| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Referencer til BAT vurdering ved miljøgodkendelser

2 Referencelisten for Bilag 1 listepunkter

Referencelisten er opstillet i samme rækkefølge som listen over godkendelsespligtige virksomheder i bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed, først bilag 1 og dernæst bilag 2.

Visse listepunkter, hvor der ikke eksisterer virksomheder i Danmark, er udeladt af referencelisten (eksempelvis A 110, B 104, B 105, G102 og G 103).

Retningslinier:

A 101. Jernværker (råjern), stålværker og stålvalseværker. (i)

Ingen retningslinier

Referencer RT:

EU BREF "Forarbejdning af jern og metal, 2001

EU BREF "Jern og stål industrien", 2001

Nordisk Ministerråd rapport (i tryk)

Anden litteratur

Ingen

A 102. Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mere end 20 tons/dag. (i)

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer RT:

EU BREF "Støberier", 2005

Støj fra procesudstyr i støberier - Støjniveau (danske og udenlandske måleresultater) - Dæmpningsmuligheder,Teknologisk Institut Center for Materialeteknologi 6. marts 2001

http://www.i-bar.dk/Industriens/Home/Rapporter/
St%C3%B8jfraprocesudstyrist%C3%B8berier.aspx

Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Vejledning om støberier (2004),
http://www.i-bar.dk/Vejledninger mm/Liste/St%C3%B8berier.aspx

Luftforurening fra støberier af pyrolyseprodukter fra formbindere. Dk teknik 2000 for Århus amt.
http://www.nm.aaa.dk/publikat/pdf/luftforuren_stob.pdf

Reduceret energiforbrug til smeltning i støberier; DTU 2004 (projektet slutter i 2007).
http://www.ipl.dtu.dk/projekt/6953/dk

Anden litteratur

DTI "Branchespecifik håndbog i miljøledelse inden for jern- og metalstøberierne" Dansk Teknologisk Institut, 1998. http://www.teknologisk.dk/

DTI, "Brancheenergianalyse for støberier (hovedrapport)", Tåstrup, 1994. Fås gennem Forskningscenter Risø, Afdelingen for Informationsservice

http://www.risoe.dk/risoedk/Bibliotek/index.htm

Miljøprojekt nr. 189: "Renere teknologi ved fremstilling af støberikærner", Miljøstyrelsen 1992

Miljøprojekt nr. 191: "Renere teknologi i jern- og metalstøberier", Miljøstyrelsen 1992

A 103. Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mindre end eller lig med 20 tons/dag.

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer RT:

EU BREF "Støberier", 2005

Støj fra procesudstyr i støberier - Støjniveau (danske og udenlandske måleresultater) - Dæmpningsmuligheder,Teknologisk Institut Center for Materialeteknologi 6. marts 2001, http://www.i-bar.dk/
Industriens/Home/Rapporter/St%C3%B
8jfraprocesudstyrist%C3%B8berier.aspx

Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Vejledning om støberier (2004),
http://www.i-bar.dk/Vejledninge_mm/Liste/St%C3%B8berier.aspx

Luftforurening fra støberier af pyrolyseprodukter fra formbindere. Dk teknik 2000 for Århus amt.
http://www.nm.aaa.dk/publikat/pdf/luftforuren_stob.pdf

Reduceret energiforbrug til smeltning i støberier; DTU 2004 (projektet slutter i 2007).
http://www.ipl.dtu.dk/projekt/6953/dk

Anden litteratur

DTI "Branchespecifik håndbog i miljøledelse inden for jern- og metalstøberierne" Dansk Teknologisk Institut, 1998. http://www.teknologisk.dk/

DTI, "Brancheenergianalyse for støberier (hovedrapport)", Tåstrup, 1994. Fås gennem Forskningscenter Risø, Afdelingen for Informationsservice

http://www.risoe.dk/risoedk/Bibliotek/index.htm

Miljøprojekt nr. 189: "Renere teknologi ved fremstilling af støberikærner", Miljøstyrelsen 1992

Miljøprojekt nr. 191: "Renere teknologi i jern- og metalstøberier", Miljøstyrelsen 1992

A 104. Virksomheder, der smelter, støber, raffinerer, legerer m.v. ikke-jern metaller (herunder skrot og returgods) med en smeltekapacitet, der overstiger 4 tons pr. dag for bly og cadmium tilsammen, eller med en smeltekapacitet, der overstiger 20 tons pr. dag for andre ikke-jern metaller end bly og cadmium tilsammen. (i)

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer RT:

EU BREF "Støberier", 2005

EU BREF "Non-ferro metalindustrien", 2001

Støj fra procesudstyr i støberier - Støjniveau (danske og udenlandske måleresultater) - Dæmpningsmuligheder, Teknologisk Institut Center for Materialeteknologi 6. marts 2001. http://www.i-bar.dk/
Industriens/Home/Rapporter/St%C3%B8j_
fra procesudstyr_i_st%C3%B8berier.aspx

Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Vejledning om støberier (2004),
http://www.i-bar.dk/Vejledninger_mm/Liste/St%C3%B8berier.aspx

Luftforurening fra støberier af pyrolyseprodukter fra formbindere. Dk teknik 2000 for Århus amt.
http://www.nm.aaa.dk/publikat/pdf/luftforuren_stob.pdf

Reduceret energiforbrug til smeltning i støberier; DTU 2004 (projektet slutter i 2007).
http://www.ipl.dtu.dk/projekt/6953/dk

Anden litteratur:

DTI "Branchespecifik håndbog i miljøledelse indenfor jern-og metalstøberierne" Dansk Teknologisk Institut, 1998. http://www.teknologisk.dk/

DTI, "Brancheenergianalyse for støberier (hovedrapport)", Tåstrup, 1994. Fås gennem Forskningscenter Risø, Afdelingen for Informationsservice

http://www.risoe.dk/risoedk/Bibliotek/index.htm

Miljøprojekt nr. 189: "Renere teknologi ved fremstilling af støberikærner", Miljøstyrelsen 1992

Miljøprojekt nr. 191: "Renere teknologi i jern- og metalstøberier", Miljøstyrelsen 1992

A 105. Virksomheder, der smelter, støber, raffinerer, legerer m.v. ikke-jern metaller (herunder skrot og returgods) med en smeltekapacitet, der er mindre end eller lig med 4 tons pr. dag for bly og cadmium tilsammen, eller med en smeltekapacitet, der er mindre end eller lig med 20 tons pr. dag for andre ikke-jern metaller end bly og cadmium tilsammen., dog med undtagelse af virksomheder af håndværksmæssig karakter, herunder guld- og sølvsmedjer.

