| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Efteruddannelse i integreret miljø-og energiledelse
3 Emnebaseret undervisning
I dette kapitel præsenteres mål, struktur, planer og materiale for de tre udviklede informations- og kursusarrangementer for at udbrede kendskabet til integreret energi og miljøledelse.
Arrangementerne består af:
- en temadag, med det mål at vække interesse for integrerede systemer og formidle andres gode erfaringer
- et 2-dages kursus i miljøteknik med det mål at give energirådgivere en grundlæggende viden om industrielle miljøforhold
- et 2-dages kursus i energiteknik med det mål at give miljørådgivere en grundlæggende viden om energibesparelser og energiforhold.
Beskrivelserne omfatter ligeledes krav og anvisninger til undervisere. Selve materialet til de tre arrangementer foreligger som selvstændige kursusmapper.
3.1 Mål og målgruppe
Det overordnede formål er at styrke interesse hos industrivirksomheder for at arbejde med miljø- og energiforhold på en struktureret form, således at der opnås besparelser, dels virksomhedsøkonomisk og
dels miljømæssigt for virksomheder og samfund.
Det konkrete mål er derfor at formidle en let tilgængelig viden om
- gode erfaringer ved integreret miljø- og energiledelse
- anvisninger på hvorledes et ledelsessystem udvides
- motivere til at gå i gang med en systematisk indsats
Dertil kommer at der blandt de rådgivere er behov for at have et godt kendskab til både energiforhold og miljøforhold. Rådgivere, der primært arbejder med energiforhold er behov for en opkvalificering på
det miljøtekniske felt ligesom de der primært arbejder med miljøforhold har behov for at blive opkvalificeret med hensyn til energitekniske aspekter.
Definitionen af målgrupper blev fastholdt fra det tidligere forløb. Den tre arrangementer og målgrupperne er kædet sammen som vist i Tabel 3.1.
3.1 Målgrupper og arrangementer
| Tema-dag |
Miljø-
teknik |
Energi-teknik |
A: Energisynskonsulenter med kendskab til energiledelse |
|
|
|
B: Miljøkonsulenter med kendskab til miljøledelse |
|
|
|
C: Konsulenter med kendskab til integrerede systemer |
|
|
|
D: Kommunale medarbejdere og andre uden specielle forkundskaber |
|
|
|
Meget relevant Kan være relevant
Som det fremgår af Tabel 3.1 er temadagen primært målrettet deltagere uden særlige kendskab til ledelsessystemer og skal ses en interesseskabende aktivitet.
De to fagkurser er tilrettelagt således at det er forudsat, at deltagerne ikke har særlig viden om emnet. Derfor er kurset i Miljøteknik ikke egnet for miljøkonsulenter og ligeledes er kurset i Energiteknik ikke
egnet for energikonsulenter.
3.2 Markedsføring
I forbindelse med planlægningen af markedsføringen blev der udarbejdet en beskrivelse af hvert arrangement i form af en kursusbeskrivelse, der kort beskriver formål, forventet udbytte, indhold samt
kursusprogram. Disse kursusbeskrivelser er vedlagt i bilag B.
Markedsføringen blev gennemført ved at annoncere arrangementerne på Teknologisk Instituts hjemmeside og på Dansk Standards hjemmeside. Dertil kommer at der blev udsendt direct mail bestående af
- en introduktionsskrivelse,
- en kort beskrivelse om mulige besparelser ved integrerede systemer
- samt de tre kursusbeskrivelser
til en meget stor målgruppe.
Der blev taget udgangspunkt i den målgruppe, der blev anvendt ved første del af projektet. Denne blev udbygget med en henvendelse til kommunernes tekniske forvaltninger og en række udvalgte
virksomheder, således at der blev udsendt omkring 5.000 breve.
Markedsføringen blev foretaget omkring 1. august 2004 og arrangementerne blev afholdt d. 7. oktober samt den 1. og 2. november og den 11. og 12. november.
Arrangementerne blev afholdt med en pæn deltagelse. Efter afholdelsen blev kursusmaterialet revideret.
I det følgende er de tre arrangementer beskrevet i detaljer. Det efterfølgende bør ses sammen med de respektive kursusmapper.
3.3 Temadag
Temadagen er udviklet af Dansk Standard ved Carl-Otto Rachlitz og koordineret med de øvrige arrangementer.
3.3.1 Målgruppe og mål
Temadagen henvender sig til administrative medarbejdere og teknikere, som har energiforbrug, energiopgørelser og energibesparelser som arbejdsfelt i miljøbevidste virksomheder.
Målet med dagen er at inspirere og give deltagerne svar på en række specifikke spørgsmål omkring Energiteknik/Miljø-teknik i forbindelse med indførelse og arbejde med integrerede ledelsessystemer.
