|
Udpegning og kortlægning af affaldstunge brancher 7 Træ- og møbelindustrien
7.1 IntroduktionMøbelindustrien i Danmark er kendetegnet ved en meget lav andel af automatiserede processer. Meget af produktionen er kendetegnet ved en høj grad af manuelt arbejde (håndværk). Udviklingen går dog mod reduktion af omkostninger ved indførsel af mere og mere automatiserede processer. Dette gælder også limpåførsel og lakeringsprocesser. I takt med at koncentrationsgraden i industrien øges (få store med store markedsandele), vil denne proces accelerere. Da møbelindustrien er en løntung branche, er der samtidigt stadig flere virksomheder, der flytter deres produktion til lande, hvor lønudgiften er lavere. Disse to mekanismer er selvforstærkende for affaldsmængden:
Forventningen er derfor, at forbruget af både lim og lak i fremtiden vil blive reduceret (dette er ifølge leverandører til industrien allerede tilfældet). Samtidig vil procesudstyret i forøget tempo blive udskiftet, således at mængden af lakaffald forventes reduceret. Der er i denne kortlægning ikke taget stilling til, hvorledes dette scenario vil påvirke affaldsmængderne. Derimod repræsenterer kortlægningen et billede af hvorledes situationen er for øjeblikket (2001). 7.2 Branchens størrelse og træforbrugTræ- og møbelindustrien i Danmark omsætter for omkring 25 mio. kr. årligt (Kvist KE et al., 2000). Dette omfatter skovbrug, byggevarer og møbelindustri. Fordelingen mellem disse industrier er vist i figur 7.1.
Figur 7.1 Omsætning inden for træ- og møbelindustri (Kvist KE et al., 2000) Møbelindustrien udgør 59% af den samlede omsætning. Møbelindustrien er kendetegnet ved mange mindre virksomheder. En gennemsnitsvirksomhed inden for dette område har i størrelsesordnen 15 personer. Inden for møbelindustrien findes omkring 2.300 virksomheder, der i større eller mindre grad beskæftiger sig med møbelproduktion. Træ er møbelindustrien væsentligste råvare. I Miljøprojekt 561 (Kvist KE et al., 2000) er der opstillet en opgørelse af træproduktion og –forbrug i dansk møbelindustri og tilhørende aktiviteter. Med fokus på møbelproduktion gengives denne opgørelse i figur 7.2.
Figur 7.2 Produktion og brug af træ (Kvist KE et al., 2000) Af figur 7.2 ses det, at materialemængden i møbelprodukter udgør 500.000 ton, hvor den primære materialemængde er træ. Tab på savværker, ved pladeproduktion og ved møbelproduktion kan ikke opgøres på basis af oplysningerne i figur 7.2, da mængden, der går til papirproduktion samt til byggevarer og andre produkter, ikke er opgjort særskilt. Inden for branchen har man erfaring for, at materialetabet fra skovning til produktion af produkter er 50%. I Miljøprojekt 561 findes tre eksempler på miljøvurdering af typiske produkter, et bord, en stol og et vindue. Af disse eksempler ses det, at spildet i form af træ på produktionsvirksomheden ligger på 10 til 50%. Denne mængde træ vil dog ikke fremkomme som affald, da det anvendes som brændselskilde på virksomheden. Fra møbelproduktion vil der kun forekomme yderst begrænsede mængder træ med så meget lak og/eller lim, at det ikke kan indgå som brændselskilde på virksomheden. Denne er ikke opgjort. 7.3 Metode for kortlægningenNedenstående kortlægning dækker både fremstilling af møbler og køkkener. 7.3.1 AfgrænsningerKortlægningen blev afgrænset til at omfatte møbelindustriens affaldsmængder fra lakering og limning. Kortlægningen er baseret på opgørelse af forbrugte mængder og tab ved typiske processer. Mængderne er opgjort som typer af produkter og ikke ud fra produktnavne af hensyn til behandling af fortrolige oplysninger. Affald i form af træ er medtaget i begrænset omfang, da det fra starten lå udenfor kortlægningens rammer. 7.3.2 DatakilderDataindsamling er foregået gennem personlige kontakter til blandt andet:
