| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udpegning og kortlægning af affaldstunge brancher

8 Sammenstilling

• 8.1 Prioriteringsmodel
  • 8.1.1 Model 1
  • 8.1.2 Model 2
  • 8.1.3 Anvendelighed
• 8.2 Affaldstunge brancher
• 8.3 Farmaceutisk industri
  • 8.3.1 Branchen
  • 8.3.2 Kortlægningen
• 8.4 Elektronikindustrien
  • 8.4.1 Branchen
  • 8.4.2 Kortlægningen
• 8.5 Jern- og metalområdet
  • 8.5.1 Sandblæsning
  • 8.5.2 Galvanoslam
  • 8.5.3 Svejseelektroder
  • 8.5.4 Køle/smøremidler
• 8.6 Møbelfremstilling
  • 8.6.1 Branchen
  • 8.6.2 Kortlægning
• 8.7 Samlet miljøvurdering
• 8.8 Konklusioner og anbefalinger

Projektets er blevet gennemført i perioden januar 2001 til april 2002 af Miljø- og affaldsteknik, Teknologisk Institut med inddragelse af udvalgte specialister.

Ved gennemførelse af projektet er det opnået at:

• Opstille en prioriteringsmodel for vurdering af affald
• Gennemgang af fremstillingsvirksomhed og udpegning af affaldstunge industrier
• Kortlægning af affaldsmængder inden for dele af brancherne
  Farmaceutisk industri
  Elektronikindustrien
  Jern og metalområdet
  Møbelfremstilling

8.1 Prioriteringsmodel

Da projektets formål var at udpege og kortlægge affaldstunge brancher/industrier, var det fra starten vigtigt at få konkretiseret hvilke typer og mængder af affald, der kan betegnes som væsentlige.

Det blev fra starten lagt fast, at parametrene mængde, ressourcetype og miljøbelastning var væsentlige parametre ved prioritering mellem forskellige affaldsfraktioner. Senere var der ønske om også at inddrage behandlingsformen.

Samtidig var det nødvendigt at anvende en model, der krævede ganske få data, i forbindelse med en indledende screening af flere industrigrene.

8.1.1 Model 1

Der blev opstillet en model, som tager hensyn til de 3 parametre og som bygger på en begrænset kvalitativ ekspertviden. Modellen giver et kvantitativt mål i form af et tal eller et interval for affaldsfrembringelsen inden for et givet industriområde. På denne måde kan affaldsfrembringelsen for forskellige industriområder rangordnes.

Princippet i modellen er at beregne en samlet score ud fra:

Samlet Score = [Score for mængde] × [Score for ressourceforbrug] × [Score for miljøbelastning]

Scoren for mængde er defineret som:

Scoren for ressourcer er defineret som:

Scoren for miljøbelastning er defineret som:

Den samlede score vil ligge mellem 1 og 36.

Man bør være yderst forsigtig med at overfortolke resultatet. Det anbefales ved sammenligning af 2 eller flere affaldsfraktioner at foretage en grov gruppering efter de beregnede scorer i de tre overordnede kategorier:

Det har ligeledes været væsentligt at kunne tage hensyn til hvordan affaldet behandles og ressourcerne bevares som det udtrykkes i affaldsherakiet.

Det blev derfor valgt at reducere den samlede score med en faktor afhængig af behandlingsformen. Denne faktor er defineret som:

Til beregning af den nye score Score_behandling anvendes følgende formel:

Score_behandling = samlet score [ andel genvinding × 1/3 + andel forbrænding × 1/2 + andel deponering]

Model 1 er blevet anvendt ved udvælgelsen af brancher og eksempler kan ses i kapitel 3.

8.1.2 Model 2

Model 2 er en videreudvikling af Model 1 og blev brugt ved vurdering af de affaldsmængder, der blev kortlagt inden for de udvalgte brancher.

Princippet for Model 2 er det samme som for Model 1, men med justeringer for tildeling af scoren for ressourceforbrug.

