel 5.1er vist de affaldsmængder, der er blevet konstateret ved besøg på 2 virksomheder. Ud fra disse data er der beregnet nogle enhedsmængder.

I Tabel 5.2 er de samlede estimerede affaldsmængder på basis af Tabel 5.1 og skaleringsfaktoren vist.

Tabel 5.1 Enhedsmængder for elektronikmontagevirksomheder

1 Montage i kasser antages at beskæftige 50% af de ansatte i branchen
   01: Genanvendelse
   02: Forbrænding
   04: Særlig behandling (typisk kommunekemi A/S)

2 Der blev ved virksomhedsbesøgene, som omfattede virksomheder med mindre end 50 ansatte, ikke fundet transportemballageplast, der blev sendt til genanvendelse. Dette skyldes primært, at mængderne er begrænsede fra de mindre virksomheder. Det formodes, at de lidt større virksomheder med 50-200 ansatte har en vis genanvendelse, men data herfor findes ikke i indeværende undersøgelse.

3 Der blev ved virksomhedsbesøgene, som omfattede virksomheder med mindre end 50 ansatte set på genanvendelse af papir i produktionen i form af papirbånd til komponenter, samt i mindre grad på genanvendelse af kontorpapir. Ved de besøgte virksomheder blev ikke konstateret genanvendelse af papirbånd eller kontorpapir. Dog genanvendte en af virksomhederne ikke konfidentielt skrivepapir i produktionen til aftørringsformål. Det formodes, at nogle af de lidt større virksomheder med 50-200 ansatte sender papir til genanvendelse.

4 Der blev ved virksomhedsbesøgene konstateret en mindre mængde blandet plast/metalaffald som blev bortskaffet med den brandbare fraktion. Dette affald kan blandt andet bestå af afklip af komponentben med papirbånd samt rester af glasfiberprintplade fra ubestykkede print. Mængden vurderes som lille i forhold til virksomhedernes andet metalholdige affald, men den er dog en mulig mindre kilde til kobber i det brandbare affald.

Tabel 5.2 Affaldsmængder fra elektronikmontagevirksomheder

1 Min estimat =enhedsmængde Min (kg/ansat) * mindste antal ansatte (2621)

2 Max estimat =enhedsmængde Max (kg/ansat) * største antal ansatte (3743)

3 Middel estimat =enhedsmængde Middel (kg/ansat) * middel antal ansatte (3182)

Samlet er overordnede affaldsfraktioner fra montagevirksomheder estimeret i tabel 5.3.

Tabel 5.3 Samlede mængder af affald fra montagevirksomheder i ton.

De typiske affaldsfraktioner er beskrevet i det følgende.

5.2.5.1 Farligt affald

Virksomhederne har forskellige fraktioner af farligt affald, der typisk består af enten opløsningsmidler, limaffald af 2 komponentlim eller papir/andet forurenet med tinrester. Disse afhændes til modtagestationen/Kommunekemi A/S.

5.2.5.2 Metal til genanvendelse

Forurenede tinrester fra bølgeovne mv. sendes til oparbejdning via leverandør.

5.2.5.3 Elektronikaffald

Der forekommer produktionsaffald i form af kasserede printkort, som afsættes til den kommunale ordning for elektronikaffald.

5.2.5.4 Produktionsaffald og emballageaffald af plast, papir mv.

Der forekommer affald fra udstandsning af kasser (plast eller metal), emballage fra montagemaskinerne i form af tomme ruller af papir, plast eller ledende plast, montagebakker af plast eller ledende plast mv. Hovedparten af dette affald ser ud til at gå til forbrænding sammen med andet affald i erhvervsaffaldscontaineren. Der er dog eksempler på en enkelt type montagebakke, hvor leverandøren pålægger pant og efterfølgende får bakken retur. I princippet kan man formentlig genanvende bakker og ruller, hvis de separeres i de forskellige typer emballage.

