| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

BioGel til rensning af olieforurenet jord

3 Erfaringsopsamling

• 3.1 Anvendte biologiske teknikker
  • 3.1.1 BioGel og biologisk gel
  • 3.1.2 Novacell og biovand
• 3.2 Sagsoversigt
• 3.3 Resultater
• 3.4 Vurderinger og anbefalinger

Fremsendt materiale fra 13 sager

På baggrund af en forespørgsel som Miljøstyrelsen har sendt til amter og kommuner er der fremsendt materiale fra 13 sager, hvor BioGel og/eller beslægtede teknikker har været anvendt. I det følgende gennemgås de generelle erfaringer, der kan uddrages fra de fremsendte sagsakter.

Samtlige 13 sager er gennemført af teamProtection Nordic A/S (tPN), der ophørte som udbyder på det danske marked med udgangen af 2003. I dag er Biorem Aps. så vidt vides den eneste danske udbyder af teknologien.

3.1 Anvendte biologiske teknikker

Forudgående afværge

På flere af sagerne har der, inden anvendelsen af BioGel-teknologien (eller en relateret teknologi), været fortaget anden afværge; eksempelvis afgravning. Erfaringsopsamlingen omhandler udelukkende den biologiske del af afværgen, da der kun foreligger summariske (eller ingen) oplysninger om den forudgående afværge i det fremsendte sagsmateriale.

Navne på de anvendte teknikker

Som nævnt, er det ikke alle projekterne, hvor den anvendte teknologi er benævnt BioGel. I nogle af projekterne har der været anvendt beslægtede teknikker, der er benævnt Novacell, biologisk gel og biovand. I den forbindelse kan det nævnes, at teamProtection Nordic A/S (tPN) i efteråret 2001 afbrød samarbejdet med Response Environmental Technologies (RET), der har forestået udviklingen af BioGel-teknologien [Biorem, 2003] og Novacell-teknologien. Efterfølgende er samarbejdet angiveligt fortsat med Enzyme Technologies [Biorem, 2003]. Umiddelbart ser der ud til at være sammenfald imellem ovenstående skæringstidspunkt og overgangen til anvendelse af teknologier, som tPN benævner ”biologisk gel” og ”biovand” i det fremsendte sagsmateriale.

Underliggende kulturer formentlig ikke ens; men sammenlignelige

På baggrund af sagsmaterialet er det ikke klart om der er overensstemmelse imellem de podekulturer, der er benyttet i de forskellige behandlinger, men på baggrund af skiftet i samarbejdspartner vurderes dette ikke at være tilfældet. På trods af at der formentlig ikke er anvendt de samme podekulturer vurderes der dog i alle tilfælde, at være tale om blandede mikrobielle kulturer med olienedbrydende egenskaber. Overordnet set vurderes metoderne således at være sammenlignelige selv om de ikke er ens.

3.1.1 BioGel og biologisk gel

Det er uvist i hvor stor grad der er teknisk overensstemmelse imellem de behandlinger der benævnes hhv. BioGel og ”biologisk gel”, men i dokumentationsmaterialet fra tPN skelnes der stort set ikke imellem de to løsninger.

Beskrivelse af gel

På baggrund af de beskrivelser, der foreligger i materialet kan BioGel-teknologien beskrives som en gel, hvori der er blandet olienedbrydende mikroorganismer, kemisk bundet ilt og næringsstoffer, og hvor det produkt, der injiceres i jorden er sammensat ud fra viden om de geologiske og forureningsmæssige forhold på den konkrete lokalitet. I nogle tilfælde tilsættes ligeledes enzymer og biosolvent (bionedbrydelig sæbe), der angiveligt hjælper med omsætning og biotilgængelighed af de tungere oliefraktioner.

Fysisk tilførsel

BioGel og biologisk gel introduceres oftest til jorden via injektionsbrønde; evt. filtersatte miljøtekniske boringer, ved gravimetrisk infiltration eller under et let overtryk (op til 4 bar), eller via såkaldte højtrykslanser under stort overtryk (op til 100 bar). I en enkelt sag er der benyttet såkaldt styret underboring til injektion under højt tryk. Dosering af BioGel og biologisk gel sker, i modsætning til biovand, typisk som diskrete tilsætninger med nogle ugers mellemrum.

I enkelte sager er der også eksempler på, at en forholdsvist tyndtflydende gel ledes ud på jord- eller belægningsoverfladen og derefter angiveligt gravimetrisk følger samme spredningsveje som forureningen.

3.1.2 Novacell og biovand

On-site produktion af kultur

Overordnet set består både Novacell- og biovandsteknikken i, at der opstilles en reaktor på lokaliteten til automatisk produktion af BioGel eller biovand og evt. iblanding af enzymer og biosolvent. Reaktoren tilføres ilt og holdes opvarmet til ca. 25°C. I enkelte dokumentationsrapporter beskrives det, at biovand i sammensætning svarer til BioGel uden geleringsmiddel.