3.3.2 Undervisningsplan
08.30 – 09.00 |
Ankomst og registrering |
09.00 – 09.15 |
Velkomst |
09.15 – 10.00 |
Fællestræk ved energiledelse og miljøledelse
Hvad
består en standard af |
10.00 – 10.45 |
Hvordan arbejder HORESTA med energi- og miljøledelse? |
10.45 – 11. 00 |
Pause |
11.00 – 11.45 |
Baggrunden for CO2 kvoter |
11.45 – 12.30 |
Hvordan holder virksomheden regnskab med CO2 kvoter? |
12.30 – 13.15 |
Frokost |
13.15 – 14.00 |
Elementer i det fælles system |
14.00 – 14.30 |
Energi – og miljøkortlægning samt mål |
14.30 – 14.45 |
Pause |
14.45 – 15.15 |
Hvordan verificeres kvoteregnskabet? |
15.15 – 15.30 |
Afrunding |
3.3.3 Krav og vejledning til undervisere
Indlægsholderne på temadagen skal have arbejdet indgående med de emner, som er på programmet. Dette skal kunne dokumenteres ved, at indlægsholderne enten har gennemført integreret energi- og
miljøledelse i egen virksomhed eller på konsulentbasis.
CO2-kvoteindlæg skal holdes af en person, som kommer fra den danske myndighed (Energistyrelsen) på området eller en af myndigheden udpeget person (konsulent).
3.3.4 Gennemførelse og evaluering
Temadagen gennemføres i henhold til programmet og indlæggene skal kunne mangfoldiggøres til deltagerne eksempelvis i en PowerPoint præsentation.
Der skal foretages evaluering af de enkelte indlæg og resultaterne meddeles indlægsholderen. Der skal endvidere foretage en samlet evaluering som kan ske ud fra et spørgeskema udarbejdet til lejligheden.
Resultatet af denne Temadag er som følger.
Den overordnede vurdering viser:
- Grøn indikator viser et resultat over middelværdien 50 %, dvs. kunderne er generelt tilfredse
- Rød indikator viser et resultat under middelværdien 50 %, dvs. kunderne er generelt utilfredse
3.3.4.1 Markedsføring
Svar |
Procent af samlet |
Dansk Standards hjemmeside |
5.88% |
Dansk Standard s nyhedsbrev |
52.94% |
Direct Mail |
29.41% |
Annoncering |
5.88% |
Ved ikke |
5.88% |
Ikke besvaret |
0.00% |
3.3.4.2 Kendskab til emnet før tilmelding
Svar |
Procent af samlet |
Ja - havde stort kendskab |
11.76% |
Ja - havde noget kendskab |
64.71% |
Ja - havde lidt kendskab |
23.53% |
Nej - havde intet kendskab |
0.00% |
Ikke besvaret |
0.00% |
3.3.4.3 Vurdering af temadagens indhold
Temadagen indhold blev vurderet af deltagerne på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er meget godt, 3 er middel og 1 er meget dårligt.
| Emnets relevans på dagen: |
Overensstemmelse mellem indhold og det annoncerede: |
Fagligt indhold: |
Præsentation: |
Fællestræk ved energiledelse og miljøledelse
v/
Pernille Poulsen | 4.24 |
4.13 |
4.24 |
4.29 |
Hvad består en standard af
v/ Carl-Otto Rachlitz | 5.00 |
5.00 |
5.00 |
5.00 |
Hvordan arbejder HORESTA med energi- og miljøledelse
v/
Pernille Poulsen | 3.94 |
4.13 |
3.94 |
4.18 |
Baggrund for CO2 kvoter
v/ Renato Ezban | 3.94 |
4.29 |
4.24 |
3.94 |
Hvordan holder virksomheden regnskab med CO2 kvoter?
v/
Mogens Johansson | 4.00 |
4.24 |
4.00 |
4.06 |
Elementer i det fælles system
v/ Carl-Otto Rachlitz | 4.56 |
4.56 |
4.44 |
4.38 |
Energi- og miljøkortlægning samt mål
v/
Mogens Johansson | 3.94 |
3.87 |
3.94 |
3.88 |
Hvordan verificeres kvoteregnskabet
V/ Carl-Otto Rachlitz | 4.00 |
4.08 |
4.08 |
4.23 |
3.3.4.4 Vurdering af øvrige forhold
Spørgsmål |
Tilfredshedsscore |
Sammensætningen af programmet: |
3.73 |
Det overordnede faglige niveau: |
4.00 |
Præsentation: |
4.07 |
Beliggenhed: |
4.25 |
Lokalerne: |
4.25 |
Av-midler: |
4.38 |
Forplejning: |
4.50 |
Materiale på dagen: |
3.93 |
Håndtering af din tilmelding: |
4.40 |
Henvendelser inden temadagen/konferencen: |
4.00 |
Hvor tilfreds er du alt i alt med denne temadag/konference: |
4.20 |
Må vi fremover sende dig information pr. e-mail:
- Ja: 76 %
- Nej: 0 %
- Ikke besvaret: 24 %
3.4 Miljøkursus
Kurset i miljøteknik er blevet udviklet af Teknologisk Institut ved Jørn Bødker, Kirsten Pommer samt Flemming Egtoft Knudsen og koordineret med de øvrige arrangementer.
