Miljøprojekt, 1064 – Forebyggelse af farligt affald gennem substitution af farlige stoffer

Forebyggelse af farligt affald gennem substitution af farlige stoffer

Sammenfatning og konklusioner

Hovedkonklusioner
Projektresultater

Forebyggelse af farligt affald

Forebyggelse af farligt affald med fokus på kemisk substitution.

Manchet

Med udgangspunkt i den nationale affaldsstatistik er der udviklet en metode som kommunerne kan anvende til identifikation af virksomheder med potentiale for forebyggelse af farligt affald.

Til disse virksomheder er der udviklet en metode til at identificere og vurdere mulighederne for at forebygge at farligt affald opstår, samt gennem substitution af kemiske stoffer at minimere farligheden af affaldet.

Tre virksomheder er blevet inddraget i projektet med henblik på at afprøve de opstillede metoder og værktøjer til forebyggelse af deres farlige affald.

Baggrund og formål

Et generelt indsatsområde for Affaldsstrategi 2005 – 2008 er at affaldsforebygge. Fokus er lagt på at minimere miljøbelastningen fra affaldet, samt at øge genanvendelsen for farligt affald.

Som et element til Miljøstyrelsens udarbejdelse af en strategi for farligt affald, vil der være behov for at kende til potentialer for at affaldsforebygge. Projektet her vil være et bidrag til denne del af strategien.

Af Miljøstyrelsens debatoplæg om affaldsforebyggelse i Danmark fremgår det, at affaldsforebyggelse omfatter alle aktiviteter, der fører til en reduktion i dannelsen af affald. Direkte genbrug, hvor et produkt bruges igen i sin oprindelige form og til sit oprindelige formål (f.eks. det danske returflaskesystem), er således affaldsforebyggende. Da stoffer og genstande først defineres som affald, når f.eks. en virksomhed skiller sig af med det, kan alle former for genanvendelse, som foregår internt på virksomheden, omfattes af begrebet affaldsforebyggelse.

Hovedsigtet med projektet er at beskrive en metode, der kan anvendes til at forebygge dannelsen af farligt affald.

Med udgangspunkt i substitutionstilgangen til affaldsforebyggelse er projektets formål at:

- angive en metode til myndigheders identifikation af virksomheder, hvor der er et potentiale for affaldsforebyggelse gennem substitution af farlige stoffer.

- kortlægge og vurdere værktøjer, som virksomheder kan anvende til identifikation af konkrete substitutionsmuligheder og procesoptimering

- vurdere muligheder for anvendelse af metode og værktøjer i praksis.

Rapporten beskriver således en række metoder og værktøjer, som kan anvendes af myndigheder og virksomheder. Desuden er metoderne og værktøjerne afprøvet i praksis ved inddragelse af tre virksomheder.

Undersøgelsen

Identifikation af virksomheder med potentiale for at forebygge farligt affald:

Udfra Miljøstyrelsens affaldsstatistik og dataudtræk fra kommunernes transportørregistre blev relevante virksomheder identificeret.

Forebyggelse af farligt affald:

Informationsværktøjer til identifikation af muligheder for forebyggelse af farligt affald er samlet og kaldes herefter for "Værktøjskassen". I værktøjskassen er de forskellige referencer beskrevet og vurderet. Kriterier for sundheds- og miljøvurdering er desuden beskrevet ud fra den gældende lovgivning.

Virksomhedscases:

Virksomhederne blev besøgt og det farlige affald blev identificeret. Der blev foretaget en gennemgang af de processer og kemiske produkter, som resulterer i det farlige affald. Muligheder for at forebyggevirksomhedernes farlige affald blev udpeget og efterfølgende kommenteret af virksomhederne.

Hovedkonklusioner

Identifikation af potentielle virksomheder

Den beskrevne metode til identifikation af virksomheder kan anvendes, når man ønsker at identificere affaldsproducerende virksomheder, på baggrund af de samlede affaldsdata for hele landet. For at få så specifikke oplysninger om affaldet som muligt, er det hensigtsmæssigt at starte med en konvertering af ISAG-koder (Informationssystem for Affald og Genanvendelse) til EAK-koder (Europæisk AffaldsKatalog). Det er dog ikke alle kommuner, der har mulighed for at identificere, hvilke virksomheder i kommunen der producerer indenfor specifikke EAK-affaldstyper.

Forebyggelse af farligt affald

Værktøjskassen:

På baggrund af resultaterne fra virksomhederne, konkluderes det, at informationsværktøjer i værktøjskassen er anvendelige og med fordel kan screenes, når muligheder for forebyggelse af farligt affald skal kortlægges. Mængden af tilgængelig information varierer dog meget mellem de enkelte brancher og virksomheder og informationskilderne i værktøjskassen bør derfor anvendes som en vejledende liste ved identifikation af muligheder for forebyggelse af farligt affald.

Kemisk substitution:

Der eksisterer i dag ikke kriterier for klassificering af farligt affald ud fra miljøfare i Danmark og EU. Basel-konventionens kriterier blev derfor inddraget i projektet og anvendt til inddeling af affaldet i henholdsvis farligt og ikke-farligt affald i forhold til miljøet.

For at kunne vægte stoffernes toksikologiske egenskaber blev der taget udgangspunkt i kemikaliereglernes klassificering af kemiske stoffer og produkter. Metoden blev anvendt på det farlige affald og er anvendelig til en vurdering af substitution både ud fra de kemiske stoffers sundheds- og miljømæssige egenskaber.

Virksomhedscases:

På baggrund af informationskilder fra "værktøjskassen", en gennemgang af virksomhedens processer samt den kemiske vurdering af anvendte kemikalier, kunne projektet opstille forskellige forslag til forebyggelse af det farlige affald.

