| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Referencer til BAT vurdering ved miljøgodkendelser

3 Referencelisten for Bilag 2 listepunkter

Referencelisten er opstillet i samme rækkefølge som listen over godkendelsespligtige virksomheder i bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed, bilag 2.

A 201. Virksomheder, der pålægger et beskyttelseslag af smeltet metal, herunder varmforzinkningsvirksomheder, når mængden af materiale, som skal pålægges smeltet metal, er mindre end eller lig 2 tons pr. time.

Retningslinier:

Ingen

Referencer til RT:

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3/1993: "Brancheorientering for varmforzinkningsindustrien"

EU BREF "Forarbejdning af jern og metal", 2001 (Executive summary, Del B, C og D som relevant), Del B kap. 5 (kontinuert coating), Del C kap. 5 (Batch galvano), Del D kap. 5, som det er relevant for den pågældende branche)

EU BREF "Overfladebehandling af metal og plast", 2005 (elektrolyse)

Nordisk Ministerråd rapport (i tryk)

Anden litteratur

Ingen

A 202. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og/eller plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade, men eksklusive skyllekar) er mindre end eller lig 30 m3. Dog undtaget virksomheder af håndværksmæssig karakter.

Retningslinier:

Ingen

Referencer til RT:

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6/1993: "Brancheorientering for galvanoindustri"

EU BREF "Overfladebehandling af metal og plast", 2005 (elektrolyse)

Nordisk Ministerråd (2002) "Bästa tillgängliga teknik för ytbehandling av metaller - teknisk beskrivning samt utvärdering med hjälp av benchmark-metoden DEA", TemaNord 2002:526
http://www.norden.org/pub/miljo/miljo/sk/TN02_526.asp

Anden litteratur:

Helcom recommendation 23/7 (2002) "Reduction of discharges and emissions from the metal surface treatment"

http://www.helcom.fi/helcom/recommendations.html

A 203. Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering, af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet fra anlægget overstiger 10.000 normal m3 pr. time og anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg der er omfattet af J 104.

Retningslinier:

Bilag 5 til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, afsnit 5

Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen)

Referencer til RT:

Ingen

Anden litteratur:

Miljøprojekt nr. 418: "Alternative korrosionsbeskyttende malingssystemer", Miljøstyrelsen 1998

Miljøprojekt nr. 431 "Konsekvenser ved brug af vandfortyndbare produkter til autoreparationslakering", Miljøstyrelsen 1998

A 204. Stålskibsværfter og flydedokke.

Retningslinier:

Bekendtgørelse om overfladebehandling af skibe

Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1991 om overfladebehandling af skibe

Referencer til RT:

US EPA "Profile of the Shipbuilding and Repair Industry" (1997)

http://www.epa.gov/compliance/resources/
publications/assistance/sectors/notebooks/ship.html

TemaNord nr. 1995:609: "Reduksjon av utslipp fra skipsverft", Nordisk Ministerråd 1995 (*)

Anden litteratur:

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 23/2000: Undersøgelse af ISO 15181 til bestemmelse af udludningshastighed for kobber fra bundmaling. Bestemmelse af kobber udludning fra 2 skibsmalinger.

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 6/2000: Opsætning af og kontrol af kritiske parametre i ISO 15181: Bestemmelse af kobberudludning fra skibsmaling.

Miljøprojekt, 634 "Udvikling og afprøvning af SealCoat som mekanisk antibegroningsmiddel i Danmark", Miljøstyrelsen 2001

Helcom recommendation 20/4 1999 : "Antifouling paints containing organotin compounds"

http://www.helcom.fi/helcom/recommendations.html

A 205. Virksomheder i øvrigt, der foretager forarbejdning af jern, stål eller metaller med et hertil indrettet produktionsareal på 1000 m2 eller derover.

Retningslinier:

Branchebilag med standardvilkår under udarbejdelse

Referencer til RT:

Miljøprojekt Nr. 13 "Begrænsning af luftforurening fra virksomheder, der udsender svejserøg", Miljøstyrelsen 1997.

Miljövänligare mekaniska metallbearbetningsprocesser, TemaNord 2002:527.
www.norden.org/pub/ebook/2002-527.pdf

Anden litteratur

Miljøprojekt, 778 "Survey on Lead Free Solder Systems: Results of a Danish R&D project on the environmental and technical impacts of substituting lead containing solders by lead free solder systems", Miljøstyrelsen 2003

A 206. Akkumulatorfabrikker og kabelfabrikker.

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Overfladebehandling med opløsningsmidler", under udarbejdelse

Anden litteraturr:

UNIDO (2002) "Manufacture of insulated wire and cable"

http://www.unido.org/NCPC/Sector/Sector.cfm?ISICCode=3130

UNIDO (2002) "Manufacture of accumulators, primary cells and primary batteries"

http://www.unido.org/NCPC/Sector/Sector.cfm?ISICCode=3140

 

A 207. Elektrotekniske virksomheder til printfremstilling eller fremstilling af transformatorer

Retningslinier:

Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr.

Referencer til RT:

EU BREF " Overfladebehandling af metal og plast", 2005

EU BREF "Overfladebehandling med opløsningsmidler", under udarbejdelse

Miljøprojekt, 778: "Survey on Lead Free Solder Systems": Results of a Danish R&D project on the environmental and technical impacts of substituting lead containing solders by lead free solder systems". Miljøstyrelsen 2003.

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 16/2000 "Environmental and technical characteristics of conductive adhesives versus soldering"

Anden litteratur:

IT Værktøj "A Designer's Guide to Eco-conscious Design of Electrical and Electronic Equipment" Version 2.0, Miljøstyrelsen, 2003

www.ecodesign.dk eller www.elektronikpanelet.dk

UNIDO 2002: "Printing" (optimization of raw material use mainly due to observed loss of raw materials and the lack of quantitative controls in the production line)

https://www.unido.org/NCPC/Sector/Sector.cfm?ISICCode=2221

EICTA, C4E Guidance Document, 2002 "Guidance Document on the Appliance of Substances under special attention in Electric and electronic - products", EICTA 2002. www.eicta.org

Delta Projekt nr. SPM-165, 2002 "Reliability of lead-free solder joints".
http://www.delta.dk.

TemaNord 2001:579 "Pentabromodiphenyl ether as a global POP", Nordisk Ministerråd, 2001.

http://www.norden.org/pub/miljo/miljo/sk/TN00_579.asp

Miljøprojekt nr. 568 "Brominated Flame Retardants; Toxicity and ecotoxicity", Miljøstyrelsen 2000.

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 16/2000 "Environmental and technical characteristics of conductive adhesives versus soldering", Miljøstyrelsen 2000.

Håndbog i miljøledelse for elektronikvirksomheder. Brancheforeningen for Elektronikindustrien. www.elektronikpanelet.dk

Svanen miljømærkning for mönsterkort

Miljømærkesekretariatet http://www.ecolabel.dk/

B 201. Kalkværker og kridtværker med en produktionskapacitet på mindre end eller lig med 50 t/dag.

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Cement og kalkindustrien", 2001,

Anden litteratur:

Ingen

B 202. Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier med en produktion på mere end eller lig med 20.000 tons pr. år.

Retningslinier:

Branchebilag med standardvilkår under udarbejdelse.

Referencer til RT:

EU BREF "Cement og kalkindustrien", 2001 (begrænsning af støv fra punktkilder)

Anden litteratur:

Beton renser luften. Teknologisk Institut 2004; Projekt om karbonatisering af både ny og gammel beton.

http://www.teknologisk.dk/byggeri/12404

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 2/2004. Produktområdeprojekt vedrørende betonprodukter (handlingsplan for nedsættelse af miljøbelastningen fra beton i byggeriet)

ECO-SERVE: Statusrapport for "grøn beton" i Europa, 2004.

Rapporten "Baseline report for the Aggregate and Concrete Industries in Europe" giver et overblik over "state-of-the-art" inden for bæredygtig tilslags- og betonproduktion i Europa. Rapporten kan downloades i pdf-format fra projektets hjemmeside www.eco-serve.net. Søg efter Cluster 3. 