Ved udviklingen af kurset er der taget udgangspunkt modulbeskrivelser for modul 9 til 12 samt tidligere erfaringer ved undervisning af folk med interesse for industrielt miljø, men uden særlig kompetence
indenfor feltet.
3.4.1 Målgruppe og mål
Målgruppe: |
Energisynskonsulenter, energirådgivere og andre fra energisektoren |
Forventet udbytte: |
Overordnet kendskab til almindeligt forekomne miljøbelastende emissioner herunder målemetoder, miljøgodkendelse samt metoder til afhjælpning af miljøproblemer |
Modulet består af 6 blokke:
- Miljølovgivning
- Væsentlige miljøforhold
- Luftforurening
- Spildevand
- Affald
- Renere teknologi og prioritering
Herud over indeholder modulet 2 øvelser
Kursets program er vist i det følgende.
Undervisningen er planlagt fra kl. 9 til kl. 16 med 1 times frokostpause.
Der er i øvrigt lagt op til en fleksibel timeplan, idet det er vigtigt at der er tid til kursisternes spørgsmål og egne problemstillinger.
På begge dage er der indlagt en øvelse lige efter frokostpausen. Kursusudviklerne finder det væsentligt at øvelserne ligger netop der, da der er erfaring for at kursisterne netop på dette tidspunkt af dagen har
behov for aktivering.
Dag 1 |
Dag 2 |
Introduktion til kurset |
Introduktion og opsamling |
Miljølovgivning
Der gennemgås sammenhængen mellem og det væsentligste indhold i:
• Direktiver
• Forordninger
• Love
• Bekendtgørelser
• Vejledninger
| Spildevand
De væsentligste målemetoder og rensningsteknikker for følgende vandforureningstyper gennemgås:
• Tungmetaller
• Olie
• Organisk stof
|
Pause |
Pause |
Væsentlige miljøforhold
Hvordan identificeres en virksomheds væsentlige miljøforhold, og hvorledes
prioriteres disse i forhold til hinanden?
| Affald
Der fokuseres især på farligt affald, og der undervises i klassificering og sikkerheds- og miljømæssig forsvarlig håndtering af
denne type affald
|
Frokost |
Frokost |
Øvelse
Med udgangspunkt i en case fra en reel virksomhed gennemføres en øvelse i at
identificere miljøproblemerne og prioritere disse.
| Øvelse
Med udgangspunk i nogle typiske affaldsfraktioner udarbejdes de nødvendige deklarationer og indrapporteringer til
myndighederne
|
Pause |
Pause |
Luftforurening
De væsentligste målemetoder og rensningsteknikker for følgende typer
luftforurening bliver behandlet:
• Støv
• Organiske opløsningsmidler
• Lugt
• CO2 - problematikken diskuteres
| Renere teknologi og prioritering
Renere teknologi begrebet diskuteres, og der gives en række eksempler på renere teknologi. Også substitution af kemikalier
diskuteres, og der præsenteres værktøjer til at vælge mellem substitutionsmuligheder.
|
Afslutning og spørgsmål |
Afslutning og spørgsmål |
3.4.2 Undervisningplan
Hver blok er beskrevet i det følgende med hensyn til mål, indhold, undervisningsform, skriftlig materiale og undervisningsmateriale.
Blok: |
1 |
Titel: |
Miljølovgivning |
Varighed: |
Ca. 1,5 time |
Ansvarlig: |
Jørn Bødker |
Indhold: |
Der gennemgås sammenhængen mellem og det væsentligste indhold i:
Direktiver
Forordninger
Love
Bekendtgørelser
Vejledninger |
Undervisningsform: |
Foredrag |
Skriftligt materiale: |
Kompendium |
Undervisningsmateriale: |
Overheads |
Anvisninger til
underviser: |
Der medbringes og fremvises en række af de vigtigste bekendtgørelser og især vejledninger fra Miljøstyrelsen. Også de ældre vejledninger
fremvises for at illustrere den historiske udvikling i regeldannelsen inden for miljøområdet. |
Blok: |
2 |
Titel: |
Væsentlige miljøforhold |
Varighed: |
Ca. 1,5 time |
Ansvarlig: |
Jørn Bødker |
Indhold: |
Der gennemgås hvordan man identificerer en virksomheds væsentlige miljøforhold, og hvorledes disse prioriteres i forhold til hinanden. |
Undervisningsform: |
Foredrag |
Skriftligt materiale: |
Kompendium |
Undervisningsmateriale: |
Overheads |
Anvisninger til
underviser: |
|
Blok: |
3 |
Titel: |
Luftforurening |
Varighed: |
Ca. 1,5 time |
Ansvarlig: |
Jørn Bødker |
Indhold: |
De væsentligste målemetoder og rensningsteknikker for følgende typer luftforurening bliver behandlet:
Støv
Organiske opløsningsmidler
Lugt
CO2 - problematikken diskuteres |
Undervisningsform: |
Foredrag og demonstrationsforsøg |
Skriftligt materiale: |
Kompendium |
Undervisningsmateriale: |
Overheads |
Anvisninger til
underviser: |
Der demonstreres hvorledes luftforurening kan måles med et drægrrør, idet der måles i headspace over et organisk opløsningsmiddel i et
bægerglas. |
Blok: |
4 |
Titel: |
Spildevand |
Varighed: |
Ca. 1,5 time |
Ansvarlig: |
Jørn Bødker |
Indhold: |
De væsentligste målemetoder og rensningsteknikker for følgende vandforureningstyper gennemgås:
Tungmetaller
Olie
Organisk stof |
Undervisningsform: |
Foredrag og demonstrationsforsøg |
Skriftligt materiale: |
Kompendium |
Undervisningsmateriale: |
Overheads |
Anvisninger til
underviser: |
• Der gennemføres en række praktiske demonstrationer til illustration af funktionen af en olieudskiller.
