| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Perspektiver på udviklingen og anvendelsen af Environmental Management Accounting

4 Best practice-erfaringer

• 4.1 Metode
• 4.2 Ericsson - Sverige
  • 4.2.1 Anvendelse af EMA
  • 4.2.2 Implementering af EMA
  • 4.2.3 Resultat
• 4.3 Eurobodalla Shire Council - Australien
  • 4.3.1 Anvendelse af EMA
  • 4.3.2 Implementering af EMA
  • 4.3.3 Resultat
• 4.4 BAA, Heathrow - UK
  • 4.4.1 Anvendelse af EMA
  • 4.4.2 Implementering af EMA
  • 4.4.3 Resultat
• 4.5 Wessex Water - UK
  • 4.5.1 Anvendelse af EMA
  • 4.5.2 Implementering af EMA
  • 4.5.3 Resultat
• 4.6 AWG Plc. - UK
  • 4.6.1 Anvendelse af EMA
  • 4.6.2 Implementering af EMA
  • 4.6.3 Resultat
• 4.7 Schott - Tyskland
  • 4.7.1 Anvendelse af EMA
  • 4.7.2 Implementering af EMA
  • 4.7.3 Resultat
• 4.8 BASF - Tyskland
  • 4.8.1 Anvendelse af EMA
  • 4.8.2 Implementering af EMA
  • 4.8.3 Resultat
• 4.9 Opsummering
  • 4.9.1 Anvendelse af EMA
  • 4.9.2 Implementering af EMA
  • 4.9.3 Resultat
  • 4.9.4 Best Practice i virksomheder over for forskningen

Denne del af rapporten giver en række eksempler på internationale erfaringer med EMA baseret på interviews med udvalgte udenlandske virksomheder, der har arbejdet med EMA i en årrække.

For hver virksomhed beskrives:

• Hvordan EMA anvendes i den respektive virksomhed
• Hvordan EMA er blevet implementeret og eventuelle barrierer ved implementeringen
• Resultatet af arbejdet med EMA

Kapitlet kan bruges som inspiration til at anvende EMA, idet det giver en oversigt over meget forskellige typer af virksomheder og organisationer, der anvender EMA meget forskelligt.

Samtidig giver kapitlet et indblik i nogle af de barrierer, man som virksomhed kan støde på ved implementering af EMA, samt eksempler på, hvad resultatet af EMA arbejdet kan være i sidste ende.

Kapitlet kan også læses som en status for, hvor langt virksomhederne er kommet i anvendelsen af EMA til sammenligning med forskningen, der er beskrevet i sidste kapitel.

4.1 Metode

Der er blevet udvalgt syv virksomheder som eksempler på best practice inden for EMA. Denne identifikation blev foretaget med udgangspunkt i en rundspørge i Environmental Management Accounting (EMAN)-netværket i 2004. Medlemmer blev bedt om at identificere de virksomheder, som de anså for at repræsentere best practice indenfor EMA. Blandt disse virksomheder blev den endelige udvælgelse så foretaget ud fra et kriterium om at kunne indsamle så bred en vifte af erfaringer som muligt. Forskellige lande samt forskellige brancher blev derfor inddraget; lige fra en kommune i Australien til en kemikalievirksomhed i Tyskland. Dette viser også, hvor mange forskellige typer af virksomheder der arbejder med EMA.

Begrebet best practice er ikke blevet defineret som sådan, og det blev lagt op til medlemmerne af EMAN at udvælge de virksomheder, de mente passede til betegnelsen best practice. Det antages, at EMAN-medlemmerne i kraft af deres viden og engagement inden for EMA kan pege på de virksomheder, der anvender EMA og har gjort sig nogle erfaringer i den forbindelse. Det kan derfor ikke forventes, at disse virksomheder er repræsentative, hverken for deres branche eller land. Tilsammen giver de dog en indikation af, hvad EMA kan anvendes til.

De virksomheder, der er blevet udvalgt og interviewet, er:

De relevante kontaktpersoner (oftest miljøchefen) i de nævnte virksomheder er interviewet telefonisk i perioden december 2004 - januar 2005 med udgangspunkt i en spørgeguide, der indeholdt spørgsmål i relation til fx anvendelsen af EMA, hvilke afdelinger der har stået for implementeringen, anvendelse af IT-systemer, og hvad anvendelsen af EMA har betydet for virksomhedens økonomiske og miljømæssige præstationer.

Alle interviews blev optaget på bånd, og derefter blev der udskrevet et indholdsreferat, som blev brugt som basis for de beskrivelser, der er at finde i de efterfølgende afsnit.