Virksomhedernes vurdering af forslagene spænder fra, at det er tiltag, som allerede er blevet igangsat – over muligheder, som de vil arbejde videre med, til afvisning af forslag med henvisning til f.eks. kundekrav eller manglende rentabilitet ved procesændring.

Projektresultater

Affaldsforebyggelse kan ske gennem ændring og optimering af processer, f.eks. ved opsamling og genanvendelse af spild, doseringsnøjagtighed m.v.

Projektet har udover overvejelser omkring reduktion i mængden af affald også særlig fokus på muligheden for at reducere farligheden af affaldet gennem substitution.

Der anvendes ikke nogen graduering af farlighed i klassificeringssystemet for farligt affald. Det kan enten være farligt eller ikke-farligt. Imidlertid er de danske kriterier for klassificering af farligt affald næsten identiske med EU's kriterier for klassificering af farlige kemiske stoffer og produkter, hvilket giver basis for at kunne graduere farligheden.

Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem producerede mængder af affald og potentiale for affaldsforebyggelse. Der findes imidlertid ikke nogle undersøgelser over, hvor der kan forventes et potentiale for affaldsforebyggelse, og derfor er de udvalgte typer af farligt affald i dette projekt prioriteret ud fra registrerede mængder fra behandlerne.

I rapporten gives eksempler på en række værktøjer og informationskilder, der kan anvendes, når der skal søges efter potentialer for affaldsforebyggelse.

Identifikation af virksomheder med potentiale for forebyggelse af farligt affald.

Rapporten beskriver en metode til identifikation af virksomheder med potentiale for forebyggelse af farligt affald. Fra Miljøstyrelsens Informationssystem for Affald og Genanvendelse (ISAG) blev der udvalgt fem fraktioner af farligt affald, med potentiale for at affaldsforebygge. For at opnå mere specifikke oplysninger om affaldet, blev det undersøgt, hvilke EAK-koder affaldsbehandlerne havde indberettet for disse fem ISAG-fraktioner. Der blev herefter udvalgt fem typer af farligt affald defineret ved specifikke EAK-koder. Ved hjælp af kommunernes transportørregistre, blev der identificeret tre virksomheder, som producerer farligt affald indenfor en eller flere af de udvalgte EAK-koder. Metoden er skematisk angivet i figuren nedenfor.

figur

Der er udarbejdet en "værktøjskasse" bestående af kilder, hvorfra der kan indhentes oplysninger om procesoptimering og minimering af farligheden af affaldet. De følgende kilder blev identificeret og er nærmere beskrevet i rapporten:

EU's BAT noter (beskriver Best Available Technique)
Rapporter fra Miljøstyrelsen (Rapporter vedr. renere teknologier og kemikaliesubstitution i industrien)
Catsub (Giver eksempler på substitution af farlige kemiske stoffer)
Nordisk Ministerråd (Rapporter med miljøforbedringsmuligheder i brancher)
US EPA (Rapporter med miljøtiltag indenfor forskellige brancher)
OECD (Miljørapporter)
Brancheforeninger og branche-BST (Ekspertviden)
Leverandører af kemikalier (Kendskab til produktets kemiske sammensætning og evt. alternativer)

Kemisk substitution:

Rapporten beskriver en metode til vurdering af kemiske stoffer og produkter, som kan anvendes ved overvejelser om kemisk substitution og dermed minimering af det farlige affald.

For at kunne substituere problematiske stoffer er det nødvendigt at kunne vægte deres kemiske egenskaber i forhold til hinanden. Projektet beskriver en metode til prioritering af de kemiske stoffer og produkter. Gennem metoden tildeles de kemiske stoffer og / eller produkter en score fra et til fem for deres sundheds- og miljøfarlige egenskaber. Stoffer og produkter med miljø- eller sundhedsscore fem vurderes til at være de mest problematiske, mens score et vurderes at være relativt uproblematisk.

Virksomhedscases:

De tre udvalgte virksomheder er beskrevet med fokus på deres produktion af det identificerede farlige affald. De affaldsgenererende processer er beskrevet, og de anvendte produkter, der resulterer i det farlige affald, er identificeret. Virksomhedernes produktion af det farlige affald er sammenlignet med relevant litteratur fra "værktøjskassen" og endelig er der udarbejdet en scoring ud fra sundheds- og miljøvurdering af de anvendte produkter i produktionen.

Overfladebehandling:

Ved gennemgang af virksomheden blev det konstateret, at der var potentiale for forebyggelse af det farlige affald. Forslag til affaldsforebyggelse vedrørte både forebyggelse gennem procesoptimering og gennem minimering af farligheden ved kemisk substitution.

Flexofarvetryk:

To virksomheder blev gennemgået. Den ene virksomhed anvender opløsningsmiddelbaseret trykfarve, og den anden vandbaseret trykfarve.

Flexofarvetryk er behandlet i mange af de foreslåede informationskilder i "værtøjskassen". Generelt anbefales det at overgå fra opløsningsmiddelbaserede til vandbaserede produkter.

Ved at tildele hhv. det vandbaserede og det opløsningsmiddelbaserede produkt sundheds- og miljøfarescores, fremstod det vandbaserede produkt også her som det bedste valg. En omlægning fra opløsningsmiddelbaseret til vandbaseret flexofarvetryk var dog ikke en mulighed af produktionsmæssige årsager og førte ikke til forebyggelse af farligt affald.

Den virksomhed, der anvendte vandbaseret flexofarvetryk blev anbefalet at genanvende farven fra den første liter skyllevand. Dette kan føre til mindre affald dels i form af genanvendelse af farve og dels ved at resten af skyllevandet indeholder mindre farve og muligvis kan bortskaffes som spildevand.