Scoren for ressourceforbrug er baseret på ressourcetrækket opgjort i mPR/kg, som er et anvendt begreb til livscyklusvurderinger efter UMIP-metoden. Det blev valgt at anvende en score fra 1 til 4 for at kunne skelne mellem fornyelige materialer, rigelige ikke fornyelige, begrænsede og meget begrænsede ressourcer.

Mængdescore blev konkretiseret ved at sammenligne de kortlagte mængder med de affaldsmængder en virksomhed inden for fremstillingsvirksomhed i gennemsnit frembringer.

En affaldsfraktion kan ofte bestå af flere bestanddele, og derfor er det i flere tilfælde valgt at vurdere de enkelte bestanddele og lægge scoren sammen i forhold til bestanddelenes vægtprocent.

Vurderingen af den samlede score følger Model 1. Det samme gør sig gældende for bortskaffelsen af affaldet.

Model 2 er blevet anvendt ved vurdering af de kortlagte affaldsmængder og eksempler kan ses i slutningen af kapitlerne 4 til 7 samt i bilag A.

8.1.3 Anvendelighed

Ved anvendelsen af de 2 prioriteringsmodeller er det blevet klart at de begge egner sig til at strukturere en viden. Samtidig kræves et godt kendskab til de vurdere industrier og hvilke aktiviteter, der er typiske og væsentlige inden for et område.

Dertil kommer, at man for at bruge modellerne bør have en vis viden om almindeligt forekommende stoffer og materialers oprindelse og miljøbelastning.

Vedrørende den definition, der er valgt for scoren for miljøbelastning, skal der gøres opmærksom på, at små mængder meget miljøbelastende stoffer vanskeligt udtrykkes.

Endvidere har det stor betydning om en affaldsfraktion deles op i få eller mange ressourcetyper. Ved behandling af forskellige affaldsfraktioner på samme vis, kan denne fejl dog minimeres.

Man skal være forsigtig med at tillægge de beregnede score for megen betydning, men en forsigtig rangordning inden for 3 brede grupper ser ud til at være anvendelig.

8.2 Affaldstunge brancher

Udpegning af projektets fokus, kortlægning af affaldstunge brancher, er sket i 3 trin:

• Indledende vurdering af samtlige delbrancher inden for områdets fremstillingsvirksomhed
• Ekspertscreening og anvendelse af prioriteringsmodel 1 baseret på udvalgte brancheeksperters paratviden
• Bearbejdning af ekspertscreeningen i samråd med Miljøstyrelsen.

Den indledende vurdering blev gennemført inden projektets start og resulterede i en udvælgelse af følgende brancher:

Ved ekspertscreeningen blev følgende brancher udpeget som de væsentligste:

• Elektronikindustri
• Jern og metal: Støberier
• Jern og metal: Bearbejdning
• Jern og metal: Galvano
• Jern og metal: Bejdsning
• Jern og metal: Sandblæsning
• Jern og metal: Overfladebehandling
• Jern og metal: Maling og lakering
• Medicinsk udstyr: Sygehuse, forskning og udvikling
• Kemisk industri: Farmaceutisk industri

Ved bearbejdningen var de væsentligste forhold, der gjorde sig gældende for det endelige valg, at:

• Affaldsproduktionen inden for den farmaceutiske industri ikke tidligere har været kortlagt
• Elektronikområdet har udviklet sig kraftigt inden for se seneste 10 år, og at der er nogen usikkerhed omkring datagrundlaget.
• Jern- og metalområdet er meget væsentligt, og at delaktiviteter er blevet udvalgt for kunne gennemføre en kortlægning inden for projektets rammer.
• Møbelområdet er medtaget, da man anså prioriteringen for usikker.

Efterfølgende blev der opstillet en række afgrænsninger for de 4 valgte brancheområder. Disse er beskrevet under kortlægningen af de enkelte områder.

8.3 Farmaceutisk industri

8.3.1 Branchen

Den del af den farmaceutiske industri, som det er valgt at kortlægge, er virksomheder med under 250 ansatte. Disse virksomheder arbejder hovedsagelig med formulering og pakning af medicinske produkter.