4.2 Ericsson - Sverige

Ericsson er verdens største leverandør af mobilsystemer og leverer komplette løsninger inden for mobil, Internet og multi-medie samt service inden for disse områder. Andre områder inkluderer blandt andet forsvarssystemer og netværksteknologi, som andrager en mindre del af omsætningen. Gennem et joint venture med Sony, som blev oprettet i 2001, leveres mobiltelefoner og andre personlige kommunikationsartikler. Der er omkring 50.000 ansatte fordelt over hele verden, men størstedelen i Sverige. De største markeder er Nordamerika og Kina. Flere informationer om Ericsson er at finde på www.ericsson.com.

4.2.1 Anvendelse af EMA

Ericsson præsenterede allerede i 1992 en miljørapport og har gjort det lige siden. I de sidste år er EMA blevet sat på dagsordenen som et værktøj, der indgår i virksomhedens miljøledelse på lige fod med fx livscyklusanalyser (LCA).

For Ericsson betyder arbejdet med EMA indsamling af miljømæssige og økonomiske data samt præsentation af disse over for de relevante beslutningstagere. Informationen bruges hovedsagelig i virksomhedens produktionsfacilliter, især i forhold til affaldsstyring. Det er netop med hensyn til affaldsstyring, at virksomheden anser EMA for at være et stærkt værktøj, da EMA viser åbenlyse økonomiske fordele ved at minimere affald.

Derudover nævnes "Ecology Management" i relation til økonomiske beregninger, hvor virksomheden tager brugt udstyr (fx kontorudstyr, industrimåleapparater ol.) tilbage og genbruger disse. Ud over at genbrug gavner miljøet, betyder dette, at virksomheden også sparer på administrations- og transportomkostninger.

Et andet område, hvor EMA anvendes, er til benchmarking, hvor forskellige afdelinger og anlæg bliver målt og sammenlignet i både miljømæssige og økonomiske termer. I den forbindelse vurderes EMA at bidrage til en del forbedringer i forhold til virksomhedens miljørelaterede strategi samt skabe motivation til forbedringer.

4.2.2 Implementering af EMA

Ericsson har ikke oplevet nogen specifikke barrierer i forhold til implementeringen og anvendelsen af EMA. Dog har det inden for nogle områder været svært at indsamle data, men det har ikke sat en stopper for EMA-initiativerne.

Det er hovedsageligt ingeniører og medarbejdere med en miljømæssig baggrund, der arbejder med EMA hos Ericsson.

I forhold til deres IT-systemer er der ikke sket ændringer i forbindelse med miljøledelse generelt eller EMA specifikt. Dog bruger Ericsson en skræddersyet Stand-Alone-Application til udarbejdelse af LCA.

4.2.3 Resultat

Siden 1992, hvor den første miljørapport kom på gaden, har Ericsson forbedret deres miljømæssige performance, men det er svært at vurdere årsagssammenhænge mellem forskellige tiltag og disse forbedringer. Det er således også svært at vurdere sammenhængen mellem økonomiske præstationer og anvendelsen af værktøjer som fx EMA, da der er mange variable, der spiller ind i.

Ericsson har den opfattelse, at det er vigtigt at foretage målinger ud fra betragtningen: "What get's measured get's done". Dermed kan der sættes konkrete mål, som disse målinger kan holdes op imod, hvorved virksomheden bedre kan forbedre og udvikle sig. Dette er måske en af de vigtigste pointer med hensyn til anvendelsen af EMA i virksomheden, da miljø i forbindelse med EMA bliver sat i en økonomisk kontekst.

4.3 Eurobodalla Shire Council - Australien

Eurobodalla Shire Council (ESC) eller Eurobodalla Shire kommune har omkring 400 ansatte og ligger på den sydlige kyst af New South Wales tæt på Sydney og Canberra. Det er et stort turistområde med ca. 34.000 faste indbyggere og omkring 100.000 i højsæsonen. Området har en af de højeste befolkningstilvækster i New South Wales. Eurobodalla Shire har en bred industri, der inkluderer fx ostefabrikker og blomstereksport samt turisme. Ud over turisme er både detailbutikker og serviceindustrier i stor vækst. Landbrug og fiskeri er også vigtige erhverv, men er i tilbagegang. Flere informationer om kommunen kan findes på www.esc.nsw.gov.au.

4.3.1 Anvendelse af EMA

EMA defineres i kommunen som et element i kommunens Triple Bottom Line-opgørelser. Triple Bottom Line (TBL) indebærer en opgørelse af miljømæssige, sociale og økonomiske forhold i forbindelse med vurdering af kommunens bæredygtighedsstrategi. Endvidere indgår EMA som en del af kommunens overordnede "Management Plan", der indeholder en plan for de næste fire år for kommunale områder som fx naturbeskyttelse, erhvervsudvikling, transport, uddannelse mv. Dette svarer i nogen grad til en dansk kommuneplan. Miljøbeskyttelse spiller en fremtrædende rolle i planen især i forhold til vandforsyning, som er et af kommunens vigtigste fokusområder.

