Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 4/2006 – Efteruddannelse i integreret miljø-og energiledelse

Efteruddannelse i integreret miljø-og energiledelse

2 Modulbaseret undervisning

2.1 Introduktion
2.2 Mål og struktur
2.3 Modulbeskrivelser
- 2.3.1 Overordnet struktur
- 2.3.2 Modulplaner
2.4 Markedsføring
2.5 Vurdering af forløbet

2.1 Introduktion

Målgruppen for undervisning i integreret miljø- og energiledelse er meget bred og differentieret. Derfor blev det valgt at opbygge en kursusrække bestående af 14 moduler, hvoraf nogle moduler var specielt rettet mod en nærmere specificeret målgruppe.

I det følgende præsenteres det udviklede materiale.

2.2 Mål og struktur

Kursusrækkens overordnede mål var at:

Formidle viden om fordele ved integrerede systemer
Give et overblik over ligheder og forskelle mellem de to ledelsessystemer
Faglig opkvalificering indenfor miljø- og/eller energiteknik

for derigennem at fremme indførelsen af integrerede ledelsessystemer.

For at dække ønsket om et bredt sigte med kursusrækken blev der opstillet 4 målgrupper. For hver af disse blev det forventede resultat for hver målgruppe skitseret. Dette er vist i Tabel 2.1.

Tabel 2.1 Oversigt over målgrupper

Målgruppe	Forventet resultat
A: Energisynskonsulenter med kendskab til energiledelse	Viden om de væsentligste miljøtekniske forhold, herunder målestørrelser, luft, vand og affald samt RT og prioritering.
B: Miljøkonsulenter med kendskab til miljøledelse	Viden om de væsentligste energitekniske forhold, herunder nøgletal, energiforbrugende processer samt energibesparelser
C: Konsulenter med kendskab til integrerede systemer	Opkvalificering på manglede tekniske områder. Hertil motivation, økonomi samt praktiske øvelser
D: Kommunale medarbejdere og andre uden specielle forkundskaber	Orientering om fordele ved integrerede systemer samt kendskab til forskelle mellem ledelsessystemer.

Målgruppen A blev konkretiseret til at omfatte:

Registrerede Elo-konsulenter , ca. 600
Registrerede energisynskonsulenter (A&B – niveau), ca. 70
Elsektorens ca. 200 energirådgivere

Målgruppe B blev konkretiseret til at omfatte:

FRI- Foreningen af rådgivende Ingeniører, der står som rådgivere for virksomheder, enten på miljø- eller energiområdet
Virksomheder med interesse for miljø- eller energiledelse
Miljønetværk, som f.eks. Green City, Miljønetværk Ribe

Målgruppe C blev indledningsvist konkretiseret til de virksomheder, der har miljø- eller energiledelse.

Målgruppe D blev primært defineret som Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne, hvor kommunale tilsynsførende yder en vis grad af rådgivning overfor de virksomheder, de besøger og giver anbefalinger om, hvad der skal satses på i fremtiden

De 14 moduler, der blev opstillet er vist i Tabel 2.2. For hvert modul er der angivet om modulet er meget relevant for en af de 4 målgrupper eller om det kan være relevant. Følgende symboler er anvendt:

Tabel 2.2 Oversigt over moduler og målgrupper

Nr.	Modul - Titel Meget relevant Kan være relevant	Målgruppe
		A: Energisyns-konsulenter	B: Miljøkon- sulenter	C: Konsulenter med kendskab til integrerede systemer	D : Kommunale medarbejdere og andre
1	Introduktion til integrerede systemer
2	Hvordan motiveres medarbejderne i en virksomhed
3	Hvordan udbygges et miljøledelsessystem med energiledelse
4	Hvordan udbygges et energiledelsessystem med miljøledelse
5	Energiledelse, introduktion & energiledelsens begreber
6	Energiteknik – Destillation, inddampning & smeltning
7	Energiteknik – Opvarmning, tørring & eludstyr
8	Energiteknik – Energiproduktion og procesintegration
9	Miljøteknik, introduktion
10	Væsentlige miljøpåvirkninger
11	Miljøteknik – spild, affald og genanvendelse
12	Miljøteknik, Miljøforbedringer
13	Økonomi for miljø- og energiledelseskonsulenter
14	Praktisk øvelse i etablering af et integreret system

Som det ses af Tabel 2.2 anbefales mellem 3 og 9 moduler afhængig af målgruppen og den enkelte deltagers forudsætninger.

2.3 Modulbeskrivelser

Der er blevet opstillet en samlet overordnet beskrivelse af hele forløbet samt beskrivelser af de enkelte moduler.

2.3.1 Overordnet struktur

Den overordnede beskrivelse rummer angivelse af målgruppe, forventet udbytte samt en kortindholdsbeskrivelse.

