Erfaringer med rensning af drikkevandet i små vandforsyningsanlæg

Sammenfatning og konklusioner

Et lille rensningsanlæg kan være en realistisk løsning, når en vandforsyning til en enkelt husstand er ramt af forurening med nitrat. Det viser erfaringer, som er indsamlet i Danmark og i udlandet. Hvis vandet derimod er forurenet med pesticider eller bakterier, er det som regel andre løsninger, der skal vælges.

Uanset forureningstypen har konkrete og lokale forhold altid stor betydning, såsom indvindingsanlæggets tilstand, grundvandsforholdene i området og muligheden for at blive tilsluttet vandværk. Det kan være vanskeligt at vurdere, og derfor skal behovet for at udsende vejledningsmateriale til kommuner og brøndejere vurderes. Ligeledes skal det overvejes at etablere en godkendelsesordning for rensningsanlæg til små vandforsyninger.

Baggrund og formål

En stor del af de ca. 70.000 små, ikke-almene vandforsyninger i Danmark har problemer med kvaliteten af drikkevandet. Undersøgelser som GEUS har gennemført i 2000-2002, har dokumenteret at grænseværdierne for pesticider, nitrat og bakterier er overskredet i en stor del af anlæggene.

Når der konstateres overskridelser af grænseværdierne for drikkevand i små, ikke-almene vandforsyningsanlæg, har ejeren følgende muligheder for at løse problemet:

1. Renovering af anlægget.

2. Etablering af en ny vandforsyning (boring).

3. Tilslutning til et alment vandværk.

4. Etablering af videregående rensning.

Traditionelt har valget stået mellem de første tre af disse. I nogle områder er vandværkstilslutning imidlertid vanskelig, og hvis mulighederne for at løse problemer med vandkvaliteten ved renovering eller etablering af en ny boring er ringe, kan rensning af drikkevandet for nitrat og/eller pesticider være en mulig løsning.

De danske erfaringer med rensning for nitrat og pesticider i små vandforsyningsanlæg er meget begrænsede, og der er derfor behov for at vurdere mulighederne nærmere. Da der tidligere er foretaget undersøgelser af tekniske forhold i udlandet, og da den danske administration er velkendt, er der især fokuseret på administrationen i udlandet og tekniske forhold i Danmark.

Undersøgelsen

I projektets første del er der indsamlet viden om tekniske og administrative forhold i Danmark og i udlandet. Der er i dette projekt især fokuseret på at indsamle viden om udenlandsk lovgivning og administrative systemer og erfaringer med disse. Desuden er erfaringerne med anlæg til rensning for nitrat og pesticider ved enkeltvandforsyninger i Danmark undersøgt ved kontakt til leverandører, brugere og kommuner.

I projektets anden del vurderes administrationen af rensningsanlæg til små vandforsyninger. Til det formål er der opstillet to alternative administrative modeller, og fordele og ulemper ved de to modeller vurderes.

Hovedkonklusioner

Valg af løsning

Når et vandforsyningsanlæg er ramt af forurening, er det i princippet op til anlæggets ejer at beslutte, hvordan problemet skal løses. Hvilken løsning, der er mest hensigtsmæssig, teknisk og økonomisk, afhænger af fire forhold:

  • forureningens karakter,
  • indvindingsanlæggets indretning og tilstand,
  • grundvandsforholdene og muligheden for at finde rent vand samt
  • udbygningen af den almene vandforsyning i området.

Økonomien kan ofte kun vurderes ved at indhente konkrete tilbud på én eller flere løsninger.

Hvilken type rensningsanlæg, der er relevant, afhænger af, hvilken eller hvilke forureninger der er fundet. For høje indhold af nitrat kan fjernes med et ionbytteranlæg. Rensning betragtes ikke som en acceptabel løsning på problemer med bakterier eller kim. Dette skyldes, at problemer med bakterier og kim oftest skyldes mangler ved anlæggets tekniske indretning. Problemer med bakterier og kim løses således mest hensigtsmæssigt ved en renovering af anlægget. Fjernelse af indhold af pesticider med et kulfilter er tilsvarende kun en acceptabel løsning, når det er grundvandsmagasinet, der er forurenet.

Ved forurening med både nitrat og pesticider kan det være relevant at kombinere disse to typer anlæg eller at installere membranfiltrering. Af økonomiske årsager er membranfiltrering næppe relevant, når der kun optræder nitrat eller pesticider.

I rapporten er der givet anbefalinger vedrørende etablering, indkøring og drift af de nævnte typer vandbehandling, herunder kombination med almindelig vandbehandling og UV-bestråling.

Administrative forhold

Hvis man i højere grad end i dag ønsker at etablere rensning af vandet i små vandforsyninger, er der forinden behov for overvejelser vedrørende en række forhold. For det første skal det vurderes, om der er behov for at støtte kommunernes administration ved at udgive vejlednings- og oplysningsmateriale om de særlige spørgsmål, som knytter sig til administrationen af små vandforsyningsanlæg.

For det andet skal det vurderes, om der er behov for, at der udarbejdes informationsmateriale til anlægsejere, som har problemer med vandkvaliteten, om deres muligheder.

For det tredje skal det vurderes, om der er behov for at etablere en godkendelsesordning, som blandt andet skal sikre, at rensningen er god nok, og at anlægget er sikkert, brugervenligt og miljøvenligt.