Med udgangspunkt i bæredygtighedsbegrebets tre dimensioner ønsker ESC at forbedre værdisætningen på sociale og miljømæssige ressourcer for derved at kunne træffe bedre beslutninger. Ud over at fremskaffe information til intern beslutningstagen ønsker kommunen at give troværdig information til borgerne samt opfordre til og assistere med effektiv deltagelse fra det lokale samfund i beslutningstagning. Dette medvirkede bl.a. til, at kommunen påbegyndte arbejdet med TBL.

Et vigtigt begreb i kommunens TBL-metode er kapitalbegrebet. Det opdeles i menneskeskabt eller bygget kapital, naturskabt kapital og social kapital. Inden for disse typer kapital definerer ESC en række aktiver, som kommunen råder over eller påvirker ved sine handlinger/aktiviteter. TBL-metoden anvendes derefter til at beregne de omkostninger, der er forbundet med at udføre eller ikke udføre en handling eller aktivitet. Sammen med kommunens årsrapport bliver der udgivet en separat rapport, som gør rede for disse omkostninger.

ESC udarbejder i dag "State of the Environment Report" (SoER), Condition of Public Works Report (CoPW) og Social Plan (SP). Disse rapporter beskriver tilstanden af den naturlige, byggede og sociale kapital og anbefaler deri de handlinger, som kommunen skal udføre.

Kommunens strategiske mål tager også udgangspunkt i TBL. Hver rapport, som topembedsmænd og politikere modtager, indeholder som regel en vurdering af de politiske, lovmæssige, miljømæssige, sociale og økonomiske påvirkninger.

Hvert kvartal udarbejdes en Executive Information Report (EIR) til kommunalbestyrelsen, som analyserer organisationens resultater og trends for kunder, medarbejdere, miljø, aktiver og økonomi med forslag til at fortsætte positiv eller stoppe negativ udvikling.

Der anvendes specielle indrapporteringsskemaer, hvori udgifter og indtægter med hensyn til de forskellige aktivtyper samt ændringer i aktivværdier skal registreres. Disse skemaer tager udgangspunkt i den klassifikation, som er foreslået af FN's System of Integrated Environmental and Economic Accounting (SEEA) ^[1] og Australian Bureau of Statistics (ABS). Skemaerne bruges fx i forbindelse med godkendelse af udgifter eller investeringer i projekter eller aktiviteter.

4.3.2 Implementering af EMA

I forbindelse med implementering af EMA er kommunen stødt på nogle få barrierer, som primært udsprang af de politiske og administrative medarbejderes usikkerhed i forhold til, hvad EMA er. Denne usikkerhed er dog langsomt mindsket; bl.a. via arbejdet med Management Planen.

I ESC er det internt typisk det højeste ledelsesniveau, både det administrative og det politiske, der bruger EMA-informationer, men derudover bruges informationen også i offentligheden via den miljømæssige rapportering, som også er en del af kommunens TBL-regnskab.

Implementeringen af EMA har resulteret i en ændring i forhold til datawarehouse-systemet med henblik på at gøre data let tilgængelige. Desuden har det medført, at der er blevet udviklet flere in-house-databaser til understøttelse af en række områder. Implementeringen har dog ikke resulteret i en egentlig integrering af systemer eller databaser.

4.3.3 Resultat

Ifølge ESC har EMA betydet, at kommunens miljøpræstationer er blevet forbedret fx i forbindelse med vandrensning og affaldsstyring. Dette har ifølge kommunen skabt bedre omdømme både hos borgerne og hos de statslige myndigheder.

Endvidere mener ESC, at EMA, som følge af at værdien af miljøbeskyttelsen gøres op i kroner og øre, har haft en positiv indflydelse på den generelle påskønnelse af miljøet.. Der er desuden kommet mere fokus på genbrug i det australske samfund, hvilket tidligere har været begrænset for de mindre samfund af økonomiske årsager i forbindelse med de store afstande til byerne.

Endvidere har EMA ført til en mere formel registrering og styring af aktiviteter, budgetter samt udgifter og medført en anerkendelse af miljøpolitikker og de dertil hørende økonomiske faktorer i forhold til beslutninger.

4.4 BAA, Heathrow - UK

BAA administrerer syv britiske lufthavne: Heathrow, Gatwick, Stansted, Glasgow, Edinburgh, Aberdeen og Southampton. Derudover har de administrationskontrakter for en række lufthavne uden for UK. Administrationen af lufthavne inkluderer alt lige fra passagerservice og fragt til landingsbaner og sikkerhed for fly og passagerer.

Der er også en række datterselskaber, som blandt andet administrerer restauranter og butikker i lufthavnene og står for udviklingen af lufthavnsbygningerne med kontorer, check-in-skranker, hangarer osv. samt konsulentforretning inden for lufthavnsaktiviteter. Flere informationer om BAA kan findes på www.baa.com.