Tabel 2.3 Overordnet beskrivelse af de 14 moduler

Modul	Målgruppe	Forventet udbytte	Beskrivelse
1. Introduk- tion til integrerede ledelsessystemer	Energisyns-konsulenter, energirådgivere, miljømedarbejdere. Deltagere med et vist kendskab til ledelsessystemer primært indenfor energi og miljø	Deltagerne for en forståelse for ledelsessystemers fællestræk og forskelligheder, som kan udnyttes ved systemintegration.	Modulet indeholder en gennemgang af teoretiske eksempler på systemintegration ag miljøledelses- systemer og energiledelses- systemer ligesom aktuelle virksomheds- eksempler præsenteres.
2. Hvordan motiveres virksom-hedens medarbejdere	Energisyns- konsulenter, energirådgivere og andre, som ønsker at opnå en bredere viden om implementering af integreret miljø- og energiledelse i virksomheden. Det anbefales at deltagerne har deltaget i modul 1.	Deltagerne får via virksomhedscases og andre eksempler overblik over, hvilke værktøjer og hvilken fremgangsmåde, der anbefales ved indførelse af integreret miljø- og energiledelse samt, hvorledes der skabes motivation hos medarbejderne.	På modulet gennemgås eksempler, som afspejler fordele ved at arbejde med integrerede systemer. Der gives konkrete eksempler, "solstrålehistorier" til visualisering af effekten af de anvendte fremgangsmåder.
3. Udbygning af et miljøledel-sessystem med energiledelse	Deltagere med et forhåndskendskab til miljøledelses- systemer, som ønsker praktisk kendskab til hvordan energiledelse integreres i et sådant system	Sikre at deltagerne efter undervisningen har en klar forståelse for: Hvilke elementer et miljøledelsessystem iht. DS/EN ISO 14001:1996 skal udbygges med procesmæssigt, opgavemæssigt og organisatorisk for også at efterleve kravene til energiledelse iht. DS 2403:2001. Hvordan et energiledelsessystem anvendes og hvilke personer, som skal involveres..	Der vil blive gennemgået hvilke energiledelseselemter der direkte kan integreres i et miljøledelsessystem. Endvidere gennemgås betydningen af de specielle energiledelses- elementer; Undervisningen tager udgangspunkt i virksomhedseksempler.
4. Udbygning af energiledel-sessystem med miljøledelse	Deltagere med et forhåndskendskab til energiledelses- systemer, som ønsker praktisk kendskab til hvordan miljøledelse integreres i et sådant system	Sikre at deltagerne efter undervisningen har en klar forståelse for: Hvilke elementer et energiledelsessystem iht. DS 2403:2001 skal udbygges med procesmæssigt, opgavemæssigt og organisatorisk for også at efterleve kravene til energiledelse iht. DS/EN ISO 14001:1996. Hvordan et miljøledelsessystem anvendes og hvilke personer, som skal involveres..	Der vil blive gennemgået hvilke energiledelseselemter der direkte kan integreres i et miljøledelsessystem. Endvidere gennemgås betydningen af de specielle energiledelses- elementer; Undervisningen tager udgangspunkt i virksomheds- eksempler.
Modul	Målgruppe	Forventet udbytte	Beskrivelse
5. Energi, Introduktion	Deltagere som ikke har kendskab til eller viden om virksomheders energirelaterede produktions- og procesforhold. Det anbefales, at deltagerne har deltaget i modul 4.	Modulet sikre, at deltagerne erhverver sig både en generel og mere specifik viden om typiske virksomheders produktions- og procesforhold, herunder tilrettelæggelse og prioritering af indsatsen, værktøjer og metoder til energikortlægning, nøgletalsdannelse, analyse og vurdering m.h.p. energibesparelses- og energieffektivi- seringsmuligheder.	Modulet gennemgår eksempler fra praksis, som illustrerer de mere teknisk betonede og praktisk orienterede aktiviteter ved arbejde med energiledelse.
6. Energi i produktion og processer del 1.	Deltagere der ønsker at udvide deres viden om og kendskab til en række typiske processer i større fremstillings- virksomheder. Det anbefales, at deltagerne har deltaget i modul 4 og 5.	Modulet giver deltagerne mulighed for at få en dybere viden om nogle af de mest typiske, energiforbrugende processer. Der benyttes eksempler fra praksis med fokus på bl.a. metoder for flowproces- forståelse, analyse og vurdering af energieffektiviserings- muligheder indenfor bl.a. energiforsynings- og energidistributionsanlæg, opvarmning, smeltning, støbning og hærdning.	Der præsenteres en række eksempler inden for forskellige brancher og på de udvalgte procesområder.
7. Energi i produktion og processer del 2.	Deltagere der ønsker at udvide deres viden om og kendskab til en række typiske processer i større fremstillings- virksomheder. Det anbefales, at deltagerne har deltaget i modul nr. 4, 5 og 6	Modulet giver deltagerne mulighed for at få en dybere viden om nogle de mest typiske, energiforbrugende processer. Der benyttes eksempler fra praksis med fokus på bl.a. metoder for analyse og vurdering af energieffektiviserings- muligheder inden for bl.a. destillation, inddampning, tørring og procesintegration	Der præsenteres en række eksempler inden for forskellige brancher og på de udvalgte procesområder
8. Energi i produktion og processer del 3.	Deltagere der ønsker at udvide deres viden om og kendskab til en række typiske processer i større fremstillings- virksomheder. Det anbefales, at deltagerne har deltaget i modul 4, 5, 6 og 7.	Modulet giver deltagerne mulighed for at få en dybere viden om nogle af de mest typiske, energiforbrugende processer. Der benyttes eksempler fra praksis med fokus på bl.a. metoder for analyse og vurdering af energieffektiviserings- muligheder inden for bl.a. eludstyr, apparater, specifikt køl/frys og trykluft.	Der præsenteres en række eksempler inden for forskellige brancher og på de udvalgte procesområder.
9. Introduktion til miljøteknik	Energisyns- konsulenter, energirådgivere og andre fra energisektoren, der enten har kendskab til miljøledelse eller som har taget modul 4.	Overordnet kendskab til almindeligt forekomne miljøbelastende emissioner, miljøgodkendelse samt relevante målestørrelser.	Modulet giver overblik over de mest almindeligt forekomne miljøpåvirkninger til det ydre miljø. Der redegøres for hvad en miljøgodkendelse er og hvad den kan bruges til. Almindelige målestørrelser til karakterisering af luft- og vandbårne emissioner samt affald og støj illustreres gennem eksempler. Der gives en kort introduktion til den væsentligste lovgivning .
Modul	Målgruppe	Forventet udbytte	Beskrivelse
10. Miljøteknik, væsentlige miljøpåvirkninger	Energisyns- konsulenter, energirådgivere og andre fra energisektoren, der har et begrænset kendskab til miljøteknik eller som har taget modul 9.	Kendskab til systematisk udpegning af væsentlige miljøforhold, værktøjer til identificering af miljøpåvirkninger samt principper og metoder til prioritering	Modulet omhandler hvorledes produkter og processer påvirker omgivelserne og hvordan forskellige typer af miljøpåvirkninger måles herunder vurdering af data, usikkerheder og fejlkilder. Der ses på principper og metoder for prioritering.
11. Miljøteknik, spild, affald og genanvendelse	Energisyns- konsulenter, energirådgivere og andre fra energisektoren, der har et begrænset kendskab til miljøteknik eller som har taget modul 9.	Modulet giver kendskab til principper for identifikation af spild og affald, samt muligheder for intern og ekstern genanvendelse.	Modulet giver eksempler på affaldskortlægning og principper for minimering af spild. Mulighederne for affaldsbehandling og genanvendelse gennemgås overordnet og illustreres gennem eksempler.
12. Miljøteknik, Miljøforbedringer	Energisyns- konsulenter, energirådgivere og andre fra energisektoren, der har et begrænset kendskab til miljøteknik eller som har taget modul 9.	Overblik over kilder til information om Renere Teknologi og "Best availeble Technology (BAT) indenfor forskellige brancheområder.	Mulighederne for at søge viden om enmet præsenteres. Indenfor udvalgte hovedområder, som f.eks. jern-og metalområdet, træ, tekstil, plast levnedsmid- delindustrien trækkes relevante eksempler frem.
13. Økonomi	Alle med interesse for miljø- og energiledelse uden økonomisk baggrund. Et begrænset kendskab til miljø/energi- ledelse svarende til modul 1 er ønskeligt.	Kendskab til erfaringer om omkostningerne ved etablering og drift af et miljø- og energiledelsessystem samt simple værktøjer til økonomisk vurdering af proces/ produktionsændringer.	Hidtidige erfaringer med omkostninger ved drift og vedligehold af systemer blive præsenteret. Det illustreres hvorledes miljøomkostninger kan opgøres, ligesom simple økonomiske nøgletal f.eks. i form af tilbagebetalingstid og intern rente præsenteres.
14. Praktisk øvelse i etablering af et integreret system	Deltagere med et vist kendskab til integreret miljø- og energiledelse og som ønsker praktisk erfaring gennem øvelser. Forudsætninger svarende til modul 1 og 2 samt 3+5 eller 4+10.	Gennem en praktisk øvelse i "klasselokalet" får du erfaring i etablering og vedligeholdelse af et integreret system.	Øvelsen i udbygning af et eksisterende miljøledelsessystem eller energiledelses- system tager udgangspunkt i beskrivelse af en fiktiv virksomhed med typiske problemer og udfordringer. Deltagerne når gennem en dag at arbejde med opstilling af procedurer, udbygning af kortlægning, revision af mål og politikker samt opstilling af handlingsplaner. Erfaringerne og fordelene ved integrerede systemer diskuteres.