Kortlægningen er blevet gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og en række telefoninterviews af farmaceutiske virksomheder samt kontakt til udvalgte affaldsbehandlere. Der blev identificeret 108 virksomheder i den afgrænsede branche, og heraf har ca. 20% deltaget i kortlægningen.

8.3.2 Kortlægningen

Kortlægningen omfattede dels en kortlægning af industri- og emballageaffald og dels en kortlægning af farligt affald fra den afgrænsede branche.

Med den relativt høje svarprocent i spørgeskemaundersøgelsen antages det, at usikkerheden på de opgjorte mængder er relativt lille og repræsentativ for den valgte industri.

De kortlagte mængder af industri- og emballageaffald er vist i tabel 8.1.

Tabel 8.1 Industri- og emballageaffald inden for den farmaceutiske industri

De kortlagte mængder af farligt affald er vist i tabel 8.2.

Tabel 8.2 Farligt affald fra den farmaceutiske industri

En opgørelse fra Kommunekemi A/S viste, at man der modtager og behandler 1.470 ton svarende til 57% af den frembragte mængde. Dertil kommer, at en del affald afleveres til Special Waste System, det har dog ikke været muligt at få afklaret mængden.

Det er indtrykket fra spørgeskemaundersøgelsen og de efterfølgende telefoninterviews, at langt den største mængde farligt affald afleveres til godkendte behandlere, hvor affaldet primært forbrændes.

8.4 Elektronikindustrien

8.4.1 Branchen

Inden for elektronikindustrien er det valgt at fokusere på de 2 grupper:

• Elektronikmontagevirksomheder, som producerer printkort og eventuelt færdigsamlet elektronik i små serier.
• Virksomheder, som fremstiller elektroniske komponenter.

For at undgå større serieproduktion er der kun medtaget virksomheder med under 200 ansatte.

Der er identificeret 31 virksomheder inden for målgruppen heraf 5 komponentfremstillere og 26 montagevirksomheder.

Kortlægningen er gennemført på baggrund af oplysninger indsamlet ved 8 virksomhedsbesøg og med en efterfølgende opskalering ud fra antal ansatte.

8.4.2 Kortlægningen

Kortlægningens resultater i form af en opgørelse for montagevirksomheder og en for komponentfremstillere er vist i tabel 8.3.

Tabel 8.3 Samlede mængder fra den kortlagte elektronikindustri

Metalaffald omfatter forskellige fraktioner. De væsentligste er:

• Tinholdigt affald udgør en mængde på 22 ton svarende til ca. 17% af det samlede metalaffald. Dette antages oparbejdet og genanvendt.
• Jern udgør 17,4 ton svarende til ca. 13% af metalaffaldet. Dette antages ligeledes oparbejdet og genanvendt.
• Kobbertråd udgør 16 ton svarende til ca. 12 % af metalaffaldet. Dette antages ligeledes oparbejdet og genanvendt.
• Konstantan- og kanthalholddigt affald udgør 6 ton svarende til ca. 5% af metalaffaldet. Dette antages ligeledes oparbejdet og genanvendt.
• Kasserede transformatorer udgør 5,6 ton svarende til ca. 4% af metalaffaldet. Disse antages oparbejdet med genvinding af kobber og til dels jern.
• Metal fra udstandsninger består af aluminium og blik og udgør 26 ton svarende til ca. 20% af metalaffaldet. Det antages, at disse metaller oparbejdes og genanvendes.
• Ledningsaffald udgør 36 ton svarende til ca. 28%. Det antages, at dette affald oparbejdes med henblik på genvinding af kobber.

Det farlige affald består hovedsagelig af organiske materialer og fordeler sig på følgende typer:

• Limrester, der udgør 6,9 ton svarende til 44% af det farlige affald. Limen antages at bestå af organisk baserede bindere og organiske opløsningsmidler.
• Organiske opløsningsmidler til afrensning mv. udgør 4,2 ton svarende til ca. 27% af det farlige affald.
• Lakrester, der udgør 4,3 ton svarende til ca. 27% af det farlige affald. Lakken antages at være baseret på organiske opløsningsmidler og bindemidler.
• Basiske vandige opløsningsmidler udgør 0,4 ton svarende til ca. 3% af det farlige affald. Indholdsstofferne er ikke specificeret med det antages at indeholde alkali som fx natriumhydroxid forurenet med metaller.