Affald i form af spåner og udstandsninger fra plastkabinetter/montagekasser bortskaffes ifølge de interviewede virksomheder med det brændbare affald. Der skelnes ikke mellem forskellige typer af plast herunder flammehæmmede plasttyper, men der er også tale om ret små mængder af denne type plastaffald.

Plastkabinetter kan være forberedt fra leverandørernes side med udstandsninger mv. Hvis der forekommer større fejlleverancer af plastkabinetter, sendes disse typisk retur til leverandøren, som så står for bortskaffelsen. Der blev ved interviewene givet eksempler på leverandører af plastkabinetter, der genanvendte fejlproducerede kabinetter til produktion af nye kabinetter efter omsmeltning.

Ud af den totale mængde brændbart affald på 63-900 kg/ansat/år som angivet i Tabel 5.1 udgør affald fra boring og udstandsning af huller i plastkabinetter i størrelsesordenen 1-4 kg/ansat/år, mens montagebånd af plast og papir udgør i størrelsesorden 1 kg/ansat/år.

Der vil endvidere kunne forekomme små mængder metalholdigt affald i affald til forbrænding i form af fx afklippede komponentben fra fx modstande med papirbånd, rester af ubestykkede glasfiberprint mm

5.2.5.5 Forsendelsesemballageaffald

Der forekommer en del emballageaffald fra modtagning eller afsendelse af varer i form af bølgepap og plast (skum, PUR etc.).

For de lidt større virksomheder kan der være etableret en frasortering af den bølgepap, som kan genanvendes til separat container.

Direkte genbrug af bølgepap til reemballering af varer hvor det ikke er nødvendigt med ny emballage er endvidere set benyttet.

Plastemballage går typisk med erhvervsaffald til forbrænding. Et eksempel på genbrug af kontorpapir til opsamling af tinrester er set.

5.2.6 Usikkerhed

Et af problemerne ved opgørelser baseret på stikprøver som her er, at virksomhederne ikke er ens. Således vil nogle virksomheder også have anden produktion end elektronikmontage, hvilket giver en fejl ved opskaleringen (der regnes for mange ansatte med). Det vurderes dog, at usikkerheden på antallet af ansatte er af mindre betydning end den usikkerhed, der ligger i de udvalgte virksomheders affaldsmængder.

5.2.7 Konklusion for elektronikmontagevirksomheder

Metaller sendes til genanvendelse og det farlige affald håndteres forsvarligt.

Der mistes ressourcer i form af emballage (plast, pap), idet denne for de mindre virksomheder går til forbrænding. Dette omfatter blandt andet det meste af komponentemballagen (ruller, bakker mv.), som typisk udgør ca. samme mængde som komponenterne. Emballagen bør som sådan kunne genanvendes af leverandørerne, men skal i såfald sorteres og leve op til leverandørens krav. Der er set et eksempel på en pantordning for komponentbakker, som således bringes retur til leverandøren.

Ligeledes mistes nogle ressourcer i form af plastafskær, udstandsninger af plast fra kasser mm., umonterede glasprintrester mv., som forbrændes. Mindre mængder ledningsaffald kan også til dels ende i affald til forbrænding.

5.3 Komponentfremstillingsvirksomheder

5.3.1 Udvælgelse

Fokus i undersøgelsen ligger på virksomheder, der producerer elektroniske komponenter i små serier.

Elektroniske komponenter omfatter komponenter som halvledere herunder integrerede kredse, modstande, hybridkomponenter, kondensatorer og transformatorer. De forskellige typer komponenter kræver forskellige arbejdsprocesser og medfører derfor forskellige typer affald.

5.3.2 Arbejdsprocesser

Arbejdsprocesserne er opdelt i grupper afhængigt af komponenttyperne.

5.3.2.1 Transformatorer, spoler mv.

Der findes en række danske virksomheder, som producerer transformatorer.

