Miljøprojekt, 1062 – Kildeopsporing ved fænotypisk karakterisering af enterokokker

Kildeopsporing ved fænotypisk karakterisering af enterokokker

5 Konklusioner

Fænotypisk karakterisering ved hjælp af PhPlate RF til mikrobiel kildesporing i badevand er implementeret i laboratoriet med succes.

Resultaterne fra denne pilotundersøgelse viser, at metoden kan påvise ligheder og forskelle mellem de fænotyper, der forekommer i badevandsprøverne og i potentielle forureningskilder. Metoden er dermed en lovende teknik til kildesporing.

Similariteten mellem badevandsprøverne udtaget den 21. august og den 10. september 2003 var høj, hvilket indikerer, at kilden til forureningen på badevandsstationen sandsynligvis er den samme de to dage.

Som forventet viste metoden en høj similaritet mellem prøver fra badevandsstationen og fra pumpekanalen. Pumpekanalen var anset som en potentiel kilde til forurening, men da strømmen løber fra søen til kanalen, menes det omvendte at være tilfældet.

Kilden til forureningen kan ikke udpeges med sikkerhed. Blandt de analyserede prøver, er det kokasserne, der har højest similaritet med badevandsprøverne (og pumpekanalen). Derfor er kvæget den mest sandsynlige kilde til forureningen. Da der kun er udtaget prøver af kokasser en gang, vil det være nødvendigt, at der gennemføres en supplerende undersøgelse, hvor der udtages et mindre antal prøver hen over badesæsonen, for at bekræfte resultatet. Endvidere anbefales det, at udvalgte isolater bestemmes med en højere opløsning. Det kan ske ved hjælp PhPlate RS eller ved genotypning.

Prøvetagning af vand med fugleklatter gav en lav koncentration af Enterokokker. Det betyder, at forurening af prøven med fugleklatter ikke nødvendigvis giver anledning til enkeltstående forhøjede koncentrationer af Enterokokker i forbindelse med badevandsovervågning.

Resultaterne indikerede i nogle tilfælde, at metoden er behæftet med nogen usikkerhed. Analyse af kontrolstammer viser, at metoden giver tilfredsstillende resultater for stamme FS1, mens resultaterne for stamme GL16 viser en lavere similaritet end forventet. For stamme Erik1 er forklaringen på den ringe similaritet, at den har en variable fænotype. Analyse af blindprøver viser, at der er problemer med forurening af brøndene. Forureninger kan være en medvirkende årsag til de lave similariteter for stamme GL16 og stamme Erik1. De kan ligeledes være medvirkende til de uventet høje similariteter mellem nedsivningsanlægget og gylletanken. Derfor er det vigtigt, at problemet med forurening af brøndene reduceres. Med andre ord kræver metoden en del rutine.