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer RT:

EU BREF "Støberier", 2005

EU BREF "Non-ferro metalindustrien", 2001

Støj fra procesudstyr i støberier - Støjniveau (danske og udenlandske måleresultater) - Dæmpningsmuligheder, Teknologisk Institut Center for Materialeteknologi 6. marts 2001. http://www.i-bar.dk/
Industriens/Home/Rapporter/St%C3%B8j_
fra procesudstyr_i_st%C3%B8berier.aspx

Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Vejledning om støberier (2004),
http://www.i-bar.dk/Vejledninger_mm/Liste/St%C3%B8berier.aspx

Luftforurening fra støberier af pyrolyseprodukter fra formbindere. Dk teknik 2000 for Århus amt.
http://www.nm.aaa.dk/publikat/pdf/luftforuren_stob.pdf

Reduceret energiforbrug til smeltning i støberier; DTU 2004 (projektet slutter i 2007).
http://www.ipl.dtu.dk/projekt/6953/dk

Anden litteratur:

DTI "Branchespecifik håndbog i miljøledelse indenfor jern-og metalstøberierne" Dansk Teknologisk Institut, 1998. http://www.teknologisk.dk/

DTI, "Brancheenergianalyse for støberier (hovedrapport)", Tåstrup, 1994. Fås gennem Forskningscenter Risø, Afdelingen for Informationsservice

http://www.risoe.dk/risoedk/Bibliotek/index.htm

Miljøprojekt nr. 189: "Renere teknologi ved fremstilling af støberikærner", Miljøstyrelsen 1992

Miljøprojekt nr. 191: "Renere teknologi i jern- og metalstøberier", Miljøstyrelsen 1992

A 106. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern fra malm, koncentrater og sekundære råmaterialer ved hjælp af metallurgiske, kemiske eller elektrolytiske processer (I)

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Non-ferro metalindustrien", 2001

Anden litteratur:

Ingen

A 107. Smedjer med hamre, hvis slagenergi overstiger 50 kJ pr. hammer, når den samlede indfyrede effekt i ovnene samtidig overstiger 20 MW. (i)

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Støberier", 2005

Anden litteratur:

Ingen

A 108 Virksomheder, der pålægger et beskyttelseslag af smeltet metal, herunder varmforzinkningsvirksomheder, når mængden af materiale, som skal pålægges smeltet metal, overstiger 2 tons pr. time. (i)

Retningslinier:

Ingen

Referencer til RT:

EU BREF "Forarbejdning af jern og metal", 2001

EU BREF "Overfladebehandling af metal og plast" (elektrolyse), 2005

Nordisk Ministerråd rapport (i tryk)

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3/1993: "Brancheorientering for varmforzinkningsindustrien", Miljøstyrelsen 1993

Anden litteratur:

Ingen

A 109. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade, men eksklusive skyllekar) overstiger 30 m3. (i)

Retningslinier:

Ingen

Referencer til RT:

EU BREF "Overfladebehandling af metal og plast" (elektrolyse), 2005

Nordisk Ministerråd (2002) "Bästa tillgängliga teknik för ytbehandling av metaller - teknisk beskrivning samt utvärdering med hjälp av benchmark-metoden DEA", TemaNord 2002:526.
http://www.norden.org/pub/miljo/miljo/sk/TN02_526.asp

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6/1993: "Brancheorientering for galvanoindustri"

Anden litteratur:

Helcom recommendation 23/7 (2002) "Reduction of discharges and emissions from the metal surface treatment".
http://www.helcom.fi/helcom/recommendations.html;

B 101 Cementfabrikker. Kalkværker og kridtværker med en produktionskapacitet på mere end 50 t/dag. (i)

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Cement og kalkindustrien", 2001

Anden litteratur:

Ingen

B 102. Glasværker og virksomheder der fremstiller glasfibre, inklusive fremstilling af glasuldsfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr. dag. Mineraluldsfabrikker og virksomheder der smelter mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineralfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr. dag. (i)

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Glasindustrien", 2001

Anden litteratur:

Arbejdsrapport nr. 88/1997: "Genanvendelse af planglas", Miljøstyrelsen 1997

Miljøprojekt nr. 340: "Test af glasindsamling med farveseparering", Miljøstyrelsen 1996

Miljøprojekt nr. 334: "Status for produktion og disponering af restprodukter og jord", Miljøstyrelsen 1996

Arbejdsrapport nr. 9/1994: "Miljøinformation om byggevarer", Miljøstyrelsen 1994

B 103. Virksomheder, der fremstiller keramiske produkter ved brænding, f.eks. tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj, porcelæn, klinker, glaserede rør, samt molerværker, hvis virksomheden har en produktionskapacitet på mere end 75 tons pr. dag, eller hvis virksomheden har en ovnkapacitet (ovnstørrelse) på mere end 4 m3 og en sættekapacitet på mere end 300 kg pr. m3. (i)

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Keramisk produktion", under udarbejdelse

Miljøprojekt nr. 819: "Metoder til genanvendelse af farvede glasskår til produktion af tegl og beton og til vejbygning", Miljøstyrelsen 2003.

Miljøprojekt nr. 784: "Renere Teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage", Miljøstyrelsen 2003.

