| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldsminimering i støberi- og maskinindustrien

6 Konklusion på projektet

På grundlag af arbejdet med de tre pilotforsøg kan det konkluderes, at der er basis for at arbejde videre med to af tre testede teknologier.

I det sidste pilotforsøg, som omhandlede separation af bentonit og kul fra filterstøv, er der fortsat et økonomisk potentiale på ca. 2 mio. kr. årligt, men de afprøvede teknologier har ikke kunnet klare opgaven på en driftssikker måde. Et alternativ kan være, som foreslået af medarbejderne, at køre forsøg med at tilsætte mindre mængder af filterstøvet usepareret, således at både bentonit og kul (40%) og dødbrændt sand (60%) tilsættes forsøgsvis. En anden mulighed kunne være at forsøge en andet separationsteknologi som f.eks. separation ved brug af vindcyclon.

De to øvrige pilotforsøg fungerede som planlagt. Undervejs viste det sig, at der var behov for en øget opbevaringskapacitet for nedknuste kernevrag, således at det var muligt at køre en jævn produktion med tilsætning af samme mængde genbrugskernesand gennem en hel produktionsordre. Den nødvendige bufferkapacitet til nedknust kernevrag blev etableret under forsøgsperioden, men det kunne ved projektets afslutning konstateres, at der også er et behov for yderligere opbevaringskapacitet til kernevrag, idet en del vrag fortsat køres til deponi, fordi der ikke er kapacitet på nedknusningsanlægget. Andelen af tilsat genbrugskernesand til nysandet udgør ved forsøgsperiodens udløb 7%, hvilket svarer til 5,2 ton om ugen eller ca. 200 ton om året. Dette giver en besparelse til nyindkøb og bortskaffelse på 82 t.kr. årligt. De 200 ton udgør ca. 33% af N-fraktionen, så det er målet at fortsætte med at øge genvindingsgraden, blandt andet ved at se på mulighederne for også at genbruge sværtede kerner.

Centralrenseanlægget til kølesmøremidler fungerede ved projektets afslutning med tre bearbejdningsmaskiner tilkoblet. Pilotforsøget har vist, at der kan opnås en besparelse på 75% af omkostningerne til indkøb og bortskaffelse af kølesmøremidler samt på mandskabstimer til rengøring og vedligeholdelse. Dette er ensbetydende med en potentiel besparelse på ca. 1 mio.kr. årligt svarende til et reduceret indkøb af KSM på 37,5 m³ årligt, hvis systemet udbygges til at dække alle bearbejdningsmaskiner. Maskinfabrikken har derfor planer om at koble flere bearbejdningsmaskiner på centralanlægget, startende i efteråret 2005.

Resultatet af forløbet med involvering og kvalificering af medarbejderne har været en succes for Jernstøberiet, hvor de intensive workshopdage har givet et stort udbytte med hensyn til ideer til affaldsminimering. Udbyttet af det opdelte forløb på Maskinfabrikken var mere sparsomt. Dette kan enten skyldes formen på forløbet eller at der er væsentligt mindre affaldspotentiale at tage fat på i Maskinfabrikken eller en blanding af begge dele.

Det er den umiddelbare subjektive vurdering, at der er kommet øget fokus på spild i virksomheden. Der orienteres mere om affaldssortering og udviklingen i affaldsmængderne, og der er opnået bedre sortering af affaldet og skabt større bevidsthed om ikke at ” tabe” ressourcerne på gulvet. Indsatser såsom at bygge et sorteringsanlæg til C-fraktionen, som medarbejderne foreslog på første workshop og lade rengøringen bruge fotodokumentation til at illustrere, hvor der spildes ressourcer ved støbelinjerne, er med til at skabe synlighed i forhold til affaldsindsatsen.

Ved at gennemføre de to pilotforsøg samt involvere medarbejderne og realisere deres ideer er der opnået en reduktion af affaldsmængderne pr. ton udtappet jern på 14%.

I nedenstående tabel ses differencen i nøgletallet kg affald pr. ton udtappet jern totalt for alle fraktionerne. Samlet set er det sket en reduktion på 36 kg pr. ton udtappet jern i perioden fra år 2000 til år 2004. Sammenholdes denne reduktion med den faktiske mængde udtappet jern i 2004, er der opnået en affaldsreduktion på 3.222 ton affald.

Med de bortskaffelsespriser Vald. Birn havde i år 2004, svarer dette til en besparelse ca. 1,1 mio. kr. Her i er ikke medregnet værdien af den øgede genanvendelsesgrad som er opnået i sammen periode (fra 72% til 97%), hvilket har gjort bortskaffelsen væsentlig billigere for visse fraktioner.

Da den reducerede mængde spild erstatter tilsvarende nyindkøb af råvarer, udgør denne besparelse ca. 1,3 mio.kr.

I alt skønner Vald. Birns miljøchef, at den opnåede årlige besparelse på det faste affald beløber sig til 2,5 mio. kr. årligt. Dertil kommer besparelserne fra implementering af det centrale KSM-anlæg i Maskinfabrikken, som forventes at udgøre 1 mio.kr. årligt, når anlægget er fuldt udbygget.

Vurderes indsatsen alene på reduktion af virksomhedens kasserede mængde lerbundet formsand, er der for disse fraktioner opnået en reduktion på 15%. Overføres det på landsplan, hvor Støberiforeningen anslår, at der årligt kasseres 60-70.000 ton lerbundet formsand fra støberibranchen, vil det svare til en potentiel affaldsreduktion på 9-10.500 ton/år på landsplan.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.