EU Brite Euram Project (Contract No. BRPR-CT97-0385) "Cleaner Technology Solutions in the Lifecycle of Concrete Products" (TESCOP), Teknologisk Institut et al, 2000. http://www.teknologisk.dk/

Miljøprojekt 889 "Metoder til genanvendelse af farvede glasskår til produktion af tegl og beton og til vejbygning, Del 2 – Pilotforsøg", Miljøstyrelsen 2004

Miljøprojekt 819 "Metoder til genanvendelse af farvede glasskår til produktion af tegl og beton og til vejbygning, Del 1: Litteraturstudium", Miljøstyrelsen 2003

By og Byg Resultater 021 "Miljørigtig projektering af byggeri", Statens Byggeforskningsinstitut, 2002.
http://www.by-og-byg.dk/

Grøn Beton "Miljøscreening af betonbro" ,Teknologisk Institut Beton, 2002.

http://www.teknologisk.dk/

Grøn Beton "Anvisning i Grøn Beton", Teknologisk Institut, Beton, 2002.

http://www.teknologisk.dk/

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 40/1995 : "Brancheanalyse beton - renere teknologi ved betonfremstilling. Del rapport 1: Branche og produktprofil", Miljøstyrelsen 1995

Miljøprojekt nr. 304: "Brancheanalyse beton - renere teknologi ved beton fremstilling", Miljøstyrelsen 1995

B 203. Kalcinering af flint.

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

Ingen referencer

Anden litteratur:

Ingen

B 204. Virksomheder, der fremstiller bygningselementer af overvejende mineralske råmaterialer

Retningslinier: Ingen retningslinier.

Referencer til RT:

Miljøprojekt nr. 499, 2000: "Renere Teknologi i Tegl- og Mørtelbranchen", Miljøstyrelsen, 2000

Miljøprojekt nr. 819: "Metoder til genanvendelse af farvede glasskår til produktion af tegl og beton og til vejbygning", Miljøstyrelsen 2003.

Miljøprojekt nr. 784: "Renere Teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage", Miljøstyrelsen 2003.

Anden litteratur:

Statens Bygningsinstitut SBI-rapport 296 "Miljødata for udvalgte bygningsdele", Statens Bygningsinstitut, 1998.
http://www.by-og-byg.dk/

Statens Bygningsinstitut SBI-rapport 272 "Livscyklusvurdering af bygningsdele" Statens Bygningsinstitut, 1997.
http://www.by-og-byg.dk/

Statens Bygningsinstitut SBI-rapport 296 "Database og opgørelsesværktøj for bygningsdele og bygningers miljøparametre", Statens Bygningsinstitut, 1997.

http://www.by-og-byg.dk/

Miljøprojekt nr. 334: "Status for produktion og disponering af restprodukter og jord", Miljøstyrelsen 1996.

C 201. Lagre af flydende gas (carbonhydrider) på mellem 50 og 200 t. Oplag af mineralolieprodukter på mellem 2500 og 25.000 t.

Retningslinier:

Bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin

Risikobekendtgørelsen

Branchebilag med standardvilkår under udarbejdelse.

Referencer til RT:

EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", 2005

Anden litteratur:

Ingen

C 202. Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på 10 tons pr. time eller derover, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer.

Retningslinier:

Branchebilag med standardvilkår under udarbejdelse.

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 4/1995: "Brancheorientering for asfaltindustrien"

Referencer til RT:

Asfaltindustrien "Miljørigtig overfladebehandling. Bitumenemulsion – et kvalitets- og miljømæssigt godt valg", Asfaltindustrien, 2000.

http://www.asfaltindustrien.dk/

Asfaltindustrien "Teknisk vejledning til Brancheorientering for asfaltindustrien" Asfaltindustrien, 1998. http://www.asfaltindustrien.dk/

Anden litteratur: Miljøprojekt nr 471/1999 "Miljøstyring i asfaltbranchen", Miljøstyrelsen 1999

IVL Svenska Miljöinstituttet AB "Life Cycle Inventory of Asphalt Pavements" IVL, 2002. Henvendelse til http://www.asfaltindustrien.dk

VTI notat nr. 45-2002 "Kall och halvvarm återvinning av tjärhaltiga beläggningsmassor – påverkan på omgivningsmiljö", Väg- och transportforskningsinstitutet, 2002. Henvendelse til http://www.asfaltindustrien.dk

Asfaltindustrien "Notat om energibetragtninger i forbindelse med asfaltproduktion", Asfaltindustrien, 1996. http://www.asfaltindustrien.dk

Asfaltindustrien "Environmental guidelines on Best Available Techniques (BAT)". Update document, European Asphalt Pavement Association, EAPA, 1996.

http://www.asfaltindustrien.dk/

C 203. Tagpapfabrikker, der fremstiller tagpap på basis af tjære eller bitumen.

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", 2005

Anden litteratur:

Om tagpap, Skov og Naturstyrelsen 2001

http://www.sns.dk/byer-byg/infoblade-bygbevar/tage/060691-10/teksten.htm

D 201. Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller biologiske fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. Oplag af organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer.

Retningslinier:

Evt. "Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg" (VOC-bekendtgørelsen)

Referencer til RT:

EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer" (herunder transport og håndtering af farlige stoffer, (kap 4 og 5), 2005

EU BREF "Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer", 2003

Anden litteratur:

Miljøprojekt, 884 (2004) "Substitution of Cobalt Driers and Methyl Ethyl Ketoxime"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 45/2003 "Substitution af alkylphenolethoxylater (APEO)"

Helcom Chemical industry waste water (23/11), 2002

http://www.helcom.fi/recommendations/reclist.html

D 202. Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller biologiske, fremstiller lægemidler.

Retningslinier:

Bekendtgørelse om "Begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg" (VOC bekendtgørelsen)

Referencer til RT:

EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer" (herunder transport og håndtering af farlige stoffer, kap 4 og 5), 2005

Anden litteratur:

Lægemiddelstyrelsens bekendtgørelse nr. 264/1997 om god fremstillingspraksis (EMP) og god distributionspraksis (GDP) for lægemidler

http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/1024/visLSForside.asp?artikelID=649

"Miljøledelse i lægemiddelvirksomheder", Lægemiddelindustriforeningen 1998

http://www.lifdk.dk/

D 203. Virksomheder der ved andre processer end kemiske eller biologiske fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien, med en samlet produktionskapacitet på mindst 3.000 tons pr. år.

Retningslinier:

Evt. "Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg" (VOC-bekendtgørelsen)

Referencer til RT:

EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer" (herunder transport og håndtering af farlige stoffer - Kap 4 og 5), 2005

Pollution Prevention and abatement Handbook: "Dye and Pigment Manufacturing" World Bank 1998. http://www.worldbank.org/nipr/index.htm

Miljøprojekt, 884 "Substitution of Cobalt Driers and Methyl Ethyl Ketoxime", Miljøstyrelsen 2004

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 45/2003; "Substitution af alkylphenolethoxylater (APEO)"

Anden litteratur:

Ingen

D 204. Virksomheder, der alene aftapper og pakker basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider.

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer" (herunder transport og håndtering af farlige stoffer), 2005

Anden litteratur:

Ingen

D 205. Sæbefabrikker, vaskemiddelfabrikker og rengøringsmiddelfabrikker med en produktionskapacitet på mindst 5.000 tons pr. år.

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer" (herunder transport og håndtering af farlige stoffer), 2005.

UNIDO 2001: Manufacture of soap and detergents, cleaning and polishing preparations, perfume (konkrete rentek løsninger)

https://www.unido.org/NCPC/Sector/Sector.cfm?ISICCode=2424

UNIDO 2002: Manufacture of soap and detergents, cleaning and polishing preparations, perfume (konkrete rentek løsninger)

https://www.unido.org/NCPC/Sector/Sector.cfm?ISICCode=2424

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 4/2003; "Substitution af overfladeaktive og bioakkumulerbare stoffer i vaskemidler".

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 29 "Udfasning af Lineære Alkylbenzen Sulfonater (LAS) i Rengøringsmidler", Miljøstyrelsen, 2002.

Anden litteratur:

Miljøprojekt nr. 691 "Kortlægning af perfluoroktanylsulfonat og lignende stoffer i forbrugerprodukter - fase 2", Miljøstyrelsen, 2002.

Miljøprojekt nr. 691 "Kortlægning af perfluroktanylsulfonat og lignende stoffer i forbrugerprodukter - fase 1, Miljøstyrelsen 2001.

Miljøprojekt nr. 615 "Environmental and Health Assessment of substances in Household detergents and cosmetic detergent products" Miljøstyrelsen, 2001.

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 3 "Ecospace Audit.- An input analysis for products", Miljøstyrelsen, 2001.