Heathrow er den vigtigste af alle lufthavnene. Den er verdens mest travle lufthavn, hvor der passerer ca. 64 millioner passagerer igennem årligt, og den anden mest travle inden for godsfragt, hvor der passerer ca. 1,2 millioner tons gods igennem årligt. Yderligere informationer om Heathrow kan findes på www.baa.com/main/airports/heathrow.

4.4.1 Anvendelse af EMA

EMA-information bruges mest til ekstern rapportering og bruges kun i begrænset omfang internt, selvom der er fokus på det interne aspekt som et muligt fremtidigt indsatsområde. BAA, Heathrow rapporterer generelt om miljøudgifter, som offentliggøres i deres årsrapport. Der fokuseres specielt på nye områder og investeringer i ny teknologi, hvor det bliver brugt til at synliggøre miljøomkostninger, men kun direkte omkostninger. Der er investeret i strømmålere, som skal kortlægge, hvor det største energiforbrug ligger, så man kan målrette indsatsen til at nedbringe energiforbruget. Man regner med at kunne spare mellem 10 og 20 % af de omkring 1 million pund, der årligt bruges på elektricitet. Man forsøger desuden vedvarende at forøge mængden af affald, der genbruges. Der er sket en stor stigning af affald, der indleveres til genbrug fra 12 % i 2003 til 18 % i 2004.

BAA har i ca. 10 år haft et miljøledelsessystem og har i de sidste tre år deltaget i det såkaldte SIGMA-projekt. SIGMA står for Sustainability - Integrated Guidelines for Management, som er nogle guidelines for bæredygtighedsledelse udviklet af British Standards Institute, Forum for the Future og AccountAbility og støttet af det engelske handelsministerium. Yderligere informationer om SIGMA-projektet kan findes på www.projectsigma.com. SIGMA-retningslinjerne inkluderer også det økonomiske perspektiv, da de opererer med forskellige kapitaldefinitioner – dvs. økonomisk kapital, fremstillet kapital, miljømæssig kapital og social kapital.

BAA har brugt EMA i ca. tre år. Anvendelsen af EMA blev startet på initiativ af lederne af miljøafdelingen. EMA-processen bruges hovedsagelig til fremskaffelse af data til den eksterne rapportering. Dog har en del af processen at gøre med benchmarking af virksomheden op imod diverse indekser og standarder inden for miljø og bæredygtighed såsom Corporate Responsibility Index, Environment Index, Dow Jones Sustainability Index, FTSE4Good Indices, The Global Reporters Survey, PerCent Club Ethibel Investment Register and Sustainability Indices og E. Capital Partners Ethical Index Euro.

4.4.2 Implementering af EMA

EMA har ikke ført til ændringer i IT-systemer, stand-alone-programmer eller til ERP-integration.

BAA vil gerne bruge EMA i et større omfang end i dag, men der er barrierer i form af tidsforbrug på at udvikle systemet og ekspertise til at forstå blandt andet de eksterne omkostninger, og hvordan de forskellige omkostninger skal behandles.

4.4.3 Resultat

EMA har haft en begrænset indflydelse på de økonomiske resultater, holdning/motivation og miljøledelsessystemet, da det hovedsageligt bruges til ekstern rapportering. EMA har dog hjulpet med at systematisere virksomhedens miljøomkostninger og derved gjort det nemmere at arbejde med disse. Der er mere fokus på at formindske miljøpåvirkninger gennem miljøledelsessystemet, da udviklingen i virksomheden inden for miljø hovedsageligt er drevet af interessenter som lokale myndigheder og regeringen.

4.5 Wessex Water - UK

Wessex Water er en vand- og kloakrensningsvirksomhed i det sydvestlige UK. Den er ejet af YTL Power International fra Kuala Lumpur. Virksomheden behandler og forsyner drikkevand til 1,2 millioner personer fra 95 vandværker og 11.000 km vandledninger samt leverer kloakservice til 2,5 millioner personer med deres næsten 15.000 kilometer kloakker, 1314 pumpestationer og 392 rensningsanlæg. Flere informationer kan findes på www.wessexwater.co.uk.

4.5.1 Anvendelse af EMA

Wessex Water har arbejdet med miljøstyring i forskellige former i de sidste 30 år, men mere detaljeret i de sidste 15 år (efter virksomheden blev privatiseret). Virksomheden har offentliggjort en årlig miljørapport i de sidste fire år. Arbejdet med EMA blev startet af miljøafdelingen i samarbejde med den engelske miljøstyrelse (The Environment Agency). Motivationen til indførelse af EMA udsprang af myndighedernes skærpede krav og et ønske om at undersøge, hvilke omkostninger disse krav skabte for virksomheden.

