| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Effektivisering af distributions- og emballagesystemet til dagligvarer med fokus på udnyttelse af transportsystemet

2 Metode

Projektet er gennemført som et samarbejdsprojekt, hvor de deltagende virksomheder har deltaget aktivt i workshops og besøg i England (Tesco, Marks & Spencer, Saintsbury, Linpac), Holland (Albert Hein/Ahold, Blomsterdistribution, produktionsvirksomhed), Sverige (Svenske Retursystem, Arla Foods, butikker) og desuden er der besøgt butikker i Frankrig og Tyskland samt indsamlet materiale fra LOGISYS's samarbejdspartnere i ELC Group.

På workshops er forskellige tanker og visioner blevet præsenteret og diskuteret i deltagekredsen.

Projektets arbejdstitel har været "Effektivisering af distributions- og emballagesystemet til dagligvarer med fokus på udnyttelse af transportsystemet".

Projektet afgrænses således til det segment, der internationalt betegnes som Fast Moving Consumer Goods (FMCG) og som på dansk kan oversættes til "Dagligvarebranchen".

2.1 Projektets aktiviteter

Projektet har fokuseret på varekæden gående fra dagligvareproducenter og indtil varerne står i butikken klar til salg til forbrugerne. Dette kan illustreres gennem følgende figur:

figur

Principielt beskriver figuren situationen set fra en dagligvareleverandør. Mange danske dagligvareleverandører får i dag deres produkter fra flere forskellige vareproducenter, hvoraf nogle ofte er beliggende i udlandet. Dette er også meget ofte tilfældet for indenlandske vareproducenter, som køber og markedsfører nogle handelsvarer fra andre producenter. Typisk vil produkterne fra de enkelte leverandører komme til et samlet dansk lager, hvor der måske sker en ompakning, men i hvert tilfælde en konsolidering med de andre varer, når der skal ekspederes varer til kunderne, således at kunderne kun får én leverance fra den aktuelle danske dagligvareleverandør. Mange af de produkter, som at dagligvaregrossisterne eller distributionscentralerne (DC), køber direkte fra udenlandske leverandører har som oftest været forbi et nationalt lager.

Det overordnede mål med effektivisering er, at vareflowet gennem varekæden forløber med de færreste mulige omkostninger og den mindst mulige miljøbelastning. I de fleste sammenhænge vil der være en direkte korrelation mellem økonomien og miljøbelastningen især, hvad angår transporten. Såfremt transporten kan effektiviseres, vil det indebære, at der samlet skal køres færre km og/eller at der skal bruges et mindre samlet antal lastbiler til at gennemføre de nødvendige transportopgaver.

I projektet er der arbejdet med følgende faktorer:

  • Anvendt emballage
  • Anvendt transportemballage
  • Anvendt lastbærer
  • Anvendt lagerteknologi
  • Anvendt informationsteknologi til identifikation
  • Anvendt transportmiddel
  • Udnyttelsesprocent af transportmiddel
  • Transportafstande og tilhørende tidsforbrug

Som transportmiddel er der især fokuseret på lastbiltransport, men ved transport fra udenlandske fabrikker vil jernbane- og skibstransport også være en mulighed. Dette skal ikke mindst ses i lyset af de forventede høje tyske vejtransportafgifter samt andre ændrede markedsvilkår for transporten. Eftersom mange dagligvarer har en begrænset holdbarhed, er det vigtigt at transporten sker hurtigt.

Et væsentligt kriterie vil være at skabe synlighed igennem varekæden, så alle aktører har information om, hvor i varekæden de aktuelle varer befinder sig og om hvor hurtigt det er muligt sikre en genopfyldning. Dermed kan man reducere de varemængder, som ligger på lager og undgå at transportere flere varer frem gennem varekæden, end der rent faktisk er behov for.

De anvendte transportemballager og lastbærermedier i form af forskellige palletyper eller rullende transportmateriel har en afgørende indflydelse på, hvor effektivt at produkterne kan transporteres gennem varekæden, derfor har disse indgået som væsentlige parametre.

Som transportemballager og lastbærere indgår såvel engangs- som returemballagesystemer. I de tilfælde hvor der benyttes returtransportemballage er returtagningen og organiseringen af denne tillige beskrevet.

I projektet indgår distribution af tørvarer, kølevarer og dybfrost.

Anvendelse af detailemballager har projektet ikke fokuseret på.