Miljøprojekt nr. 499: "Renere Teknologi i tegl- og mørtelbranchen", Miljøstyrelsen 1999

Anden litteratur:

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 16/1997: "Genanvendelsesanlæg i grøften"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 39/1996: "Det genanvendte hus - renere teknologi", "Bilagsrapport 5: Energianalyse af produktionen"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 40/1996: "Det genanvendte hus - renere teknologi", "Bilagsrapport 6: Miljø- og arbejdsmiljøvurderinger"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 37/1996: "Det genanvendte hus - renere teknologi", "Bilagsrapport 3 - registrering af arbejdsmiljø"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 79/1995: "Demonstrationsprojekt Det genanvendte hus"

Arbejdsrapport nr. 23/1993: "Byggeri og renere teknologi", Miljøstyrelsen 1993

Miljøprojekt nr. 145: "Genanvendelse af nedknust tegl", Miljøstyrelsen 1990

C 101. Raffinaderier, der behandler mineralolie, og anlæg for indvinding af mineralolie, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (i)

Retningslinier:

Ingen

Referencer til RT:

EU BREF "Raffinaderier" 2003

EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", 2005

EU BREF "Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer", 2003

EU BREF "Store fyringsanlæg", 2004

Anden litteratur:

HELCOM: http://www.helcom.fi/helcom/recommendations.html; Oil refinery (23/8), 2002

PARCOM Binding Guidelines for Discharges from New Refineries, Agreement 180-02

http://www.ospar.org/measures/agreements/80-02e.doc

C 102. Anlæg for indvinding, lagring, behandling eller oparbejdning af naturgas og gas, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (i)

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Raffinaderier" 2003

EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", 2005

EU BREF "Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer", 2003

Anden litteratur:

US EPA: Profile of the Oil and Gas Extraction Industry (1999)

http://www.epa.gov/
compliance/resources/publications/
assistance/sectors/notebooks/oil.html

C 103. Lagre af flydende gas (carbonhydrider) på mere end eller lig med 200t. Oplag af mineralolieprodukter på mere end eller lig med 25.000 t.

Retningslinier:

Bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin

Risikobekendtgørelsen

Referencer til RT:

EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", 2005

Anden litteratur:

Ingen

C 104. Tjæredestillationsanlæg.

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Raffinaderier", 2003

EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", kap 4.1 and 5.1 (lagre) og 4.2 og 5.2 (håndtering og transport). 2005

EU BREF "Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer", 2003

Anden litteratur:

Ingen

D 101. Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. (i)

Retningslinier:

Evt. "Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg" (VOC-bekendtgørelsen).

Referencer til RT:

EU BREF "Organiske kemikalier i storskala production", 2003

EU BREF "Organiske finkemikalier".

EU BREF "Uorganiske kemikalier – faste stoffer og andet", under udarbejdelse

EU BREF "Specielle uorganiske kemikalier", under udarbejdelse

EU BREF "Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer", 2003

EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", 2005

Anden litteratur:

Ingen

D 102. Petrokemisk industri. (i)

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Raffinaderier", 2003

EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", 2005

EU BREF "Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer", 2003

Anden litteratur:

Ingen

D 103. Kunstgødningsfabrikker. (i)

Retningslinier:

Risikobekendtgørelsen.

Referencer til RT:

EU BREF "Uorganiske grundkemikalier – ammoniak, syre og gødningsprodukter", under udarbejdelse

EU BREF "Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer", 2003

EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer" (herunder transport og håndtering af farlige stoffer), 2005

Anden litteratur:

EFMA: http://www.efma.org/Publications/index.asp om gødningsindustrien, bl.a:

Guidance for Safe Handling and Utilization of Non-conforming Fertilizers and Related Materials for Fertilizer Producers (2003): http://www.efma.org/Publications/Non-conforming
_fertilizers/Non_conforming_fertilizers_final.pdf

D 104. Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler. (i)

Retningslinier:

Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen)

Referencer til RT:

EU BREF "Organiske finkemikalier".

EU BREF "Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer", 2003.

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 34/1994: "Cross Flow Filtrering - anvendelsesmuligheder og miljøgevinster. International erfaringsopsamling", Miljøstyrelsen 1994

Anden litteratur:

Lægemiddelstyrelsens bekendtgørelse nr. 264/1997 om god fremstillingspraksis (EMP) og god distributionspraksis (GDP) for lægemidler

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 18/1997: " Elimination af organisk belastet spildevand fra organisk batchproduktion"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 9/1996: "Elimination af organisk belastet spildevand fra organisk batchproduktion hos A/S GEA"

"Miljøledelse i lægemiddelvirksomheder", Lægemiddelindustriforeningen 1998

Miljøprojekt nr. 361: "Forekomst af antibiotika-resistente bakterier i akvatiske miljøer", Miljøstyrelsen 1997

D 105. Virksomheder der ved kemisk eller biologisk proces fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien. (i)

Retningslinier:

Evt. "Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen)"

Referencer til RT:

EU BREF "Organiske finkemikalier", under udarbejdelse (fx. Farvestoffer og tilsætningsstoffer)

EU BREF "Specielle uorganiske kemikalier", under udarbejdelse (fx. Pigmenter)

EU BREF "Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer", 2003

EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", 2005

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 7/2000; Reduktion af emission fra produktion af opløsningsmiddelholdige malinger

Anden litteratur:

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 45/2003; Substitution af alkylphenolethoxylater (APEO)

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 46/2003; Substitution af alkylphenolethoxylater (APE) i maling, træbeskyttelse, lime og fugemasser.

Miljøprojekt 884 (2004); Substitution of Cobalt Driers and Methyl Ethyl Ketoxime

D 106. Virksomheder, der fremstiller basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider. (i)

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Organiske finkemikalier"

EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer" (herunder transport og håndtering af farlige stoffer), 2005

EU BREF "Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer", 2003.