Produktion af en traditionel jernkernetransformator foregår ved at montere en plastspole i en drejebænkslignende viklemaskine. Der påvikles så det ønskede antal viklinger af lakeret kobbertråd på henholdsvis primær og sekundærside, hvorefter der eventuelt kan påsættes varmebestandig tape for at holde tråden på plads.

Herefter iblandes jernkernen med en anden maskine, det vil sige, at et stort antal tynde jernplader stikkes ind i plastspolen. Der kan også blive isat nogle plastisoleringsstykker. Jernpladerne boltes herefter sammen, og der kan herefter foregå en lakeringsproces, hvor transformatoren dyppes i et kar med fx varmehærdende polyesterlak, som hærdes i varmeskab ved 150C.

Til sidst klippes overskuddet af kobbertråd af, og klemrækker monteres. Der forekommer affald i form af fejlproduktioner af transformatorer, fraklip af kobbertråd, kasserede jernblade og lakrester. Vægtmæssigt består transformatorer af nogenlunde lige store mængder kobber og jern og så en begrænset mængde plast/lak. Visse mindre transformatorer bliver indstøbt i en isocyanatstøbemasse, hvorfra der kan komme rester.

5.3.2.2 Komponenter baseret på keramiske medier med pålagt ædelmetal såsom trimmere, hybridkredse, samt pifiltre og diverse passive komponenter som modstande, kondensatorer.

Komponenter baseret på keramiske bæremedier

Produktion af denne type komponenter er baseret på keramiske tykfilm eller andet keramisk materiale som pålægges ædelmetalpasta.

Hvis der produceres keramiske tykfilm, benyttes indkøbte keramiske plader, som er laserudstandsede, så pladen efter tryk kan opdeles i enkeltkomponenter. Endvidere er der boret huller, hvor disse kræves.

Pladerne pålægges pasta i de ønskede mønstre. Der benyttes forskellige ædelmetalholdige (sølv, platin, palladium) pastaer til lederbaner, modstandsbelægninger til trimmere mv.

Efter pålægningen af pasta monteres overfladekomponenter, hvis der er tale om hybridkredse enten med montagemaskiner eller manuelt. Hvis der produceres trimmere, monteres keramikpladen i hus med påsætningen af drejemetalpladen, fjeder mv.

Der findes også en produktion af komponenter opbygget af keramiske kerner, som pålægges ædelmetalpasta i ønskede baner med specielle maskiner, hvorefter komponenten monteres i metalhus med påloddede tilledningsben.

Der forekommer affald i form af fejlproduktion af komponenterne, komponentemballage fra montagemaskiner, klude med aftørret ædelmetalholdig pasta, opløsningsmidler mv.

Kraftmodstande

Der findes en dansk produktion af kraftmodstande, der blandt andet er baseret på trådviklede modstande. Ved denne proces vikles tråde af kanthal eller konstantan om en glasfiber. Efterfølgende påtrykkes/påsvejses lederben, og modstandene klippes af. Trådmodstanden kan så eventuelt efterfølgende indstøbes i et keramisk hus med en blanding af sand og hvid portlandcement. Der forekommer metalholdigt affald i form af fejlproduktion.

Kondensatorer

Der findes stadig en mindre dansk produktion af bipolare højspændings-kondensatorer, mens produktion af elektrolytkondensatorer ved Wicon er stoppet.

Ved produktionen af højspændingskondensatorer benyttes en viklemaskine, hvor to lag af aluminiumsfolie, papir og polypropylenfolie vikles til en kondensatorrulle. Undervejs i vikleprocessen indsættes lederplader af fortinnet kobber til skabelse af kontakt til aluminiumsfolien. Papirlaget i kondensatoren gennemvædes dernæst af en mineralbaseret olie i et kammer under vakuum. Til sidst monteres kondensatorrullen i et hylster af enten aluminium eller højisolerende phenolpapir, med tilledninger til kondensatorens to plader.

Affald fra processen er næsten udelukkende i form af fejlproduktioner af kondensatorer med mangelende elektrisk forbindelse mm.