Projektet har bl.a. beskæftiget sig med følgende effektivitetsparametre:

  • Intelligente transport systemer; bl.a. udnyttelse af GPS-teknologi, styring af transporten ved hensyn til optimal rutevalg
  • City-logistik; samling af alle transporter til centrale bykerne
  • Samdistribution med andre varer udover city-logistik
  • Stregkoder; identificering af varer, transporter m.v. især med henblik på at skabe bedre overskuelighed i varekæden, gøre identificering hurtigere samt reduktion af fejl
  • RF-tags (radiofrekvente enheder); identificering af varer, transporter m.v. især med henblik på at skabe bedre overskuelighed i varekæden, gøre identificering hurtigere samt reduktion af fejl
  • Rullende transportmateriel eller lastbærer; håndtering og lagring
  • Anvendelse af lastbærere der kan fungere igennem hele varekæden
  • Automatiske af- og pålæsningssystemer med henblik på mindre tidsanvendelse samt et bedre arbejdsmiljø
  • Automatiske lagringssystemer; højlagre, automatisk udsortering og sampakning af varer
  • Håndteringsgrej; nye palleløftere m.v.
  • Antal kørte km
  • Miljøbelastningerne pr. kørt km ved forskellige transportformer og kørsel på forskellige vejtyper
  • Mængden af transportemballageaffald
  • Mængde af varer der kan transporteres pr. tranportmiddelenhed
  • Skabe en mindre mængde af ukurante varer bl.a. som følge forbedret holdbarhed
  • Tidsforbrug til transport bl.a. gennem reducerede ventetider
  • En standardisering af paller, således at lastbilerne er optimeret mht. til vægt og m3

Selve angrebsvinklen i projektet har været baseret på anvendelse af en lang række informationskilder. Her skal følgende nævnes:

  • Gennemførte projekter i relation til ECR-konceptet. ECR – Efficient Consumer Response – er et koncept der har til formål at effektive samhandelen i dagligvarekæden.
  • Anvendelse af de værktøjer til transportoptimering som bl.a. vil blive baseret på EU's white paper "European transport policy for 2010 – time to decide". Dette papir beskæftiger sig meget med intelligente transportsystemer (ITS).
  • Søgninger på internettet
  • Henvendelse til forskellige aktuelle leverandører af udstyr og produkter
  • Afholdelse af studieture
  • Opstilling af scenarier for dagligvaredistribution

2.2 Projektets faglige indhold

Arbejdet med projektet er gennemført i følgende 5 hovedfaser:

Fase 1. Afholdelse af workshop

Workshops er afholdt for projektgruppen hvor alle idéer og konkret viden om alternative distributionsformer og tilhørende emballagesystemer er blevet fremlagt og diskuteret.

Fase 2. Opstilling af fremtidige scenarier for dagligvaredistribution

På basis at resultaterne fra workshoppen er der opstillet scenarier for alternative distributions- og emballagesystemer.

Fase 3. Informationssøgning af eksisterende distributions- og emballagesystemer

I denne fase er der gennemført en kortlægning af hvilke distributionsformer og transportemballage-systemer der anvendes i udlandet. Først er der sket en søgning gennem tilgængelige kilder, tidligere rapporter, indlæg fra tidligere afholdte konferencer, søgning på internettet m.v. I forhold til de mest interessante distributions- og emballagesystemer har der været afholdt studierejser til inspektion af systemernes drift og virke.

Fase 4. Overførelse af distributions- og emballagesystemer til det danske marked

I forhold til de beskrevne og reviderede scenarier for en effektiv dagligvaredistribution er der foretaget en vurdering af, hvilke der direkte kan overføres til det danske marked eller beskrivelse af hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt for at få succes på det danske marked. Det kan f.eks. være, at der skal opnås et fælles "fodslav" blandt en bredere kreds af interessenter herunder også blandt konkurrerende virksomheder.

Der er udarbejdet en økonomimodel, der anskueliggør de omkostninger, der er forbundet med at transportere varerne gennem de beskrevne distributions- og emballagesystemer. Disse omkostninger sammenholdes med de eksisterende omkostninger. Derudover kan modellen opgøre det samlede emballageforbrug.

Fase 5. Rapportering af projektet

På baggrund af den indsamlede viden er der udarbejdet et idékatalog over de alternative distributions- og emballagesystemer der umiddelbart vurderes at være mulige at implementere på det danske marked.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.