• Der blandes olie og vand med og uden tilsætning af rengøringsmiddel. Blandingerne rystes og henstår på bordet under resten af
undervisningsblokken.
• En blanding af olie, rengøringsmiddel og vand blandes med mekanisk high speed mixer for at illustrere emulsioners opførsel.
• Mortorrens i vand demonstreres.
• Der gennemføres et praktisk forsøg med udfældning af metalhydroxyd fra en opløsning af metalsalte. Blandingen henstår til illustration af
bundfældnings af metalhydroxyder.
|
Blok: |
5 |
Titel: |
Affald |
Varighed: |
Ca. 1,5 time |
Ansvarlig: |
Flemming Egtofte
Knudsen |
Indhold: |
Der undervises i klassificering og sikkerheds- og miljømæssig forsvarlig håndtering af farligt affald. |
Undervisningsform: |
Foredrag og demonstrationsforsøg |
Skriftligt materiale: |
Kompendium |
Undervisningsmateriale: |
Overheads
Kopi af EAK-koder. |
Anvisninger til
underviser: |
Der gennemføres et praktisk forsøg med blanding af ca. 2 gram kaliumpermanganat og glycerin til illustration af risikoen ved at blande oxiderende
stoffer med organiske stoffer. Forsøget forgår udendørs og bør kun udføres af en erfaren kemiker under anvendelse af personlig
beskyttelsesudstyr (briller). Kursisterne skal holde en sikker afstand fx 5 meter og restprodukterne fra forsøget skal håndteres som farligt affald |
Blok: |
6 |
Titel: |
Affald |
Varighed: |
Ca. 1,5 time |
Ansvarlig: |
Flemming Egtofte
Knudsen |
Indhold: |
Renere teknologi begrebet diskuteres, og der gives en række eksempler på renere teknologi. Også substitution af kemikalier diskuteres, og der
præsenteres værktøjer til at vælge mellem substitutionsmuligheder. |
Undervisningsform: |
Foredrag |
Skriftligt materiale: |
Kompendium |
Undervisningsmateriale: |
Overheads |
Anvisninger til
underviser: |
|
Blok: |
Øvelse 1 |
Titel: |
Identificering af
miljøforhold |
Varighed: |
Ca. 1,5 time |
Ansvarlig: |
Jørn Bødker |
Indhold: |
Der vises en række fotos fra gennemgangen af en virksomhed. Instruktøren påtager sig rollen som miljøchef i virksomheden, og kursisterne får
kun oplysninger om miljøforhold såfremt de aktivt spørger. Efterfølgende er der et gruppearbejde hvor deltagerne identificerer og prioriterer
miljøforholdene |
Undervisningsform: |
Fremvisning og gruppearbejde |
Skriftligt materiale: |
|
Undervisningsmateriale: |
foto |
Anvisninger til
underviser: |
Det er vigtigt at kursisterne aktiveres og spørger til miljøforholdene. Det udvikler sig let til en meget inspirerende situation hvor kursisterne
forsøger at afsløre virksomhedens miljøproblemer mod instruktørens vilje. |
Blok: |
Øvelse 2 |
Titel: |
Udarbejdelse af
deklarationer på farligt
affald |
Varighed: |
Ca. 1,5 time |
Ansvarlig: |
Flemming Egtofte
Knudsen |
Indhold: |
Kursisterne inddeles i grupper med 3- 4 personer som gennemarbejder den udleverede case.