5.3.2.3 Halvledere herunder integrerede kredse

Der er ikke fundet nogen dansk produktion af halvledere herunder integrerede kredse udover laboratorieskala. Integrerede kredse designes i Danmark, men produceres af underleverandører i Fjernøsten. En stor del af de integrerede kredse testes i Danmark, hvorved der forekommer affald af kasserede kredse.

5.3.2.4 Andet

Selve printfremstillingen er ikke medtaget. Affald fra galvanoprocesserne til printfremstilling fremgår af afsnit 6.2.

5.3.3 Affaldsundersøgelse

Som udgangspunkt blev genereret en liste over kendte komponentfremstillere af Teknologisk Instituts brancheeksperter. Der er foretaget en række supplerende søgninger i Krak med forskellige Nace-koder og faggrupper inden for virksomheder med under 200 ansatte. Søgninger er således foretaget på Nace-koden 31.10.30 Fremstilling af transformere og omformere og faggrupperne kondensatorer, modstande og potentiometre, halvledere, integrerede kredse, Ram processorkort og andre komponenter.

Søgningerne medførte udover producenter et stort antal forhandlere. Disse måttet sorteres fra på baggrund af en vurdering af data fra Krak, besøg på internetadresser og telefonopkald. De endelige lister er suppleret op af Teknologisk Instituts brancheeksperter samt ved forespørgsler i branchen. Virksomhederne er herefter forsøgt placeret i grupper med nogenlunde samme produktionsteknologi og forventede affaldsmængder, og inden for hver gruppe er virksomhederne besøgt eller kontaktet for at få fastlagt affaldsmængderne.

Ved besøgene blev arbejdsgangen og de indgående processer kortlagt samt de affaldsfraktioner, som opstår fra processerne og fra virksomhederne i al almindelighed. Der er herefter genereret enhedsmængder for de besøgte virksomheder.

For de enkelte affaldsfraktioner er behandlingsformen angivet.

5.3.4 Skalering

For at kunne opskalere affaldsmængderne fra de besøgte virksomheder til hele branchen er der udregnet enhedsmængder for de enkelte virksomheder baseret på antal ansatte. Der er herudover fundet en mindste mængde, en største mængde og en middelværdi.

Ud fra de opstillede lister over komponentfremstillere og data for antal ansatte enten hentet fra Krak eller bestemt ved opringninger er det samlede antal ansatte bestemt for hver undergruppe af komponentfremstillere og benyttet til opskalering af enhedsmængderne.

5.3.5 Resultat af undersøgelse for komponentfremstillere

5.3.5.1 Transformatorer, spoler mv.

Opgørelsen af enhedsmængder er baseret på 2 virksomhedsbesøg. Det samlede antal virksomheder er fundet ved at søge i Krak på branchekoden 31.10.30 Fremstilling af transformere og omformere, hvilket gav 46 virksomheder med under 200 ansatte. Virksomhederne er alle nærmere undersøgt enten via internetadressen eller telefonisk henvendelse.

Herefter er frafiltreret en række virksomheder, som kun var handelsvirksomheder, og ca. 22 blev identificeret som producenter. Det samlede antal ansatte i virksomhederne med mindre end 200 ansatte ligger på mellem 587 og 803 personer.

Der kan være nogle af virksomhederne, der også har lidt anden produktion, som derfor kan medføre et lidt for højt estimat af antallet af ansatte og dermed af affaldsmængderne.

I tabel 5.4 er vist enhedsmængder for virksomheder der fremstiller transformatorer, og i Tabel 5.6 er vist det samlede estimat af affaldsmængder.

Tabel 5.4 Enhedsmængder

Tabel 5.5 Samlede mængder for transformatorer

1 Min estimat =enhedsmængde Min (kg/ansat) * mindste antal ansatte (587)

2 Max estimat =enhedsmængde Max (kg/ansat) * største antal ansatte (803)

3 Middel estimat =enhedsmængde Middel (kg/ansat) * middel antal ansatte (695)

Samlet ses det, at de væsentlige affaldsfraktioner i form af jern og kobber sendes til genanvendelse, hvilket formentlig altid har været tilfældet grundet metallernes værdi.