2.3.2 Modulplaner

For hver af de 14 moduler er der blevet udviklet en beskrivelse. Denne modulplan indeholder en beskrivelse af modulets indhold, program m.v. Disse er præsenteret i det følgende.

Modulplanerne er udarbejdet i 2. kvartal 2003 og afspejler lovgivningen m.v. på dette tidspunkt. Modulplanerne blev brugt dels til intern planlægning af undervisningens indhold og dels til markedsføring, - se afsnit 2.4

De enkelte modul-beskrivelser blev fremstillet i A-5 format og er vedlagt som bilag A.

2.3.2.1 Modul 1

Kursustitel: Introduktion til integrerede ledelsessystemer

Miljø og energi er to væsentlige forhold i et struktureret miljøarbejde. Det er vigtigt at se på begge forhold for at prioritere indsatsen rigtigt og undgå suboptimering.

Ved at integrere miljø- og energiledelsessystemerne til et fælles system opnås bedst mulig udnyttelse af data og besparelser ved driften af systemet. Da de to standarder for henholdsvis energiledelse og miljøledelse har ensartede krav, er der ofte stor synergi imellem systemerne i forbindelse med formulering af vision, målsætning, dataopsamling samt organisationen, der sikrer den løbende drift og opfølgning på systemerne.

Mange har gode erfaringer ved integration af miljø i et energiledelsessystem eller omvendt. Disse erfaringer vil give dig viden om, hvad der skal til i praksis, hvordan det gribes an, og hvilke fordele der kan opnås.

Målgruppe:

Energisynskonsulenter, energi- og/eller miljørådgivere, miljømedarbejdere. Deltagere med et vist kendskab til ledelsessystemer primært inden for energi og miljø.

Forventet udbytte:

Deltagerne opnår en forståelse for ledelsessystemers fællestræk, som kan udnyttes ved systemopbygning og –integration.

Beskrivelse:

Modulet indeholder en gennemgang af teoretiske eksempler på systemintegration af miljø- og energiledelsessystemer, ligesom aktuelle virksomhedseksempler præsenteres.

Program

09.00 – 09.15 Introduktion – præsentation og program

09.15 – 09.45 Grundlæggende principper for energi- og miljøledelsessystemer

09.45 – 10.30 Ligheder og forskelligheder ved energiledelse og miljøledelse

10.30 – 10.45 Pause

10.45 – 12.15 Eksempler på udbygning af et energiledelsessystem og et miljøledelsessystem

12.15 – 12.30 Evaluering – kort spørgeskema

Undervisningsform

Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har integrerede miljø- og energiledelsessystemer.

Undervisere

Ledende auditor (kvalitet, miljø og energi)maskiningeniør Torben Melcher, der har stor praktisk erfaring fra mange virksomheders både separate og integrerede systemer.

Ledende auditor, afdelingschef, kemiingeniør Carl-Otto Rachlitz, som har mange års erfaring fra arbejde inden for energisektoren og som deltog i arbejdet med opbygningen af DS 2403 Energiledelse.

Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på 72 20 32 26, e-mail: kirsten.pommer@teknologisk.dk.

Kursussekretær

Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk.

Kursustilmelding

Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.

2.3.2.2 Modul 2

Kursustitel: Motivation af medarbejdere

Et ledelsessystem giver i sig selv ikke nogle miljøforbedringer og/eller energibesparelser, men vil selvfølgelig på sigt afdække manglende indsats, såfremt systemets overordnede målsætning er bare en anelse konkret.

De realiserede effekter kommer som oftest først, når de i virksomheden involverede medarbejdere har forstået og accepteret systemerne som et positivt bidrag i virksomheden fremfor udelukkende et "must" for opretholdelse af diverse certifikater, afgiftsfritagelser m.v.

Målgruppe:

Energisynskonsulenter, miljøkonsulenter, energirådgivere, industrifolk og andre, som ønsker at opnå en bredere viden om implementering, fastholdelse og udnyttelse af integreret miljø- og energiledelse. Det anbefales, at deltagerne har deltaget i modul 1.

Forventet udbytte:

Deltagerne får ved hjælp af virksomhedscases og andre eksempler overblik over, hvilke værktøjer og fremgangsmåder der anbefales ved indførelse af de integrerede systemer. Ydermere opnås konkrete fif til afgrænsede øvelser, som med sikkerhed skaber motivation og drivkraft i virksomheden.

Beskrivelse:

På modulet gennemgås eksempler, som afspejler fordele ved at arbejde med integrerede systemer. Der gives konkrete eksempler – "solstrålehistorier" – til visualisering af effekten ved at gå fra enten energi eller miljø til det samlede system. Merindsatsen står mere end rigeligt mål med det øgede udbytte.

Program

13.30 – 13.45 Introduktion – præsentation og program

13.45 – 14.45 Et par virksomheders erfaringer
Miljø alene
Energi alene
"1+1 = 3"

14.45 – 14.55 Pause

14.55 – 16.45 Katalysatorer for medarbejdermotivation.
Døgnkurven for elbelastningen
Dialogforum
"Natte-løb"

16.45 – 17.00 Evaluering – kort spørgeskema

Undervisningsform

Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har energiledelsessystemer.

Kursusansvarlig

Seniorkonsulent Hans Andersen, der bl.a. er registreret teknisk ekspert til brug ved certificering af energiledelsessystemer samt har udviklet metoder og værktøjer gennem de sidste 10 år til brug af elforsyningens energirådgivere.