Pollution Prevention and Abatement Handbook "Pesticides Formulation", World Bank 1998

http://lnweb18.worldbank.org/
essd/envext.nsf/51ByDocName/
PollutionPreventionandAbatementHandbookIndustrySectorGuidelines

Anden litteratur:

Helcom: " Reduction of discharges and emissions from production and formulation of pesticides" Recommendation (23/10), 2002

http://www.helcom.fi/helcom/recommendations.html

D 107. Virksomheder der fremstiller skumplast eller andre polymere materialer. (i)

Retningslinier:

Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen)

Risikobekendtgørelsen

Referencer til RT:

EU BREF "Polymerer", under udarbejdelse

EU BREF "Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer", 2003

Projekt "Renere teknologi i plastindustrien", Plastindustrien i Danmark, 2001,
2 rapporter med undertitlerne:

"Alternatives for Brominated and Halogenated FR Additives", Proceedings of the Technical Program of the Polyurethane Foam Association Meeting, Salt Lake City, UT, October 17 & 18, 2002. Findes på PFA hjemmeside
http://www.pfa.org./

"Polyurethane foams based on Soy Polyol Blends", Proceedings of the Technical Program of the Polyurethane Foam Association Meeting, Arlington, VA, May 9, 2002. Findes på PFA hjemmeside
http://www.pfa.org/.

"New Developments in Low Flexible Polyurethane Foams", Proceedings of the Polyurethane Foam Association, May 18, 2000. Findes på PFA hjemmeside
http://www.pfa.org/

Anden litteratur:

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 28/2001: Miljøstyring i Plastindustrien


"PlastTeknologi", Erhvervsskolernes forlag 2000.

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 1/1999: Substitutes for potent Greenhouse Gases - Final Report: HFCs, PFCs and SF6

Miljøprojekt nr. 456: "Erstatning af kraftige drivhusgasser - 1998 slutrapport", Miljøstyrelsen 1998.

US EPA: Profile of the Plastic Resins and Man-made Fibers Industry (1997)

http://www.epa.gov/compliance/resources/
publications/assistance/sectors/notebooks/plastic.html

Miljøprojekt nr. 300: "Polyurethane Foam without Ozone Depleting", Miljøstyrelsen 1995

E 101. Cellulosefabrikker og papirmassefabrikker. Papirfabrikker og papfabrikker med en produktionskapacitet på mere end eller lig med 20 tons/dag. (i)

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF " Pulp og papirindustrien", 2001

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 68/1996: "Øget genbrug af vand i papirindustrien", Miljøstyrelsen 1996

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 62/1993 : "Kombinerede energi- og vandbesparelser på Dalum Papirfabrik", Miljøstyrelsen 1993

Miljøprojekt nr. 294 "Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb", Miljøstyrelsen 1995

Anden litteratur:

Miljøprojekt nr. 257 "Produktion og miljøforhold i papirindustrien", Miljøstyrelsen 1994

E 102. Virksomheder der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en behandlingskapacitet på mere end 10 tons pr. dag. (i)

Retningslinier:

Ingen

Referencer til RT:

EU BREF "Tekstilindustrien", 2003.

"Brancheorientering for tekstilindustrien"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 10/2002: Danish experience. Best Available Techniques - BAT - in the clothing and textile industry

Miljøprojekt nr. 502 (1999): Renere teknologi i tekstil- og beklædningsindustrien

Miljøprojekt nr. 383: Miljøpåvirkning ved farvning og trykning af tekstiler, Miljøstyrelsen 1998

TemaNord nr. 1995:568: "BAT tekstil-vådebehandling", Nordisk Ministerråd 1995 (3)

Anden litteratur:

Miljøprojekt, 681 "Miljø-, etik og arbejdsmiljøkrav i tekstilproduktkæden: En udredning om erfaringer, strategier og handlemuligheder", Miljøstyrelsen 2002

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 25/2001: Membranfiltrering af afsletningsvand i textilindustrien : Laboratorieforsøg. Pilotskalaforsøg. Fuldskalaanlæg.

Miljøprojekt 534 "Kemikalier i tekstiler". Miljøstyrelsen 2000.

Miljøprojekt nr. 374: Genbrug af processpildevand fra reaktiv farvning af bomuld, Miljøstyrelsen 1998

Pjece fra Miljøstyrelsen 1998: Miljørigtig reaktiv farvning af bomuld i batch - Erfaringer, forslag og inspiration (*)

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 95/1997: Kemikalie-, energi- og vandgenbrug i tekstilindustrien

Miljøprojekt nr. 369 Environmental assessment of Textiles, Miljøstyrelsen 1997

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 105/1997 "Logbog for bomuldsråvarer",

Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 375 "Miljørelateret leverandørstyring i tekstilindustrien", Miljøstyrelsen 1996

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 60/1995: "Udvikling og dokumentation af kemikaliebesparende recept til skyl efter reaktivfarvning"

DTI Beklædning og textilinstituttet: "Brancheenergianalyse - tekstil- og beklædningsindustrien", Herning, 1995. Fås gennem Forskningscenter Risø, Afdelingen for Informationsservice.
http://www.risoe.dk/risoedk/Bibliotek/index.htm

E 103 Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

Retningslinier:

Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen)

Referencer til RT:

EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"

Anden litteratur:

Ingen

E 104 Sprit- og gærfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"

EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", 2005

Anden litteratur:

Ingen litteratur

E 105 Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 39/1997: "Forsøg med roerrensning på en stationær rensestation"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 40/1997: "Undersøgelser af 3 optageprincippers indflydelse på den efterfølgende rensning af sukkerroer"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 41/1997: "Anvendelse af fluid (luft eller vand) til rensning af sukkerroer"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 46/1997: "Undersøgelser af roeoptagning og- rensning i Armer Salmon og en TIM roeoptager"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 12/1994: "Renere teknologi i sukkerindustrien"

Anden litteratur:

BATNEEC Guidance Document "Manufacture of Sugar"