Efterfølgende samles man i plenum og gennemgår opgaven |
Undervisningsform: |
Gruppearbejde og tilbagemelding i plenum |
Skriftligt materiale: |
Beskrivelse af case |
Undervisningsmateriale: |
|
Anvisninger til
underviser: |
|
3.4.3 Kursusmateriale
Kursusmaterialet er samlet i en kursusmappe med titlen "Miljøteknik for energiteknikere og miljøansvarlige i industrien"
Kursusmaterialet indeholder et skriftligt indlæg til hver blok samt kopi af de OH, der foreslås anvendt.
Til den ene øvelse er der udarbejdet en række billeder, der er grundlag for diskussion af miljøproblemer. Her findes ingen "færdig" løsning til.
Til den anden øvelse findes et skriftligt oplæg samt et skriftligt forslag til løsning.
Sidst i mappen findes et evalueringsskema, der kan benyttes af kursisterne under kurset eller ved afslutningen af kurset.
Det udviklede materiale findes på en CD-rom og er skrevet i Word2003 samt Powerpoint2003.
3.4.4 Krav og vejledning til undervisere
Undervisere i nærværende kursus i miljøteknik forudsættes at have erfaring og kendskab til:
- Erfaring i undervisning af voksne mennesker, kan inspirere og motivere
- Grundig forståelse og kendskab til dansk miljølovgivning
- Grundig forståelse og kendskab til dansk kemikalie og arbejdsmiljølovgivning
- Kendskab til aktuelle problemstillinger indenfor miljøområdet på en virksomhed fra industriarbejde eller konsulentvirksomhed
- Kunne overskue mange miljøproblemer og kunne prioritere disse i forhold til lovgivning og miljøpolitik
- Have kendskab til RT-løsninger og informationskilder om disse
- Erfaring i arbejde med miljøledelse
- Kendskab til, - gerne erfaring i arbejde med integrerede systemer
Det anbefales at der sigtes mod at undervise 12 til 15 personer på et hold. Små hold giver begrænset erfaringsudveksling mellem kursisterne og ved større hold kan det være vanskeligt for den enkelte kursist
at komme til orde.
Det anbefales at kurset afholdes af 2 undervisere, - gerne med hvert sit fagfelt indenfor miljøteknik.
3.4.5 Gennemførelse og evaluering
Kurset blev gennemført d. 1. og 2. november på Teknologisk Institut i Århus. I kurset deltog 11 kursister, der generelt var godt tilfredse med kurset.
Ved afslutningen af kurset blev deltagerne bedt om at udfylde et evalueringsskema med henblik på at få en tilbagemelding om arrangementets faglige indhold, undervisningens kvalitet og de fysiske rammer.
Kursusdeltagere blev bedt om at vurdere det faglige indhold på en skala fra 1 til 4, hvor 1 er dårlig, 2 er jævn, 3 er god og 4 er særdeles god. Resultat er givet i
Foredrag: |
Fagligt relevans |
Præsentation |
Miljølovgivning |
3,60 |
3,60 |
Væstn. Miljøforhold |
3,40 |
3,60 |
Luftforurening |
3,10 |
3,30 |
Spildevand |
3,40 |
3,30 |
Affald |
3,70 |
3,40 |
Renere teknologi |
3,20 |
3,40 |
Øvelser |
3,00 |
3,00 |
Gennemsnit |
3,38 |
3,40 |
Alle kursusdeltagere udtrykte tilfredshed med det skriftlige materiale.
Øvrige forhold der blev behandlet i evalueringen er vist i de efterfølgende figurer.
Figur 3.1 Kurset som helhed
Figur 3.2 Forventninger
Figur 3.3 Kursets længde
Figur 3.4 Omgivelser
Figur 3.5 Lokaler
På baggrund af den viste evaluering af kurset må det konkluderes at deltagerne var tilfredse med kurset og at mange andre vil kunne deltage i fremtiden med et godt udbytte.
Kursusmaterialet er efterfølgende gennemgået og der er foretaget en del mindre rettelser.
3.5 Energikursus
Kurset i energiteknik er blevet udviklet af Teknologisk Institut ved Hans Andersen og Jens Chr. Sørensen og koordineret med de øvrige arrangementer.
Ved udviklingen af kurset er der taget udgangspunkt modulbeskrivelser for modul 5 til 8 samt tidligere erfaringer ved undervisning af folk med interesse for energiteknik og energibesparelser, men uden særlig
kompetence indenfor feltet.
3.5.1 Målgruppe og mål
Målgruppe: |
Miljøkonsulenter, miljømedarbejdere fra industrien |
Forventet
udbytte: |
Overordnet kendskab til problemstillinger omkring etablering og drift af et energiledelsessystem. Herunder integrationen til et evt. forekommende miljøledelsessystem samt anvendelse af
generelle værktøjer i forbindelse med bla. generering af nøgletal. |
Modulet består af 7 blokke:
- Overordnede rammer for energiledelse
- Integration til miljø- og kvalitet
- Kortlægning og analyse i praksis
- Tomgangsanalyse
- Operationelle nøgletal
- Valg af teknologi
- Størrelse af komponent, inkl. regulering
Herud over indeholder kurset 4 indbyggede øvelser over emnerne/værktøjerne 4-7.