Blomsten Miljømærkning; http://www.ecolabel.dk/ og Svanen miljømærkning; http://www.ecolabel.dk for produkter: textilvaskemidler , opvaskemidler, rengøringsmidler, håndopvaskemidler, opvaskemaskinemidler, shampoo, dusch, flydende og fast sæbe samt universal- og sanitetsrengøringsmidler

D 206. Virksomheder, der fremstiller farver, lak eller lim med en produktionskapacitet på mindst 3.000 tons pr. år.

Retningslinier:

Bekendtgørelse om "Begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg" (VOC-bekendtgørelsen).

Referencer til RT:

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 5/1996: "Brancheorientering for lak- og farveindustri"

Miljøprojekt, 884; "Substitution of Cobalt Driers and Methyl Ethyl Ketoxime", Miljøstyrelsen 2004

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 45/2003; "Substitution af alkylphenolethoxylater(APEO)"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 46/2003; "Substitution af alkylphenolethoxylater (APE) i maling, træbeskyttelse, lime og fugemasser"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 7/2001; "Waterbased cleaning of mixing vessels, Cleaner Technology in the Lacquer and Paint Industry".

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 6/2001 "VOC Emissions from Manufacturing Processes. Cleaner Technology in the Lacquer and Paint Industry"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 7/2000: "Reduktion af emission fra produktion af opløsningsmiddelholdige malinger"

Anden litteratur:

Miljøprojekt nr. 662 "Vurdering af malings miljøbelastning i anvendelsesfasen", Miljøstyrelsen 2002.

Miljøprojekt nr 560 "Kortlægning og vurdering af substitutionsmuligheder for phthalater i udvalgte produkter" Miljøstyrelsen 2000.

Miljøprojekt nr.533 "Miljøvurdering af råvarer : Livscyklusvurdering og dataindsamling", Miljøstyrelsen 2002.

EU hjemmeside, der giver fokuseret information til alle brugere omfattet af EU VOC Direktiv:

http://europa.eu.int/comm/environment/air/solvents/index_en.htm

Blomsten Miljømærkning; http://www.ecolabel.dk/

D 207. Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af fluorplast, pressestøbning eller fiberarmering af hærdeplast med et forbrug af plastmateriale på mere end 100 kg pr. dag.

Retningslinier:

Branchebilag med standardvilkår under udarbejdelse.

Referencer til RT:

Projekt "Renere teknologi i plastindustrien", Plastindustrien i Danmark, 2001,
2 rapporter med undertitlerne:

  • Umættet polyester til kompositmaterialer (Del A),
    Hærdende polyurethan plast (Del B):
    http://www.plast.dk/billeder/Publikationer/HÆRDEjuli2000.pdf
  • Øvrige plastprocesser, råvarebehandling og færdiggørelsesteknikker
    (blæsestøbning, ekstrudering, rotationsstøbning, kalandrering,
    sintring af flourplast, acrylstøbning, presning af hærdeplast)

http://www.plast.dk/billeder/Publikationer/Andet-juli2000.pdf

Anden litteratur:

"Forbehandling af kompositmaterialer til genanvendelse", Plastindustrien i Danmark, 2004.
http://www.plastindustrien.dk/

"Optimering af genanvendelse af procesmaterialer", Plastindustrien i Danmark 2004.
http://www.plastindustrien.dk/


"Ecodesign, Plast og Innovation: en manual for produktudviklere og designere med interesse for plast". http://www.plast.dk/t2w_591.asp, Plastindustrien 2003.

Miljøprojekt, 875 "Halogenfri flammehæmning af pultruderede polyester profiler", Miljøstyrelsen 2003

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 28/2001 "Miljøstyring i plastindustrien", Miljøstyrelsen 2001.

Om plast:

Plast og gummi ståbi, Kåre Hastrup, Teknisk forlag A/S 1992

"PlastTeknologi", Erhvervsskolernes forlag 2000.

www.plast.dk – Plastindustrien i Danmarks hjemmeside

www.plastcenter.dk - om plast, kemi og anvendelse.

Plast og Miljø, Lars Borch Pedersen, Teknisk forlag 1999.

D 208. Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering, herunder kalandrering, eller ved termoformning med et forbrug af plastmaterialer på mere end 5 tons pr. dag. Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere end 5 tons pr. dag.

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

Projekt "Renere teknologi i plastindustrien", Plastindustrien i Danmark, 2001,
2 rapporter med undertitlerne:

Anden litteratur:

"Optimering af genanvendelse af procesmaterialer", Plastindustrien i Danmark 2004.
http://www.plastindustrien.dk/


Environmental Project No. 744, "Evaluation of Plasticisers for PVC for Medical Devices", Miljøstyrelsen 2003.

"Ecodesign, Plast og Innovation: en manual for produktudviklere og designere med interesse for plast". http://www.plast.dk/t2w_591.asp, Plastindustrien 2003.

Miljøprojekt nr. 739 "Substitution af phthalatblødgjort PVC-vandmadras hos Akva Waterbeds", Miljøstyrelsen 2002.

Miljøprojekt nr. 630 "Etablering af regeneringsanlæg til plastaffald hos LEGO System A/S", Miljøstyrelsen 2001.

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 28/2001 "Miljøstyring i plastindustrien", Miljøstyrelsen 2001.

Miljøprojekt nr. 590 "Environmental and Health Assessment of Alternatives to Phthalates and to flexible PVC, Miljøstyrelsen 2001.

Miljøprojekt nr. 560 "Kortlægning og vurdering af substitutionsmuligheder for phthalater i udvalgte produkter", Miljøstyrelsen 2000.

Om plast:

Plast og gummi ståbi, Kåre Hastrup, Teknisk forlag A/S 1992

"PlastTeknologi", Erhvervsskolernes forlag 2000.

www.plast.dk – Plastindustrien i Danmark hjemmeside

www.plastcenter.dk - om plast, kemi og anvendelse.

Plast og Miljø, Lars Borch Pedersen, Teknisk forlag 1999.

D 209. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af plast, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra virksomheder, der er omfattet af J 104

Retningslinier:

Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen).

Referencer til RT:

EU BREF "Overfladebehandling med opløsningsmidler", under udarbejdelse,

Miljøprojekt nr. 529: "Reduktion af emissionen af VOC", Miljøstyrelsen, 2000.

EU hjemmeside, der giver fokuseret information til alle brugere omfattet af EUs VOC Direktiv: (~ VOC bekendtgørelsen)

http://europa.eu.int/comm/environment/air/solvents/index_en.htm

Anden litteratur:

"PlastTeknologi", Erhvervsskolernes forlag 2000.

E 201. Papirfabrikker og papfabrikker med en produktionskapacitet på mindre end 20 tons/dag. (i)

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF " Pulp- og papirindustrien", 2001, Kap 4.3 og 4.4 (mekanisk pulp og kemi-mekanisk pulp processer), Kap 5.3 og 5.4 (brugt papir).

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 68/1996: "Øget genbrug af vand i papirindustrien", Miljøstyrelsen 1996

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 62/1993 : "Kombinerede energi- og vandbesparelser på Dalum Papirfabrik", Miljøstyrelsen 1993

Anden litteratur:

Miljøprojekt nr. 294 "Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb", Miljøstyrelsen 1995

Miljøprojekt nr. 257 "Produktion og miljøforhold i papirindustrien", Miljøstyrelsen 1994

E 202. Virksomheder, der foretager trykimprægnering af træ.

Retningslinier:

Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen).

Referencer til RT:

Miljøprojekt nr. 529 "Reduktion af emissionen af VOC", Miljøstyrelsen, 2000.

Miljøprojekt nr. 561 "Brancheanalyse af miljømæssige forhold i træ- og møbelindustrien", Miljøstyrelsen 2000; bl.a afsnit 6.4.2.

Anden litteratur:

EU hjemmeside, der giver fokuseret information til alle brugere omfattet af EU VOC Direktiv:

http://europa.eu.int/comm/environment/air/solvents/index_en.htm

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 38/ 2002 "Håndtering af imprægneret træaffald", Miljøstyrelsen 2002.

Viden om træ; Teknologisk Institut

www.teknologisk.dk (søg under "viden om bygge og anlæg")

Træ er miljø; www.trae.dk;

www.linotech.se (forskning i brug af linolie)

BATNEEC Guidance Note for Wood Treatment and Preservation (LC25), Irish EPA 1997

http://www.epa.ie (søg under licensing og herefter under IPPC (BATNEEC Guidance documents)

Pollution Prevention and Abatement Handbook; "Wood Preserving", World Bank 1998

http://lnweb18.worldbank.org/
essd/envext.nsf/51ByDocName/
PollutionPreventionandAbatementHandbookIndustrySectorGuidelines

Miljøprojekt nr. 515 "Dokumentation af konstruktiv træbeskyttelse", Miljøstyrelsen 2000.

