| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldsminimering i støberi- og maskinindustrien

• 4.1 Design af informationsforløb for medarbejderinvolvering

• 4.2 Erfaringer med medarbejderinvolvering i affaldsminimering
  • 4.2.1 C - fraktion, ikke brandbart affald
  • 4.2.2 K - fraktion, slagger fra smelteovnene
  • 4.2.3 N - fraktion, kernerester
  • 4.2.4 B - fraktion, overskudssand fra filter i sandtårn
  • 4.2.5 Nyt indsatsområde er "Kommunikation"
  • 4.2.6 Øvrige tiltag i perioden

4 Medarbejderinvolvering i affaldsminimering

4.1 Design af informationsforløb for medarbejderinvolvering

Formålet var at strukturere et tilpasset informations- og uddannelsesforløb, der involverede medarbejderne og skabte fokus og engagement omkring affaldsminimering i virksomheden.

Som målgruppe for informations- og uddannelsesforløbet var de medarbejdere, der har størst kontakt med affaldet i kraft af deres jobfunktioner.

Selve informations- og uddannelsesforløbet blev baseret på Miljøstyrelsens Affaldskortlægningsmodel.

Første element i informations- og uddannelsesforløbet var at opstille nogle rammer for, hvad der er virksomhedens væsentligste miljøforhold, og hvilken rolle og betydning det har, at medarbejderne tager del i og ansvar for virksomhedens miljøarbejde.

Efterfølgende blev deltagerne introduceret til Miljøstyrelsens Affaldskortlægningsmodel for gennem anvendelse af modellen at blive trænet i at kortlægge og analysere, hvor i deres arbejdsområde spildet opstod.

På baggrund af de fremkomne forbedringsforslag vurderede de miljøansvarlige på Vald. Birn A/S hvilke initiativer, der skulle i værksættes.

4.2 Erfaringer med medarbejderinvolvering i affaldsminimering

Informations- og uddannelsesforløbet blev struktureret forskelligt på de to enheder Jernstøberiet og Maskinfabrikken.

På sidstnævnte blev, som planlagt, afholdt et action-leaningforløb, hvor deltagerne mødtes ad to omgange i forlængelse af arbejdsdagen. Første gang for at blive introduceret til kortlægnings- og analysemetoden, anden gang for at drøfte resultaterne af kortlægningen og analysen og lægge planer for gennemførelse af forbedringsforslagene.

Oplevelsen var, at det var vanskeligt at være motiveret efter en arbejdsdag, samt at der allerede var taget hånd om Maskinfabrikkens væsentligste affaldsprodukter d.v.s., spåner og KSM, hvorfor ideerne til affaldsminimering var sparsomme.

Resultaterne af forløbet gav dog følgende ideer, primært til affaldsminimering af brændbart affald:

Vald. Birn Maskinfabrik - Ændringsforslag

• Erstatte foliewrap på filterpaller med pallebånd ved at stille krav til leverandører
• Modtage reservedele i kuverter frem for papkasser, når det er muligt
• Udarbejde retningslinjer for tømning af dunke og bøtter
• Nyt system for jobkort, så der ikke skal printes 6-8 stk. pr. ordre
• Satse på designemballage, som passer til produktet, og som kommer retur fra kunden
• Ny mærkning af papirkasser ved printere (i dag står der ” alt brændbart” i stedet for papir)
• Undersøge om masonitplader kan gå som træaffald
• Frasortere flamingo til brug for egne forsendelser
• "Kontrol" med udlevering af handsker
• Kapsler sorteres til metal
• Generelt bedre instruktion til nyansatte og afløsere omkring affaldssortering
• Bedre introduktion fra miljøchef til arbejdsledere/værkfører om affaldsplan
• Kommunikation mellem dag- og aftenhold (2x5 min. overlap en gang om ugen)
• Krav til leverandør om at tage spild af pulvermaling retur ligesom andre leverandører tilbyder
• Præmiering af gode ideer og/eller optimal sortering, der er omkostningsbesparende.

Da der ikke umiddelbart var de store problematikker eller potentialer i de foreslåede forbedringsforslag, blev det besluttet at gennemføre de realiserbare forslag og fokusere på at få kortlagt de resterende affaldsfraktioner i Maskinfabrikken/malerafdelingen.

Vald. Birn Jernstøberi – Kortlægning og ændringsforslag

På Jernstøberiet blev forløbet grebet anderledes an, da man her havde gode erfaringer med at tage væk fra virksomheden en hel dag. Således blev der i hhv. år 2002 og 2004 afholdt en workshopdag på Pinenhus i Glyngøre for 20-25 deltagere.

Workshopdagene startede med en status over udvikling i affaldsmængder og økonomien i Jernstøberiet. Efterfølgende blev deltagerne introduceret til affaldskortlægningsmodellen og besluttede ud fra kriterierne mængde og økonomi, hvilke fraktioner de ville arbejde videre med. Deltagerne delte sig i grupper efter interesse og udarbejdede nedenstående analyse og forbedringsforslag til de fire fraktioner: ” Ikke brændbart” , ” Slagger fra smelteovn” , ” Kernerester” og ” Filterstøv fra sandtårn” . De to sidste fraktioner var de samme, som der blev arbejdet med tekniske løsninger i forhold til. På anden workshopdag blev der desuden arbejdet med temaet ” Kommunikation om affald” .