Transformatorer sendes også til genanvendelse, men oparbejdningen kan her følge forskellige veje, hvor det værdifulde kobber normalt altid udnyttes men ikke nødvendigvis jernindholdet. Ved et rundspørge til 3 aftagere i genvindingsindustrien blev der således fundet varierende afsætningskilder.

Der sendes blandt andet transformatorer til behandling ved et udenlandsk anlæg, hvor transformatorerne adskilles mekanisk i jern og kobber til genanvendelse med en lille positiv afregning i størrelsesorden 30 øre/kg til affaldsproducenten.

Nogle får mod betaling oparbejdet kasserede transformatorer ved danske genvindingsvirksomheder, hvor der sker en adskillelse i kobber og jern til genanvendelse.

Der foregår en vis oparbejdning via shredderanlæg, og der sendes endvidere nogle transformatorer til direkte oparbejdning i europæiske kobberværker.

Det er ikke alle smelteværker, der er istand til at modtage hele transformatorer og lignende med højt jernindhold til direkte oparbejdning. Således er der ved et rundspørge til 4 kobberværker fundet et værk, som umiddelbart aftager affaldet, et værk som måske kan, og et værk som godt ville kunne behandle affaldet direkte, men som foretrækker at shredde transformatorer og lignende jernholdigt affald med frasortering af jern inden tilførsel til smelteanlægget.

Ved den direkte oparbejdning i kobberværk ender jernet i slaggen. Ved kontakt til et europæisk kobberværk der kan aftage transformatorer (uden olie), motorer og lignende affald er afregningsprisen ved et indhold på 10% kobber opgivet til i størrelsesordenen 85 øre/kg og ved et indhold på 50% kobber i størrelsesordenen 4 kr./kg.

5.3.5.2 Komponenter baseret på keramiske bæremedier med pålagt ædelmetal såsom trimmere, hybridkredse, samt pifiltre og diverse passive komponenter som modstande, kondensatorer.

Opgørelsen af enhedsmængder i tabel 5.6 er baseret på besøg hos 4 virksomheder, da der er tale om ret forskellige typer af produktion. Opskaleringen til alle i branchen er baseret på søgninger i Krak, som udover producenter også giver forhandlere.

Forhandlerne er herefter sorteret fra, og de medtagne virksomheder er suppleret med Teknologisk Instituts brancheeksperters samt de besøgte virksomheders kendskab til de produktionsvirksomheder, som måtte findes i Danmark.

Da antallet af virksomheder i denne gruppe er begrænset, er alle virksomheder kontaktet for at finde ud af det reelle antal ansatte.

Enhedsmængderne er dernæst bestemt for indhentede data for 3 typer af virksomheder:

• dem, der fremstiller kraftmodstande,
• dem, der fremstiller kondensatorer, og
• dem, der fremstiller komponenter baseret på pålægning af ædelmetaller på keramiske bæremedier.

Det samlede estimat over affaldsmængder er hernæst udført for hele gruppen baseret på det totale antal ansatte inden for hver af de 3 undergrupper.

Tabel 5.6 Kortlagte affaldsmængder for komponenter baseret på keramiske bæremedier med pålagt ædelmetal såsom trimmere, hybridkredse, samt pifiltre og diverse passive komponenter som modstande, kondensatorer

5.3.5.3 Halvledere herunder integrerede kredse

Vedrørende produktion af dansk designede integrerede kredse er Delta den største producent, hvor selve produktionen foregår i Fjernøsten men med test af kredsene i Danmark, men også Giga, Grundfos med flere har test eller får lavet test af kredsene i Danmark.

Udfra samtaler med Delta er der anslået et samlet antal integrerede kredse, som testes i Danmark på ca. 7 mio. stk. med en antaget gennemsnitsvægt på ca. 4 g. Heraf forventes mellem 10-15% kasseret.