Via reaktoren sikres en semi-kontinuert tilførsel af BioGel eller biovand til injektionsbrønde eller genopfyldte udgravninger via et antal daglige automatiske udpumpninger.

3.2 Sagsoversigt

I alt 15 sager

Nedenfor gives en oversigt over de 13 sager, hvorpå der er fremsendt sagsmateriale samt yderligere to sager som Miljøstyrelsen har kendskab til. Umiddelbart vurderes det, at der forefindes flere sager, hvor BioGel eller beslægtede teknologier bliver eller har været benyttet.

Tabel 3.1 giver en samlet oversigt over de overordnede sagsoplysninger for de 15 foreliggende sager.

Tabel 3.1: Overordnede oplysninger for de tilgængelige sager.

3.3 Resultater

Vurderinger baseret på sagsmateriale

Tabel 3.2 indeholder en sammenfatning af de forureningsmæssige og oprensningsmæssige oplysninger for sagerne. Med hensyn til vurdering af forureningsmængder og -koncentrationer både før og efter behandlingen er oplysningerne taget direkte fra det fremsendte materiale, oftest afsluttende rapporter og/eller sammenfattende notater/korrespondance, uden særskilt stillingtagen til prøvetagningstæthed eller -placering.

Med hensyn til den i tabel 3.2 angivne tidsramme, refererer starttidspunktet til tidspunktet for den første behandling, mens sluttidspunktet refererer til tidspunktet for udtagning af dokumentationsprøver; evt. sidste runde dokumentationsprøver såfremt der er udtaget dokumentationsprøver af flere omgange.

Tabel 3.2: Oplysninger vedr. forurening, oprensningsniveau og behandlingsmetode.

* = Før skråstreg: middel; efter skråstreg: maks. koncentration.

i.s. = intet skøn muligt/relevant.

¤ = Nogle omregnet fra skønnet masse vha. massefylde på 0,85 kg/L.

# = Før afgravning eller anden afværge; intet særskilt skøn før biologisk afværge.

€ = Forklaringsnøgle: BG = biologisk gel; BV = biovand. H = højtrykslanser; L = lanseinjektion;

IB = injektionsbrønde; I = infiltration; SU = styret underboring.

Indflydelse af geologi

For størstedelen af sagerne vurderes de geologiske forhold i behandlingsområdet på de enkelte lokaliteter ikke at have afgørende indflydelse på resultatsammenfatningen, hvorfor disse er sammenstillet i bilag D. Dette er dog ikke gældende for sag nr. 14, hvor teknologien, uden held, forsøgtes anvendt i en fed leret jord. I hvert fald en del af den manglende succes i denne sag vurderes at kunne skyldes ufavorable geologiske forhold.

Generelt gode erfaringer

Som det fremgår af tabel 3.2 er 12 af de 15 sager afsluttede og på baggrund af sagsoplysningerne er der tilsyneladende generelt opnået gode resultater med anvendelsen af BioGel-teknologien og/eller beslægtede teknologier. For otte af de ni sager, hvor materialet tillader en sammenligning, er der således opnået oprensningsgrader på mellem 94 og 98 %, bedømt på de foreliggende skøn over oliemængden fra start og slut.

Sagsstatus efter endt afværge

Da sagsmaterialet ikke konsekvent indeholder korrespondance i sagen, herunder afsluttende korrespondance imellem miljømyndighederne og bygherren eller dennes rådgiver, kan der ikke siges noget definitivt om succesraten ifht. eventuel påbudsopfyldelse og/eller status ifht. kortlægning på vidensniveau 2. For de 12 afsluttede sager er der dog fundet oplysninger herom i syv sager. Heraf fremgår det, at fem af lokaliteterne ikke kortlægges efter Jordforureningsloven, mens oprensningspåbud fra kommunen betragtes som værende opfyldt i ét tilfælde. I det sidste tilfælde er sagen afsluttet på en risikovurdering, mens kortlægningsspørgsmålet stadig overvejes.

Tidsramme for afværge

10 af de 15 sager er afsluttet indenfor mindre end ét år. Heraf er seks sager afsluttet indenfor en periode på et halvt år fra første behandling til udtagning af prøver til slutdokumentation. For disse seks sager foreligger der for tre sager oplysninger om at lokaliteten ikke kortlægges på vidensniveau 2; alle tre med en skønnet forureningsmængde på mindre end 50 L fra start.

Uvist om de fremsendte resultater er repræsentative

Som nævnt ovenfor vurderes det umiddelbart, at der er yderligere et antal sager, hvor BioGel eller beslægtede teknologier bliver eller har været benyttet i Danmark. Om det foreliggende sagsmateriale kan betragtes som repræsentativt for alle denne type sager, kan derfor ikke afgøres.

3.4 Vurderinger og anbefalinger

I det følgende er der, på baggrund af gennemgangen af det foreliggende sagsmateriale, samt enkelte af erfaringerne fra afsnit 2, foretaget nogle overordnede vurderinger og anbefalinger omkring anvendelsen af denne form for afværgeteknologi.