Miljønyt nr. 56 "Håndbog om trykimprægneret træ og mulige alternativer", Miljøstyrelsen 2000.

E 203. Rotations-, off-set-, serigrafiske trykkerier, bogtrykkerier samt trykkerier på papirvarefabrikker, kartonnagefabrikker og plastfabrikker, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler er på mindst 6 kg pr. time. Bortset fra anlæg der er omfattet af J 104

Retningslinier:

Miljøstyrelsens vejledning nr. 11/1992: "Tilsyn med de ydre miljøforhold i den grafiske branche"

Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen)

Referencer til RT:

EU BREF "Overfladebehandling med opløsningsmidler", under udarbejdelse

Miljøprojekt nr. 730 "Miljøoptimering af afvaskning ved tryk med vandfortynbar flexotrykfarve", Miljøstyrelsen 2002

Miljøprojekt, 525; Genvinding af afvaskningsmidler i den grafiske branche, Miljøstyrelsen 2000

Intergraf/EGF "Printing and the environment" Guidance on Best Available Techniques (BAT) in Printing Industries, Intergraf/EGF

www.miljonet.org, Grafisk Arbejdsgiverforening 1999

Nordisk Ministerråd "Bedste tilgængelige teknikker (BAT) i den grafiske industri" TemaNord 1998:592, 1998

http://www.norden.org/pub/miljo/miljo/sk/TN98_592.asp

Arbejdsrapport nr. 12, 1999 "Vandfri offset i dansk grafisk industri", Miljøstyrelsen 1999

Miljøprojekt nr. 508: "Anvendelse af vandfortyndbare farver til serigrafisk tryk", Miljøstyrelsen 1999

Miljøprojekt nr. 439: "Vurdering af UV-hærdende trykfarver og -lakker i et miljøperspektiv", Miljøstyrelsen 1998

Miljøprojekt nr. 381: "Miljøoptimering af rammevask ved serigrafi", Miljøstyrelsen, 1998

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 60/1997: "Minimering af kemikalie- og vandudladninger fra fotoprocesser i grafiske virksomheder", Miljøstyrelsen

1997

Miljøprojekt nr. 339: "VOC-reduktion i grafisk industri", Miljøstyrelsen 1996

Grafisk Arbejdsgiverforening, "Grafisk Arbejdsgiverforening- brancheenergianalyse", Odense, 1994. Fås gennem Forskningscenter Risø, Afdelingen for Informationsservice

http://www.risoe.dk/risoedk/Bibliotek/index.htm

Anden litteratur:

Miljønet

Miljønet er et websted med mange oplysninger om de miljøpåvirkninger, der optræder, når en tryksag bliver til. MiljøNet omhandler kun trykmetoden ark-offset som f.eks. anvendes til fremstilling af brochurer, fagblade, plakater, bøger og kartonnage. Udarbejdet af Grafisk Arbejdsgiverforening i samarbejde med Miljøstyrelsen www.miljonet.org.

http://www.miljonet.org/page.dsp?page=322

Mærk Miljøet; Kemikalier i Tryksager: http://ecolabel.medietimen.dk/index.php?article=744

EU hjemmeside, der giver fokuseret information til alle brugere omfattet af EU VOC Direktiv:

http://europa.eu.int/comm/environment/air/solvents/index_en.htm

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 25/2002 Målrettet papirstyringsværktøj til avistrykkerier.

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 10/2001 "Miljøledelse i grafiske branche"

Miljøprojekt, 550 "Målrettede værktøjer - Guide til miljøledelse i grafiske virksomheder" : Miljøstyring - Branchepakke for grafisk branche, Miljøstyrelsen 2000

Miljøprojekt, 549 "Kom i gang - et værktøj" : Miljøstyring - Branchepakke for grafisk branche, Miljøstyrelsen 2000

Miljøprojekt, 548 "Nøgletalsprojekt" : Miljøstyring - Branchepakke for grafisk branche, Miljøstyrelsen 2000

Miljøprojekt nr. 284: "Indsatsområder for renere teknologi i

den grafiske branche"(spildevandsvurdering), Miljøstyrelsen 1995

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 21/1994: "Karakterisering af vegetabilske olier som afvaskere", Miljøstyrelsen 1994

Pollution Prevention and Abatement Handbook, • "Printing", 1998

http://wbln0018.worldbank.org/essd/essd.nsf/GlobalView/PPAH/$File/

Svanen miljømærkning. Miljømærkesekretariatet. http://www.ecolabel.dk/

E 204. Savværker med kapacitet for produktion af råtræ på mindst 50.000 kubikmeter fast masse pr. år af nåletræ eller på mindst 10.000 kubikmeter fast masse af løvtræ pr. år eller med en samlet kapacitet for produktion på mindst 50.000 kubikmeter fast masse af nåle- og løvtræ pr. år. Virksomheder der fremstiller finerplader eller fiberplader.

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

Miljøprojekt nr. 561: "Brancheanalyse af miljømæssige forhold i træ-og møbelindustrien", Miljøstyrelsen 2000

Træets Arbejdsgiverforening hjemmeside "Sparet er Tjent" med praktiske eksempler

www.reneprodukter.dk

BATNEEC Guidance Document: "Board Manufacture" (LC11), Irish EPA 1996 www.epa.ie (Vælg licensing, IPPC opg BATNEEC Guidance Documents) (spånplader m.v.)

Miljøprojekt nr. 444: "Renere teknologi og miljøledelse i træ- og møbelbranchen", Miljøstyrelsen 1999

Miljøprojekt nr. 98: "Renere Teknologi i træ- og møbelbranchen", Miljøstyrelsen 1998

Anden litteratur:

"Viden om træ" hjemmeside; Teknologisk Institut. http://www.teknologisk.dk/byggeri/6440

Træ er miljø hjemmeside; www.trae.dk;

Miljøstyring i Bygge- og Anlægssektoren. Vejledning for vinduesproducenter. "Kom i gang med miljøstyring". Projektgruppen for projektet "Miljøstyring i Bygge- og Anlægssektoren" som blandt andet omfatter Vinduesproducenterne Samarbejdsorganisation, 1999

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 24/1995: "Spredning af renere teknologi i træ- og møbelindustrien", Miljøstyrelsen 1995

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 9/1994: "Miljøinformation om byggevarer", Miljøstyrelsen 1994

Brancheenergianalyse for træindustrien, dk-Teknik 1993. Fås gennem Forskningscenter Risø, Afdelingen for Informationsservice

http://www.risoe.dk/risoedk/Bibliotek/index.htm

E 205. Gummivarefabrikker med en produktionskapacitet på mindst 1.000 tons pr. år.

Retningslinier:

Evt. Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen).

Referencer til RT:

US EPA; Profile of the Rubber and Plastic Industry (1995),
http://www.epa.gov/compliance/resources/publications
/assistance/sectors/notebooks/rubber.html. Konkret afsnit: Exhibit 16, 21 (description of the processes); Ren Tek: Section 2, Chapter V, side 69 –75: Find Sektion 2 på:

http://www.epa.gov/compliance/resources/publications
/assistance/sectors/notebooks/rubplasnp2.pdf

UNIDO "Manufacture of other rubber products" (Renere Teknologi i en gummi bælte produktion), 1997

https://www.unido.org/NCPC/Sector/Sector.cfm?ISICCode=2519

Anden litteratur:

Ingen

E 206. Virksomheder der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en behandlingskapacitet på mindre end eller lig med 10 tons pr. dag. Virksomheder, der foretager anden form for tekstil vådbehandling, dog undtaget vaskerier.

Retningslinier:

Ingen

Referencer til RT:

EU BREF "Tekstilindustrien", 2003.

"Brancheorientering for tekstilindustrien"

Miljøprojekt nr. 502 (1999); Renere teknologi i tekstil- og beklædningsindustrien

Miljøprojekt nr. 383: Miljøpåvirkning ved farvning og trykning af tekstiler, Miljøstyrelsen 1998

TemaNord nr. 1995:568: "BAT tekstil-vådebehandling", Nordisk Ministerråd 1995 (3)

Anden litteratur:

Miljøprojekt, 681 "Miljø-, etik og arbejdsmiljøkrav i tekstilproduktkæden: En udredning om erfaringer, strategier og handlemuligheder", Miljøstyrelsen 2002

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 25/2001; Membranfiltrering af afsletningsvand i textilindustrien : Laboratorieforsøg. Pilotskalaforsøg. Fuldskalaanlæg.