Der udover er der også anvendt følgende litteraturkilder:
Data stammer hovedsageligt fra sidste halvdel af 1990'erne samt 2000. Data vurderes dog stadig at være repræsentative for industrien. 7.4 Typiske produkterAnvendelse af lime, overfladebehandling af træbaserede produkter samt imprægnering af træ har grundlæggende til formål at forbedre træets naturlige egenskaber afhængigt af , hvordan produkterne ønskes anvendt. Det kan være ønsket om holdbarhed i konstruktionsøjemed, at ændre produktets udseende af designhensyn eller en kombination af begge dele. Dataindsamlingen har taget udgangspunkt i at bestemme mængderne for de volumenmæssige mest betydende lim- og lakprodukter inden for den danske træ- og møbelindustri. 7.4.1 LimeLimtypen afgøres af det endelige produkt. Her skal der tages stilling til materialer, temperatur, fugtighed etc. I 1996 var forbrug af limtyper i ton tørstof (Christensen et al., 1997) fordelt på:
Nedenstående liste beskriver de mest anvendte limtyper (Christensen et al., 1997). 7.4.1.1 PVAc, Polyvinylacetat limPolyvinylacetat lim anvendes som konstruktions- og samlingslim, fx korpus, dyvel- og tapsamling, og er den mest anvendte limtype til dette formål. Derudover anvendes den til sammenlimning af massivt træ fx snedkerlimtræ og pålimning af kanter, både koldt og opvarmet. Limen anvendes endvidere til finering i mindre omfang, og anvendes som montagelim, fx pålimning af dekorationer m.m og som universallim forskellige steder. PVAc lim med hærder anvendes fortrinsvis i tømrervirksomheder PVAc lim indeholde polyvinylacetat og vinylacetat-copolymer. Limen kan (især i byggeindustrien) anvendes med hærder kromnitrat, aluminiumklorid, aluminiumnitrat, diphenylmetan-4, 4-diisocyanat. Af tilsætningsstoffer kan nævnes organiske og uorganiske fyldstoffer. Limen kan indeholde tilsætningsstoffer i små mængder til justering af limens egenskaber, fx blødgørere, opløsningsmidler. 7.4.1.2 Urea formaldehyd limUrea-formaldehyd lim anvendes primært til spånpladeproduktion, krydsfinerproduktion og finering og er den mest anvendte lim til dette formål. Dertil kommer, at denne limtype anvendes til sammenlimning af massivt træ fx snedkerlimtræ og laminering og formspænd. I mindre omfang anvendes limen til konstruktions- og samlingslim, pålimning af kantei og som montagelim. Limen indeholder urea og formaldehyd (typisk under 1%). Som hærdere anvendes ammoniumklorid, ammoniumperoxodisulfat, aliminiumsulfat og/eller svage syrer. Som tilsætningsstoffer anvendes organiske og uorganiske fyldstoffer, fx kokokskalmel, gips, titandioxid. Dertil kommer de samme tilsætningsstoffer som til PVAc- lim. 7.4.1.3 SmeltelimSmeltelim anvendes primært til industrielt påført kantlimning og som montagelim i møbelindustrien og til emballageformål. Limen indeholder EVA copolymer (Ethylen-vinylacetat), polyamid og polyuretan. Som tilsætningsstoffer ses Mineralske tilsætningsstoffer, fx kalciumkarbonat, nariumsulfat. 7.4.2 LakkerI tabel 7.1 er vist fordelingen af møbelindustriens forbrug af laktyper for 1995 og 2000. Her ses det, at det samlede forbrug af syrehærdende-, nitrocellulose og PUR-lak er faldet med ca. 5%. Samtidigt er forbruget af UV-lak steget med 5%. Forbruget af Vandig lak har i den samme periode været konstant. Tabel 7.1 Fordelingen af møbelindustriens forbrug af laktyper