Kursets program er vist i det følgende.
Undervisningen er planlagt fra kl. 9 til kl. 16 med 1 times frokostpause.
Der er i øvrigt lagt op til en fleksibel timeplan, idet det er vigtigt at der er tid til kursisternes spørgsmål og egne problemstillinger.
Dag 1 |
Dag 2 |
Introduktion til kurset |
Introduktion og opsamling |
Rammer for energiledelse
• Gennemgang af:
• Dansk energipolitik
• CO2-emissioner og energiforbrug
• Energipriser
• Aftalekonceptet
• CO2 – kvoter
| • Præsentation af case
• Præsentation af en konkret virksomhed.
Præsentation af opgave vedr.:
• Potentialescreening,
• Opstilling af nøgletal
• Tomgangsjagt og
• Behovsanalyse.
|
Pause |
Pause |
Integrationsmuligheder for energi og miljø
• Fællesdele med miljøledelse
• Konkrete synergigevinster
• Case, hvor integrationen er gennemført
| Arbejde med case |
Frokost |
Frokost |
Energikonsulentens redskaber
• Energikortlægning
• Behovsanalyse
• Screening for sparepotentiale
| Arbejde med case |
Pause |
Pause |
Energikonsulentens redskaber
• Opstilling af nøgletal
• Katalog over oplagte energibesparelses-muligheder
| •
Løsningsforslag til case
• Præsentation og diskussion af resultaterne fra dagens casearbejde
|
Afslutning dag 1 og spørgsmål |
Afslutning på kurset og spørgsmål |
3.5.2 Undervisningplan
Hver blok er beskrevet i det følgende med hensyn til mål, indhold, undervisningsform, skriftlig materiale og undervisningsmateriale.
Blok: |
1 |
Titel: |
Overordnede rammer for
energiledelse |
Varighed: |
Ca. 1,5 time |
Ansvarlig: |
JC Sørensen |
Indhold: |
Der gennemgås sammenhængen mellem og det væsentligste indhold i:
• Globale faktorer
• Overblik energi- og miljøfaktorer
• Energistyring – på kort form & model for overblik
• Grænseflader mellem energiledelse, miljøledelse og kvalitetsstyring
• Vejledninger ( DS2403) |
Undervisningsform: |
Foredrag |
Skriftligt materiale: |
Kompendium |
Undervisningsmateriale: |
Overheads |
Anvisninger til
underviser: |
Der gøres en del ud af de lovgivningsmæssige krav ifølge DS2403 samt Energistyrelsens supplerende krav til aftalevirksomheder. Desuden er
det vigtigt at have opdaterede emmisionstabeller for de forskellige brændselstyper samt i fremtiden at kunne redegøre for kvotevirksomheders
situation |
Blok: |
2 |
Titel: |
Integration til miljø- og
kvalitet |
Varighed: |
Ca. 1,5 time |
Ansvarlig: |
Hans Andersen |
Indhold: |
Gennemgår med udgangspunkt i 11 konkrete virksomheder fordele/ulemper ved at integrere de forskellige typer af ledelsessystemer. |
Undervisningsform: |
Dialog – foredrag – dialog |
Skriftligt materiale: |
Kompendium (pjecen "Spar penge på miljø- og energi, to fluer med et smæk") |
Undervisningsmateriale: |
Overheads samt flipover |
Anvisninger til
underviser: |
Pædagogikken i lektionen er først at spørge til umiddelbare holdninger blandt kursisterne, gennemgå de 11 cases samt derefter at evaluere de
umiddelbare holdninger fra kursisterne. |
Blok: |
3 |
Titel: |
Kortlægning & analyse i
praksis |
Varighed: |
Ca. 2,0 time |
Ansvarlig: |
Peter Weldingh |
Indhold: |
Formålet er at give kursisten praktisk anvendelige metoder til at kunne udføre en energikortlægning indenfor el, vand og varme.
Der er fokus på effektivitet i arbejdet – hvorledes findes hurtigt frem til tilpas eksakte data indenfor en fornuftig tidsramme.
Endvidere introduceret nøgletalsbegrebet som et vigtigt redskab til at prioritere sin videre indsats således, at effektiviseringsanalyser prioriteres. |
Undervisningsform: |
Foredrag og debat |
Skriftligt materiale: |
Kompendium |
Undervisningsmateriale: |
Overheads |
Anvisninger til
underviser: |
Der benyttes en ekstern underviser, som bygger hele foredraget op omkring egne erfaringer med energirådgivning og energiledelse efter
DS2403 |
Blok: |
4 |
Titel: |
Tomgangsanalyse |
Varighed: |
Ca. 1 time |
Ansvarlig: |
Hans Andersen |
Indhold: |
Begrebet "tomgangsforbrug" introduceres som et vigtigt første fodfæste for en "ny" energiansvarlig. Begrebet kan bruges på tværs af
energiformer og teknologier, og alle – også processpecialisterne – er villige til at debattere et anlægs drift, såfremt udgangspunktet er et
konstaterbart unødvendigt tomgangsforbrug.