Dette medfører en affaldsproduktion af kasserede integrerede kredse på mellem 2,8 og 4,2 ton. Så vidt vides, foregår der ingen genanvendelse, selvom måske halvdelen af kredsene indeholder ganske små mængder guld i form af de ca. 25 my tykke interne ledere. Resten har aluminiumstråde. Kredsene bortskaffes typisk sammen med andet erhvervsaffald til forbrænding.

5.3.6 Konklusion for komponentfremstillere

De samlede mængder affald fra komponentfremstillere er estimeret i Tabel 5.9.

Tabel 5.7 Samlede mængder fra komponentfremstillere i ton

Alle større mængder metaller sendes til genanvendelse, og farligt affald sendes til modtagestationen for farligt affald.

En del emballage mistes fra de mindre virksomheder da det går til forbrænding. Affaldet kan bestå af komponentkassetter og anden emballage af plast og papir, ligesom noget bølgepap sendes til forbrænding. Vedrørende bølgepap er det dog generelt konstateret, at virksomhederne forsøger at genbruge bølgepappet til indpakning af varer (typisk mere end 50%), og at det, der ikke kan genbruges direkte, sendes til genanvendelse, hvis der er opstillet en papcontainer. I nogle tilfælde findes en sådan papcontainer dog ikke på virksomheden grundet en forholdsvis begrænset mængde affald, hvorfor pappet forbrændes med virksomhedens andet erhvervsaffald.

5.4 Miljøvurdering

Den samlede kortlagte branche, der omfatter elektronikmontagevirksomheder med montage af små serier samt fremstillere af elektroniske komponenter, omfatter omkring 130 virksomheder med i størrelsesordnen 4.000 ansatte.

Til vurdering af de kortlagte affaldsmængder er scoremodel 2, som er beskrevet i afsnit 2.2 anvendt. Resultaterne er gengivet i det følgende og beregningerne kan findes i bilag A.

5.4.1 Nøgletal for affaldsmængder

De samlede affaldsmængder fra den kortlagte branche er vist i tabel 5.8. Usikkerheder i form af variationer er ikke medtaget med kan findes i Tabel 5.6 Tabel 5.9. Det skal dog bemærkes, at usikkerheden er meget stor og kan være en faktor 10.

Tabel 5.8 Samlede mængder fra den kortlagte elektronikindustri

Metalaffald omfatter forskellige fraktioner. De væsentligste er:

• Tinholdigt affald udgør en mængde på 22 ton svarende til ca. 17% af det samlede metalaffald. Dette antages oparbejdet og genanvendt.
• Jern udgør 17,4 ton svarende til ca. 13% af metalaffaldet. Dette antages ligeledes oparbejdet og genanvendt.
• Kobbertråd udgør 16 ton svarende til ca. 12 % af metalaffaldet. Dette antages ligeledes oparbejdet og genanvendt.
• Konstantan- og kanthalholddigt affald udgør 6 ton svarende til ca. 5% af metalaffaldet. Dette antages ligeledes oparbejdet og genanvendt.
• Kasserede transformatorer udgør 5,6 ton svarende til ca. 4% af metalaffaldet. Disse antages oparbejdet med genvinding af kobber og til dels jern.
• Metal fra udstandsninger består af aluminium og blik og udgør 26 ton svarende til ca. 20% af metalaffaldet. Det antages, at disse metaller oparbejdes og genanvendes.
• Ledningsaffald udgør 36 ton svarende til ca. 28%. Det antages, at dette affald oparbejdes med henblik på genvinding af kobber.

Som det ses af ovenstående, søges hele metalfraktionen genanvendt, da metallerne har en relativ stor værdi.