Projektresultater

Udenlandske erfaringer

I projektet er administrationen af små forsyninger og vandbehandlingsanlæg undersøgt i USA, Tyskland, Norge, Sverige, England og Wales samt i Holland.

Både i USA og i Tyskland findes der godkendelsesordninger for vandbehandlingsanlæg til enkeltvandforsyninger. I USA udgives standarderne af NSF/ANSI, og godkendelse foretages af NSF og to andre laboratorier. I Tyskland godkendes anlæggene efter DIN-normer, og godkendelsen foretages af den tyske forening for gas og vand. Der er ikke noget lovkrav om, at anlæggene skal være godkendt, men kommunen kan i forbindelse med etablering af anlæg indhente en sagkyndig udtalelse.

Begge godkendelsesordninger indeholder mange elementer, som vil være relevante i tilfælde af at der indføres en tilsvarende godkendelsesordning i Danmark, og i modsætning til den danske VA-godkendelse testes anlæggenes effekt i begge lande.

Ingen af de undersøgte lande stiller krav om, at hvert enkelt anlæg til behandling af vand skal have en tilladelse. Det samme gælder for indvinding af vand til enkelthusholdninger. I Tyskland er der dog et krav om, at anlæg anmeldes, inden de tages i drift.

I USA stilles der krav om, at anlæg til vandbehandling på enkeltejendomme skal være ejet og vedligeholdt af vandforsyningen, eller opgaven skal forestås af et firma, som har indgået kontrakt med vandforsyningen herom. Kravet har baggrund i, at anlæggene som regel etableres til behandling af vand fra vandværker med utilfredsstillende kvalitet.

I alle de andre undersøgte lande påhviler ansvaret for drikkevandskvaliteten alene anlæggets ejer. Flere steder anbefales det, at der indgås vedligeholdelseskontrakter for anlæggene, men det er ikke et krav.

Kun i USA er der opstillet detaljeret vejledning om, hvilke forhold der skal vurderes i forbindelse med valg af anlæg. De tyske myndigheder er dog også i færd med at udarbejde en vejledning herom med anbefalinger af, hvilke typer anlæg der skal bruges hvornår.

I Sverige anbefaler myndighederne, at leverandører og installatører af vandbehandlingsanlæg skal give en funktionsgaranti. I Norge anbefales det, at der etableres en vedligeholdelsesplan for teknisk udstyr i forbindelse med etableringen.

I Holland reguleres enkeltvandforsyninger på linie med almene vandforsyninger, da der kun findes ganske få enkeltanlæg. I England og Wales findes der ingen regulering af anlæggene, og der føres ikke tilsyn med vandkvaliteten.

Danske erfaringer

Oplysninger om vandbehandlingsanlæg på små vandforsyninger i Danmark er indsamlet ved kontakt til leverandørerne, som har videreformidlet kontakt til brugere. De har også kunnet oplyse om kommuner, som har givet tilladelse til vandbehandlingsanlæg.

Der er formentlig solgt i størrelsesorden 500 nitratanlæg i Danmark, som er monteret på små, ikke-almene vandforsyningsanlæg. De fleste anlæg er installeret uden kommunens tilladelse, og der sker således ingen kontrol af, om disse nitratfiltre er en hensigtsmæssig løsning på problemet med drikkevandskvaliteten eller med nitratfiltrets drift.

Leverandørerne har ikke oplevet, at der findes grundvandstyper, som giver problemer med driften af nitratfiltre. De interviewede leverandører og brugere mener ikke, at der sker vækst af bakterier i nitratfiltret. De besigtigede nitratfiltre er udstyret med et automatisk desinficerende system, og det er muligt, at systemet fjerner risikoen for bakterievækst i filtermaterialet. Det er der dog ikke fundet dokumentation for.

Intervallerne for regenerering og tidspunkterne på døgnet, hvor regenereringen finder sted, reguleres med en timer og / eller en flowmåler. Det vurderes, at en kombination af timer og flowmåler til styring af intervallerne for regenerering er mest hensigtsmæssig.

Ionbytningen i nitratfiltret giver anledning til en ændret vandkemi, idet andre ioner end nitrat kan bindes i ionbytteren. Vandet kan blive kalkaggressivt på grund af binding af hydrogencarbonat (HCO3-). For at sikre vandkvaliteten vurderes det, at pH-målinger i forbindelse med kontrol af vandkvaliteten efter ionbytning bør måles online i en flowcelle. Desuden bør det behandlede vand analyseres for klorid.

Skyllevandet efter regenerering af filtermassen har et højt indhold af klorid. Da de fleste ejendomme med egen vandforsyning også har nedsivningsanlæg, bør det sikres, at udledning af regenerationsvand fra nitratfiltret ikke udgør en trussel for forurening af boringen/brønden hvorfra der indvindes drikkevand. Generelt vurderes det dog, at de generelle regler for nedsivningsanlæg giver tilstrækkelig sikkerhed for dette.

Det vurderes, at det er hensigtsmæssigt, at der årligt udføres kontrol af vandkvalitet og service på nitratfiltret. Ved service bør nitratfiltrets effektivitet kontrolleres, og tidspunkt for udskiftning af filtermassen bør vurderes. Filteranlægget bør rengøres, og regenereringsintervallet eventuelt justeres.

Grindsted Kommune og Rosenholm Kommune har givet tilladelser til opstilling af nitratfiltre. Begge kommuner udtrykker et stort behov for vejledning fra de centrale myndigheder og for en godkendelsesordning for anlæggene.

 



Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.