(LC18) Irish EPA 1996

www.epa.ie: Søg under licensing, IPPC og BAT NEEC Guidance Documents

HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP in food industry 1996

http://www.helcom.fi/recommendations/rec17_10.html

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 38/1997: " Effekter af jord, grønt og vaskevand i oparbejdning af sukkerroer til sukker"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 42/1997: "Undersøgelser af sammenhæng mellem roesorter og jordvedhæng"

E 106. Bryggerier og mineralvandsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"

Pollution Prevention and Abatement Handbook "Breweries

Fruit and Vegetable Processing", World Bank 1998

http://wbln0018.worldbank.org/essd/essd.nsf/GlobalView/PPAH/$File/49_brew.pdf

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 13/2000: Cross-flow filtration of Fruit Juice

Miljøprojekt nr. 267: "Renere teknologi i malteri-, bryggeri-

og mineralvandsindustri", Miljøstyrelsen 1994

Anden litteratur:

HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP in food industry (1). http://www.helcom.fi/recommendations/rec17_10.html

E 107 Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"

Anden litteratur:

Cerealia Bakeries "When a hole matters - the story of the hole in the bread for French hotdog". Paper presented at the 4th International Conference on: Life Cycle Assessment in the Agri-Food Sector, October 6th - 8th, 2003.

http://www.lcafood.dk/lca_conf/

Institute for Energy and Environmental Research Heidelberg (IFEU) "Life Cycle Analysis of bread production - a comparison of eight different options". Paper presented at the 4th International Conference on: Life Cycle Assessment in the Agri-Food Sector, October 6th - 8th, 2003. http://www.lcafood.dk/lca_conf/

Fødevaredirektoratet "Livscyklusvurdering af fødevarer - miljø fra jord til bord", Fødevaredirektoratet 2001.

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forside.htm (brug "avanceret søgning" funktionen)

http://www.lcafood.dk/.

HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP in food industry. http://www.helcom.fi/recommendations/rec17_10.html

E 108 Kartoffelmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 13/2000; Cross-flow filtration of Fruit Juice

Etablering og demonstration af ny proceslinie på Andelskartoffelmelfabrikken Midtjylland i Brande, rapport primo 1998. Miljøstyrelsen (*)

Anden litteratur:

Ingen

E 109 Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"

Nordisk Ministerråd: "Alternatives to Methyl Bromide IPM (integrated Pest Management) in Flour Mills; Comparison of a Norwegian and Danish Mill" TemaNord 2000:510, 2000.
http://www.norden.org/pub/miljo/miljo/sk/TN00_510.asp

Anden litteratur:

Ingen

E 110 Andre virksomheder, der foretager behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af levnedsmidler på basis af vegetabilske råstoffer med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"

Anden litteratur:

HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP in food industry , 1996. http://www.helcom.fi/recommendations/rec17_10.html

F 101. Slagterier med kapacitet til produktion af slagtekroppe, herunder slagtet fjerkræ, på mere end 50 tons pr. dag. (i)

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Slagterier og animalske biprodukter", 2005

Nordisk Minister råd: BAT-rapport: Bedste tilgængelige teknikker (BAT) i nordiske slagterier, TemaNord 2001:552. http://www.norden.org/pub/miljo/miljo/sk/TN01_552.asp

Miljøstyrelsen: Arbejdsrapport 9/2001 "Renere Teknologi på svine- og kreaturslagterier – en resume rapport".

Miljøprojekt, 573 "Renere teknologi på fjerkræslagterier", Miljøstyrelsen 2000

Miljøprojekt, 574 "Idé-katalog til renere teknologier på fjerkræslagterier", Miljøstyrelsen 2000

Slagteriernes Forskningsinstitut, "Brancheenergianalyse for Slagteribranchen - hovedrapport", 1994. Fås gennem Forskningscenter Risø, Afdelingen for Informationsservice.
http://www.risoe.dk/risoedk/Bibliotek/index.htm

Anden litteratur:

HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP in food industry.

http://www.helcom.fi/recommendations/rec17_10.html

Miljøledelse på svineslagterier. Slagteriernes Forskningsinstitut, 1998

Miljøstyring i den Agroindustrielle sektor. Fjerkræslagteriet. Det danske Fjerkræraad 1998

http://www.danskfjerkrae.dk/

Fødevaredirektoratet "Livscyklusvurdering af fødevarer - miljø fra jord til bord", Fødevaredirektoratet 2001.

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forside.htm (brug "avanceret søgning" funktionen)

http://www.lcafood.dk/.

F 102. Virksomheder der foretager behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af levnedsmidler på basis af animalske råstoffer (bortset fra mælk) med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 tons pr. dag. (i)

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"

Nordisk Minister råd: BAT-rapport: Bedste tilgængelige teknikker (BAT) i nordiske slagterier, TemaNord 2001:552 (kap. 7 Pølseproduktion)

http://www.norden.org/pub/miljo/miljo/sk/TN01_552.asp

Anden litteratur:

Miljøprojekt nr. 397: "Organiske restprodukter i industrien, del 1: Opgørelse af mængder og anvendelse", Miljøstyrelsen 1998

Fødevaredirektoratet "Livscyklusvurdering af fødevarer - miljø fra jord til bord", Fødevaredirektoratet 2001.

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forside.htm (brug "avanceret søgning" funktionen)

http://www.lcafood.dk/.

HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP in food industry.

http://www.helcom.fi/recommendations/rec17_10.html

F 103. Fiskemelsfabrikker og kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter), herunder benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker med en behandlingskapacitet på mere end 10 tons pr. dag. (i)

Retningslinier:

Bekendtgørelse om bortskaffelse og forarbejdning af animalske biprodukter.