* 80% svarer til det samlede forbrug af syrehærdende, cellulose samt PUR-lak. De mest anvendte laktyper og deres anvendelse er listet i de efterfølgende afsnit (Kvist et al., 2000). 7.4.2.1 Syrehærdende lak,Syrehærdende lak kan leveres i en lang række kombinationsmuligheder, hvorved det gøres muligt at tilgodese forskellige produktions og anvendelsesformål for det lakerede emne. Bindemidlet er opløst i et organisk opløsningsmiddel med et tørstofindhold på ca. 30-40% for at opnå en passende viskositet ved påføring af lakken. Afhærdning består derfor dels af en afdampning af opløsningsmidlet (tørring), dels af en kemisk hærdning. Tørretiden kan reduceres ved tilsætning af et tørrende bindemiddel som fx nitro-cellulose. Tørring og hærdning kan ske ved normalt rumklima. I industrien anvendes normalt forceret tørring ved op til 50°C. Syehærdende lak har følgende egenskaber:
7.4.2.2 UV-hærdende lak (ultraviolet lyspåvirkning)UV-lak hærder i lighed med syrehærdende lak ved en kemisk reaktion, en polymerisation. Reaktionen udløses under bestråling med ultraviolet lys (UV). Forskellige stofgrupper anvendes som basiskomponenter. De væsentligste er:
UV-lakker importeret fra specielt Sydeuropa anvender andre typer basiskomponenter især på polyesterbasis. Disse kan have andre miljømæssige påvirkninger end ovennævnte. Da fortynderen under hærdningen indgår i det færdige bindemiddel, er tørstofindholdet henved 100%. UV-hærdende lak har følgende egenskaber:
7.4.2.3 Celluloselak (nitrocelluloselak NC-lak)Lakken består af nitrocellulose opløst i en blanding af organiske opløsningsmidler. NC-lakken indeholder større eller mindre mængder harpikser, syntetiske eller naturlige, samt blødgørere, der skal forhindre lakken i at blive sprød. Opløsningsmidlerne har en vigtig funktion. De skal først opløse bindemidlerne for derefter at fordampe igen på en sådan måde, at der ikke sker for tidlig filmdannelse og dermed blæredannelse i den færdige overflade. Celluloselak er fysisk tørrende, hvilket vil sige, at den tørrer ved fordampning af opløsningsmidler, hvorefter bindemidlerne størkner og danner lakfilmen. Celluloselak har følgende egenskaber
7.4.2.4 Vandfortyndbar lakVandfortyndbare lakker er hovedsageligt baseret på acryldispersioner bestående af fint dispergerende partikler i vand. Ved afdampning af vandet bringes partiklerne i indbyrdes berøring og "smelter" sammen ved hjælp af små mængder vandblandbart opløsningsmiddel (glykoler). I visse typer vandfortyndbar lak sker der derudover en begrænset kemisk hærdning. Der er for det meste tale om en ren tørreproces ved fordampning af vand. Lakfilmen er termoplastisk, det vil sige bliver blødere ved forhøjet temperatur. Vandfortyndbar lak har følgende egenskaber:
7.4.2.5 Andre laktyperDer anvendes en række andre laktyper i mindre omfang. Af disse kan nævnes:
Det har ikke været muligt at skaffe separate data for forbruget af syrehærdende og cellulose lakker. Derfor er anvendes samme fordelingsnøgle som for 1995 angivet i tabel 7.1. 7.5 Procesbeskrivelser7.5.1 LimpåføringPåføring af lim på træbaserede materialer eksempelvis plader og finer sker industrielt ved anvendelse af to limvalser med rillet belægning på hver side af emnet som vist i figur 7.3 (Christensen et al., 1997) Limen kan også påføres manuelt med spartel eller pensel.