Kontakt Hans Andersen for yderligere information på 72 20 25 31

e-mail: hans.andersen@teknologisk.dk.

Kursussekretær

Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk.

Kursustilmelding

Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.

2.3.2.3 Modul 3

Kursustitel: Hvordan udbygges et miljøledelsessystem med energiledelse.

Fokus på energi giver i de fleste tilfælde klarhed over mulighederne for realisering af besparelser. Ofte vil en systematisk indsats uden store investeringer give gode resultater.

Ved at detaljere miljøledelsessystemet med energiledelse kan der opnås mange fordele og besparelser. I energiledelse er der f.eks. fokus på drift og vedligeholdelse af energiforbrugende udstyr samt energibevidst projektering og indkøb.

At følge væsentlige energiforbrug giver viden om, hvornår og hvor der skal gribes ind, således at overforbrug og problemer i produktionen undgås. Ved systematisk at følge energistrømmene i produktionen og se dem sammen med de miljømæssige forhold kan man undgå suboptimering. Eksempelvis kan overforbrug af energi til tider kobles til støjproblemer.

Målgruppe:

Personer med et forhåndskendskab til miljøledelsessystemer, som ønsker praktisk kendskab til, hvordan energiledelse integreres i et sådant system.

Forventet udbytte:

Deltagerne vil efter undervisningen have en klar forståelse for, hvilke elementer et miljøledelsessystem skal udbygges med procesmæssigt, opgavemæssigt og organisatorisk for også at efterleve kravene til energiledelse i DS2403.

Beskrivelse:

Der vil blive gennemgået, hvilke energiledelses-elementer der direkte kan integreres i et miljøledelsessystem. Endvidere gennemgås betydningen af de specielle energiledelseselementer.

Program

09.00 – 09.15 Introduktion – præsentation og program

09.15 – 10.30 Udbygning af et miljøledelsessystem
Hvilke elementer skal ledelsessystemet l udbygges med i forhold til DS 2403:2001

10.30 – 10.45 Pause

10.45 – 12.15 Energiledelsessystemet – hvordan og hvem?
Hvilke nye opgaver og personer involverer det nye system

12.15 – 12.30 Evaluering – kort spørgeskema

Undervisningsform

Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har udbygget miljøledelse med energiledelse.

Undervisere

Ledende auditor (kvalitet, miljø og energi)maskiningeniør Torben Melcher, der har stor praktisk erfaring fra mange virksomheders både separate og integrerede systemer.

Ledende auditor, afdelingschef, kemiingeniør Carl-Otto Rachlitz, som har mange års erfaring fra arbejde indenfor energisektoren og som deltog i arbejdet med opbygningen af DS 2403 Energiledelse.

Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på 72 20 32 26, e-mail: kirsten.pommer@teknologisk.dk.

Kursussekretær

Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk.

Kursustilmelding

Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser

2.3.2.4 Modul 4

Kursustitel: Hvordan udbygges et energiledelsessystem med miljøledelse

Et energiledelsessystem opbygget efter standarden giver et godt udgangspunkt for et systematisk og prioriteret miljøarbejde, som opnås ved at efterleve standarden DS/EN ISO 14001:1996.

Ved en systematisk gennemgang af virksomhedens miljøforhold vil der som regel vise sig muligheder for f.eks. at spare på råvarer og hjælpestoffer, minimere vandforbruget eller minimere affaldsmængderne – alt sammen noget der kan give besparelser i driften.

Målgruppe:

Personer med et forhåndskendskab til energiledelsessystemer, som ønsker praktisk kendskab til, hvordan miljøledelse integreres i et sådant system.

Forventet udbytte:

Deltagerne vil efter undervisningen have en klar forståelse for, hvilke elementer et energiledelsessystem i henhold til DS 2403:2001 skal udbygges med procesmæssigt, opgavemæssigt og organisatorisk for også at efterleve kravene til energiledelse i henhold til DS/EN ISO 14001:1996.

Beskrivelse:

Der vil blive gennemgået, hvilke miljøledelses-elementer der direkte kan integreres i et en energiledelsessystem, og endvidere gennemgås betydningen af de specielle miljøledelseselementer.

Undervisningen tager udgangspunkt i virksomhedseksempler.

Program

09.00 – 09.15 Introduktion – præsentation og program

09.15 – 10.30 Udbygning af et energiledelsessystem.
Hvilke elementer i DS 2403:2001 skal ledelsessystemet udbygges i forhold til DS/EN ISO14001:1996

10.30 – 10.45 Pause

10.45 – 12.15 Miljøledelsessystemet, - hvordan og hvem ?
Hvilke nye opgaver og personer involverer det nye system

12.15 – 12.30 Evaluering – kort spørgeskema

Undervisningsform

Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har udbygget energiledelse med miljøledelse.

Undervisere

Ledende auditor (kvalitet, miljø og energi)maskiningeniør Torben Melcher, der har stor praktisk erfaring fra mange virksomheders både separate og integrerede systemer.

Ledende auditor, afdelingschef, kemiingeniør Carl-Otto Rachlitz, som har mange års erfaring fra arbejde indenfor energisektoren og som deltog i arbejdet med opbygningen af DS 2403 Energiledelse.

Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på 72 20 32 26, e-mail: kirsten.pommer@teknologisk.dk.

Kursussekretær

Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk.

Kursustilmelding

Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.

2.3.2.5 Modul 5

Kursustitel: Energiledelse - introduktion

En virksomheds energiforbrug kan være meget varieret både hvad angår sammensætning – el, gas, fjervarme – forbrugets betydning set i forhold til produktionsomkostninger samt forbrugets placering set i forhold til produktionsapparatets direkte driftsperiode. For mange virksomheder vil det være muligt at indarbejde metodikker for løbende selvkontrol af om forbruget er acceptabelt såvel inden for som uden for primær produktionstid.

Særligt energitunge virksomheder har mulighed for at lave en frivillig aftale med Energistyrelsen. Aftalen består i at få refunderet store dele af betalt CO₂-afgift mod, at der indføres energiledelse efter anvisningen i DS2403.

Målgruppe:

Personer, som ikke har kendskab til eller viden om virksomheders energirelaterede produktions- og procesforhold, prisniveauer og afgiftsforhold.

Forventet udbytte:

Overordnet kendskab til almindeligt forekomne energiformer samt relevante målestørrelser.

Beskrivelse:

Kurset giver overblik over de mest almindeligt forekomne energiforbrug og årsager hertil. Der redegøres for, hvad en certificeret energiledelse består af , hvad den kan bruges til samt hvilket arbejde der skal lægges bag. Nødvendige discipliner som energikortlægning (inkl. nøgletal), vedligeholdelse og energistyring vil blive gennemgået. Store dele af undervisningen vil være baseret på konkrete virksomhedseksempler. Endelig gives en kort introduktion til den væsentligste lovgivning på området.