Miljøprojekt 534 "Kemikalier i tekstiler". Miljøstyrelsen 2000.

Miljøprojekt nr. 374: Genbrug af processpildevand fra reaktiv farvning af bomuld, Miljøstyrelsen 1998

Pjece fra Miljøstyrelsen 1998: Miljørigtig reaktiv farvning af bomuld i batch - Erfaringer, forslag og inspiration

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 95/1997: Kemikalie-, energi- og vandgenbrug i tekstilindustrien

Miljøprojekt nr. 369 "Environmental assessment of Textiles, Miljøstyrelsen 1997"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 105/1997 "Logbog for bomuldsråvarer",

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 60/1995: "Udvikling og dokumentation af kemikaliebesparende recept til skyl efter reaktivfarvning", Miljøstyrelsen 1995

DTI Beklædning og textilinstituttet: "Brancheenergianalyse- tekstil- og beklædningsindustrien", Herning, 1995. Fås gennem Forskningscenter Risø, Afdelingen for Informationsservice

http://www.risoe.dk/risoedk/Bibliotek/index.htm

E 207 Foderstofvirksomheder med en kapacitet på mindst 6 tons pr. time. Grønttørring og grøntpilleproduktion. Trætørring og træpilleproduktion

Retningslinier:

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/1991: "Retningslinier for grovvarebranchen"

Luftvejledningen nr. 2/2001, afsnit 3.2.5.7.2 om vådt støv

Vedr. gødningsopbevaring: Risikobekendtgørelsen

Branchebilag med standardvilkår under udarbejdelse.

Referencer til RT:

Landbrugsrådet, "Brancheenergianalyse for korn/foderstof-, og grønttørringsindustrien - Delrapporter A: Foderstoffabrikker; B: Korn- og såsædsfabrikker; C: Grønttørringsfabrikker", København, 1995. Fås gennem Forskningscenter Risø, Afdelingen for Informationsservice

http://www.risoe.dk/risoedk/Bibliotek/index.htm

Anden litteratur:

Miljøstyring i den agroindustrielle sektor, model for grønttørringsbranchen. Landbrugsrådet, 1998. Fås hos KI-Sam, Axelborg Torv 3, 1609 København V, 33 14 56 72.

The Major Accident Hazards Bureau (MAHB)

http://mahbsrv.jrc.it/Home.html

European Fertlizer Manuacfacturing Association
http://www.efma.org/Publications/index.asp: fx.

- Handbook for the Safe Storage of Ammonium Nitrate Based Fertilizers (1992)

- Guidance for Safe Handling and Utilization of Non-conforming Fertilizers and Related Materials for Fertilizer Producers (2003)

International Fertilizer Association: http://www.fertilizer.org/ifa/

E 208 Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. Dog undtaget margarinefabrikker

Retningslinier:

Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen).

Referencer til RT:

EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"

Anden litteratur:

Ingen

E 209. Sprit- og gærfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"

EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", Kap 4.1 og 4.2 samt 5.1 og 5.2, 2004

Anden litteratur:

Ingen

E 210 Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk", incl. lugtbegrænsning og spildevandsbehandling.

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 39/1997: "Forsøg med roerrensning på en stationær rensestation"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 40/1997: "Undersøgelser af 3 optageprincippers indflydelse på den efterfølgende rensning af sukkerroer"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 41/1997: "Anvendelse af fluid (luft eller vand) til rensning af sukkerroer"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 46/1997: "Undersøgelser af roeoptagning og- rensning i Armer Salmon og en TIM roeoptager"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 12/1994: "Renere teknologi i sukkerindustrien"

Anden litteratur:

BATNEEC Guidance Document "Manufacture of Sugar", (LC18) Irish EPA 1996

www.epa.ie: Søg under licensing, IPPC og BAT NEEC Guidance Documents

HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP in food industry 1996

http://www.helcom.fi/recommendations/rec17_10.html

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 38/1997: " Effekter af jord, grønt og vaskevand i oparbejdning af sukkerroer til sukker"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 42/1997: "Undersøgelser af sammenhæng mellem roesorter og jordvedhæng"

E 211. Bryggerier, mineralvandsfabrikker og maltfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mellem 50 og 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk".

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 13/2000; Cross-flow filtration of Fruit Juice

Miljøprojekt nr. 267: "Renere teknologi i malteri-, bryggeri-

og mineralvandsindustri", Miljøstyrelsen 1994

Anden litteratur:

Ingen

E 212 Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mellem 20 og 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"

Anden litteratur:

Cerealia Bakeries "When a hole matters - the story of the hole in the bread for French hotdog" Paper presented at the 4th International Conference on: Life Cycle Assessment in the Agri-Food Sector, October 6th - 8th, 2003.

http://www.lcafood.dk/lca_conf/

Institute for Energy and Environmental Research Heidelberg (IFEU) "Life Cycle Analysis of bread production - a comparison of eight different options" Paper presented at the 4th International Conference on: Life Cycle Assessment in the Agri-Food Sector, October 6th - 8th, 2003.

http://www.lcafood.dk/lca_conf/

Fødevaredirektoratet "Livscyklusvurdering af fødevarer - miljø fra jord til bord", Fødevaredirektoratet 2001.

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forside.htm (brug "avanceret søgning" funktionen)

http://www.lcafood.dk/.

E 213 Kartoffelmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 13/2000; Cross-flow filtration of Fruit Juice

Etablering og demonstration af ny proceslinie på Andelskartoffelmelfabrikken Midtjylland i Brande, rapport primo 1998. Miljøstyrelsen*

Anden litteratur:

Ingen

E 214 Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"

Anden litteratur:

Nordisk Ministerråd: "Alternatives to Methyl Bromide IPM (integrated Pest Management) in Flour Mills; Comparison of a Norwegian and Danish Mill", TemaNord 2000:510, 2000

http://www.norden.org/pub/miljo/miljo/sk/TN00_510.asp

E 215. Virksomheder, der foretager vacuum- og dypimprægnering af træ eller overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time. Bortset fra virksomheder der er omfattet af J 104.

Retningslinier:

Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen).

Referencer til RT:

Miljøprojekt 561: Brancheanalyse af miljømæssige forhold i træ-og møbelindustrien, Miljøstyrelsen 2000

Miljøprojekt 838 "Imprægnering af træ til træskibe", Miljøstyrelsen 2003

Håndbog om trykimprægneret træ og mulige alternativer, Miljønyt Nr. 56, Miljøstyrelsen, 2000

Anden litteratur:

Miljøprojekt nr. 838 "Anti-pæleorm", Miljøstyrelsen 2003.

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 46/2003 "Substitution af alkylphenolethoxylater (APE) i maling, træbeskyttelse, lime og fugemasser", Miljøstyrelsen 2003.

EU hjemmeside, der giver fokuseret information til alle brugere omfattet af EU VOC Direktiv:

http://europa.eu.int/comm/environment/air/solvents/index_en.htm

Miljøstyrelsen "Håndbog til hjælp ved sortering af imprægneret træ", Miljøstyrelsen 2002.

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 38/ 2002 "Håndtering af imprægneret træaffald", Miljøstyrelsen 2002.

Miljøprojekt nr. 515 "Dokumentation af konstruktiv træbeskyttelse", Miljøstyrelsen 2000.

Træ er miljø; www.trae.dk;

www.linotech.se

Viden om træ 7/2002, Teknologisk Institut.

www.teknologisk.dk (søg under "viden om bygge og anlæg")

BATNEEC Guidance Note for Wood Treatment and Preservation (LC25), Irish EPA 1997 www.epa.ie. Søg under "licensing, IPPC og BATNEEC Guidance Notes

Pollution Prevention and Abatement Handbook "Wood Preserving", World Bank 1998

http://wbln0018.worldbank.org/essd/essd.nsf/GlobalView/PPAH/$File/85_wood.pdf

F 201 Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtet fjerkræ på mellem 17 og 50 tons pr. dag.

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Slagterier og animalske biprodukter", 2005.