Figur 7.3 Limpåføringsmetoder Rillernes bredde og dybde på overfladerne af valserne er bestemmende for påføringsmængden. Afgørende for limmængden er også viskositeten. En højere viskositet, det vil sige en tykkere lim, medfører, at en større mængde påføres af samme valse. Endelig er temperaturen vigtig, idet påføringsmængden pr. areal aftager med stigende temperatur. Den rette limmængde er bestemt af træmaterialernes egenskaber. Generelt gælder det, at:
For at undgå, at bragene, som er utilsigtet revnedannelse i fineren, træder frem fx i den færdig lakerede overflade, er det afgørende, at begrænse bragenes størrelse ved korrekt tørring og konditionering således, at limen udfylder og fixerer bragene og låser fineren på underlaget samtidigt med, at lakken udfylder bragene fra oversiden og danner en lukket overflade.
Efterfølgende påspænding af finer på spånplade kan udføres i en planpresse, hvor lim og træmaterialer presses sammen under høj temperatur og tryk. Vejledende limmængder er: Tynde og især hårde tætte finerer pålimes med en limmængde på 80-100 g/m² Tykkere og porøse finerer kræver en større limmængde, fx 140-180 g/m² . 7.5.2 LakpåføringIndustriel overfladebehandling af træbaserede overflader omfatter påføring herunder grunding/spartling, tørring/hærdning med mellemslibning af et antal lag lak, der er afhængigt af anvendelsesformålet. Dette kan være et brugskrav fx fastsat i en international produktstandard. Der er i princippet ingen væsentlig forskel på de teknologier, der anvendes til grunding og toplakering. Anvendelsesformålet for det færdige produkt fx et møbel eller et trægulv er afgørende for den valgte laktype og teknologi til lakpåføring. Fælles for flere typer af påføringsmetoder er, at lakmaterialet med fordel kan opvarmes til ca. 32°C. Formålet er at opnå en lavere viskositet og dermed reduktion af hærder og opløsningsmidler på op til ca. 50%. 7.5.2.1 ValsepåføringValsepåføringsudstyr kan bestå af et transportbånd, som kan indstilles trinløst fra ca. 0-50 m/min. Der er placeret et antal påføringsvalser på tværs af gennemløbsretningen. Over påføringsvalsen kan placeres en doseringsvalse. Valserne kan have forskellig omløbsretning. Første valse kan være i modløb og dermed nærmest presse lakken ned i træet, næste valse kan så køre medløb og danne en jævn film. Som bundbehandling er valsespartling mest anvendt til grunding af træemner fx plader, idet der herved kan påføres højviskose grundingsprodukter med gode udfyldningsegenskaber. En anden mulighed er at anvende en enkelt eller en dobbelt grundingsvalse, figur 7.4 eventuelt en grundingsvalse med en glittervalse.
Figur 7.4 Valsepåføring med enkeltvalse Anvendelse af rillede valser tillader påføring af mængder af toplak op til 30 gram UV-lak/m² pr. arbejdsgang. Ved efterfølgende lakpåføring anvendes med fordel én valse på plane emner. Den nyeste valseteknik muliggør resultater på højde med sprøjtning eller laktæppepåføring. 7.5.2.2 Lavtrykssprøjtning (luftforstøvning)Lavtrykssprøjtning er konventionel trykluftsprøjtning med håndbåren sprøjtepistol med op til ca. 4 bar (tryk). Trykluften forstøver og fremfører lakmaterialet, fortrinsvis syrehærdende lak, cellulose lak og vandfortyndbare lakker. Der fremkommer en sprøjtetåge, hvor en stor del af lakmaterialet blæser forbi emnet. Der bruges relativt meget opløsningsmiddel til denne sprøjtemetode. Lakmaterialet bliver enten suget op af lakbeholderen, som er monteret på sprøjten under dysen, eller lakken flyder selv ned til dysen ved højt monteret lakbeholder over dysen. Endelig er der trykfødning, som er mest anvendt til industriel trykluftsprøjtning. Lakken trykkes op til pistolen fra en beholder, som står under tryk. Beholderen er ofte forsynet med et håndsving, som har forbindelse med et blandeagregat, hvilket er vigtigt ved anvendelse af matlakker og pigmenterede materialer. Metoden anvendes primært i mindre virksomheder fx håndværkspræget produktion. 7.5.2.3 Airless (Højtrykssprøjtning)Ved airless eller højtrykssprøjtning anvendes sprøjteudstyr, som ved højtryk forstøver lakmaterialet uden brug af luft. Lakmaterialet kan være syrehærdende lakker, vandbaserede lakker og UV-lakker i lukkede automatiske systemer. Sprøjteudstyret kan være håndbåren sprøjtepistol eller pistol monteret på sprøjteatomat/robot, se figur 7.5.