Elektronikaffaldet består dels af kasserede bestykkede printkort dels af kasserede integrerede kredse. Mængden udgør i størrelsesordnen 11,2 ton. De bestykkede printkort antages alle bortskaffet til godkendt behandler i henhold til kravene, mens de kasserede integrerede kredse ifølge forespørgsler går til forbrænding sammen med andet erhvervsaffald.

Elektronikaffaldet består endvidere af en lille mængde batterier svarende til omkring 0,6 ton. Bortskaffelsesformen for den meget lille mængde batterier er ikke kendt i detaljer.

En del bølgepap indsamles særskilt med henblik på genanvendelse. Denne mængde udgør i alt 90 ton. Affaldsfraktionen brændbart affald omfatter udover en del bølgepap også papir, andet pap, plast og andet brændbart affald. Affaldet udgør i alt 1900 ton.

8.5 Jern- og metalområdet

Inden for jern- og metalområdet er affaldsmængderne 4 aktiviteter kortlagt. Disse er:

• Brugen af sandblæsning som afrensemetode
• Fremkomsten af galvanoslam efter galvanisk overfladebehandling
• Affald fra brug af svejseelektroder
• Affald fra brug af køle/smøremidler

8.5.1 Sandblæsning

8.5.1.1 Branchen

Sandblæsning finder anvendelse inden for et bredt spektrum af brancher til en række bearbejdnings- og afrensningsformål.

Her er fokuseret på afrensning af stål og forzinket stål som en forbehandlings-metode inden for jern- og metalområdet.

Ved kortlægningen er der taget udgangspunkt i en 15 år gammel opgørelse. Der er blevet taget kontakt til de 10 største leverandører på markedet, og der er gennemført telefoninterview med 25 til 30 virksomheder, der udfører sandblæsning.

8.5.1.2 Kortlægning

Kortlægningens resultater er vist i tabel 8.4. Med et godt branchekendskab og de mange kontakter til relevante virksomheder vurderes det at kortlægningen giver et dækkende billede af affaldsfrembringelsen.

Tabel 8.4 Estimerede affaldsmængder fra sandblæsning

Som det ses af tabel 8.4, udgør affaldsmængden ca. 30.000 ton pr. år, hvoraf omkring 2.000 ton udgør afrenset materiale.

8.5.2 Galvanoslam

8.5.2.1 Branchen

Galvanobranchen omfatter i størrelsesordnen 100 virksomheder, der beskæftiger sig med afrensning og pålægning af metaller - primært på jern og stål og i mindre grad på plast.

Store virksomheder kan have deres egen galvanoafdeling, mens andre virksomheder udfører overfladebehandlingen som lønarbejde.

Kortlægningen er gennemført på basis af oplysninger fra Miljøprojekt nr. 55 Central oparbejdning af galvanisk affald (Dahl F og Løkkegaard K, 2000) samt supplerende oplysninger fra Flemming Dahl, Ejnar A. Wilson A/S, september 2001.

8.5.2.2 Kortlægning

Hovedtallene for opgørelsen er vist i tabel 8.5 og omfatter alle almindelige processer inden for branchen.

Tabel 8.5 Samlede affaldsmængder inden for galvaoområdet

Opgørelsen for 1996 bygger dels på et godt kendskab til branchen og dels på kontakt til et meget stort antal virksomheder inden for branchen.

På trods af at det centrale behandlingsanlæg ikke er etableret, sådan som det var forudsat i prognosen for år 2000, anses tallene for år 2000 at afspejle virkeligheden udmærket (pers. Komm. Flemming Dahl, sept. 2001).

