Effektivisering af distributions- og emballagesystemet til dagligvarer med fokus på udnyttelse af transportsystemet

4 Projektets resultater

I de følgende 5 kapitler bliver projektets resultater nærmere beskrevet. I nærværende kapitel beskrives strukturen og sammenhængen i de efterfølgende kapitler.

I kapitel 5 bliver detailhandelssituationen eller snarere afsætningsleddet beskrevet. Med til detailhandelen hører også de bagvedliggende funktioner i form af en grossist- eller distributionscentralfunktion (DC). At der startes med detailhandelen skyldes at, det som oftest er krav herfra, der er bestemmende for konstruktionen og udseendet af hele den resterende bagudrettede varekæde og ved returemballager også den forudrettede varekæde.

Situationen og forudsætningerne for vareleverandørens eller producentens på de aktuelle områder bliver beskrevet i kapitel 6.

I kapitel 7 bliver der gjort et forsøg på at forudse, hvorledes den generelle udvikling i dagligvaredistributionen vil udvikle sig. Dette gøres ved at beskrive det udviklingsforløb branchen allerede har gennemløbet og fra dette udgangspunkt at komme med et bud på fremtiden.

Anvendelse af returemballagesystemer er et centralt element, når der skal fokuseres på at reducere det samlede emballageforbrug. I kapitel 8 bliver forudsætninger og vilkår for etablering og drift af returtransportemballagesystemer nærmere beskrevet.

Igennem de afholdte workshops blev behovet for udvikling af en model, hvori det er muligt at beregne de samlede omkostninger ved at føre et produkt igennem varekæden tydeliggjort. Derfor er der i regi af projektet udviklet en sådan model. Baggrunden og indeholdet af modellen er beskrevet i kapitel 9.

De fremtidige udfordringer for dagligvaredistributionen bliver beskrevet i kapitel 10. I direkte forlængelse heraf bliver der i kapitel 11 opstillet et idékatalog over hvilke områder eller konkrete projekter, det vil være formålstjeneligt at arbejde videre med. Der er ikke opsat nogle organisatoriske projektmæssige rammer for de punkter, der er listet i idékataloget. Det er således åbnet for enhver gruppe, branche eller tilsvarende at tage de listede projektidéer op til en videre behandling.

Som tidligere nævnt der er til selve rapportet knyttet en række bilag, der nærmere dokumenterer det beskrevne i selve rapporten. I rapporten beskrives kun hovedresultater.

 



Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.