Forudgående aftale om oprensningskriterier

Det vurderes, at både bygherre, udførende entreprenør og miljømyndigheden har fordel af, at der, inden igangsætningen af den biologiske afværge, er aftalt et succeskriterium for oprensningen med miljømyndigheden, herunder et rimeligt dokumentationsomfang. Det foreliggende materiale giver således indtryk af, at det snarere er undtagelsen end reglen, at disse ting er aftalt inden igangsætningen af den biologiske afværge.

Koncentrationsfald = biologisk nedbrydning?

Sagsmaterialet giver endvidere indtryk af, at alle (tilsyneladende) fald i koncentrationen over tiden i jordprøver, udtaget i ca. samme dybde og punkt i planen, uden videre tilskrives biologisk nedbrydning. Dermed antages efter vores vurdering en uheldig batch-synsvinkel i oprensningen, hvor der indirekte ses bort fra rumlige variationer i forureningsfordelingen og/eller en eventuel forureningstransport under oprensningen. Konsekvensen af at henregne alle, tilsyneladende, koncentrationsfald til biologisk nedbrydning sættes tydeligst i relief når der observeres ”stigende” koncentrationer i kortere eller længere perioder, da der jo i givet fald skulle være tale om en forureningsproduktion.

Slutdokumentation

Når der er tale om komplicerede forureningsforhold eller forurening over større områder bør dette afspejles i antallet af prøver der udtages til kemisk analyse i forbindelse med slutdokumentationen, således at der også udtages prøver i områder (horisontalt og vertikalt), hvor der ikke er moniteret løbende under oprensningen. Et sådant analyseprogram vil i nogen grad tage hensyn til geologiske rumlige variationer og spredningsveje, der potentielt ikke blev afklaret i forbindelse med de indledende undersøgelser på lokaliteten, og dermed give en større tryghed for at oprensningen er foretaget tilfredsstillende. Der bør, i den forbindelse, udtages dokumentationsprøver i behandlingsområdets randområder, dvs. bund og kant.

Det foreliggende materiale giver, i modsætning til ovenstående, indtryk af at der ofte næsten udelukkende udtages prøver i konstaterede hot-spots frem til et tidspunkt i løbet af oprensningen, hvor der konstateres et tilfredsstillende koncentrationsniveau i det enkelte moniteringspunkt, hvorefter moniteringen i dette punkt indstilles og moniteringen fortsættes i de øvrige moniteringspunkter. Ved en sådan moniteringsstrategi ses der indirekte bort fra betydningen af de rumlige variationer i forureningssituationen der kan være betydelig indenfor ganske korte afstande, ligesom der kun moniteres i områder, hvor indsatsen har været koncentreret, og hvor oprensningseffekten kan antages at have været størst.

Generelt meget sparsom dokumentation

Generelt, om end ikke for alle sager, vurderes der at være tale om en meget sparsom (slut)dokumentation af oprensningen, hvilket sætter spørgsmålstegn ved de tilsyneladende generelt gode resultater skitseret i afsnit 3.3.

Indledende vurdering af stimuleringsstrategi

Inden der tilsættes en olienedbrydende kultur på en given lokalitet vurderes det overordnet set at kunne være hensigtsmæssigt, at udføre nogle korte forsøg (varighed ca. 5-10 dage) med forurenet jord fra lokaliteten til vurdering af den overordnede stimuleringsstrategi. I sådanne forsøg kunne det indledningsvist vurderes, hvor stort et nedbrydningspotentiale den naturlige jord på lokaliteten besidder ved stimulering med næringssalte og ilt, og hvor stor en yderligere gevinst der kan opnås ved en eventuel stimulering med olienedbrydende kultur og/eller BioGel. Der kunne f.eks. være tale om en respirationstest, hvor en given mængde olieforurenet jord, i en lukket flaske (f.eks. 250 mL), tilsættes en mængde næringssalte, kultur og/eller BioGel, der mængdemæssigt svarer til den påtænkte strategi. Efterfølgende sammenlignes udviklingen i ilt- og kuldioxidkoncentrationen, som mål for den biologiske aktivitet.

Dokumentation af aktivitetsniveau

I forlængelse af ovenstående vurderes det, at alle kunne have gavn af et standardiseret aktivitetsmål, der kan benyttes til at vurdere og dokumentere aktivitetsniveauet for den biologiske kultur der tilsættes på en given lokalitet. Der vurderes således, at kunne være betydelige forskelle i aktivitetsniveauet for kulturer, der tilsættes fra gang til gang. Der kunne f.eks. være tale om en respirationstest, hvor en given mængde bakteriekultur og olie (som eneste substrat) sammenblandes i en lukket flaske, og hvor udviklingen i ilt- og kuldioxidkoncentrationen måles over tid. Der kunne alternativt være tale om en substrat-specifik test, eksempelvis som den der er beskrevet i bilag C.7.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.