Referencer til RT:

EU BREF "Slagterier og animalske biprodukter", 2005

BATNEEC Guidance Note "Rendering of Animal By-Products" (LC13), Irish EPA 1996, www.epa.ie. Søg under licensing, IPPC og BATNEEC Guidance Notes

Anden litteratur:

Miljøprojekt nr. 397: "Organiske restprodukter i industrien, del 1: Opgørelse af mængder og anvendelse", Miljøstyrelsen 1998

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 41/1994 "Spredningen af renere teknologi i den danske fiskeindustri"

F 104. Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mere end 12 tons pr. dag. (i)

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Garverier", 2003

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 36/1994: "Unhairing of Hides by means of Enzymes as a Cleaner Technology"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 28/1990: "Miljøvenlig afhåring ved hjælp af mælkesyre eller beslægtede organiske kemikalier (hovedrapport og bilagsrapport)"

Anden litteratur:

HELCOM Recommendation 16/7. "Basic principles in waste water management in the leather industry" 1995.

F 105. Virksomheder for behandling og forarbejdning af mælk eller flydende mælkefraktioner, når den modtagne mængde mælkebaseret råvare er på mere end 200 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis. Eksempelvis mejerier og virksomheder for fremstilling af ost, tørmælk, smør og smørblandingsprodukter. (i)

Retningslinier

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"

Nordisk Ministerråd: Best available techniques (BAT) for the Nordic dairy industry (TemaNord 2001:586).

http://www.norden.org/pub/miljo/miljo/sk/TN01_586.asp

Nordisk Ministerråd 2003: Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mejerier, ANP 2003:719, Kortversion af hovedrapporten.

http://www.norden.org/pub/miljo/miljo/sk/ANP2003719dk.pdf

Pollution Prevention and Abatement Handbook "Dairy Industry" , World Bank 1998. http://wbln0018.worldbank.org/essd/essd.nsf/GlobalView/PPAH/$File/55_dairy.pdf

Danske Mejeriers Fællesorganisation, "Brancheenergianalyse for mejeriindustrien, iskremindustrien og margarineindustrien", 1994. Fås gennem Forskningscenter Risø, Afdelingen for Informationsservice.
http://www.risoe.dk/risoedk/Bibliotek/index.htm

Miljøprojekt nr. 167: "Renere teknologi i mejeribranchen", Miljøstyrelsen 1991

Anden litteratur:

Miljøprojekt, 675 "HFC-frie mælkekøleanlæg. Et feasibility studie af mulighederne for HFC-frie mælkekøleanlæg", Miljøstyrelsen 2002

Fødevaredirektoratet: "Livscyklusvurdering af fødevarer - miljø fra jord til bord", 2001.

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forside.htm (brug "avanceret søgning" funktionen)

http://www.lcafood.dk/.

Miljøstyring i Mejerivirksomheder - håndbøger, Mejeriforeningen 1998

HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP in food industry, 1996

http://www.helcom.fi/recommendations/rec17_10.html

F 106. Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 tons pr. dag. (i)

Retningslinier:

Ingen

Referencer til RT:

EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"

"Brancheorientering for fiskeindustrien"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 18/2000: Livscyklus-screening af renseteknologier for fiskeindustrien

Industry Sector Guide for Cleaner Production Assessment "Cleaner Production Assessment in Fish Processing", UNEP 2000. http://www.unep.org/

Nordisk Ministerråd "BAT Best Available Technology i fiskeindustrien", TemaNord nr. 1997:580

Miljøprojekt nr. 317 "Oversigt over renere teknologi i fiskeindustrien", Miljøstyrelsen 1996

Anden litteratur:

Energistyrelsens Journal nr.: 731327/00-0148 "Rengøring i nærings- og nydelsesmiddelindustrien - Kortlægning af energiforbrug og besparelsespotentiale", Energistyrelsen 2002. http://www.ens.dk/

Miljøprojekt nr. 397 "Organiske restprodukter i industrien, del 1: Opgørelse af mængder og anvendelse", Miljøstyrelsen 1998

Fødevaredirektoratet "Livscyklusvurdering af fødevarer - miljø fra jord til bord", Fødevaredirektoratet 2001.

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forside.htm (brug "avanceret søgning" funktionen)

http://www.lcafood.dk/.

HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP in food industry , 1996

http://www.helcom.fi/recommendations/rec17_10.html

"Renere rengøringsteknologi i fiskeindustrien", Miljøstyrelsen 1991

Miljøprojekt nr. 104 "Miljøforbedringer ved hovedseparation i rejeindustrien", Miljøstyrelsen 1988

G 101. Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. (i)

Retningslinier:

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.

Referencer til RT:

EU BREF "Store fyringsanlæg", 2004

Miljøprojekt nr. 358 " Fyring med biomassebaserede restprodukter", Miljøstyrelsen 1997

Miljøprojekt nr. 173 "Fyring med halm - en metode til renere forbrænding", Miljøstyrelsen 1991

Miljøprojekt nr. 138 "Renere teknologi på energiområdet", Miljøstyrelsen 1990

Anden litteratur:

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 50/1997 "Dioxins"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 2/1996 "Håndbog i miljøstyring for kraftværker"

Miljøprojekt nr. 203: "Risikoscreening ved nyttiggørelse og deponering af slagge", Miljøstyrelsen 1992

H 101. Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser.

Retningslinier:

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1994: "Støj fra flyvepladser". Miljøstyrelsen 1994. (Rettelser og tilføjelser med tillæg 1 af 19.6.1997, tillæg 2 af 5.3.1998 og tillæg 3 af 26.6.1998

Referencer til RT:

Ingen referencer

Anden litteratur:

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 73/1996: "Vejledning i brug af flystøjpunktberegningesmetoden SPM", Miljøstyrelsen 1996

I 101. Anlæg til husdyrproduktion mv. (i)

Retningslinier:

Bekendtgørelse om erhvervsmessigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/1997: Godkendelse af husdyrbrug, 2. udgave

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6/1997: 10-års kontrol med gyllebeholdere.

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 7/1993: Erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning og ensilage m. v.