Tomgangsanalysen kræver ikke et indgående proceskendskab og er derfor til at håndtere for den "nye" energimedarbejder. |
Undervisningsform: |
Foredrag samt plenum om udarbejdet opgave |
Skriftligt materiale: |
Pjecen "tomgangsjagt" indsat i kompendium |
Undervisningsmateriale: |
Overheads & pjece |
Anvisninger til
underviser: |
Medbring en færdig løsning på opgaven |
Blok: |
5 |
Titel: |
Operationelle nøgletal |
Varighed: |
Ca. 1 time |
Ansvarlig: |
Hans Andersen |
Indhold: |
Som introduceret tidligere er nøgletal et særdeles vigtigt generisk redskab for energimedarbejderen.
Undervisningen viser nøgletal anvendt operationelt i forskellige sammenhænge gående lige fra procesovervågning til opfølgning på mål i
energiledelsen.
Undervisningen bygger på virkelige cases og pjecen "operationelle nøgletal" gennemgås indgående således, at kursisten bliver i stand til selv at
arbejde med nøgletal i fremtiden |
Undervisningsform: |
Foredrag samt plenum om udarbejdet opgave |
Skriftligt materiale: |
Pjecen "operationelle nøgletal" indsat i kompendium |
Undervisningsmateriale: |
Overheads & pjece |
Anvisninger til
underviser: |
Medbring en færdig løsning på opgaven |
Blok: |
6 |
Titel: |
Valg af teknologi |
Varighed: |
Ca. 1 time |
Ansvarlig: |
Hans Andersen |
Indhold: |
Kursisten lærer at håndtere totaløkonomi set over et længere tidsperspektiv til brug ved en assistance til energibevidst projektering.
Med udgangspunkt i pjecen vandhydraulik kontra trykluft, vises hvilke udgiftsparametre samt funktionelle betragtninger der kan og bør indgå i en
sådan analyse.
Det introduceres, hvor "gylden" en mulighed det er mht. realisering af energibesparelser at kunne komme med i projekteringsarbejdet. |
Undervisningsform: |
Foredrag samt plenum om udarbejdet opgave |
Skriftligt materiale: |
Pjecen "teknologivalg" indsat i kompendium |
Undervisningsmateriale: |
Overheads & pjece |
Anvisninger til
underviser: |
Medbring en færdig løsning på opgaven. Distancer dig fra pjecen og gør temaerne generelle i undervisningen. |
Blok: |
7 |
Titel: |
Valg af størrelse og
regulering |
Varighed: |
Ca. 1 time |
Ansvarlig: |
Hans Andersen |
Indhold: |
Denne blok introducerer med udgangspunkt i pumpeanlæg betydningen af at maskinen er valgt i rigtig og reguleringsformen er korrekt.
Igen er det et indlæg der pointerer vigtigheden af at være med i indkøbs/projekterings øjeblikket. Der fokuseres meget på behovsanalysen (inkl.
varighedskurver), som et grundlæggende aspekt ved valg af nye maskinkomponenter (inkl. reguleringsform). |
Undervisningsform: |
Foredrag samt plenum om udarbejdet opgave |
Skriftligt materiale: |
Pjecen "tomgangsjagt" indsat i kompendium |
Undervisningsmateriale: |
Overheads & pjece |
Anvisninger til
underviser: |
Medbring en færdig løsning på opgaven |
3.5.3 Kursusmateriale
Kursusmaterialet er samlet i en kursusmappe med titlen "Energiteknik for miljøteknikere og energiansvarlige i industrien"
Kursusmaterialet indeholder skriftlige indlæg samt kopi af de OH, der foreslås anvendt.
Det udviklede materiale findes på en CD-rom og er skrevet i Word2003 samt Powerpoint 2003.
3.5.4 Krav og vejledning til undervisere
Undervisere i nærværende kursus i energiteknik forudsættes at have erfaring og kendskab til:
- Erfaring i undervisning af voksne mennesker, kan inspirere og motivere
- Grundig forståelse og kendskab til dansk energilovgivning og -politik
- Kendskab til aktuelle problemstillinger indenfor energiområdet på en virksomhed fra industriarbejde eller konsulentvirksomhed
- Have praktisk erfaring fra arbejde med energiledelse og energistyring på virksomheder
- Have et godt kendskab til og praktisk erfaring indenfor energikortlægning, behovsanalyse, opstilling af nøgletal samt energibesparelsesmuligheder
- Kendskab til, - gerne erfaring i arbejde med integrerede systemer
Se i øvrigt de givne anvisninger i undervisningsplanen.
