Afløbssystemets levetid og renovering

1 Indledning

1.1 Baggrund

Det danske afløbssystem, der omfatter et ca. 50.000 km offentligt ledningsnet, renoveres og udbygges på årsbasis for ca. 1 mia. kr. Ud over denne anlægsinvestering anvendes betydelige ressourcer på driften heraf. Såvel anlæg som drift er brugerbetalt og administreres af de kommunale myndigheder og vidt forskellige målsætninger og kriterier for ønsket funktion lægges til grund for renovering og udbygning af nettet. Det foreliggende projekt tager dette forhold som udgangspunkt. På dette grundlag fokuseres på de forhold, som indgår i hele renoveringsprocessen, med det overordnede mål at optimere de anvendte ressourcer i dette stykke dansk infrastruktur.

Det er i udgangspunktet en udfordring, at et afløbssystem har en potentiel fysisk levetid (funktionsperiode) på måske 100 år eller mere, og at den tilhørende teknologiske udvikling og de samfundsmæssige krav til afløbssystemets funktion udvikler sig grundlæggende over måske blot 10 år. En lang funktionsperiode af et afløbsnet er af en lang række årsager naturligvis ønskelig; så meget desto mere er fremtidssikringen ved renovering heraf nødvendig. Det er ikke tilstrækkeligt, at et afløbssystem som sådant stadig er fysisk intakt, hvis det ikke lever op til dagens funktionskrav. Der er dermed behov for at skelne mellem fysisk og teknologisk levetid af et afløbssystem.

Der er behov for at betragte renovering af et kloaksystem i forhold til en øjeblikkelig investering og med en ønsket funktion (funktionsforbedring) her og nu. Ønsket om at tilgodese funktionen på lang sigt stiller krav til fleksibilitet i vor måde at renovere på. Der er derfor behov for at tydeliggøre målet med en renovering og systematisere den måde hvorpå selve renoveringsprocessen skal finde sted. I modsat fald bliver renovering af afløbsnettet en konserverende faktor, der vil lægge hindringer i vejen for den fremtidige håndtering af vandressourcen i vore byer.

Det aktuelle projekt har til formål at medvirke til processen ”et bedre afløbssystem til en fornuftig pris” ved at udarbejde en metodik for renoveringen under hensyntagen til en bred vifte af kriterier for teknisk funktion, miljøpåvirkning, økonomi og serviceniveau. Det opfattes som vigtigt, at en sådan metodik er udarbejdet under grundig hensyntagen til tekniske, miljømæssige og økonomiske principper samtidigt med, at den er åben for lokale ønsker og behov. Fleksibilitet ved valg af renoveringsløsninger bliver væsentlig – ikke mindst på grund af ændringer i samfundets krav til funktion.

1.2 Formål

Projektet har således til formål at udvikle og belyse metoder og strategier, der kan anvendes som beslutningsværktøjer ved renovering og udbygning af det danske afløbsnet. De nævnte beslutningsværktøjer tager udgangspunkt i kriterier, der kan grupperes som værende af enten driftsmæssig eller miljømæssig karakter (den samlede tekniske funktion), og som afhængig af en række eksterne forhold skal opfyldes i samspil med økonomi og de aktuelle, lokale behov og samfundsmæssige krav.

Opfyldelsen af en given målsætning for renovering med udgangspunkt i afløbssystemets tekniske funktion overlejres til enhver tid af de økonomiske konsekvenser. Den mere ”objektive” og systemafhængige indgangsvinkel til valg af en aktuel strategi for renovering, overlejres af ønsker og krav, der typisk vil være afledt af såvel lokale som samfundsmæssige forhold. Dermed fastlægges et ”serviceniveau”, der defineres i form af ønsker og behov, og som vil variere i tid og sted. De tekniske og økonomiske muligheder for en given kloakrenovering bliver hermed filtreret gennem den enkelte kommunes sæt af målsætninger for sluttelig at ende i en samlet bæredygtig og lokal ønskelig løsning. Metodikken giver med andre ord ikke faste teknisk-økonomiske løsninger til en given problemstilling, men er åben for en aktiv medvirken af beslutningstageren.

Der vil med projektet blive fokuseret på at skaffe et helhedssyn på renoveringsprocessen og den samfundsmæssige indflydelse herpå. Afløbssystemets muligheder for at kunne tilpasse sig fremtidige – pt. ukendte – funktions- og miljøkrav er i denne sammenhæng et væsentligt hensyn. Til opfyldelse af dette formål behandles en vifte af funktions- og miljøorienterede muligheder og økonomiske konsekvenser for kloakrenovering, samt disses endelige prioritering med udgangspunkt i ønskede aktuelle servicemål og fleksibilitet.

Overordnet har projektet dermed til formål at etablere et grundlag for renovering og udbygning af et afløbsnet, som den enkelte kommune i praksis vil kunne forholde sig til. Anvendelsen af de udviklede metoder og strategier er sket med dette for øje og er eksemplificeret gennem et større eksempel.

1.3 Metodik

Som nævnt i det foregående behandler projektet renoveringsprocessen for afløbsnet ud fra følgende 3 hovedhensyn:

  • Den miljøtekniske funktion defineret under hensyntagen til de brugs- og omgivelsesmæssige gener, som forekommer i såvel afløbssystemet som i dets fysiske omgivelser

  • De økonomiske konsekvenser af en række teknisk relevante muligheder for renovering

  • Brugerønsker og fleksibilitet

Figur 1-1: Princip for analyse og prioritering af hovedhensynene ved en renoveringsproces

Figur 1-1: Princip for analyse og prioritering af hovedhensynene ved en renoveringsproces.

Det er udgangspunktet, at de to førstnævnte hensyn kan operationaliseres i forhold til en række eksternt givne forudsætninger. Efterfølgende er det opfyldelsen af en række lokale og brugerrelaterede ønsker – et politiske valg – som på et miljøteknisk-økonomisk sundt grundlag vil bestemme, hvorledes renoveringen skal gennemføres. Hele strategien for behandling af en renoveringsproces kan derfor illustreres gennem , der mere detaljeret vil blive kommenteret i Kapitel .

Det er med den skitserede metodik projektets overordnede mål at give både teknikere og beslutningstagere i den kommunale sektor et værktøj, som kan benyttes ved valg af kloakrenovering for et konkret opland på et systematisk grundlag og under hensyntagen til forhold, som grundlæggende set ikke er sammenlignelige.

 



Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.