Figur 7.5 Lakering med sprøjteautomat Lakmaterialet presses ud gennem dysen med en sådan kraft og hastighed, at lakpartiklerne nemt når ud i normal sprøjteafstand - ca. 30 cm, og oversprøjt falder til jorden uden at danne generende sprøjtetåge. Idet der ikke er luftoverskud i det forstøvede lakmateriale, egner højtrykssprøjtning sig godt til indvendig sprøjtning af skabe og skuffer, kantsprøjtning i stak og lignende. Sprøjtetågens form samt lakpartiklernes størrelse kan normalt kun varieres ved at udskifte dysen. Lakken skal ikke fortyndes så meget som ved konventionel luftforstøvning. 7.5.2.4 Air MixAir Mix er en kombination af Airless og trykluftsprøjtning, hvor man ved højtryk presser lakmaterialet ud gennem dysen uden brug af trykluft, dog med noget lavere tryk end ved Airless. Lakmaterialer er overvejende syrehærdende lakker. Til at forme sprøjtetågen fra rund til vifteform er der placeret en luftkappe omkring dysen, som den man anvender til normal luftforstøvning. Hjælpeluften på 1-2 bar er med til at forstøve lakmaterialet. Systemet er mere fleksibelt end Airless og er også mere anvendt såvel i sprøjteautomater som til manuel sprøjtning. Mest anvendte typer af sprøjteautomater er ”traverssprøjter”, ”rundløbere”, ”ovalbaner” og lignende. En sprøjteautomat består typisk af et transportbånd, som går igennem et lukket sprøjtekabinet, hvori der er monteret et antal sprøjtepistoler, som bevæger sig på tværs af gennemløbsretningen. Det foregår enten i en retlinjet bane eller i en cirkel over emnerne. Sensorere registrerer, hvornår sprøjtning skal starte og stoppe afhængigt af emnets geometri (kanter og profiler). 7.5.2.5 Elektrostatisk sprøjtningDen forstøvede lak bliver elektrisk opladet (plus), idet den forlader sprøjtepistolen uanset, om denne er håndbåret eller monteret på en sprøjteautomat. Da partiklerne nu har samme polaritet, frastøder de hinanden, hvorved forstøvningen bliver endnu finere. Emnet, som skal lakeres, er ophængt og jordet (minusladet), hvilket bevirker, at de ladede lakpartikler ”suges” til emnet. Da kraftlinierne omslutter emnet, vil lakken også omslutte emnet. Denne metode medfører meget lidt lakspild. Lakmaterialer er primært syrehærdende lakker og vandfortyndbare lakker. 7.5.2.6 SprøjterobotEn programmerbar industrirobot, som kan udføre såvel komplicerede som simple sprøjteopgaver. Den består af en manipulator (arm), som fører sprøjten. En række servomotorer med tilhørende styreenhed bevæger armen afhængig af de fremførte emners geometri. Robotten kan ved forprogrammering sprøjte vidt forskellige emner lige efter hinanden fx ved, at de ophængte emner er identificeret ved stregkode. Alle laktyper kan anvendes ved denne påføringsmetode. 7.5.2.7 LaktæppeLaktæppemaskinen består af et transportbånd, som kan indstilles trinløst fra ca. 25 - 100 m/min. Der er placeret et lakhoved på tværs af og midt på maskinen. På undersiden af lakhovedet er monteret to læber. Afstanden mellem disse danner spalteåbningen og er bestemmende for tykkelsen på laktæppet. Spalteåbningens parallelitet er afgørende for en ensartet laktykkelse, se figur 7.6.