EMA består af flere dimensioner hos Wessex Water. EMA indgår i en supplerende miljørapport i årsrapporten, som blandt andet indeholder en oversigt over, hvilke samfundsmæssige omkostninger der er forbundet med den udledte forurening, og hvor meget det ville koste virksomheden at neutralisere denne. Endvidere indgår EMA-information i den interne beslutningstagen. Udgifter, indtægter og investeringer inden for miljø registreres, og der følges op på disse poster i det daglige miljøarbejde, da miljøomkostninger er en stor del af virksomhedens samlede omkostninger. Heri indgår fx udgifter til rensningsanlæg og nye miljørelaterede projekter.

Et aktuelt projekt fokuserer på at fjerne fosfater fra det vand, der udledes fra rensningsanlæg. Denne udledning er en stor ekstra omkostning og skal inddrages i EMA-processen. Derudover går der også mange økonomiske midler til at overholde krav fra myndighederne til forureningsbekæmpelse, forøgelse af vandkvaliteten, reduktion af udledning til floder og hav samt til styring af forekomsten af forskellige stoffer i drikkevandet.

Topledelsen og mellemledere bruger EMA-information blandt andet i forbindelse med vurdering af miljørelaterede projekter som for eksempel forbedringer af kloakker, så de kan leve op til vandkvalitetskrav i floder. I den forbindelse udarbejdes der en analyse af "life cost" eller livscyklusomkostninger til vurdering af, hvilken type filter der skal anvendes. Det vil sige at de omkostninger, der er forbundet med anskaffelse, udskiftning og vedligeholdelse af forskellige filtertyper beregnes over filterets samlede levetid. Derefter vælges de filtre, som har de laveste samlede livscyklusomkostninger. Et andet tiltag vedrører rensningsanlæg, hvor der anvendes forskellige kemikalier, hvoraf nogle er miljøskadelige. Wessex Water forsøger at erstatte disse med andre kemikalier, som ikke påvirker miljøet i samme grad. Et nyt tiltag er at erstatte nogle kemikalier med ultraviolet lys, og hvor en økonomisk analyse af alternativer indgår.

Som nævnt bruges EMA også til en vis grad i forbindelse med rapportering til eksterne interessenter. Virksomhedens årsrapport indeholder et særskilt afsnit om fx miljørelaterede udgifter og investeringer i det indeværende år. Det vurderes, at disse informationer ikke har den store effekt på den eksterne beslutningstagen, men er med til at fastholde virksomhedens profil på miljøområdet.

4.5.2 Implementering af EMA

Der var ikke de store barrierer til implementeringen af EMA, men der var lidt bekymring for, om det bare ville være en akademisk eksercits og ekstra udgift, som ikke ville give nogle fordele. Efter at EMA er taget i anvendelse, er denne bekymring dog forsvundet.

Den uddannelsesmæssige baggrund for dem, der har arbejdet med EMA, er hovedsageligt ingeniører og økonomer. Det er miljøafdelingen, der har været drivkraften i indførelsen af EMA, hvor økonomiafdelingen er blevet inddraget senere.

Implementeringen af EMA har ikke været årsag til ændringer i IT-systemer eller medført integration af forskellige systemer.

4.5.3 Resultat

Det vurderes hos Wessex Water, at EMA-processen i sig selv har haft en begrænset indflydelse på det økonomiske resultat, miljøpåvirkningerne og holdning over for miljø. Begrundelsen er, at virksomheden alligevel ville opnå resultater på grund af et fokus, der er på miljø i forvejen. EMA er derfor et vigtigt værktøj, men effekten af den kan ikke adskilles fra de andre miljørelaterede værktøjer, som anvendes i Wessex Water. Virksomheden mener dog, at EMA vil få en væsentlig betydning som et internt beslutningsværktøj.

4.6 AWG Plc. – UK

AWG er et FTSE børsnoteret selskab med næsten 10.000 ansatte over hele UK. Igennem deres datterselskaber, som blandt andet inkluderer Anglian Water og Morrison, yder koncernen en lang række services. For eksempel leveres vand til næsten 6 millioner kunder i det østlige UK, man har detailbutikker, vedligeholder veje og bygninger, udfører konstruktionsopgaver samt leverer gas, el og telefonservice. Der kan findes flere informationer om AWG på www.awg.com.

4.6.1 Anvendelse af EMA

I AWG anvendes en EMA-metode, som er udviklet af Forum for the Future, (www.forumforthefuture.org.uk), hvor det beregnes, hvor meget det ville koste at undgå eller genoprette den miljøpåvirkning, virksomheden forårsager, og viser, hvad der ville ske, hvis disse omkostninger blev internaliseret. Dertil laves indtægts- og udgiftskonti for miljø. Dette hjælper med til at understøtte investeringer og initiativer inden for miljø, da man derved får en bedre forståelse for, hvordan miljø og økonomi hænger sammen.