Program

09.00 – 09.15 Introduktion – præsentation og program

09.15 – 10.15 Typer af energiforbrug og priser/afgifter, illustreret gennem 2 eksempler
DS2403, hvad er det og hvilket arbejde ligger bag en eventuel certificering

10.15 – 10.30 Pause

10.30 – 12.15 Energikortlægning, arbejdsmetode
Arbejdet med nøgletal, eksempler
Energistyringssystemer – lige fra et stykke papir til fuldautomatisk software

12.15 – 12.30 Evaluering – kort spørgeskema

Undervisningsform

Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har energiledelsessystemer.

Kursusansvarlig

Kontakt Hans Andersen for yderligere information på 72 20 25 31

e-mail: hans.andersen@teknologisk.dk.

Kursussekretær

Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk.

Kursustilmelding

Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.

2.3.2.6 Modul 6

Kursustitel: Energiledelse – destillation, inddampning og procesintegration.

Dette modul fokuserer på varmeproduktion og –distribution. Det vil sige varme frembragt af kedelanlæg eller ovnanlæg, der fyres med kul, olie, gas eller biobrændsel samt systemet der distribuerer varmen til processen med vand, damp, luft m.v. som varmebærende medie. 60% af varmeforbruget i industrien vurderes at produceres af kedelanlæg. De resterende 40% produceres af direkte fyrede ovnanlæg.

Målgruppe:

Personer, der ønsker at udvide deres viden om og kendskab til en række typiske processer i større fremstillingsvirksomheder. Det anbefales, at deltagerne har deltaget i modul 4.

Forventet udbytte:

Overordnet kendskab til varmeforsyning og energianvendelse inden for processerne støbning, smeltning og hærdning.

Beskrivelse:

Modulet giver deltagerne viden om nogle af de mest typiske og tunge energiforbrugende processer og forsyningsformer. I dette modul er der fokuseret på energiforsynings- og energdistributionsanlæg i virksomheden (varmecentralen) samt forskellige opvarmningsteknologier i anvendelserne smeltning, støbning og hærdning. Undervisningen, som fortrinsvis er baseret i virkelige anlæg, giver indblik i tabselementer i de berørte processer samt mulighed for måling af energieffektivitet i de berørte processer. Ydermere berøres energipriser og afgiftsforhold for de behandlede energiforbrug.

Program

13.30 – 13.45 Introduktion – præsentation og program

13.45 – 14.45 Varmeproduktion - Brændselstyper og priser - Kedeltyper og virkningsgrader - Ovnanlæg og virkningsgrader
Kortlægning af effektivitet

14.45 – 14.55 Pause

14.55 – 15.35 Varmedistribution - Varmetab og effektivisering
Pumpeforbrug og effektivisering

15.35 – 15.45 Pause

15.45 – 16.45 Procesrelaterede forbrug - Støbning, anvendelse og nøgletal
Smeltning, anvendelse og nøgletal - Hærdning, anvendelse og nøgletal

16.45 – 17.00 Evaluering – kort spørgeskema

Undervisningsform

Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har energiledelsessystemer.

Kursusansvarlig

Kontakt Hans Andersen for yderligere information på 72 20 25 31

e-mail: hans.andersen@teknologisk.dk.

Kursussekretær

Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk.

Kursustilmelding

Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.

2.3.2.7 Modul 7

Kursustitel: Energiteknik – opvarmning, tørring og eludstyr.

Tørring, inddampning og destillation er komplicerede enhedsoperationer, som ofte udgør meget vitale dele af et produktionsapparat. Tørring alene er en meget udbredt teknologi i de fleste brancher i forskellige udformninger som konvektionstørring, kontakttørring eller stråletørring. Tørreprocessen alene vurderes at udgøre 15-20% af energiforbruget til varmekrævende processer i industrien.

Ovenstående bevirker, at man på trods af kompleksiteten og nødvendigt produktkendskab ikke undgår de behandlede processer – såfremt virksomhedens hele energiforbrug skal være underkastet en kritisk gennemgang.

Målgruppe:

Deltagere, der ønsker at udvide deres viden om og kendskab til en række typiske processer i større fremstillingsvirksomheder. Det anbefales, at deltagerne har deltaget i modul 4, 5 og 6.

Forventet udbytte:

Overordnet kendskab energiforbrug og besparelsesmuligheder for processerne destillation, inddampning, tørring og procesintegration.

Beskrivelse:

Modulet er opbygget, så deltageren opnår viden om typiske tabsfaktorer inden for processerne tørring, inddampning og destillation. Deltageren får ydermere indblik i, hvilke teknologier der findes for varetagelse af nævnte processer samt disses styrker og svagheder. Endelig bliver emnet procesintegration berørt primært med henblik på forståelse af potentialet i udnyttelse af forekommende "rest energimængder" fra en given proces som ressource/forsyning i andre processer, der eksempelvis kræver varmer på et lavere temperaturniveau.

Program

09.00 – 09.15 Introduktion – præsentation og program

09.15 – 10.15 Tørring & inddampning - Teknologityper og anvendelser
Energieffektivitet og adfærd - Tomgang og effektivitet
Nøgletal og målinger

10.15 – 10.30 Pause

10.30 – 12.15 Processer fortsat og procesintegration - Destillation og hærdning
Formål procesintegration - Værktøjer procesintegration

12.15 – 12.30 Evaluering – kort spørgeskema

Undervisningsform

Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har energiledelsessystemer.

Kursusansvarlig

Kontakt Hans Andersen for yderligere information på 72 20 25 31

e-mail: hans.andersen@teknologisk.dk.

Kursussekretær

Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk.

Kursustilmelding

Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.

2.3.2.8 Modul 8

Kursustitel: Energiteknik – energiproduktion og procesintegration.

Elmotordrevne processer udgør 70% af industriens samlede elanvendelse. Heraf udgør bidrager teknologierne ventilation, køling, pumpning og trykluft alene samlet set med de 40% af industriens elforbrug.

Sammen med teknologien belysning er de nævnte teknologier karakteriseret ved at være udbredt i stort set alle virksomhedstyper i større eller mindre omfang.

Teknologierne er yderligere kendetegnet ved, at der for dem alle kan realiseres besparelser ved såvel ændret adfærd som deciderede anlægsændringer, som kræver indkøb af nyt udstyr.

Målgruppe:

Personer, der ønsker at udvide deres viden om og kendskab til en række typiske processer i større og mindre virksomheder. Det anbefales, at deltagerne har deltaget i modul 4, 5, 6 og 7.