Figur 7.6 Lakering med laktæppepåføring Idet emnerne passerer igennem laktæppet, bliver der pålagt et jævnt laklag. Den lak, som ikke bliver fanget af emnerne, bliver opsamlet i et kar og pumpet retur gennem et filter, hvorefter det genanvendes. Maskinen kan påføre mellem ca. 50 - 250 g/m². Det eneste spild stammer fra ubrugte lakrester. 7.6 Forbrug7.6.1 LimDet har ikke været muligt at få opgjort de specifikke limmængder. Nedenstående estimater er baseret på udtalelser fra industrien og svarer til forbruget i 1998. Det vurderes, at disse tal ikke er ændret væsentligt siden da. Tabel 7.2 Forbrug af lim 1998
7.6.2 LakNedenstående data vedrører lakforbrug i møbelindustrien i Danmark. I Tabel 7.3 er vist forbruget af syrehærdende, cellulose og PUR-lakker. I tabel 7.4 er vist forbruget af vandbaserede lakker og efterfølgende er vist forbruget af UV-lakker samt fortyndere og hærdere. Tabel 7.3 Forbrug af Syrehærdende, Nitrocellulose og PUR-lak 2000
Tabel 7.4 Forbrug af Vandbaseret lak 2000
Tabel 7.5 Forbrug af UV-lak 2000
Tabel 7.6 Forbrug af fortyndere og hærdere 2000
Figur 7.7 viser, hvorledes forbruget af ovenstående overfladebehandlingsmidler har udviklet sig fra 1991 til 2000.
Figur 7.7 Forbrug af vandbaserede lakker I figuren ses det, at forbruget af vandbaserede lakker har været nogenlunde stabilt. Samtidigt har der været et fald i forbruget af gruppen bestående af syrehærdende, nitrocellulose samt PUR-lakker. Dette fald opvejes nogenlunde af en øgning i forbruget af UV-lakkerne. Selvom der har været et fald i de opløsningsmiddelbaserede midler, har der fra perioden fra 1997 til 2000 været en væsentlig stigning i forbruget. Hvis man kigger nærmere på tallene (se figur 7.8), ses det, at det især er forbruget af midler med et indhold af opløsningsmidler < 70%, der er steget. Da forbruget af hærder samtidigt har været konstant, kan dette forbrug måske tilskrives et øget forbrug af cellulose-lakker. Data tillader dog ikke, at denne konklusion drages.
