| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøvurdering af konventionel og økologisk avl af grøntsager

3 Frilands- og væksthusgrøntsager sammenlignet med andre madvarer

Tomater og agurker i væksthus har en væsentlig anderledes miljøprofil end frilandsgrøntsager, både fordi varmeforbruget medfører en relativt stor udledning af drivhusgasser og fordi næringsstofhusholdningen ofte er ineffektiv med stor udledning af kvælstof og fosfor til følge. Det kan forekomme paradoksalt, at netop den meget styrede væksthusproduktion ikke indtil nu har formået at optimere udnyttelsen af næringsstoffer i forhold til tabet, men øget brug af recirkulering vil kunne reducere tabet som vist. Frilandsgrøntsager, især de handelsgødskede, har en meget høj udnyttelse af næringsstoffer. Set i forhold til væksthusgrøntsager her frilandsgrøntsager et lille energiforbrug og lav udledning af drivhusgasser pr. kg produkt, dog lidt højere for halmdækkede gulerødder. I det følgende sammenlignes miljøprofilen af grøntsagerne med andre madvarer.

Tabel 3.1 viser at frilandsgrøntsager og kartofler har en væsentligt lavere drivhuseffekt pr. kg produkt sammenlignet med andre madvarer såsom kød og brød. Både forsuring og næringsstofberigelse pr. kg gulerødder, løg og kartofler udgør under 5% af niveauet for f.eks. svinekød. Væksthusgrøntsagerne ligger på niveau med kødproduktion med hensyn til udledning af drivhusgasser men noget lavere med hensyn til forsuring og næringsstofbelastning pr. kg. Væksthusgrøntsager fra anlæg med recirkulering ville give en mindre næringsstofbelastning men stadig have samme høje udledning af drivhusgasser. Mælkeprodukter har en miljøpåvirkning på niveau med svineproduktion regnet pr. kg produkt, dog er ost noget højere, fordi der bruges meget mælk pr. kg ost. Brød ligger imellem frilandsgrøntsager og animalske produkter med hensyn til miljøbelastning pr. kg produkt.

Udledningerne er desuden omregnet i forhold til de gennemsnitligt årlige udledninger pr. person i Danmark, såkaldt person-ækvivalenter (UMIP 2003 metoden). Herved fås et udtryk for, hvilke emissioner fra hvilke produkter, som kan udgøre en særlig stor del af miljøbelastningen ved et givet forbrugsmønster. Figur 3.1 viser således, at de animalske produkter især bidrager til forsuring, mens væksthusgrøntsager bidrager mere til drivhusgasudledning pr. kg produkt. Ved at multiplicere den årligt forbrugte mængde af f.eks. tomater fås et udtryk for andelen af en persons årlige drivhusgasudledninger fra netop denne fødevare.

Man skal dog være varsom med at sammenligne madvarer kg til kg, idet produkterne ikke er substituerbare (de kan ikke erstatte hinanden fuldt ud) men snarere komplementære (vi har brug for lidt af hvert). Der er f.eks. mere protein i kød og mælkeprodukter end i grøntsager og vitaminsammensætningen er forskellig. Imidlertid er der mulighed for at sammensætte ernæringsmæssigt tilfredsstillende måltider med forskellig sammensætning af varer fra de nævnte produktgrupper. I så fald ville det alt andet lige være bedre at reducere kødforbruget til fordel for brød og frilandsgrøntsager, hvorimod der ville være en mindre miljøfordel af at erstatte kød med væksthusgrøntsager.

Det enkelte produkts miljøbelastning skal ses i forhold til andelen af produktet ud af familiens samlede forbrug af fødevarer. Til at illustrere dette er opstillet et typisk – men tænkt – middagsmåltid for en dansk familie (tabel 3.2). Som det fremgår af tabel 3.3 er miljøbelastningen væsentligt større end effekten af f.eks. at indkøbe varerne ved at køre 3 km ekstra i bil. Kødet udgør langt den største andel af miljøbelastningen, hvorfor det er undersøgt hvad effekten er af at reducere kødets andel af måltidet og erstatte med grøntsager. Hvis man reducerer kødforbruget til ca. 100 g pr. person (hvilket kunne være i overensstemmelse med ernæringsmæssige anbefalinger) kan man sænke både udledning af drivhusgasser og næringsstoftabet væsentligt (hhv. 25 og 31%). Imidlertid vil resultatet i forhold til miljøbelastningen afhænge af, om man i stedet spiser flere frilandsgrøntsager eller erstatter med væksthusgrøntsager. Som det fremgår at tabel 3.3. vil ½ kg tomater opveje en stor del af den sparede drivhusgasudledning fra et reduceret kødforbrug.

Såfremt fødevarerne blev rangordnet efter deres miljøprofil på samme måde som i den klassiske kostpyramide ville nogle varer skifte plads i forhold til kostpyramiden. F.eks. ville tomater ligge i toppen, lige under animalske produkter. Derimod bør frilandsgrøntsager være en del af basismåltiderne både fra et ernæringssynspunkt og fra et miljøsynspunkt, dvs. være nederst i madpyramiden.

Figur 3.1. Udvalgte fødevarers bidrag til en persons årlige miljøbelastning i 4 kategorier (normaliserede data, UMIP, 2003).

Tabel 3.1. Miljøbelastningen af animalske og vegetabilske madvarer fra detailhandel vurderet med livscyklus metode, karakteriserede data.

Tabel 3.2. Tænkte middagsmåltider for en familie på fire personer med forskellig andel kød.

Tabel 3.3. Miljøbelastningen ved forskellige middagsmåltider set i forhold til transport udregnet med Livscyklusvurderingsmetode.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.