8.5.3 Svejseelektroder

8.5.3.1 Branchen

Svejsning er en aktivitet, der forekommer en række steder inden for jern- og metalområdet. Der findes virksomheder/værksteder, hvor svejsning udføres hele tiden og andre, hvor svejsning er en meget begrænset aktivitet.

Kortlægningen er gennemført på basis af oplysninger fra en brancheekspert (Erik Ejersted) samt kontakt til den største leverandør på markedet.

De svejseelektroder, der anvendes, er udelukkende af udenlandsk oprindelse. Oplysninger fra Danmarks Statisk vedrørende importerede mængder danner derfor også grundlag for kortlægningen.

8.5.3.2 Kortlægning

Der findes 5 typer af svejseelektroder, der består af forskellige materialer og anvendes til forskellige formål. En opgørelse af mængder og typer er vist i tabel 8.6.

Opgørelsen er behæftet med en vis usikkerhed, da opgørelsen bygger på visse antagelser og skøn.

Tabel 8.6 Affaldsmængder og typer fra svejsning

8.5.4 Køle/smøremidler

8.5.4.1 Branchen

Køle/smøremidler anvendes i stor udstrækning inden for jern- og metalområdet ved skærende og spåntagende bearbejdning af jern, - stål og andre metaller samt andre bearbejdningsformer, der kræver køling og/eller smøring.

Kortlægningen er baseret på:

• Udtræk af typiske produkters sammensætning fra Produktregistret
• Kontakt til 2 væsentlige forhandlere/importører
• Kontakt til brugere, primært Danfoss
• Kontakt til affaldsbehandlere

Kortlægningen er behæftet med en relativ stor usikkerhed, da

• data fra Produktregistret er ret usikre,
• svind ved brugen er skønnet ud fra få tal,
• data fra affaldsbehandlere ikke er fyldestgørende.

8.5.4.2 Kortlægning

Køle/smøremidler kan opdeles i 2 hovedgrupper, de vandbaserede midler, hvor der ved brugen laves en blanding af 5% produkt i vand, og de vandfri midler, der anvendes direkte.

Tabel 8.7 Estimerede forbrug og affaldsmængder for køle/smøremidler

* Mængden er skønnet

Den mængde køle/smøreemulsioner der er anført i tabel 8.7 er efter opblanding og svarer således til et forbrug af koncentrater på 7-800 ton årligt.

Det skal bemærkes, at den affaldsmængde, der er kortlagt som behandlet af affaldsbehandlere antagelig er for lille, da den angivne mængde svarer til den mængde de 4 største affaldsbehandlere har oplyst.

Produktregistret har opgivet, at der forbruget 100 ton vandfri midler. Dette tal må være væsentligt større, da Danfoss alene anvender omkring 260 ton. På basis af oplysninger om tab og udslæb med spåner er mængderne anført i tabel 8.7 derfor skønnet.

8.6 Møbelfremstilling

8.6.1 Branchen

Ved kortlægningen inden for møbelområdet blev det valgt at fokusere på limning og lakering ved fremstilling af møbler og køkkener.

Branchen er kendetegnet ved et stort antal mindre virksomheder med en gennemsnitsstørrelse på ca. 15 personer pr. virksomhed.

Ved kortlægningen er der taget udgangspunkt i ”Brancheanalyse af miljømæssige forhold i træ- og møbelindustrien” (Kvist K et al., 2000). Der er gennemført en dataindsamling ved personlig kontakt til

• Akzo Nobel
• Farve- og lakindustrien
• Kommunekemi A/S
• Udvalgte virksomheder i møbel- og træindustrien

Det antages, at usikkerheden på de opgjorte mængder er relativt lille og repræsentativ for den valgte industri.

8.6.2 Kortlægning

Der er gennemført en kortlægning dels af lak forbruget og dels af limforbruget. Opgørelsen er vist i tabel 8.8.

Tabel 8.8 Forbrug og affaldsmængder af lak og lim inden for møbelområdet

Som det ses af tabel 8.8, frembringes der i alt omkring 800 ton lakaffald og 350 ton limaffald. Affaldet bortskaffes primært ved forbrænding.