Nordisk Minister råd: BAT-rapport: Bedste tilgængelige teknikker (BAT) i nordiske slagterier, TemaNord 2001:552

http://www.norden.org/pub/miljo/miljo/sk/TN01_552.asp

Miljøprojekt, 573 "Renere teknologi på fjerkræslagterier" , Miljøstyrelsen 2000

Miljøprojekt, 574 "Idé-katalog til renere teknologier på fjerkræslagterier", Miljøstyrelsen 2000

Slagteriernes Forskningsinstitut, "Brancheenergianalyse for Slagteribranchen- hovedrapport", Roskilde, 1994. Fås gennem Forskningscenter Risø, Afdelingen for Informationsservice

http://www.risoe.dk/risoedk/Bibliotek/index.htm

Anden litteratur:

Miljøstyring i den Agroindustrielle sektor. Fjerkræslagteriet. Det danske Fjerkræraad 1998

http://www.danskfjerkrae.dk/

Fødevaredirektoratet "Livscyklusvurdering af fødevarer - miljø fra jord til bord", Fødevaredirektoratet 2001.

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forside.htm (brug "avanceret søgning" funktionen)

http://www.lcafood.dk/.

F 202. Fiskemelsfabrikker og kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter), herunder benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker, med en behandlingskapacitet på mindre end eller lig med 10 tons/dag

Retningslinier:

Bekendtgørelse om bortskaffelse og forarbejdning af animalske biprodukter.

Referencer til RT:

EU BREF "Slagterier og animalske biprodukter", 2005.

Anden litteratur:

Miljøprojekt nr. 397 "Organiske restprodukter i industrien, del 1: Opgørelse af mængder og anvendelse", Miljøstyrelsen 1998

F 203. Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mindre end eller lig med 12 tons pr. dag.

Retningslinier:

Ingen

Referencer til RT:

EU BREF "Garverier", 2003.

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 36/1994: "Unhairing of Hides by means of Enzymes as a Cleaner Technology"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 28/1990: "Miljøvenlig afhåring ved hjælp af mælkesyre eller beslægtede organiske kemikalier (hovedrapport og bilagsrapport)"

Anden litteratur:

Ingen

F 204. Virksomheder for fremstilling af ost og tørmælk, når den modtagne mængde af mælkebaserede råvarer er mellem 100 og 200 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis.

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"

Nordisk Ministerråd: "Best available techniques (BAT) for the Nordic dairy industry" (TemaNord 2001:586)

http://www.norden.org/pub/miljo/miljo/sk/TN01_586.asp

Nordisk Ministerråd 2003: "Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mejerier", ANP 2003:719, Kortversion af hovedrapporten.

http://www.norden.org/pub/miljo/miljo/sk/ANP2003719dk.pdf

Danske Mejeriers Fællesorganisation, "Brancheenergianalyse for mejeriindustrien, iskremindustrien og margarineindustrien", Århus, 1994. Fås gennem Forskningscenter Risø, Afdelingen for Informationsservice

http://www.risoe.dk/risoedk/Bibliotek/index.htm

Miljøprojekt nr. 167: "Renere teknologi i mejeribranchen", Miljøstyrelsen 1991

Anden litteratur:

Miljøprojekt, 675 "HFC-frie mælkekøleanlæg. Et feasibility studie af mulighederne for HFC-frie mælkekøleanlæg", Miljøstyrelsen 2002

Fødevaredirektoratet "Livscyklusvurdering af fødevarer - miljø fra jord til bord", Fødevaredirektoratet 2001.

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forside.htm (brug "avanceret søgning" funktionen)

http://www.lcafood.dk/.

Miljøstyring i Mejerivirksomheder - håndbøger, Mejeriforeningen 1998

F 205. Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mellem 10 og 75 tons pr. dag.

Retningslinier:

"Brancheorientering for fiskeindustrien",

Referencer til RT:

EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"

Industry Sector Guide for Cleaner Production Assessment "Cleaner Production Assessment in Fish Processing", UNEP 2000.

http://www.unep.org/

Nordisk Ministerråd "BAT Best Available Technology i fiskeindustrien", TemaNord nr. 1997:580

Miljøprojekt nr. 317 "Oversigt over renere teknologi i fiskeindustrien", Miljøstyrelsen 1996

Anden litteratur:

Fødevaredirektoratet "Livscyklusvurdering af fødevarer - miljø fra jord til bord", Fødevaredirektoratet 2001.

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forside.htm (brug "avanceret søgning" funktionen)

http://www.lcafood.dk/.

Energistyrelsens Journal nr.: 731327/00-0148 "Rengøring i nærings- og nydelsesmiddelindustrien - Kortlægning af energiforbrug og besparelsespotentiale", Energistyrelsen 2002.

http://www.ens.dk/

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 18 "Livscyklus-screening af renseteknologier for fiskeindustrien", Miljøstyrelsen 2000.

Miljøprojekt nr. 397 "Organiske restprodukter i industrien, del 1: Opgørelse af mængder og anvendelse", Miljøstyrelsen 1998

HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP in food industry , 1996

http://www.helcom.fi/recommendations/rec17_10.html

F 206. Virksomheder, der foretager tørring eller formaling af østers- eller muslingeskaller.

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

Ingen referencer.

Anden litteratur:

Ingen

F 207. Anlæg til fremstilling af foder til pelsdyravl.

Retningslinier:

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/1991: "Retningslinier for grovvarebranchen" Miljøstyrelsen 1991, kap 5

Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen). (forarbejdning af tørre restprodukter til dyrefoder, oprensning af fedt m.v.)

Referencer til RT:

EU BREF "Slagterier og animalske biprodukter", 2003, (udvalgte kap vedr. generel forureningsbegrænsning, luft og lugt begrænsning, spildevandsbehandling)

Anden litteratur:

Ingen

G 201. Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW.

Retningslinier:

Bilag 5 til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, afsnit 2

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid fra gasmotorer og gasturbiner

Referencer til RT:

Ingen

Anden litteratur:

Miljøprojekt nr. 649 "Måling af dioxinemissionen fra udvalgte sekundære kilder", Miljøstyrelsen 2001

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 6/1997 "Miljøstyring i en kommunal forsyningsvirksomhed"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 2/1996 "Håndbog i miljøstyring for kraftværker"

G 202. Kraftproducerende anlæg og varmeproducerende anlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW og 5MW.

Retningslinier:

Bilag 5 til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, afsnit 3

Referencer til RT:

Ingen

Anden litteratur:

"Renewable Energy - Danish Solutions", Energistyrelsen 2003

http://www.ens.dk/

"Træpillehåndbogen", Energistyrelsen og dk-TEKNIK 2002. http://www.ens.dk/

Miljøprojekt nr. 649 "Måling af dioxinemissionen fra udvalgte sekundære kilder", Miljøstyrelsen 2001.

"Danish Bioenergy Solutions: reliable and efficient", Energistyrelsen 2000.

http://www.ens.dk/

"Halm til energiformål: Teknik - Miljø - Økonomi", Energistyrelsen, 1998.

http://www.ens.dk/

Miljøprojekt nr. 358: "Fyring med biomassebaserede restprodukter", Miljøstyrelsen 1997

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 2/1996: "Håndbog i miljøstyring for kraftværker"

H 201. Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg mv.

Retningslinier:

Bilag 5 til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, afsnit 4

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2/2005 "Støj fra motorsportsbaner"

Referencer til RT:

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 47/2003 "Motor Racing Vehicles - Measurement Methods : Development of Noise Emission Measurement Methods for Motor Racing Vehicles".

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 42/2003 "Støjemission fra motocrossmaskiner, Lunderbjerg Motocross Klub".

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 41/2003 "Støjemission fra motorsportskøretøjer, asfaltbane"

Anden litteratur:

Ingen

I 201. Saltvandsdambrug - bortset fra fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet.

Retningslinier:

Bekendtgørelse om saltvandsbaseret fiskeopdræt (Havbrugsbekendtgørelsen)

Referencer til RT:

Beste tilgjengelige teknikker for fiskeoppdrett i Norden, TemaNord 2005:528. www.norden.org/pub/sk/
showpub.asp?pubnr=2005:528

HELCOM "Fish farming" Recommendation 25/4. Helcom 2004

http://www.helcom.fi/
recommendations/reclist.html

Danmarks Fiskeriundersøgelsers serie af faglige rapporter. www.dfu.dk : (søg efter flere referencer for havbrug eller dambrug under publikationer); fx

Anden litteratur:

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 8/2001 "undersøgelse af forekomst af antibiotika og kobber i forbindelse med marin akvakultur i tre amter"

Rapport vedrørende udvikling af en mærkningsmodel for økologisk akvakulturproduktion, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Strukturdirektoratet, marts 1999

http://www.dfu.min.dk/aqua/litteratur/maerkn.pdf

Perspektivplan for akvakultur i Danmark, Danmarks Fiskeriundersøgelser 1997

http://www.dfu.min.dk/dk/publication/
files/19122003$Akvakultur perspektivplan.pdf

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 40/1994 " På vej mod det forureningsfri dambrug"

I 202. Ferskvandsdambrug og andre fiskeproduktionsanlæg - bortset fra fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet.

