Kildeopsporing ved fænotypisk karakterisering af enterokokker

1 Indledning

1.1 Baggrund

Ifølge Kommissionens forslag til et nyt badevandsdirektiv (KOM (2002) 581 Endeligt) vil der fremover blive stillet større krav til at forbedre den hygiejniske kvalitet på badesteder, der ikke overholder kravene. For at forbedre kvaliteten er det nødvendigt at kende kilden til forureningen. Der er derfor behov for at afprøve metoder til bestemmelse af indikatorbakteriernes oprindelse (E. coli og intestinale Enterokokker, som er de nye parametre i forslaget til et badevandsdirektiv).

En sådan metode er PhPlate rapid screening. Med denne metode kan man karakterisere bakterier på baggrund af deres fænotypiske egenskaber. En bakteries fænotypiske egenskaber kan defineres som dens synlige fysiske egenskaber eller adfærd. F.eks. hvor hurtigt en bakterie vokser på forskellige substrater under bestemte forhold. Ved at gennemføre en fænotypisk bestemmelse af bakterier, der er isoleret fra en forurenet lokalitet, og bakterier, der er isoleret fra potentielle forureningskilder, og derefter lave en statistisk sammenligning mellem fænotyperne fra de forskellige lokaliteter, kan man identificere den lokalitet, der med størst sandsynlighed er kilden til forureningen.

1.2 Formål

Det er projektets formål:

  • at undersøge om PhPlate rapid screening for Enterokokker kan anvendes til kildesporing i badevand
  • at anvende PhPlate rapid screening for Enterokokker til lokalisering af kilden til forurening i Vandet Sø Østende

1.3 Vandet Sø

Vandet Sø er valgt som prøvetagningslokalitet, idet der i den østlige ende er konstateret overskridelse af badevandskravene for E. coli i en periode. Søen er ca. 2,7 km lang og 2,5 km bred og ligger 10 km nordvest for Thisted. I den østlige ende findes et lavvandet område, som anvendes af mange uerfarne surfere. Af hensyn til surferne er adgangsforholdene til søen forbedret, idet der er anlagt en parkeringsplads. I søens vestlige ende overholdes badevandskravene.

Endvidere er lokaliteten valgt, fordi Thisted Kommune gennem de senere år har undersøgt området og har peget på de mest sandsynlige forureningskilder som et nedsivningsanlæg, en lejrskole nord for badevandsstationen, kvæg, der græsser ved og drikker vand af søen, en afvandingskanal, der sænker vandstanden i området øst for, og gylletanke. Endvidere findes en spejderhytte og et toilet, der eventuelt kan være kilder. De lokale beboere henviser i øvrigt til, at problemet stammer fra surferne. Endelig ophobes der afrevet og delvist nedbrudt grøde i rørsumpen, i små volde på stranden og i et lag på bunden, som muligvis kan forbedre overlevelsesmulighederne for bakterierne.

 



Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.