8.7 Samlet miljøvurdering

Fro hver af de kortlagte områder er der gennemført en miljøvurdering, der bygger på en vurdering efter Model 2 (se afsnit 8.1), og som tager udgangspunkt i mængde, ressourceforbrug, miljøbelastning og bortskaffelsesform.

En samlet vurdering er vist i tabel 8.9. De steder, hvor der i tabellen er anført et interval, dækker det over, at flere affaldsfraktioner er vurderet med forskelligt resultat. For vurdering af de enkelte fraktioner henvises til sidste afsnit under kortlægningen af de enkelte brancher og til bilag A.

Tabel 8.9 Oversigt over miljøvurderingens resultater

Score_TOTAL er fremkommet ved at gange de 3 scorer sammen. Score_BEHANLING er reduceret i forhold til den bortskaffelsesform, der er almindelig for de pågældende affaldsfraktioner.

Som det ses af tabel 8.9, forekommer de væsentligste affaldsfraktioner inden for jern- og metalområdet. Visse affaldsfraktioner inden for farmaceutisk industri, elektronikområdet samt møbelområdet er ligeledes væsentlige.

8.8 Konklusioner og anbefalinger

Det viste sig under projektets gennemførelse, at det var meget væsentligt med inddragelse af brancheeksperter. I denne sammenhæng var det primært konsulenter fra Teknologisk Institut, der til daglig arbejder inden for den aktuelle branche eller har en tidligere erfaring herfra (fx træ- og møbelområdet, automobiler, jer- og metal, elektronik).

Brancheeksperterne blev dels inddraget i projektets første fase ved prioriteringen af de enkelte industrier og dels senere i projektet med informationer eller henvisning til andre relevante kontaktpersoner.

Selvom kortlægningen af affald fra de udpegede brancher har fokus på miljø- og affaldsforhold, har viden om processer og materialer været nødvendig for at sikre en acceptabel kvalitet.

Selve kortlægningen af de enkelte brancheområder er gennemført meget forskelligt. For nogle branchers vedkommende var en strukturering af selve branchens aktiviteter nødvendig, som fx inden for den farmaceutiske industri og elektronikområdet. For andre branchers vedkommende var der tidligere udarbejdet affaldskortlægninger helt og delvist, som så krævede en opdatering og/eller en udbygning. Dette var fx gældende inden for sandblæsning og møbelområdet.

Fælles for alle brancheområderne er dog at der er kontaktet en række producenter af materialer, virksomheder hvor affaldet genereres samt affaldsbehandlere. Kontakterne har været af varierende karakter afhængig af behovet. I visse sammenhænge er der gennemført sprøgeskemaundersøgelser og telefoninterviews, i andre tilfælde er udvalgte virksomheder besøgt. De fleste kontaktede har positivt medvirket til kortlægningen, nogle har dog ønsket anonymitet, som er blevet respekteret.

Den udviklede miljøvurderingsmetode er velegnet til at strukturere kvalitative vurderinger, en slags ekspertvurdering. Det anvendte princip med at tage hensyn til mængden af affald, ressourcerne i affaldet samt potentiel miljøbelastning fra affaldet har vist sig relevant.

Det vurderes dog, at modellen har nogle svagheder og bør videreudvikles. En af de væsentligste svagheder er, at meget små mængder meget miljøbelastende stoffer kun i meget begrænset omfang kommer til udtryk i modellen.

Under kortlægningen af affald inden for de udvalgte brancher er der indsamlet viden om andre forhold end affaldsmængder. I flere tilfælde er affaldsmængderne bestemt ud fra forbrug af materialer, kendskab til processer og materialetab. Dette gælder for fx møbelområdet, svejsning og sandblæsning. I alle tilfælde har det været nødvendigt at indsamle en vis viden om relevante processer inden for den pågældende industri for at kunne vurdere de kortlagte affaldsmængder. Dette betyder, at der er etableret et godt udgangspunkt for at vurdere ressourceeffektiviteten inden for de udvalgte brancher.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.