Oplevelsen på de to workshopdage var, at deltagerne var motiverede og engagerede i opgaven og fremkom med ideer til flere års indsats for affaldsminimering på Jernstøberiet.

4.2.1 C – fraktion, ikke brandbart affald

4.2.1.1 Kortlægning:

Der blev i år 2000 bortskaffet ca. 1.900 ton til deponi, hvilket udgjorde en omkostning på ca. 1,12 mio.kr.

4.2.1.2 Forbedringsforslag:

C – fraktionen kan ikke helt undgås, men kan måske reduceres ved:

4.2.1.3 Udvikling i C-fraktionen i perioden

Udviklingen i C-fraktionen i perioden år 2000 til 2004 viser et drastisk fald. I år 2004 deponeres der således kun 6 kg C-affald pr. ton udtappet jern mod 22 kg i år 2000. En ændring på ca. 72%. Hvilket bl.a. skyldes, at der er blevet etableret sortering af C-fraktionen.

Betragtes den totale mængde C-affald før sortering i år 2004, er den faktiske mængde reduceret med 200 ton (selvom udtapningen af jern var øget med 4,5%), og ved sortering blev indvundet ca. 400 ton jern til genanvendelse internt, og ca. 700 ton sand til genanvendelse eksternt, mens resten ca. 550 ton fortsat kom på deponi. Deponeringsomkostningen udgjorde i år 2004 ca. 325.000 kr., hvilket er en besparelse på ca. 816.000 kr. og en reducerede mængde affald til deponi på 1.300. Der til kommer værdien af det genindvundne jern.

Fremtidige indsatser i forhold til C-fraktionen, ikke brændbart

4.2.2 K – fraktion, slagger fra smelteovnene

4.2.2.1 Kortlægning:

Der blev i år 2000 bortskaffet ca. 1.000 ton slagge til en bortskaffelsespris på ca. 150.000 kr. Denne omkostning kan reduceres, hvis slaggen kan undgås eller afsættes til genanvendelse.

4.2.2.2 Forbedringsforslag

Slagge kan ikke helt undgås, men kan måske reduceres ved:

4.2.2.3 Udvikling i K-fraktionen i perioden

Slaggen bortskaffes nu til genanvendelse i stedet for deponi, hvilket giver en reduceret bortskaffelsespris. Mængden af slagge afhænger at renheden af råvaren, og det er vanskeligt at få råvarerne så rene som ønskeligt.

4.2.2.4 Fremtidige indsatser i forhold til K-fraktionen, Slagger

Der er ikke arbejdet med yderligere indsatser i forhold til K-fraktionen.

4.2.3 N – fraktion, kernerester

4.2.3.1 Kortlægning:

Besparelsespotentialet på bortskaffelsesomkostningerne er samlet set 500 t.kr./år, hvis man kunne genindvinde kernesandet til egen produktion.

4.2.3.2 Forbedringsforslag

N – fraktionen kan ikke helt undgås, men kan måske reduceres ved:

4.2.3.3 Udvikling i N-fraktionen i perioden

Den opnåede besparelse på N-fraktionen i forhold til år 2000 er 380.000 kr., når den ændrede bortskaffelsesform, reduceret mængde og værdien af det genvundne kernesand medregnes.

4.2.3.4 Fremtidige indsatser i forhold til N – fraktion, kernerester

Målet er, at alle kerner genanvendes!

4.2.4 B – fraktion, overskudssand fra filter i sandtårn

4.2.4.1 Kortlægning

Overskudssandet fra filterne indeholder ca. 40% bentonit og kul, og har derfor en nyværdi på ca. 2.000 t.kr./år.

4.2.4.2 Forbedringsforslag

Filterstøv kan ikke helt undgås, men kan måske reduceres ved:

4.2.4.3 Udvikling i B-fraktionen i perioden

Variationen i B-fraktion er afhængig af belastningen af sandet, primært størrelsen af emnerne der støbes, således giver store emner en stor belastning af sandet og resulterer i en større mængde dødbrændt sand, der suges op i filtrene i sandtårnet.

4.2.4.4 Fremtidige indsatser i forhold til B-fraktionen, overskudssand fra filter i sandtårn

4.2.5 Nyt indsatsområde er ”Kommunikation”

4.2.6 Øvrige tiltag i perioden

Spånpresse

De jernspåner, som produceres i forbindelse med bearbejdning af emner på Maskinfabrikken, presses nu sammen med spåner udefra. Jernbriketterne kan nu anvendes direkte i smeltediglen og udvikler væsentlig mindre røg end de løse spåner, da kølesmøremidlerne er presset ud. (se bilag A)

Foto og registrering af spild langs støbelinjerne

Et forslag fra støberiets reparations- og vedligeholdelsesmester har på to år bragt spildet af sand fra transportbåndene fra 75 tons til 14 tons om ugen. Metoden er et weekendhold, som reparerer utætheder på båndene, der hvor støberiets støvsugerhold bruger længst tid på at rydde op. En opgave der ikke før var ressourcer til at nå i løbet af ugen.

Udover at registrere ved hvilket af de 7 bånd, der bliver støvsuget mest, bliver der også taget billeder af de steder, hvor der er spild eller andre afvigelser. Billederne taler for sig selv og fungerer dermed som en slags fejlrapport, der eksempelvis indikerer, hvor weekendholdet skal tage fat. Fotografen er en af de ansatte på virksomheden, og billederne er bare en del af hans virke som krumtap i arbejdet, som han fremlægger på det ugentlige produktionsmøde.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.