Referencer til RT:

EU BREF "Intensiv fjerkræ- og svineproduktion", 2003

Danske BAT byggeblade kan downloades fra www.lr.dk, herunder

Oversigt over BAT-Byggeblade for grise, fjerkræ og ko stalde, gylletanke mv.

http://www.lr.dk/
bygningerogmaskiner/informationsserier/
batbyggeblade/bat_oversigt_bb_bat.htm

Andre teknikker på samme sider:

Mink:

http://www.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/gvhd22.pdf ; Grøn Viden, Husdyrbrug nr. 22, sep. 2001

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 50/2003; Helhedsorienteret miljøvurdering af minkavl og forslag til indsatsområder

Anden litteratur:

Landbrugets Rådgivningscenter: www.lr.dk

Om beregning af ammoniak emissioner: http://www.lr.dk/bygningerogmaskiner/
informationsserier/amoniaklugt/c5_1regn.htm

Miljøprojekt 928 "Reduceret fosforudskillelse ved anvendelse af fytasetilsætning svinefoder", Miljøstyrelsen 2004

Miljøprojekt 675 "HFC-frie mælkekøleanlæg: Et feasibility studie af mulighederne for HFC-frie mælkekøleanlæg", Miljøstyrelsen 2002

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 19/2002 "Produktorienteret miljøindsats i landbrugets primærproduktion: Vurdering af virkemidler"

Miljøprojekt 606 "Risikovurdering ved anvendelse af vandingskanoner til udspredning af gylle fortyndet med vand", Miljøstyrelsen 2001

Faglig rapport fra DMU "Miljø- og naturmæssige konsekvenser af en ændret svineproduktion", DMU 2000


Miljøprojekt nr. 468 "Demonstrationsejendomme for bedre udnyttelse af husdyrgødning", Miljøstyrelsen 1999

Miljøprojekt nr. 461 "Kvælstofanvendelsen i dansk landbrug", Miljøstyrelsen 1999

Miljøprojekt nr. 283 "Ammoniakfordampning fra landbruget". Miljøstyrelsen 1994

J 101. Industriel udvinding eller fremstilling af protein eller pektin. (I)

Retningslinier:

Ingen retningslinier

Referencer til RT:

EU BREF "Fødevarer, læskedrikke og mælk"

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 34/1994: "Cross Flow Filtrering - Anvendelsesmuligheder og miljøgevinster. International erfaringsopsamling"

Anden litteratur:

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 7/1995: "Superkritisk teknologi"

J 102. Virksomheder, der er omfattet af pligten til at indhente godkendelse af produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lov om miljø og genteknologi.

Retningslinier:

Bek. om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer

Bek. om godkendelse af produktion med genetisk modificerede mikroorganismer

Bek. om godkendelse af produktion med genetisk modificerede planter og dyr

Bek. om genteknologi og arbejdsmiljø

Referencer til RT:

Ingen referencer

Anden litteratur:

Ingen

J 103. Virksomheder omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.

Retningslinier:

Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.

Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, At-vejledning

United Nations, Helsinki 17 March 1992: Convention on the transboundary effects of industrial accidents.

http://www.unece.org/env/teia/text.htm

Referencer til RT:

Ingen referencer

Anden litteratur:

EU's kontor for Seveso direktivet: The Major Accident Hazards Bureau (MAHB)

http://mahbsrv.jrc.it/Home.html. Her findes bl.a. (se under "Guidance")

  • Safety Management System Guidance - Seveso II
  • Safety Report Guidance - Seveso II
  • Land Use Planning Guidance

J 104. Virksomheder, der behandler overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmidler, navnlig med henblik på afpudsning, bejdsning, påtrykning, coating, affedtning, imprægnering, kachering, lakering eller rensning, med en forbrugskapacitet med hensyn til organiske opløsningsmidler på mere ned 150 kg pr. time eller mere end 200 tons pr. år. (i)

Retningslinier:

Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen)

Referencer til RT:

EU BREF "Overfladebehandling med opløsningsmidler", under udarbejdelse

EU hjemmeside, der giver fokuseret information til alle brugere omfattet af EU VOC Direktiv:

http://europa.eu.int/comm/environment/air/solvents/index_en.htm

Miljøprojekt nr. 529 "Reduktion af emissionen af VOC", Miljøstyrelsen, 2000 (træ og møbel industrien)

Miljøprojekt nr. 431 "Konsekvenser ved brug af vandfortyndbare produkter til autoreparationslakering ", Miljøstyrelsen 1998

Anden litteratur:

Miljøprojekt nr. 418 "Alternative korrosionsbeskyttende malingssystemer". Miljøstyrelsen 1998

Miljøprojekt nr. 216 " Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner". Miljøstyrelsen 1993

K 101 Anlæg der nyttiggør farligt affald efter en af metoderne R1, R5, R6, R8, R9, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, med en kapacitet på mere end 10 tons pr. dag. (i) .

Retningslinier:

Ingen

Referencer til RT:

EU BREF "Affaldsbehandling", 2005

EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", 2005

For så vidt angår R 1 (anvendelse af farligt affald som brændsel for at generere energi), se K 102 vedrørende D 10 "forbrænding på land".

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 40/2003: Bilagsrapport til "Tungmetaller i affald" : - guide og idékatalog til sortering af tungmetalholdigt affald

Anden litteratur:

EEA Technical Report No. 38 "Dangerous Substances in Waste" European Environment Agency, 2000.
http://www.eea.eu.int/

Notat "Hvad sker der, når affald dømmes farligt", elektronisk publikation på www.dakofa.dk, Dakofa 2002.

K 102 Anlæg for bortskaffelse af farligt affald efter een af metoderne D1 - D13, som nævnt i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen

Retningslinier:

Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald (for D 10)

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2/1993: Begrænsning af forurening fra affaldsforbrænding, Miljøstyrelsen 1993 (for D10)

Bekendtgørelse om deponeringsanlæg (D1 og D5)

Referencer til RT:

EU BREF "Affaldsbehandling", 2005

EU BREF "Emissioner fra større oplag af farlige stoffer", 2005

EU BREF "Affaldsforbrænding", 2005 (for D 10)

Anden litteratur:

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 40/2003: Bilagsrapport til "Tungmetaller i affald" : - guide og idékatalog til sortering af tungmetalholdigt affald

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 11/2002: "Etablering af praktisk anvendelige procedurer for accept af affald på deponeringsanlæg - fase 1".