Figur 7.8 Forbrug af opløsningsmiddelbaserede lakker 7.7 Affaldsmængder7.7.1 AffaldskoderHovedparten af møbler i Danmark indeholder såvel overfladebehandlede metaldele som overfladebehandlede trædele. Da det er en meget lille del af virksomhederne, der selv overfladebehandler metaldele (stel), er denne del ikke inkluderet i undersøgelsen. Dette medfører, at alle lak affaldsfraktioner kan klassificeres i henhold til følgende EAK-gruppe: 08 01 00: Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af maling, lak og træbeskyttelse. I denne er det især følgende undergrupper der er interessante: 08 01 02 00 Maling-, lak- og træbeskyttelsesmidler indeholdende organiske opløsningsmidler 08 01 03 00 Affald fra vandbaserede malinger, lakker og træbeskyttelsesmidler 08 01 05 00 Tørret maling, lak og træbeskyttelse For lime anvendes følgende EAK-gruppe: 08 04 00 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af klæbestoffer og fugemasser (herunder tætningsmidler). I denne er det især følgende undergrupper der har interesse: 08 04 02 00 Klæbestof- og fugemasseaffald indeholdende organiske opløsningsmidler 08 04 03 00 Affald fra vandbaserede klæbestoffer og fugemasser 08 04 04 00 Hærdede klæbestoffer og fugemasser 08 04 06 00 Klæbestof- og fugemasse slam indeholdende organiske opløsningsmidler 08 04 07 00 Vandigt slam indeholdende klæbestoffer og fugemasser 08 04 08 00 Vandigt flydende affald indeholdende klæbestoffer og fugemasser 08 04 99 00 Andet affald, ikke specificeret andre steder Tabel 7.7 viser EAK-koder for en langt række typiske midler brugt i møbelindustrien. Tabel 7.7 Lime og lakker forbrugt i industrien opdelt på hovedtyper
7.7.2 LimFra industrien er det oplyst, at mængden af limaffald er minimalt. Typisk vil limspildet være som residual i emballage eller som rester i vaskevand. Oplysninger fra virksomheder viser, at mængden af limaffald udgør <1% af den forbrugte mængde. Da industriens automatiseringsgrad er meget varieret, skønnes det, at et estimeret gennemsnitligt tab på 5% af den forbrugte mængde vil eliminere eventuelle fejlkilder. Ved at indføre dette tab og EAK-koder kan tabel 7.2 omskrives som vist i tabel 7.8. Tabel 7.8 Affaldsmængder fra forbrug af lim til møbelfremstilling
De dispersions- og emulsionsbaserede lime kan indeholde vand og/eller opløsningsmidler i mængder på 0 til 50%. Hotmelt-typerne og de reaktive typer vil kun i meget begrænset omfang indeholde opløsningsmidler. Det skønnes derfor, at omkring 100 ton af affaldet er organiske opløsningsmidler, mens de øvrige 250 ton udgøres af en lang række forskellige stoffer, der primært er baseret på organiske forbindelser. 7.7.3 LakTypiske udnyttelsesgrader fra overfladebehandling ved lakering er vist i Tabel 7.9. Tabel 7.9 Udnyttelse af lak i % ved forskellige procestyper (Svanemærkning, 1999)
Som det ses af tabel 7.9, ligger tabene på fra 50% og op til 95%. Syrehærdenede lak kan påføres med alle gængse påføringsmetoder på både plane og korpusemner. Det skønnes derfor, at spildet i gennemsnit er 10% af den anvendte mængde. Celluloselak anvendes til de samme områder, som syrehærdende lak og spildprocenten antages at være den samme som for syrehærdende lak. Polyurethanlakker anvendes i væsentlig mindre mængde end syrehærdende lak og celluloselak, hvor spildet antages at være det samme som for syrehærdende lak. De tre ovennævnte laktyper opgøres mængdemæssigt af industrien under et. En tidligere fastsat fordelingsnøgle (fra 1995) viste, at syrehærdende lak udgør ca. ¾ af den samlede mængde, celluloselakken ca. ¼ og polyurethanlakker få procent. Brugen af UV-lak er i nogen grad begrænset af de særlige hærdeforhold, hvor belysning med UV-lys styrer hærdeprocessen. Samtidigt betyder den relativt høje viskositet, at der typisk anvendes valselakering eller tæppelakering. Tabet af UV-lak kan derfor sættes til ca. 5% af anvendt mængde. Da UV-lakken først hærder ved belysning med UV-lys, kan overskydende lak genanvendes ganske uproblematisk. Vandige lakker kan påføres med alle gængse påføringsteknikker. Tabet fra denne laktype sættes derfor til 10%. I Tabel 7.10 er vist en opgørelse af forbrug, affaldsmængder og typiske komponenter i affaldet. Tabel 7.10 Affald fra brug af lak i møbelindustrien