Anglian Water, som er den største afdeling i AWG, har arbejdet med denne metode siden 1999, og AWG-koncernen som helhed begyndte at anvende metoden i 2003. Initiativet med at indføre EMA kom fra den såkaldte sustainable development manager med opbakning fra lederne fra miljøafdelingen. Projektet blev igangsat, fordi AWG havde brug for at få en bedre forståelse for den økonomiske side af miljøarbejdet, samt hvilke økonomiske effekter miljøpåvirkningerne havde.

Top- og mellemledere bruger EMA-informationen i den langsigtede planlægningsproces. Som udgangspunkt antager ledelsen, at de fremtidige omkostninger forbundet med virksomhedens miljøpåvirkninger bliver internaliseret, når de realiseres – dvs. at de dermed ikke længere er samfundsomkostninger, men at virksomheden skal betale for de miljøpåvirkninger, den forårsager. Ved en fremtidig internalisering af disse omkostningerne ville der være et direkte økonomisk incitament for virksomheden til at mindske miljøpåvirkningerne. . Mellemledere i AWG bruger på den måde EMA-informationerne i forbindelse med initiativer, der på forebyggende vis mindsker de udgifter, som en eventuel fremtidig internalisering vil betyde for virksomheden.

EMA-informationen bruges også til intern evaluering, hvor afdelinger og ledere benchmarkes årligt mod egne resultater og præstationer. Det bruges dog også i nogen grad til kommunikation med interessenter for at vise disse, at virksomheden tager højde for fremtidige miljørisici.

4.6.2 Implementering af EMA

Da EMA skulle implementeres, var det hovedsageligt medarbejdere med baggrund inden for kemi og naturvidenskab, der stod for arbejdet. På det tidspunkt var det hovedsageligt vandforsyning, virksomheden arbejdede med, hvilket blev reflekteret i valg af de medarbejdere, der skulle indføre EMA. Det var dog økonomer, der skulle stå for at udarbejde selve den regnskabsmæssige del af EMA, og der blev derfor etableret et samarbejde på tværs af de to grupper. Der var i starten en del modstand i økonomiafdelingen mod at påbegynde EMA-arbejdet. Afdelingen kunne ikke se formålet med EMA, samtidig med at det indebar en del ekstraarbejde med hensyn til dataindsamling og bearbejdning. Det tog en del overtalelse at få dem med. I dag har økonomiafdelingen dog ændret opfattelse og er nu positive over for EMA. Især på grund af at afdelingen har kunnet anvende EMA-informationerne inden for risk management bl.a. ved vurdering af fremtidige risici og eventuelle finansielle forpligtelser.

EMA er ikke integreret i virksomhedens IT-systemer. Der anvendes Excel til registrering af miljødata og til resultatregistrering i forbindelse med EMA.

4.6.3 Resultat

EMA har, da det endnu er meget nyt i virksomheden, ikke haft nogen mærkbar effekt på de økonomiske resultater, men det forventes, at det kommer med tiden, især fordi der sættes fokus på nye fremtidige, økonomiske risici. Det har givet en større opmærksomhed på og forståelse for den økonomiske del af miljøet. I kraft af at ledere fokuserer på, hvad de kan udføre i dag for at mindske omkostningerne i morgen, er EMA også med til at forbedre de miljømæssige resultater. Samtidig har EMA bidraget til den interne styring, da den giver mulighed for at benchmarke og sammenligne præstationer. EMA har ud over dette ikke haft en effekt på AWG's miljøledelsessystem, som er meget fokuseret på at opfylde myndighedernes krav. AWG har foretaget interessentanalyser, bl.a. af myndigheder og NGO'er, som viser en stor tilfredshed med, at AWG har påbegyndt EMA-arbejdet.

AWG er for øjeblikket ved at omstrukturere organisationen, og der sker mange forandringer. Man har ikke anvendt EMA i særlig lang tid, og det omfatter derfor endnu ikke alle områder. Ud over vandforsyning har EMA i det sidste år været fokuseret på energi. Når omstruktureringen er færdig, skal EMA udvides til at dække flere områder.

4.7 Schott - Tyskland

Schott producerer en række forskellige produkter, som fx fiberoptik, fladpaneldisplays, forskellige lyskomponenter, solpaneler, vinduer, gasbrændersystemer, laboratorieudstyr, optisk glas og elektroniske pakninger. Koncernen har produktion og salgsafdelinger i 37 forskellige lande, 18.500 ansatte med ca. 13.000 i Europa, hvoraf 8.450 befinder sig i Tyskland. Europa og Nordamerika er de største markeder, som står for mere end 80 % af omsætningen, hvor Tyskland alene står for omkring 25 %. Flere informationer kan findes på www.schott.com.