Forventet udbytte:

Overordnet kendskab elforbrug og besparelses-muligheder inden for hjælpeprocesserne ventilation, pumpning, køling, trykluft og belysning.

Beskrivelse:

Modulet er opbygget, så deltageren opnår viden om typiske tabsfaktorer inden for hjælpeprocesserne (centrale løsninger) køling, pumpning, ventilation, trykluft og selvfølgelig belysning. Endvidere fokuseres der en del i dette modul på den strukturerede fremgangsmåde, i og med forbrugene er fordelt på mange anvendelser modsat de mere procesrelaterede forbrug.

Program

13.30 – 13.45 Introduktion – præsentation og program

13.45 – 14.45 Elforbrugsfordeling og arbejdsmetoder
Kortlægning - Prioritering af indsatsen
De første besparelser (belysning) - Nøgletal og målinger

14.45 – 14.55 Pause

14.55 – 16.45 Motordrevne processer, anvendelse, effektivitet og typiske besparelsesmuligheder - Køling - Ventilation (industri)
Pumper - Trykluft

16.45 – 17.00 Evaluering – kort spørgeskema

Undervisningsform

Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har energiledelsessystemer.

Kursusansvarlig

Seniorkonsulent. Hans Andersen, der bl.a. er registreret teknisk ekspert til brug ved certificering af energiledelsessystemer samt har udviklet metoder og værktøjer gennem de sidste 10 år til brug af elforsyningens energirådgivere.

Kontakt Hans Andersen for yderligere information på 72 20 25 31

e-mail: hans.andersen@teknologisk.dk.

Kursussekretær

Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk.

Kursustilmelding

Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.

2.3.2.9 Modul 9

Kursustitel: Miljøteknik – introduktion.

En virksomheds miljøforhold kan være meget forskellige. For nogle virksomheder er brug af opløsningsmidler og dermed risiko for store emissioner af disse det væsentligste. For andre virksomheder med mange rense- og skylleprocesser er spildevand og de stoffer, som spildevandet indeholder, vigtigt.

Særligt forurenende virksomheder har pligt til at ansøge om miljøgodkendelse og at opdatere denne regelmæssigt. En miljøgodkendelse giver et godt overblik over virksomheden, dens processer og miljøpåvirkninger. Den er derfor et godt udgangspunkt i arbejdet med miljøledelse.

I en miljøkortlægning og andre sammenhænge anvendes en række målestørrelser til karakterisering af de enkelte udledning til luft og vand og i forbindelse med affald. Disse skal kendes for at kunne anvende miljølovgivningen på rette vis.

Målgruppe:

Energisynskonsulenter, -rådgivere og andre fra energisektoren, der enten har kendskab til miljøledelse eller som har taget modul 4.

Forventet

udbytte:

Overordnet kendskab til almindeligt forekomne miljøbelastende emissioner, miljøgodkendelse samt relevante målestørrelser.

Beskrivelse:

Kurset giver overblik over de mest almindeligt forekomne miljøpåvirkninger til det ydre miljø. Der redegøres for, hvad en miljøgodkendelse er, og hvad den kan bruges til. Almindelige målestørrelser til karakterisering af luft- og vandbårne emissioner samt affald og støj illustreres gennem eksempler. Der gives en kort introduktion til den væsentligste lovgivning.

Program

09.00 – 09.15 Introduktion – præsentation og program

09.15 – 10.15 Typer af miljøpåvirkninger, illustreret gennem 2 eksempler
Miljøgodkendelse, hvad er det og hvilke oplysninger indeholder en sådan

10.15 – 10.30 Pause

10.30 – 12.15 Væsentlige parametre til måling af luft og spildevand, affalds og støj
Oversigt over den væsentligste lovgivning
Øvelse

12.15 – 12.30 Evaluering – kort spørgeskema

Undervisningsform

Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har integrerede miljø- og energiledelsessystemer.

Kursusansvarlig

Akademiing. Ms.Econ. Kirsten Pommer, der bl.a. har arbejdet med udvikling af koncepter for miljøledelse, deltaget i arbejdsgruppen om standard for energiledelse (DS 2403) samt udarbejdet vejledninger om integrerede systemer.

Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på 72 20 32 26, e-mail: kirsten.pommer@teknologisk.dk

Kursussekretær

Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk.

Kursustilmelding

Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.

2.3.2.10 Modul 10

Kursustitel: Miljøteknik – væsentlige miljøpåvirkninger

I arbejdet med miljø- og energiledelse vil man komme ud for at skulle identificere mange stof- og materialestrømme. Arbejdet med kortlægning og vedligeholdelse af den kan derfor blive meget omfattende.

Fokus på hvad der er væsentligt og af betydning er derfor det centrale for, at arbejdet kan ske rationelt og resultaterne kan stå mål med indsatsen.

ISO 14001 og EMAS-forordningen nævner begge, at man skal kende de væsentligste miljøpåvirkninger ved virksomhedens produkter i hele deres livsforløb.

Kendskab til livscyklusprincipper, prioriteringsværktøjer og måleusikkerheder er derfor væsentlige emner inden for miljø- og energiledelse.

Målgruppe:

Energisynskonsulenter, -rådgivere og andre fra energisektoren, der har et begrænset kendskab til miljøteknik eller som har taget modul 9.

Forventet udbytte:

Kendskab til systematisk udpegning af væsentlige miljøforhold, værktøjer til identificering af miljøpåvirkninger samt principper og metoder til prioritering.

Beskrivelse:

Modulet omhandler, hvorledes produkter og processer påvirker omgivelserne, og hvordan forskellige typer af miljøpåvirkninger måles herunder vurdering af data, usikkerheder og fejlkilder. Der ses på principper og metoder for prioritering.

Program

13.30 – 13.45 Introduktion – præsentation og program

13.45 – 14.45 Produkter og processer

14.45 – 14.55 Pause

14.55 – 15.35 Kortlægning, hvad er nødvendigt ?
Målinger, usikkerheder og fejlkilder

15.35 – 15.45 Pause

15.45 – 16.45 Prioriteringsværktøj
Principper og eksempler

16.45 – 17.00 Evaluering – kort spørgeskema

Undervisningsform

Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har integrerede miljø- og energiledelsessystemer.

Kursusansvarlig

Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på 72 20 32 26, e-mail: kirsten.pommer@teknologisk.dk

Kursussekretær

Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk.

Kursustilmelding

Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.

2.3.2.11 Modul 11

Kursustitel: Miljøteknik – spild, affald og genanvendelse.

Produktionsvirksomheder samt bygge- og anlægssektoren står for omkring 50% af Danmarks samlede affaldsmængde.