Det farlige affald består hovedsagelig af organiske materialer og fordeler sig på følgende typer:

• Limrester, der udgør 6,9 ton svarende til 44% af det farlige affald. Limen antages at bestå af organisk baserede bindere og organiske opløsningsmidler.
• Organiske opløsningsmidler til afrensning mv. udgør 4,2 ton svarende til ca. 27% af det farlige affald.
• Lakrester, der udgør 4,3 ton svarende til ca. 27% af det farlige affald. Lakken antages at være baseret på organiske opløsningsmidler og bindemidler.
• Basiske vandige opløsningsmidler udgør 0,4 ton svarende til ca. 3% af det farlige affald. Indholdsstofferne er ikke specificeret, men det antages at indeholde alkali som fx natriumhydroxid forurenet med metaller.

Det antages, at alle fraktionerne af farligt affald bortskaffes ved forbrænding. For langt den største del af affaldet er energiindholdet relativt højt.

Elektronikaffaldet består dels af kasserede bestykkede printkort dels af kasserede integrerede kredse. Mængden udgør i størrelsesordnen 11,2 ton. De bestykkede printkort antages alle bortskaffet til godkendt behandler i henhold til kravene i elektronikbekendtgørelsen (bek. nr. 1067, 1998), mens de kasserede integrerede kredse ifølge forespørgsler går til forbrænding sammen med andet erhvervsaffald. Således sendes ca. 63% svarende til 7,7 ton til genanvendelse.

Elektronikaffaldet består endvidere af en lille mængde batterier svarende til omkring 0,6 ton. Bortskaffelsesformen for den meget lille mængde batterier er ikke kendt i detaljer. Således må noget antages at gå til forbrænding, noget kan tænkes afleveret med privat affald på genbrugspladsen, hvis der er tale om små mængder NiCd eller kviksølvbatterier, men der blev ved besøgene også konstateret eksempler på, at man afleverede den lille mængde i en batteriboks i et supermarked eller andet indsamlingssted.

En del bølgepap indsamles særskilt med henblik på genanvendelse. Denne mængde udgør i alt 90 ton.

Affaldsfraktionen brændbart affald omfatter udover en del bølgepap også papir, andet pap, plast og andet brændbart affald. Affaldet udgør i alt 1900 ton. Det har ikke været muligt at opdele denne fraktion i materialer, men det skønnes, at ca. 1/3 er plast, mens resten er papirbaserede materialer.

5.4.2 Mængder

En gennemsnitlig virksomhed inden for fremstillingsvirksomheder frembragte i år 2000 i størrelsesordnen 84 ton affald i alt og heraf ca. 5 ton farligt affald.

De kortlagte virksomheder inden for elektronikindustrien frembragte i alt 2.000 til 2.500 ton affald pr. år, svarende til 15 til 20 ton affald pr. gennemsnitsvirksomhed.

De kortlagte virksomheder inden for elektronikindustrien frembragte 15 til 20 ton farligt affald pr. år, svarende til 100 til 200 kg pr. virksomhed.

Det må derfor konstateres, at de kortlagte mængder, dels de samlede mængder affald og dels farligt affald inden for elektronikindustrien, er meget små i forhold til gennemsnittet af fremstillingsvirksomheder.

Mængdescoren for ikke farligt affald og mængdescoren for farligt affald sættes derfor begge til 1.

5.4.3 Ressourcer

Metalaffaldet består dels af metaller, hvor ressourceknapheden er relativ stor, og hvor den ikke er det. Tin har den højeste værdi for ressourcetræk på 900 mPR og kobber noget mindre på 16,5 mPR. Metallerne er tildelt en score på fra 1 til 4. Den detaljerede opgørelse kan ses i bilag A.

Med hensyn til det farlige affald består det hovedsageligt af organiske opløsningsmidler og bestanddele baseret på organiske materialer. Disse materialer fremstilles hovedsagelig ud fra olieprodukter, hvorfor scoren for ressourcebelastning sættes til 2 (0,04mPR).