Som det fremgår af tabel 7.10, udgøres de største mængder affald af opløsningsmidler, en del vil dog være indgået i hærdningen, og andet vil være fordampet. Skønsmæssigt udgør opløsningsmidlerne 4-500 ton. Den vandbaserede lak udgør en begrænset del af den samlede mængde, og da vandindholdet i vandbaseret lak er begrænset, ses der bort fra dette. De resterede materialer er primært af organisk oprindelse, men af meget varierende karakter. 7.7.4 TræSom tidligere anført er der et væsentligt spild ved bearbejdning af træet, inden det når møbelproduktionen. Spildet fremkommer dog ikke som affald, da det meste anvendes enten i papirproduktionen som fibre eller til energiproduktion. På møbelvirksomhederne sker der et vist spild ved formgivning af træet. Dette spild vil dog hovedsageligt blive anvendt som energikilde lokalt og derfor ikke fremkomme som affald. Der vil således fremme yderst begrænsede affaldsmængder i form af træ fra branchen. 7.8 Miljøvurdering7.8.1 MængderBranchen er kendetegnet ved et stort antal mindre virksomheder med en gennemsnitsstørrelse på ca. 15 personer pr. virksomhed. Kortlægningen har vist, at affaldsmængderne i form af lak- og limaffald udgør omkring 1.150 ton pr. år. Dette svarer til en gennemsnitlig mængde på omkring 500 kg pr. år. De væsentligste mængder indeholde opløsningsmidler, og derfor må affaldet betegnes som farligt affald. En gennemsnitlig dansk produktionsvirksomhed frembringer omkring 5 ton farligt affald pr. år, men er også noget større. Da affaldet således forekommer i relativt små mængder men mange steder, sættes mængdescoren til 2. 7.8.2 RessourcerDe lak- og limtyper, der anvendes inden for møbelindustrien er hovedsagelig baseret på organiske materialer. Raffinerede olieprodukter er sat til værdi for ressourceforbruget på 0,04 mPR. Dette antages at være gældende for forbruget af opløsningsmidler. For de mere forarbejdede komponenter som binder og andre komponenter vil ressourceforbruget antageligt være noget større. Da det ikke kendes vurderes ressourceforbruget konservativt til i størrelsesordnen 1 mPR pr. kg. På baggrund af de ovenstående antagelser for ressourceforbrugt tildeles den del af affaldet, der er baseret på opløsningsmidler en ressourcescore på 2 og for de øvrige materialer en ressourcescore på 3. 7.8.3 MiljøbelastningOrganiske opløsningsmidler vil som oftest være brandfarlige og sundhedsskadelige eller lokalirriterende og derfor blive betegnet som farligt affald. En række af de øvrige komponenter i lak- og limaffaldet vil ligeledes falde ind under definitionen for farligt affald. Affaldet vil dog almindeligvis ikke indeholde særligt miljøbelastende tungmetaller eller andre meget giftige stoffer. Scores for miljøbelastning sættes derfor til 2. 7.8.4 Prioritering7.8.4.1 Samlet scoreVed fastsættelse af den samlede score foretages en beregning baseret på: Samlet score = score for mængde score for ressourcer score for miljøbelastning Under hensyntagen til at ressourcescoren er forskellig for de komponenter der kan betegnes som opløsningsmidler og de øvrige komponenter bliver beregningen: Score (Lak) = 0,63 × [2 × 2 × 2] + 0,37 × [2 × 3 × 2] = 9 Score (Lim) = 0,3 × [2 × 2 × 2] + 0,7 × [2 × 3 × 2] = 11 Beregningen af scoren fremgår af bilag C. Det antages, at alt affald forbrændes og at scoren for behandling derfor reduceres til 5. 7.8.5 Samlet miljøvurderingAnvendelsen af prioriteringsmodellen viser, at affald i form af lak og lim fra møbelindustrien ikke er væsentlig set i forhold til dansk fremstillingsvirksomhed. Dette resultat stemmer godt overens med kortlægningen resultater. Den viste, at der frembringes relativt små mængder farligt affald en række forskellige steder, men hvis bortskaffelsen sker ved forbrænding vil den miljømæssige betydning være begrænset.
|
