Miljøprojekt, 1058 – Effektivisering af distributions- og emballagesystemet til dagligvarer med fokus på udnyttelse af transportsystemet

Effektivisering af distributions- og emballagesystemet til dagligvarer med fokus på udnyttelse af transportsystemet

5 Detailhandelen

Dagligvarebranchen er på handelssiden karakteriseret ved at bestå af få og meget store aktører. I de enkelte nordiske lande er der typisk 2-3 væsentlige aktører i afsætningsleddet og som agerer som en kapitalkæde med en meget central styring. Samtidig er de på vej til at etablere egentlige nordiske organisationer. En tilsvarende udvikling foregår på europæisk plan, hvorfor der må forventes på kort sigt kun at være et yderst begrænset antal kæder og som vil sidde på en væsentlig markedsandel i hele Europa. Kapitalkæder med en discountprofil synes at have lettest ved at krydse landegrænserne og agere på de forskellige markeder. Aldi og Lidl er gode eksempler på denne udvikling.

Scenariet for afsætningsleddet i Europa synes således at være en meget begrænset antal aktører – typisk med en discountprofil eller med et lavpriskoncept som vi kender det fra Bilka. Begge koncepter er karakteriseret ved fokus på lave priser skabt gennem et stort volumen i indkøb og effektivitet i såvel butikkerne som i det bagvedliggende logistiksystem. For de store volumen produkter forventes det at afsætningen gennem discountbutikker og lavprisvarehusene kommer over 50% og for visse produkter endda højere.

Det efterlader de traditionelle supermarkeder med et bredt sortiment og med en afsætning af de enkelte produkter, som er begrænset. I praksis er det umuligt for dem at konkurrere med discountbutikker og lavprisvarehusene på pris selv for høj volumen produkterne, da omkostningerne for at drive butikkerne reelt vil være højere, ligesom det er svært for dem at opnå en tilfredsstillende effektivitet i den bagvedliggende logistik, da de skal kunne håndtere et langt større antal produkter – måske 10-20.000 varenumre sammenlignet med discountbutikkers typiske 1.000 varenumre. Med henblik på at differentiere sig forsøger nogle af supermarkederne sig med et meget bredt og specialiseret sortiment f.eks. inden for frugt og grønt, delikatesser etc.

Totalt set giver det et billede af et afsætningsled, som på en række områder vil agere meget forskelligt – discount-sektoren med få varenumre og et volumen, der gør det muligt for dem at opbygge deres eget system inklusive det bagvedliggende logistiksystem. Konkurrencen mellem dem medfører også, at de opbygger logistiksystemet alene under hensyntagen til egen optimering og herigennem vil de stille krav om produkt, emballage og transportmidler tilpasset deres system. Det er også karakteristisk, at de helt undlader at deltage i standardisering eller udvikling af fælles systemer.

Tilsvarende gør sig et lang stykke gældende for kæder med lavprisvarehuse (Carrefour, Metro og de engelske kæder) på logistikområdet, mens de dog på basale områder som f.eks. varenummerering og udveksling af informationer deltager aktivt og på flere områder også har sat sig for bordenden, når der skal udvikles nye standarder f.eks. omkring RFID tags og oprettelse af datapools, som er fælles databaser, hvor alle stamdata vedrørende leverandørens produkter findes. Herigennem skal stamdata om f.eks. indholdsmængder, dimensioner m.v. af produkter kun vedligeholdes ét sted, således at man er temmelig sikker på de alle aktører i varekæden ligger inde med de samme korrekte informationer.

For supermarkederne og de mindre butikkers vedkommende er det svært – med et forholdsvist stor sortiment og lille salg per varenummer - at udvikle effektive logistiksystemer, ligesom det er svært for dem at opnå enighed og derigennem få styrken til at efterspørge og udvikle effektive systemer til håndtering af de mange varenumre.

Udviklingen af effektive logistiksystemer er typisk sket hos den enkelte kæde eller leverandør. For leverandørens vedkommende er dette typisk sket inden for varegrupper med kort holdbarhedstid og hvor leverandøren på grund af kort leveringstid har varetaget distributionen - herom mere senere. Kun i Sverige er det lykkes at skabe et fælles system initieret af detailhandel og leverandører i fællesskab (Svenska Retursystem).

De forskellige retursystemer initieret af en enkelt kæde eller leverandør er typisk startet lokalt og udviklet i takt med virksomhedens udvikling. Et eksempel er Ahold i Holland som startede lokalt, men som nu udbreder et retursystem til de nye markeder, hvor kæden etablerer sig som f.eks. på nye markeder i Østeuropa. I England har den enkelte kæde også udviklet sit eget system – her er dog valgt den samme returkasse om end i forskellige farver. England adskiller sig på anden vis sig også fra resten af Europa, idet der her er meget stor fokus på effektiviteten i butikken samtidig med, at konkurrencen her i stor grad fokuserer på friskhed. Det betyder at logistikken optimeres med udgangspunkt i at sikre varernes tilgængelighed i butikken uden at gå på kompromis med friskheden. Hellere føre 3 enheder frem til butikken, hvis det er salget de næste timer end føre en hel kasse med 6 enheder frem til butikken selvom sidstnævnte ville være billigere set ud fra et logistisk synspunkt.