4.7.1 Anvendelse af EMA

Et projekt støttet af de tyske miljømyndigheder i samarbejde med Fraunhofer Institute for Industrial Engineering (IAO) og glasproducenten Schott har udviklet en metode til at bruge virksomhedens ERP-system til at indsamle og evaluere miljøinformation – bl.a. EMA-information. Miljøinformation er ofte spredt ud på forskellige informationssystemer, og de kan være svære at spore til enkelte kilder. Da ERP-systemer er integrerede systemer, hvor data registreres i én database, kan dette lette indsamling og bearbejdning af miljørelaterede data.

Schott havde tidligere EMA data spredt over forskellige afdelinger i forskellige softwaredatabaser, fx udarbejdet i Excel og Access. De har i dag samlet miljøinformationerne i deres ERP-system, hvor der er opbygget en fælles datastruktur og udviklet dataindsamlingsrutiner.

Projektet blev oprindeligt iværksat for at skabe homogen information til brug for udarbejdelse af Environmental Performance Indicators (EPI). Disse skulle kunne sammenlignes og nemt trækkes ud af systemet, hvilket ikke var muligt tidligere, hvor der blev brugt meget tid på indsamling og bearbejdning af disse data. Integrationen i ERP-systemet har betydet, at den eksisterende miljøinformation skulle omstruktureres og ordnes, bl.a. struktureres hierarkisk efter emne og geografisk placering, før den kunne registreres i ERP-systemet. Miljødelen blev designet og implementeret i ERP-systemets Management Information System (MIS), hvor de nødvendige datastrukturer til Key Performance Indicators (KPI) kunne defineres. Endvidere var der mulighed i MIS for at designe rapporter på tværs af data, emner og funktioner. Dette blev anset for at være vigtigt i forbindelse med den interne miljørapportering. Erfaringen viser, at ERP-systemet, i kraft af dataintegrationen, giver ledere bedre muligheder for at trække de informationer ud af systemet, som netop de har brug for. De gamle systemer og databaser i fx Excel og Access er i dag blevet overflødige og udfaset.

De miljørelaterede rapporter, som trækkes ud af ERP-systemet, bruges af topledelsen, mellemledere og ledende medarbejdere med ansvar for miljø og sikkerhed. Systemet tillader, at man kan tilpasse rapporterne til den enkelte bruger. Netop denne mulighed er en stor fordel i forhold til rapportering i fx Excel, hvor rapporter som regel er statiske, og det kræver en forholdsvis stor indsats at lave dem om. EMA-informationen bruges hovedsagelig til interne evalueringer af de forskellige kostcentrers resultater, hvor der opgøres miljøomkostninger. Systemet kan også bruges til at støtte planlægnings- og beslutningsprocesser i operationel miljøbeskyttelse og med hensyn industriel hygiejne og sikkerhed, hovedsagelig i forhold til investeringsvurderinger og omkostningsanalyser.

4.7.2 Implementering af EMA

Den største barriere ved implementeringen eller sammenlægningen af de forskellige databaser til ERP-systemet var tidsforbruget. Der blev brugt meget tid på at strukturere data og nå til enighed med de forskellige afdelinger om udformningen af dette. Som sådan adskiller dette sig ikke fra øvrige implementeringer i ERP-systemer, hvor en stor del af tidsforbruget går til datadefinitioner, standardisering og systematisering. Det er specielt struktureringen af de importerede data og diskussioner med medarbejdere, der var tidskrævende. Samtidig skulle der bruges mange ressourcer på at tilpasse ERP-systemet til håndtering af miljødata. Med tilpasning menes opsætning og udnyttelse af de muligheder, der allerede var til stede i systemet. Der blev ikke foretaget programmering af nye funktionaliteter i ERP-systemet.

4.7.3 Resultat

Det er nemmere at opfylde kravene til miljøledelsessystemet, da man nu har miljødataene samlet i et system. De mere synlige miljøresultater menes desuden at give højere medarbejdermotivation og et bedre image i samfundet. Projektet burde også på længere sigt give en mere effektiv udnyttelse af råvarer og reduktion af forurening og dermed føre til en mindre miljøpåvirkning.

4.8 BASF - Tyskland

BASF er en af verdens førende kemikalievirksomheder og består af en række forretningsområder som fx kemikalier, plastik, landbrugs- og ernæringsprodukter, olie og gas. Der er omkring 87.000 ansatte over hele verden, hvoraf næsten 49.000 arbejder i Tyskland. For fire år siden blev de optaget på Dow-Jones Sustainability Index (www.dowjones.com). Flere informationer kan findes på www.basf.com.

4.8.1 Anvendelse af EMA

EMA hos BASF ses i høj grad i sammenhæng med virksomhedens produkter, hvorfra størstedelen af miljøpåvirkningerne stammer. I midten af 90'erne udviklede BASF, hvad de kalder Eco-Efficiency Analysis (EEA). EEA integrerer en økonomisk og miljømæssig vurdering af fx processer og produkter i et livscyklusperspektiv. EEA er i dag en del af virksomhedens miljøledelsessystem.