Det anbefales at der sigtes mod at undervise 12 til 15 personer på et hold. Små hold giver begrænset erfaringsudveksling mellem kursisterne og ved større hold kan det være vanskeligt for den enkelte kursist
at komme til orde.
Det anbefales at kurset afholdes af 2 undervisere, - gerne med hvert sit fagfelt indenfor energiteknik.
3.5.5 Gennemførelse og evaluering
Kurset blev den 11. og 12. november 2004, kl. 09.00 – 16.00 på Teknologisk Institut i Århus. I kurset deltog 16 kursister, der generelt var godt tilfredse med kurset.
Der var planlagt gennemført en evaluering på et udleveret skema blandt de 16 kursister, men en mundtlig evaluering blev eneste feedback. Grunden hertil var givet at kurset blev gennemført torsdag & fredag,
hvilket gjorde at kursisterne havde relativt travlt med at afslutte.
Evalueringen skal ses i lyset af, at de 16 kursister ikke helt passede til den udmeldte målgruppe for kurset, som var "miljøfolk med mod på at lære om energisparearbejdet".
- 1 kursist var udelukkende mødt op for at erhverve kompendiematerialet med henblik på eget undervisningsbrug.
- 4-5 kursister havde relativ meget erfaring mht. arbejdet med energi-besparelser, og havde på den baggrund nok forventet flere ressourcer anvendt på integrationen til miljø – og færre ressourcer anvendt på
de konkrete energiøvelser – nøgletal, teknologivalg, tomgang m.v.
- De resterende ca. 10 kursister var alt i alt godt tilfredse. Kunne selvfølgelig mærke at det var et nyudviklet forløb og havde også et par forslag til forbedringer.
Forbedringsforslag:
Nedenfor er skitseret nogle konkrete anvisninger til, hvorledes version 2 af kurset kan blive rigtig godt:
- Pjecerne er rigtig gode, men man kunne med fordel reducere tidsforbruget til opgaveregningen og gennemgang i plenum. I stedet skulle udleveres gennemregnede løsninger.
- Det vil være fremragende at supplere energirådgiverens gennemgang med en diasfremvisning af en virksomhed. Denne gennemgang kunne ud over at supplere rådgiverens arbejde i form af kortlægning og
analyse også understøtte de i pjecerne behandlede generiske temaer.
- Næste kursus bør ikke afholdes torsdag & fredag. Ugedagene tirsdag-torsdag er bedre anvendt til kursusaktivitet.
3.6 Vurdering af forløbet
Tredelingen i kursusforløbet med en indledende temadag, der dels skaber interesse og giver de overordnede linier samt to faglige kurser er god for dette emne.
Kurserne er blevet afprøvet og der foreligger dokumentation, således at andre kan afholde kurserne. Der foreligger beskrivelser af kursernes opbygning og indhold samt materiale til kursister og anvisninger til
kursusleder.
Fra projektets side er erfaringerne så gode at kurserne fremover vil blive udbudt som en del af projektgruppens almindelige kursustilbud.
De væsentligste konklusioner fra udviklingen og afprøvningen af kurserne er at:
- Det er væsentligt at skabe interesse om emnet
Mange ser det at arbejde med integrerede ledelsessystemer som en større investering og en tvivlsom økonomi. At tilbagebetalingen for investeringen i et integreret system er i størrelsesordnen 1 år er
væsentligt at få gjort klart.
- Det er væsentligt at henvende sig til den rette målgruppe og definere denne ret snævert.
I markedsføringen af kurser som disse er det meget vigtigt at man henvender sig til de rette potentielle deltagere og når de rette personer i en given virksomhed, der har interesse for emnet. Det er ligeledes
vigtigt at det faglige indhold svarer til deltagernes forventninger
- Det er væsentligt at kursusforløbet kan passes ind i deltagernes daglige arbejde
Det er svært for folk til at afse den nødvendige tid og derfor er det væsentligt at den tid en medarbejder skal være væk fra arbejdspladsen genere det daglige arbejde så lidt som muligt.
- Det er væsentligt at undervisningen baseres på praktiske eksempler
Mange efterspørger konkrete anvisninger på hvordan de enkelte elementer i opbygning og drift af et system gribes an i praksis og her er praktiske erfaringer meget vigtige.
Man skal være klar over at markedsføringen er meget vigtig og at den kræver betydelige ressourcer. Henvendelse direkte med brev giver den største respons. Men selvom målgruppen er omhyggeligt
udvalgt udgør den del, der tilmelder sig, i størrelsesordnen 1 til 2 % af de kontaktede virksomheder. Annoncering på Internettet blev ligeledes prøvet og selvom Teknologisk Institut og Dansk Standard er
kendt for at være store kursusudbydere var tilmeldingen ad denne vej meget begrænset.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Marts 2006, © Miljøstyrelsen.
|