Retningslinier:

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om modeldambrug

Bekendtgørelse om modeldambrug

Bekendtgørelse om ferskvandsdambrug

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3/1998: "Godkendelse af ferskvandsdambrug"

Referencer til RT:

Beste tilgjengelige teknikker for fiskeoppdrett i Norden, TemaNord 2005:528.
www.norden.org/pub/sk/showpub.asp?pubnr=2005:528

HELCOM "Fish farming" Recommendation 25/4. Helcom 2004

http://www.helcom.fi/recommendations/reclist.html

Danmarks Miljøundersøgelser, nr. 183 2003. Modeldambrug, specifikationer og godkendelseskrav. Rapport fra faglig arbejdsgruppe.

http://www2.dmu.dk/ 1_viden/ 2_Publikationer/
3_arbrapporter/ rapporter/ AR183.pdf

Danmarks Fiskeriundersøgelsers serie af faglige rapporter. www.dfu.dk : (søg efter flere ref. for havbrug eller dambrug under publikationer); fx

Aalborg Universitet, rapport nr. 1, 2000. Optimering af slutrensning på jorddambrug.

DFU-rapport nr. 52/1998: "Redegørelse vedrørende det tekniske grundlag for miljøgodkendelse af dambrug", Danmarks Fiskeriundersøgelser 1998

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 71/1997 "Renseforanstaltninger på dambrug"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 40/1994 " På vej mod det forureningsfri dambrug - Et forsøg med 100% recirkulering i fiskeopdræt"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 64/1994: "Fiskefoder med lavt fosforindhold"

Anden litteratur:

Danmarks Miljøundersøgelser, nr. 434, 2003. "Forsøgsprojekt Døstrup Dambrug. Resultater og konklusioner". Faglig rapport fra DMU.

Danmarks Miljøundersøgelser, nr. 260, 1998. "Afløbskontrol af dambrug". Faglig rapport fra DMU.

Rapport vedrørende udvikling af en mærkningsmodel for økologisk akvakulturproduktion, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Strukturdirektoratet, marts 1999

http://www.dfu.min.dk/aqua/litteratur/maerkn.pdf

Perspektivplan for akvakultur i Danmark, Danmarks Fiskeriundersøgelser 1997

http://www.dfu.min.dk/dk/publication/
files/19122003$Akvakultur perspektivplan.pdf

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 31/1993: "Styringsværktøj til minimering af forurening fra dambrug gennem optimering af driftsparametre".

J 201. Virksomheder, der er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, og som ikke i forvejen er omfattet af et punkt på denne liste.

Retningslinier:

Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer,

Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, At-vejledning

United Nations, Helsinki 17 March 1992: Convention on the transboundary effects of industrial accidents.

http://www.unece.org/env/teia/text.htm

Referencer til RT:

Ingen referencer

Anden litteratur:

Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 112, 1989: "Kvantitative og kvalitative kriterier for risikoaccept"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 11, 1995: "Risikogrænseværdier"

EU's kontor for Seveso direktivet: The Major Accident Hazards Bureau (MAHB)

http://mahbsrv.jrc.it/Home.html. Her findes bl.a. (se under "Guidance")

  • Safety Management System Guidance - Seveso II
  • Safety Report Guidance - Seveso II
  • Land Use Planning Guidance
  • Guidance on Inspections

J 202. Krematorieanlæg.

Retningslinier:

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2/1993: "Begrænsning af forurening fra forbrændingsanlæg", del III p. 52 ff krematorieanlæg,

Branchebilag med standardvilkår under udarbejdelse.

Referencer til RT:

Udkast til Branschfaktablad för krematorieverksamhet - Naturvårdsverket Sverige 2004 www.naturvårdsverket.se, søg på "branschfakta"

http://www.naturvardsverket.se/
index.php3?main=/dokument/
omverket/remisser/remisdok/
krematorie/krematorie.htm

Anden litteratur:

OSPAR: Mercury emissions from crematoria and their control in the OSPAR Convention Area (179/2003);
www.ospar.org ; Søg under "Publications"

Miljøprojekt nr. 649 "Måling af dioxinemissionen fra udvalgte sekundære kilder", Miljøstyrelsen 2001.

J 203. Udendørs skydebaner.

Retningslinier:

Bekendtgørelse om støjregulering af forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 8/1997: "Beregning af støjkonsekvensområder omkring forsvarets øvelsesområder"

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1/1995: "Skydebaner"

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2/1995: "Beregning og måling af støj fra skydebaner"

Referencer til RT:

Ingen referencer

Anden litteratur:

"Støjen fra haglgeværer er sænket de seneste 10 år". Projektartikel, Ny viden fra Miljøstyrelsen nr. 3/1999

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 21/1999 "Støj fra tunge våben og håndvåben på øvelsesområder"

Brev fra Miljøstyrelsen til alle kommuner af 3. juni 1998 om opgørelse af aktivitet, rammegodkendelse, nye støjdata (*)

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr.77/1997: "Støj fra skydebaner, emissionskatalog for haglpatroner- hovedrapport"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr.78/1997: "Støj fra skydebaner, emissionskatalog for haglpatroner- bilagsrapport"

J 204. Forlystelsesparker

Retningslinier:

Tillæg til Støjvejledning (for forlystelsesparker) under udarbejdelse

Referencer til RT:

Ingen referencer

Anden litteratur:

Ingen

K 201. Anlæg der nyttiggør farligt affald efter en af metoderne R1, R5, R6, R8eller R9, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, med en kapacitet på mindre eller lig med 10 tons pr. dag.

Retningslinier:

Bekendtgørelse om forbrænding af affald.

Referencer til RT:

EU BREF "Affaldsbehandling", 2005

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 40/2003 Bilagsrapport til "Tungmetaller i affald" : - guide og idékatalog til sortering af tungmetalholdigt affald

Anden litteratur:

EEA Technical Report No. 38 "Dangerous Substances in Waste", European Environment Agency 2000.
http://www.eea.eu.int/

Notat "Hvad sker der, når affald dømmes farligt", elektronisk publikation på
http://www.dakofa.dk/, Dakofa 2002.

K 202. Anlæg der nyttiggør farligt affald efter en af metoderne R2, R3, R4, R7, R10 eller R11, som nævnt i bilag 6 B til affaldsbekendtgørelsen.

Retningslinier:

Vejledning nr. 2 2001, Luftvejledningen, kap 7 om indretning af tanke og siloer.

Referencer til RT:

EU BREF "Affaldsbehandling", 2005

EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", 2005

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 40/2003 Bilagsrapport til "Tungmetaller i affald" : - guide og idékatalog til sortering af tungmetalholdigt affald

Anden litteratur:

EEA Technical Report No. 38 "Dangerous Substances in Waste", European Environment Agency 2000.
http://www.eea.eu.int/

Notat "Hvad sker der, når affald dømmes farligt", elektronisk publikation på
www.dakofa.dk, Dakofa 2002.

K 203. Anlæg for oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald, jf. punkterne R 12 og R 13 i Bilag 6B og D 14 og D 15 i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse, bortset fra de under punkterne K 209, K 210 og K 211 nævnte anlæg.

Retningslinier:

Bilag 5 til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, afsnit 6

Elskrotbekendtgørelsen.

Referencer til RT:

EU BREF "Affaldsbehandling", 2005

Anden litteratur:

EEA Technical Report No. 38 "Dangerous Substances in Waste", European Environment Agency 2000.
http://www.eea.eu.int/

K 204. Anlæg til biologisk eller fysisk-kemisk behandling som defineret i pkt. D 8 og D9 i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen af ikke-farligt affald med en kapacitet på mindre end eller lig med 50 tons affald pr. dag.

Retningslinier:

Ingen

Referencer til RT:

EU BREF "Affaldsbehandling", 2005

Anden litteratur:

Ingen

K 205. Anlæg til anden behandling end biologisk eller fysisk-kemisk behandling af ikke-farligt affald, jvf. punkterne D1-D7 og D 10-D 13 i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Affaldsbehandling", 2005

Anden litteratur:

Ingen litteratur

K 206. Anlæg der nyttiggør ikke - farligt affald efter en af metoderne R1-R11, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, bortset fra de under K 209 – K 215 nævnte anlæg.

