Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 5/2006 – Miljøvurdering af konventionel og økologisk avl af grøntsager

Miljøvurdering af konventionel og økologisk avl af grøntsager

Sammenfatning og konklusioner

Information om produkters miljøbelastning efterspørges i stigende grad både som information mellem producenter, mellemhandlere og aftagere i kæden og blandt myndigheder og forbrugergrupper. Fødevarer udgør en vigtig del af en families samlede miljøbelastning og tidligere studier har vist at der er store forskelle imellem forskellige madvarers miljøbelastning pr. kg produkt (se f.eks. www.lcafood.dk). Dette skyldes både (uomgængelige) forskelle imellem produktionsprocesserne for forskellige produkter (f.eks. mælk vs. kartofler) og forskelle i ressourceforbrug og udledninger ved forskellige produktionsmetoder for det samme produkt. Det kan forventes at produktbaseret miljødokumentation i fremtiden vil blive en blandt flere konkurrenceparametre i afsætningsleddet.

Det er derfor relevant at opgøre miljøbelastningen af danske grøntsager ved brug af Livscyklusvurdering (LCA). Denne metode er egnet til at opgøre det samlede ressourceforbrug i en produkt-kæde og de dertil hørende udledninger i et overskueligt antal miljøpåvirknings kategorier pr. kg produkt leveret.

I denne rapport præsenteres LCA af væksthusgrøntsager (tomater og agurker) og frilandsgrøntsager (gulerødder og løg) baseret på information fra udvalgte gartnerier i kombination med oplysninger fra DEG's konsulenter samt kommentarer fra eksperter i branchen. Der er således opstillet modeller for konventionelt avlede tomater og agurker i moderne væksthuse med eget kraftvarmeanlæg, dyrkning i stenuldsmåtter samt med og uden recirkulering af gødningsvandet. Desuden er opstillet en model for økologisk tomat i væksthus med samme varmeforsyning men dyrket i jord tilført kompost.

Kraftvarmeproduktionen i større væksthus-anlæg er relativt effektiv og har den fordel, at man i kombination med katalysatoranlæg kan anvende CO₂ i røggassen til CO₂-gødskning i væksthusene, hvilket angiveligt øger planteproduktionen. Imidlertid sker der et væsentligt forbrug af fossil energi til at opretholde varmen i væksthusene fra begyndelsen af sæsonen hvilket medfører en udledning af drivhusgasser på over 3 kg CO₂-ækvivalenter pr. kg konventionelle tomater og knap 5 kg CO₂-ækvivalenter pr. kg økologiske tomater. Dette er på niveau med udledningen af drivhusgasser pr. kg svinekød og væsentligt højere end andre fødevarer.

Ved produktion af konventionelle tomater og agurker udledes over halvdelen af kvælstof og fosfor tildelt efter gødningsnormerne med vandingsvandet, såfremt der ikke anvendes recirkulering. Der mangler tilstrækkelig dokumentation af hvor meget næringsstoftabet vil reduceres under praktiske forhold med brug af recirkuleringsanlæg. Imidlertid tyder resultater fra enkelte gartnerier og modelberegninger på at andelen af det tilførte N og P, som høstes med tomaterne, kan øges fra ca. 40% til op mod 66% ved anvendelse af recirkulering. Tabet af næringsstoffer fra det økologiske tomat gartneri var lavere end i det konventionelle men på niveau med anlæg med recirkulering. Som følge af det lavere udbytte og det relativt højere energiforbrug pr. tomat (som udleder kvælstof-forbindelser) er næringssaltbelastningen pr. kg økologisk tomat højere eller på niveau med konventionelle (afhængigt af om mer-udvaskningen fra anvendt husdyrgødning tillægges tomaterne eller den husdyrproduktion, hvor komposten kommer fra).

Modeller for konventionel og økologisk dyrkede gulerødder til sen optagning og lagring i hhv. kølehus og under halmdække i marken blev sammenlignet. Dieselforbruget til dyrkning af gulerødder er højere end for de fleste øvrige landbrugsafgrøder. Dette skyldes primært den forholdsvise lange transportafstand fra mark til pakkeri, som er en konsekvens af at gulerodsavlerne undgår at anvende jorde hvor der har været dyrket gulerødder inden for de sidste 5 år. Sammenligning af gulerødder som opbevares under halm og i kølerum frem til 15. januar viste at drivhusgasudledningen er lavest fra gulerødder opbevaret under halm, på trods af det forholdsvis høje dieselforbrug til presning, transport og udspredning af halm. Næringssaltbelastningen var den samme for de to typer gulerødder, mens de halmdækkede gulerødder gav det største bidrag til forsuring og fotokemisk smog.

Konventionelle gulerødder havde generelt en lavere udledning af miljøskadelige stoffer end økologiske gulerødder. Dog skal det bemærkes at pesticider ikke er inddraget i modellerne, hvilket skyldes metodemæssige problemer. Dette bør især tages i betragtning ved fortolkning af resultaterne, idet økologisk produktion har en potentiel miljøfordel, især i frilandskulturer. I økologisk gulerodsdyrkning anvendes to strategier, som er forsøgt modelleret. Én strategi hvor der tilføres meget husdyrgødning (50 tons pr. ha) og opnås udbytter på 53 tons pr. ha og en strategi hvor der tilføres mindre husdyrgødning (25 tons pr. ha) og opnås udbytter på 40 tons pr. ha. Sammenligningen viste at strategien med lave udbytter havde den laveste næringssaltbelastning pr. kg gulerod, men det højeste bidrag til drivhuseffekt og fotokemisk smog.

Konventionelle løg bidrog mere til drivhuseffekt, forsuring og næringssaltbelastning end gulerødder, hvilket blandt andet skyldes et højt energiforbrug til tørring og pakning. Miljøpåvirkningen af frilandsgrøntsager er generelt lav sammenlignet med andre fødevarer, især animalske. Væksthusgrøntsager er årsagen til en udledning af CO₂ pr. kg, som er på niveau med udledningen af drivhusgasser pr. kg svinekød.

Sammenligning af en række typiske middagsmåltider til en familie viser at man kan reducere miljøomkostningen med 25-30% ved at reducere kødforbruget fra knap 200 g per person til 100 g per person og øge andelen af grøntsager.