Affaldsminimering i støberi- og maskinindustrien

5 Udvikling i affaldsmængder i perioden

Figur


Affaldsfraktioner i totale mængder (ton)

Fraktion 2000 2001 2002 2003 2004 Diff.
A Container 3.671 3.034 3.312 2.357 3.678 7
B Container 2.617 1.712 2.114 2.065 2.001 -616
C Container 1.868 1.564 727 738 553 -1.315
D Container 8.909 8.084 7.316 10.307 8.804 -105
H Container 856 855 915 679 883 27
K Container 1.034 1.047 1.258 1.293 1.753 720
M Container 2.326 2.703 1.856 1.469 1.649 -677
N Container 641 603 516 397 368 -273
Total 21.922 19.602 18.014 19.305 19.689 -2.233

Som det fremgår af såvel tabellen som figuren, har der generelt været en positiv udvikling i den samlede mængde affald fra år 2000, hvor Vald. Birn havde en samlet affaldsmængde på omkring 22.000 ton til 19.700 ton i 2004. Det er et fald på omkring 10%. Udviklingen har dog ikke været jævnt faldende, men derimod faldende indtil 2002, hvorefter den er steget igen. Dette skyldes blandt andet udviklingen i mængden af udtappet jern.

Tages der hensyn til den samlede mængde udtappet jern, ser billedet således ud:

Total kg affald / ton udtappet jern

Ser man på udviklingen i den totale affaldsmængde pr. ton udtappet jern, er der samlet set sket en reduktion på 36 kg/ton udtappet jern i perioden fra 2000 til 2004. Det svarer til et fald på 15% i den samlede mænge affald pr. ton udtappet jern, men også her svinger udviklingen fra år til år.

Ses der på udviklingen i mængden af affald i forhold til udtappet jern fordelt på de væsentligste affaldsfraktioner (fraktioner der udgør mere end 5%), varierer udviklingen betydeligt fra fraktion til fraktion.

Total mængde affald ift. udtappet jern


Affaldsfraktioner i kg/ton udtappet jern

Fraktion 2000 2001 2002 2003 2004 Diff.
A Container 43 39 40 29 41 -2
B Container 31 22 25 25 23 -8
C Container 22 20 9 9 6 -16
D Container 105 104 87 125 99 -6
H Container 10 11 11 8 10 -0
K Container 12 13 15 16 20 8
M Container 27 35 22 18 19 -9
N Container 8 8 6 5 4 -3
Total 258 252 215 234 222 -36

Ser man på udviklingen i de fraktioner, der udgør tab af lerbundet formsand, har denne været særdeles positiv. Mængden af kasseret kilo overskudssand pr. ton udtappet jern er således faldet fra 226 kg til 192 kg, hvilket svarer til en reduktion på 15%.

kg overskudssand/ton udtappet jern

Udviklingen i den samlede genanvendelsesprocent fra 2000 til 2004 er meget positiv, idet en stor del af den mængde affald, der tidligere gik til deponi, nu genanvendes. Fra 2000, hvor 72% blev genanvendt, til 2004 hvor 97% af den samlede affaldsmængde genanvendes.

Udvikling i genanvendelsesprocent

 



Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.