Retningslinier:

Ingen

Referencer til RT:

EU BREF "Affaldsbehandling", 2005

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6/1995: "Brancheorientering for Jern- og metalgenindvindingsvirksomheder"

Anden litteratur:

Miljøprojekt nr. 798 "Muligheder for genanvendelse af EPS", Miljøstyrelsen, 2003.

Miljøprojekt nr. 731 "Genanvendelseseffektivitetet af hvidblik- og stålemballager", Miljøstyrelsen 2002.

K 207. Deponeringsanlæg for affald, som modtager mindre end eller lig med 10 tons affald pr. dag og som har en samlet kapacitet på mindre end eller lig med 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald.

Retningslinier:

Bekendtgørelse om deponeringsanlæg

Bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/ 2002: "Udarbejdelse af overgangsplaner for bestående deponeringsanlæg"

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997: "Affaldsdeponering"

Referencer til RT

EU BREF "Affaldsbehandling", 2005

Dansk Ingeniørforenings anvisning for membraner til lossepladser, DS INF 466

Anden litteratur:

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 11/2002: "Etablering af praktisk anvendelige procedurer for accept af affald på deponeringsanlæg - fase 1", Miljøstyrelsen 2002.

RVF 02:04 "Emissioner över deponier - Etapp 1, Literaturstudie", RVF Utveckling, 2002.
http://www.rvf.se/startsidan.html

RVF 02:15 "Emissioner av metan, lustgas, och ammoniak vid lagring av avvattnat rötslam. Karakterisering av lakvatten från lager med avvattnat färskt röttslam", RVF Utveckling, 2002.
http://www.rvf.se/startsidan.html

Miljøprojekt 648 "Metode til risikovurdering af gasproducerende lossepladser", Miljøstyrelsen 2001

Miljøprojekt nr. 467 "Restprodukters påvirkning af grund- og indvindingsvand", Miljøstyrelsen 1999

Miljøprojekt nr. 415: "Grundlag for nyttiggørelse af forurenet jord og restprodukter", Miljøstyrelsen 1998

Miljøprojekt nr. 414 "Karakterisering af affald", Miljøstyrelsen 1998

Miljøprojekt nr. 396 "Reduktion af affald til deponi i Århus kommune", Miljøstyrelsen 1998

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 70/1997: "Vurdering af lossepladsers overgang fra aktiv til passiv miljøbeskyttelse"

K 208. Deponeringsanlæg for inert affald.

Retningslinier:

Bekendtgørelse om deponeringsanlæg

Bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997: "Affaldsdeponering"

Referencer til RT:

Dansk Ingeniørforenings anvisning for membraner til lossepladser, DS INF 466

Anden litteratur:

RVF Utveckling rapport 00:5 "Teknikutveckling vid svenska deponier. Översikt 1999", RVF 2000.
http://www.rvf.se/startsidan.html

Miljøprojekt nr. 414: "Karakterisering af affald", Miljøstyrelsen 1998

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 70/1997: "Vurdering af lossepladsers overgang fra aktiv til passiv miljøbeskyttelse

K 209 Autoophugning (autogenbrug)

Retningslinier:

Bilag 5 til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, afsnit 1

Bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra

Referencer til RT:

Brancheorientering for autoophugningsbranchen, nr. 5 1993, bl.a afsnit om spildevandsbehandling

Anden litteratur:

Ingen

K 210. Skibsophugning.

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

Ingen referencer

Anden litteratur:

United Nations Environment Programme, LEGAL ASPECTS OF THE FULL AND PARTIAL DISMANTLING OF SHIPS. Note by the secretariat, August 2002.

Danish Environmental Protection Agency, Working Report no. 18, 2003, Shipbreaking in OECD

Rådets Forordning (EØF) Nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab

Bekendtgørelse om import og eksport af affald.

Vejledning om EU's Transportforordning 259/93 (EØF), nr. 2/2000

K 211. Containerpladser og genbrugspladser, der modtager affald fra private og lignende affald fra erhvervsvirksomheder, jf. punkterne R12 og R13 i Bilag 6B og D14 og D15 i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons pr. dag eller derover eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3.

Retningslinier:

Bilag 5 til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, afsnit 7

Referencer til RT:

BREF "Affaldsbehandling", 2005

Anden litteratur

Ingen

K 212. Anlæg for oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af ikke-farligt affald, jf. punkterne R12 og R13 i Bilag 6B og D14 og D15 i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen, forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons pr. dag eller derover eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3 bortset fra de under pkt. K 211 nævnte anlæg.

Retningslinier:

Branchebilag med standardvilkår under udarbejdelse.

Referencer til RT:

BREF "Affaldsbehandling", 2005

EEA rapport "Waste from electrical and electronic equipment (WEEE) - quantities, dangerous substances and treatment methods", EEA 2003.

http://www.eea.eu.int/

Miljøprojekt nr. 798 "Muligheder for genanvendelse af EPS", Miljøstyrelsen, 2003.

Anden litteratur

Ingen

K 213. Anlæg for oplagring, behandling eller oparbejdning af husdyrgødning, herunder husdyrgødningskomposteringsanlæg og biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af animalsk eller vegetabilsk affald, herunder husdyrgødning og slagteriaffald, på 30 tons pr. dag eller derover.

Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Retningslinier:

Bekendtgørelse om bortskaffelse og forarbejdning af animalske biprodukter.

Referencer til RT:

EU BREF "Intensiv fjerkræ- og svineproduktion" (om opbevaring), 2003

EU BREF "Slagterier og animalske biprodukter", 2005 (afsnit i kap 4 og 5 om biogas)

Miljøprojekt 925 "Udvikling af metoder til udnyttelse af animalsk affald i biogas og udvinding af fosfor fra kød- og benmelsforbrænding", Miljøstyrelsen 2004

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 31/2002: "Forsortering af organisk affald til biogas med dewaster"

Miljøprojekt, 567 "Development of a Nordic system for measuring the inactivation of pathogens during composting", Miljøstyrelsen 2000

Anden litteratur:

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 63/1997: "Fordeling af restprodukter fra biogasanlæg"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 8/1995: "Behandling af kildesorteret husholdningsaffald på Vegger Biogasanlæg"

RVF Rapport 01:18 "Undersökning av luktreducerande system och deras effekter i storskaliga biogas- och komposteringsanläggningar i Europa" RVF, 2001.

http://www.rvf.se/startsidan.html

K 214. Komposteringsanlæg i øvrigt med en kapacitet for tilførsel af affald på 100 tons pr år eller derover bortset fra husdyrgødning.

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

Ingen referencer

Anden litteratur:

Miljøprojekt, 817 "Metanemission fra lagring af bioforgasset organisk dagrenovation", Miljøstyrelsen 2003

Miljøprojekt nr. 470 "Standardiseret produktblad for kompost. Del 2: Vejledning for komposteringsanlæg", Miljøstyrelsen 1999.

RVF Rapport 01:18 "Undersökning av luktreducerande system och deras effekter i storskaliga biogas- och komposteringsanläggningar i Europa" RVF, 2001.

http://www.rvf.se/startsidan.html

TemaNord 200: 550 "Development of a Nordic system for evaluating the sanitary quality of compost", Nordisk Ministerråd 2001.

Miljøprojekt, 567 "Development of a Nordic system for measuring the inactivation of pathogens during composting", Miljøstyrelsen 2000

K 215. Øvrige anlæg, der forbrænder ikke-farligt affald med en kapacitet på mindre end 3 tons pr. time.

Retningslinier:

Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald

Referencer til RT:

EU BREF "Affaldsforbrænding", 2005

Anden litteratur:

Miljøprojekt nr. 358: "Fyring med biomassebaserede restprodukter", Miljøstyrelsen 1997

Naturvårdsverket Rapport 5193 "Avfallsforbränning - försiktighetsprincipen och kunskapskravet enligt miljöbalken - Underlagsrapport till uppdrag om ett ekologiskt hållbart omhändertagande av avfall" Naturvårdsverket 2002.

http://www.naturvardsverket.se/

RVF rapport 01:15 "Avfallsbränslelagring och dess inverkan på förbränningsegenskaper och arbetsmiljö", RVF 2001.

http://www.rvf.se/startsidan.html

Miljøprojekt nr. 193: "Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding 2", Miljøstyrelsen 1992

Miljøprojekt nr. 138: "Renere teknologi på energiområdet", Miljøstyrelsen 1990

Miljøprojekt nr. 146: "Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding 1", Miljøstyrelsen 1990

Miljøprojekt nr. 118: "Klorkilders betydning for dioxindannelse ved forbrænding", Miljøstyrelsen 1989

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 December 2005, © Miljøstyrelsen.