Affald kan i visse sammenhænge betragtes som spild, der i nogen grad kan undgås. Nogle gange kan det betale sig, og i andre tilfælde er det uøkonomisk.

Er man bevidst om i virksomheden, hvor der forekommer spild som bliver til affald, kan der spares råvarer og opnås besparelser på bortskaffelse og behandling af affald.

Hvordan unødvendigt spild identificeres, og hvordan affald bortskaffes mest hensigtsmæssigt, er derfor væsentligt for et effektivt miljø- og energiledelsessystem.

Målgruppe:

Energisynskonsulenter, -rådgivere og andre fra energisektoren, der har et begrænset kendskab til miljøteknik eller som har taget modul 9.

Forventet udbytte:

Modulet giver kendskab til principper for identifikation af spild og affald, samt muligheder for intern og ekstern genanvendelse.

Beskrivelse:

Modulet giver eksempler på affaldskortlægning og principper for minimering af spild. Mulighederne for affaldsbehandling og genanvendelse gennemgås overordnet og illustreres gennem eksempler.

Program

09.00 – 09.15 Introduktion – præsentation og program

09.15 – 10.30 Typiske affaldstyper og deres forekomst
affaldskortlægning og eksempler

10.30 – 10.45 Pause

10.45 – 12.15 Intern og ekstern genanvendelse
Affaldsbehandling
Virksomhedseksempler

12.15 – 12.30 Evaluering – kort spørgeskema

Undervisningsform

Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har integrerede miljø- og energiledelsessystemer.

Kursusansvarlig

Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på 72 20 32 26, e-mail: kirsten.pommer@teknologisk.dk.

Kursussekretær

Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk.

Kursustilmelding

Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.

2.3.2.12 Modul 12

Kursustitel: Miljøteknik – miljøforbedringer.

Inden for de væsentligste danske fremstillingsindustrier som f.eks. jern- og metalområdet, byggevarer, møbelfremstilling, tekstiler, plast, emballager og levnedsmidler findes et stort antal eksempler på konkrete forslag til miljøforbedringer. Det strækker sig fra "god husholdning", systematiske affaldsreduktion til materialesubstitutioner og procesomlægninger.

På Europæisk plan er der sket en del, - bl.a. med IPPC-direktivet (Integrated Polution Prevention Catalouge) og de såkaldte BAT-notes (Best Available Technology).

Kendskab til noget af alt det, der er udviklet de sidste 20 år, hvad det er og hvor det findes, giver et godt afsæt til at forslå virksomheder nye miljøforbedringer.

Målgruppe:

Energisynskonsulenter, -rådgivere og andre fra energisektoren, der har et begrænset kendskab til miljøteknik eller som har taget modul 9.

Forventet udbytte:

Overblik over kilder til information om Renere Teknologi og "Best Available Technology (BAT) indenfor forskellige brancheområder.

Beskrivelse:

Mulighederne for at søge viden om emnet præsenteres. Inden for udvalgte hovedområder som f.eks. jern- og metalområdet, træ, tekstil, plast levnedsmiddelindustrien trækkes relevante eksempler frem.

Program

13.30 – 13.45 Introduktion – præsentation og program

13.45 – 14.30 Det danske renere teknologi program

14.30 – 15.00 IPPC-direktivet og informationer fra BREF

15.00 – 15.15 Pause

15.15 – 16.45 Informationssøgning, eksempler og øvelser

16.45 – 17.00 Evaluering – kort spørgeskema

Undervisningsform

Undervisningen giver inspiration og viden om mulighederne for miljøforbedringer. Let tilgængelige informationskilder præsenteres og brugen af disse illustreres gennem eksempler og øvelser.

Kursusansvarlig

Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på 72 20 32 26, e-mail: kirsten.pommer@teknologisk.dk.

Kursussekretær

Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk.

Kursustilmelding

Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.

2.3.2.13 Modul 13

Kursustitel: Økonomi for miljø- og energisynskonsulenter.

Der er to hovedspørgsmål, der ofte melder sig i relation til integreret miljø- og energiledelse. Det ene er "Hvad koster det at etablere et system?", og det andet er "Kan en bestemt forbedring betale sig?".

Om det kan betale sig økonomisk at satse på miljø- eller energiledelse eller et integreret system kan gøres op på mange måder. Direkte besparelser i driften, øget markedsandele, virksomhedens image er nogle af parametrene. Erfaringer fra virksomheder kan illustrere disse forhold.

Nøgletal som intern rente, tilbagebetalingstid og opgørelse af direkte miljøomkostninger er simple størrelser, der ofte ligger til grund for en beslutning, om man vil gå videre med et projekt, der kan føre til energibesparelser eller miljøforbedringer. Der er derfor relevant at kunne arbejde med disse nøgletal.

Målgruppe:

Alle med interesse for miljø- og energiledelse uden økonomisk baggrund. Et begrænset kendskab til miljø/energiledelse svarende til modul 1 er ønskeligt.

Forventet udbytte:

Kendskab til erfaringer om omkostningerne ved etablering og drift af et miljø- og energiledelsessystem samt simple værktøjer til økonomisk vurdering af proces/produktionsændringer.

Beskrivelse:

Hidtidige erfaringer med omkostninger ved drift og vedligeholdelse af systemer blive præsenteret. Det illustreres, hvorledes miljøomkostninger kan opgøres, ligesom simple økonomiske nøgletal f.eks. i form af tilbagebetalingstid og intern rente præsenteres.

Program

09.00 – 09.15 Introduktion – præsentation og program

09.15 – 10.15 Omkostninger ved etablering og vedligehold af et miljø- og energiledelsessystem
Væsentlige forhold
Eksempler fra virksomheder

10.15 – 10.30 Pause

10.30 – 11.15 Direkte miljøomkostninger og økonomiske nøgletal

11.15 – 12.15 Eksempler og øvelser

12.15 – 12.30 Evaluering – kort spørgeskema

Undervisningsform

Undervisningen består af indlæg, eksempler og øvelser, der illustrerer principperne og erfaringer fra en række virksomheder, der har arbejdet med miljø- og energiledelsessystemer.

Kursusansvarlig

Akademiing. Ms.Econ. Kirsten Pommer, der ud over erfaring indenfor miljøledelse også har arbejdet med miljø-økonomi.

Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på 72 20 32 26, e-mail: kirsten.pommer@teknologisk.dk

Kursussekretær

Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk.

Kursustilmelding

Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.

2.3.2.14 Modul 14

Kursustitel: Praktisk øvelse i etablering af et integreret system.