EC Report 20 AW 83-5 "Critical Review of Existing Studies and Life Cycle Analysis on the Regeneration and Incineration of WO", European Commission DG Environment 2001.

Information Centre (BU-9 0/11) http://europa.eu.int/comm/dgs/environment/index_en.htm

EEA Technical Report No. 38 "Dangerous Substances in Waste", European Environment Agency 2000.
http://www.eea.eu.int/

"Kompostering av oljehaltigt slam - Bedömningsgrunder för färdigbehandlat slam" RVF Service AB, 2000.
http://www.rvf.se

Ahlgren, N. och Marklund, S. (2001): Förbränning av avfall – En kunnskapssammanställning om dioxiner. RVF Rapport 01:13. Svenska Renhållningsverksföreningen, Malmö, http://www.rvf.se

Arbejdsrapport no. 50, 1997: Dioxins, Danish Environmental Protection Agency

Arbejdsrapprt nr. 92, 1997 "Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding III"

Miljøprojekt nr. 193: "Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding II", Miljøstyrelsen 1992

Miljøprojekt nr. 146: "Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding I", Miljøstyrelsen 1990

Miljøprojekt nr. 118: "Klorkilders betydning for dioxindannelse ved forbrænding", Miljøstyrelsen 1989

K 103. Anlæg til biologisk eller fysisk-kemisk behandling som defineret i pkt. D8 og D9 i bilag 6 A til affaldsbekendtgørelsen af ikke-farligt affald med en kapacitet på mere end 50 tons affald pr. dag. (i)

Retningslinier:

Ingen

Referencer til RT:

EU BREF "Affaldsbehandling", 2005

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6/1995: "Brancheorientering for Jern- og metalgenindvindingsvirksomheder ", Miljøstyrelsen 1995

Anden litteratur:

Ingen

K 104. Shredderanlæg. (i)

Retningslinier:

Bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra.

Referencer til RT:

EU BREF "Affaldsbehandling", 2005

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6/1995: "Brancheorientering for Jern- og metalgenindvindingsvirksomheder ", Miljøstyrelsen 1995

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 90/1997 "Moderne, miljørigtig behandling af shredderaffald, forprojekt", Miljøstyrelsen, 1997.

Teknisk Rapport "Energy recovery from automotive shredder residue - through co-combustion with municipal solid waste" APME, 1998.

http://www.apme.org/index.asp

Anden litteratur:

Miljøprojekt nr. 798 "Muligheder for genanvendelse af EPS", Miljøstyrelsen, 2003.

Miljøprojekt nr. 731 "Genanvendelseseffektivitet af hvidblik- og stålemballager", Miljøstyrelsen 2002.

K 105. Deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag eller som har en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald. (i)

Retningslinier:

Bekendtgørelse om deponering af affald

Referencer til RT:

EU BREF "Affaldsbehandling" 2005

Anden litteratur:

Ingen

K 106. Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time. (i)

Retningslinier:

Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald

Referencer til RT:

EU BREF "Affaldsforbrænding", 2005

Referencer til RT:

Miljøprojekt nr. 358: "Fyring med biomassebaserede restprodukter", Miljøstyrelsen 1997.

Naturvårdsverket Rapport 5193 "Avfallsforbränning - försiktighetsprincipen och kunskapskravet enligt miljöbalken - Underlagsrapport till uppdrag om ett ekologiskt hållbart omhändertagande av avfall", Naturvårdsverket 2002.

http://www.naturvardsverket.se/

RVF rapport 01:15 "Avfallsbränslelagring och dess inverkan på förbränningsegenskaper och arbetsmiljö", RVF 2001.

http://www.rvf.se/startsidan.html

Miljøprojekt nr. 394: "Emballering af forbrændingsegnet affald", Miljøstyrelsen 1998

Arbejdsrapport nr. 50/1997: "Dioxins", Miljøstyrelsen 1997

Arbejdsrapport nr. 14/1996: "Dioxin fra affaldsforbrænding", Miljøstyrelsen 1996

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 81/1995: "Kilder til dioxinforurening og forekomst af dioxin i miljøet"

Miljøprojekt nr. 193: "Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding 2", Miljøstyrelsen 1992

Miljøprojekt nr. 146: "Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding 1", Miljøstyrelsen 1990

Miljøprojekt nr. 118: "Klorkilders betydning for dioxindannelse ved forbrænding", Miljøstyrelsen 1989

K 107 Øvrige anlæg, der forbrænder ikke-farligt affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time.

Retningslinier:

Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald

Referencer til RT:

EU BREF "Affaldsforbrænding", 2005

Anden litteratur:

Miljøprojekt nr. 358: "Fyring med biomassebaserede restprodukter", Miljøstyrelsen 1997

Naturvårdsverket Rapport 5193 "Avfallsforbränning - försiktighetsprincipen och kunskapskravet enligt miljöbalken - Underlagsrapport till uppdrag om ett ekologiskt hållbart omhändertagande av avfall" Naturvårdsverket 2002.

http://www.naturvardsverket.se/

RVF rapport 01:15 "Avfallsbränslelagring och dess inverkan på förbränningsegenskaper och arbetsmiljö", RVF 2001.

http://www.rvf.se/startsidan.html

Miljøprojekt nr. 193: "Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding 2", Miljøstyrelsen 1992

Miljøprojekt nr. 138: "Renere teknologi på energiområdet", Miljøstyrelsen 1990

Miljøprojekt nr. 146: "Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding 1", Miljøstyrelsen 1990

Miljøprojekt nr. 118: "Klorkilders betydning for dioxindannelse ved forbrænding", Miljøstyrelsen 1989

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 December 2005, © Miljøstyrelsen.