Printkortene i elektronikaffaldet består primært af plast med kobber og andre metaller, hvor ressourcen er ret begrænset. Kobber har et ressourcetræk på 16,5 mPR, og de øvrige har en mPR-værdi, der er noget højere. Affaldet tildeles derfor en ressourcescore på 4.

Bølgepap er baseret på fornyelige ressourcer ligesom de papirbaserede materialer i affaldsfraktionen ”Affald til forbrænding”. Ressourceforbruget er derfor minimalt, og der tildeles en score for ressourcebelastning på 1.

Det er antaget, at der i fraktionen ”Affald til forbrænding” er ca. 1/3 plastbaserede materialer. De fleste almindelige plasttyper har et ressourcetræk svarende til 0,04 mPR, hvorfor scoren sættes til 2.

5.4.4 Miljøbelastning

Det skønnes, at omkring en 1/4 af metalfraktionerne indeholder kobber, der betegnes som særligt miljøbelastende. De øvrige metalfraktioner indeholder ikke farligt affald. Kobberfraktionerne tildeles derfor en score på 3 mens de øvrige en score på 1 for miljøbelastning.

Elektronikaffaldet indeholder ligeledes kobber, hvorfor denne fraktion tildeles en score på 3 for miljøbelastning.

Det farlige affald indeholder ingen særligt miljøbelastende stoffer og betegnes derfor som noget miljøbelastende med en score på 2.

Bølgepap og brandbart affald antages ikke at indeholde miljøbelastende stoffer og tildeles derfor en score på 1.

5.4.5 Prioritering

5.4.5.1 Estimering af samlet score

Den samlede score er beregnet ud fra de enkelte fastsatte scorer for mængde, ressourcebelastning og miljøbelastning samt hensyntagen til andel af de enkelte materialer i hver fraktion.

Beregning af den samlede score er vist i bilag A og er for den enkelte fraktioner:

Elektronikaffaldet får en høj score, fordi affaldet består af knappe ressourcer med en høj miljøbelastning.

5.4.5.2 Vurdering af behandlingsformer

Metalaffaldet antages at blive genanvendt i væsentlig udstrækning på grund af materialeværdien. Der er forudsat en genvindingsprocent for jern på 90%, og resten går til forbrænding. For de øvrige metaller kan indsamlingen og separationen i visse sammenhænge være vanskelig. Derfor er genvindingsprocenten sat forsigtigt til 50% og resten til forbrænding.

For farligt affald er det forudsat, at alt går til forbrænding.

For elektronikaffaldet, der primært består af printkort, er det antaget, at 50 % oparbejdes og at 50% bortskaffes ved forbrænding med energigenvinding. For den lille del af elektronikaffaldet, der består af batterier, er der forudsat 50% til genvinding og 50% til deponi.

For bølgepap er der forudsat 50% genvinding og 50% forbrænding. For den brændbare fraktion er der antaget 100% til forbrænding.

Beregning af Score_behandling er vist i bilag A. Resultatet af beregningen er:

Som det ses af ovenstående, er der sket en væsentlig reduktion i de beregnede scorer, da der finder meget genvinding og forbrænding med energigenvinding sted.

5.4.6 Samlet miljøvurdering

Anvendelse af prioriteringsmodellen viser, at affald fra den kortlagte branche ikke er væsentlig set i forhold til gennemsnitlig dansk fremstillingsvirksomhed.

Kortlægningen viste, at der frembringes affaldsfraktioner bestående af visse metaller, der er knappe ressourcer, og som må betegnes som meget miljøbelastende, men at disse i stor udstrækning oparbejdes og genanvendes. Andre væsentlige forhold blev ikke udpeget.

Kortlægningens resultater stemmer således godt overens med anvendelse af prioriteringsmodellen.

I den indledende prioritering blev det anslået, at affald fra elektronikområdet lå med en score på 4-12, men at der var væsentlig usikkerhed omkring vurderingen. Kortlægningen, der har fokuseret på montagevirksomhed ligger med scorer på fra 1 til 12 og således inden for det forventede interval.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.