Man opnår mange fordele ved at arbejde med integrerede ledelsessystemer. Selve den organisatoriske del er den samme – man har et fælles struktur for procedurer og andre beskrivelser, og data fra kortlægningen kan udnyttes mere effektivt.

At stå for udbygningen af et miljø- eller energiledelsessystem bliver lettere, når man har prøvet det. Andre har gjort det og set den synergi, som man opnår. Gennem træning /øvelse kan du opnå erfaringer, der gør det lettere og mere effektivt at gøre det på egen virksomhed.

Målgruppe:

Deltagere med et vist kendskab til integreret miljø- og energiledelse, som ønsker praktisk erfaring gennem øvelser. Forudsætninger svarende til modul 1 og 2 samt 3+5 eller 4+10.

Forventet udbytte:

Gennem en praktisk øvelse i "klasselokalet" får du erfaring i etablering og vedligeholdelse af et integreret system.

Beskrivelse

Øvelsen i udbygning af et eksisterende miljø- eller energiledelsessystem tager udgangspunkt i beskrivelse af en fiktiv virksomhed med typiske problemer og udfordringer.

Deltagerne når gennem en dag at arbejde med opstilling af procedurer, udbygning af kortlægning, revision af mål og politikker samt opstilling af handlingsplaner.

Erfaringerne og fordelene ved integrerede systemer diskuteres.

Program

09.00 – 09.15 Velkomst – præsentation og program

09.15 – 10.00 Præsentation af spillet – de to virksomhedsistuationer

10.00 – 12.00 Praktisk øvelse i grupper ledet af instruktør
Politikker og handlingsplaner

12.00 – 13.00 Frokost

13.00 – 15.00 Praktisk øvelse i grupper ledet af instruktør
Kortlægning og vedligeholdelse af systemet

15.00 – 15.30 Pause

15.30 – 16.45 Præsentation af resultater og evaluering øvelsen

16.45 – 17.00 Evaluering – kort spørgeskema samt afslutning

Undervisningsform

Undervisningen består af præsentationer og øvelser ud fra eksempler hentet fra virksomheder, der har arbejdet med integrerede miljø- og energiledelsessystemer.

Undervisere

Akademiing. Ms.Econ. Kirsten Pommer, der bl.a. har arbejdet med udvikling af koncepter for miljøledelse, deltaget i arbejdsgruppen om standard for energiledelse (DS 2403) samt udarbejdet vejledninger om integrerede systemer.

Seniorkonsulent. Hans Andersen, der bl.a. er registreret teknisk ekspert til brug ved certificering af energiledelsessystemer samt udviklet metoder og værktøjer gennem de sidste 10 år til brug af elforsyningens energirådgivere.

Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på 72 20 32 26, e-mail: kirsten.pommer@teknologisk.dk

Kursussekretær

Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: linda.gertz@teknologisk.dk.

Kursustilmelding

Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.

2.4 Markedsføring

Rækken af moduler blev planlagt til at blive gennemført fra medio september til medio november 2003.

Den praktiske afholdelse blev planlagt i maj 2003 og i juni blev der udarbejdet markedsføringsmateriale.

Markedsføringsmaterialet bestod af to dele, - dels direct mail til 3.000 udvalgte potentielle kunder og dels en annoncering på Teknologisk Instituts hjemmeside.

Den direkte henvendelse bestod af et følgebrev, der kort præsenterede kursusserien og målet med denne samt en trykt brochure, der kort forklarer om kursusrækken. Den direkte henvendelse blev sendt til de grupper som er vist i

Tabel 2.4 Oversigt over grupper , der modtog direct mail

Type	Antal
Elforsyningsenergikonsulenter	258
ELO-konsulenter, energiledelsesordningen	473
Energisynskonsulenter	75
Aftalevirksomheder	73
FRI (interesse for kvalitet og miljø)	239
TIC'er	Ca. 15
Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommuner	242
ISO14001/ EMAS- registrerede virksomheder	730
Øvrige særligt udvalgt, ca.	800
Antal udsendelser	3.000

Brochuren er vedlagt i bilag A sammen med de enkelte trykte modulbeskrivelser.

I følgebrev og brochure gøres der opmærksom på at man kan få tilsendt de modulbeskrivelser man ønsker.

I slutningen af august, - 2 uger før det første modul skulle afholdes, blev det besluttet at aflyse på grund af manglende tilmelding.

2.5 Vurdering af forløbet

Den vurdering der blev gennemført i august 2003 omfattede dels årsagerne til den manglende tilslutning og dels en vurdering af mulighederne for at opstille et forløb, der kunne skabes mere interesse for.

Arbejdsgruppen kom frem til at årsagerne til den manglende tilslutning var at:

interessen for certificerede miljø- og enegiledelsessystemer ikke har ændret sig (erfaringer fra DS)
interessen for kurser inden for miljø, miljøteknik og energi har ikke ændret sig (erfaringer fra TI)
arbejdsgruppen er i tvivl om, hvorvidt målgrupperne har forstået den modulopbyggede struktur
arbejdsgruppen er i tvivl om, hvorvidt formen med flere korte kurser af under en dags varighed er god.
arbejdsgruppen er i tvivl om, hvorvidt budskabet om, at integrerede systemer kan betale sig, er blevet formidlet godt nok.

Modulstrukturen kræver at en deltager skal på kursus i flere omgange af kort varighed. Det må erkendes at dette i visse sammenhænge kan være uhensigtsmæssigt, som for eksempel ved åbne kurser.

Planlægges et kursusforløb som gåhjemmøder, på en virksomhed eller i en anden form, hvor hele forløbet lægges fast for deltagerne fra starten kan modul-formen med en begrænset indsats fra deltagernes side over flere uger være hensigtsmæssig.

Da kurser generelt i regi af Teknologisk Institut eller Dansk Standard havde relativ stor søgning indenfor miljø, energi og ledelsessystemer blev der skelet til opbygningen og strukturen for disse.

Det blev derfor foreslået at holde en temadag, hvor målet var at skabe interesse om emnet, belyse principperne og illustrere, hvad man kan opnå gennem gode eksempler. Herefter udarbejdes (genbruges) mere tekniske moduler inden for miljø- og energiteknik.

Temadagen skulle i store træk svare til modul 1 til 4.

Temadagen vil også være en god platform for formidling af projektet "Resultater fra integrerede miljø- og energiledelsessystemer," j. nr. 126-0676 og bør koordineres med færdiggørelsen af dette projekt og andre lignende.

De tekniske moduler – 5 til 13 – blev samlet i 2 forløb – et for miljø og et for energi.

Miljøstyrelsen støttede denne ændring og i begyndelsen af 2004 blev der opstillet en ny struktur med emnebaseret undervisning. Denne er præsenteret i kapitel 3.