Arbejdet med EEA samles i virksomhedens Eco-efficiency-afdeling, som er organisatorisk placeret i BASF's afdeling for miljø, sikkerhed og energi. Afdelingen udfører arbejde for egne produktions-, markedsførings- og salgsdivisioner, som køber ydelser internt hos Eco-efficiency-afdelingen for at opfylde egne forpligtelser i forhold til BASF's vision om bæredygtig udvikling. Disse afdelinger kan også købe ydelsen til egne kunder for at hjælpe disse til at foretage de rigtige valg i eget produktsortiment eller -udvikling. Endelig er det også muligt for eksterne organisationer og virksomheder at købe ydelsen direkte fra Eco-efficiency-afdelingen. Hovedparten af afdelingens arbejde udføres dog i praksis for interne kunder.

Det overordnede formål med EEA er at sammenligne lignende produkter og processer samt vurdere disse i et miljømæssigt og økonomisk perspektiv over hele produktets livscyklus. Det vil sige en slags økonomisk LCA. Der er siden 1995 foretaget omkring 250 analyser, og der foretages på nuværende tidspunkt 35-40 analyser pr. år.

En EEA kan bestilles af topledere og mellemledere helt ned på produktionschefniveau. På toplederniveau anvendes EEA ofte som led i strategiplaner. For eksempel anvendes det ofte som en del af markedsanalysen ved lancering af nye produkter og til analyse af produkter i en virksomhed, man overvejer at købe. Mellemledere anvender den oftest i forbindelse med forskning og udvikling i fremtidige produkter samt i forbindelse med kommunikation med myndigheder. Det vurderes, at EEA har en væsentlig betydning for markedsføring og salg. Analyserne skaber en merværdi for kunden, da det kan dokumenteres, at et produkt er mere miljøvenligt end konkurrentens, men koster det samme.

4.8.2 Implementering af EMA

I begyndelsen var der fra mellemledere en del modstand mod EEA. For at overkomme denne modstand blev der udført nogle pilotprojekter i de forretningsenheder, der var positivt stemte over for projektet. Det er i dag blevet accepteret i stort set hele koncernen, men der er nogle få steder, hvor der stadig findes modstand mod det. Medarbejdernes viden om virksomhedens miljøarbejde er steget markant i de sidste år, og det vurderes fx, at 20-30 % af alle ansatte har kendskab til EEA. Eco-Efficiency-afdelingen har også oplevet en stigende efterspørgsel efter rådgivning.

Da værktøjet blev udviklet, blev der mest brugt kemikere, biologer, toksikologer og ingeniører. På nuværende tidspunkt er de vigtigste egenskaber salg og markedsføring, når man skal sælge analyserne til de enkelte forretningsenheder.

Der bliver anvendt et stand-alone-system til registrering og bearbejdning af data. Dataene bliver hentet fra BASF's eget IT-system som fx økonomisystem og produktionsstyring. Der er endvidere opbygget en database med information omkring processer og produkterne. Der bliver også hentet data fra offentlige databaser.

4.8.3 Resultat

Det vurderes, at virksomhedens økonomiske resultat er blevet positivt påvirket, idet miljøvenlige produkter har en bedre markedsperformance end øvrige produkter. Endvidere kommer forbedringen som følge af en bedre virksomhedsstrategi via EEA, som fx ved opkøb af andre virksomheder. Produkternes samlede miljøpåvirkning er blevet formindsket, men da det er et værktøj, der ikke er rettet specifikt mod miljøpåvirkninger forbundet med virksomhedens egen produktion, har det ikke haft nogen særlig effekt på energiforbrug, luftforurening etc. fra virksomheden. Der er stor fokus på at mindske virksomhedens samlede miljøpåvirkning, hvoraf produkternes påvirkninger, set i et livscyklusperspektiv, er væsentlige.

Eco-efficiency-afdelingen arbejder p.t. med en udvidelse af EEA til også at omfatte sociale forhold, så alle tre søjler i bæredygtig udvikling (miljø, økonomi og sociale forhold) kan analyseres og sammenlignes.

4.9 Opsummering

Ud fra best-case beskrivelserne opsummerer dette afsnit en række generelle tendenser i anvendelsen, implementeringen og resultatet af EMA.

4.9.1 Anvendelse af EMA

Som det ses af best-practice beskrivelserne, så er EMA ikke én enkelt metode eller ét enkelt værktøj. EMA kan derimod anvendes på mange forskellige måder i virksomhederne. I de beskrevne virksomheder anvendes EMA fx som en del af Triple Bottom Line-opgørelser, i livscyklusanalyser og som proces til prioritering mellem forskellige investeringer. EMA kan derfor betragtes som et samlebegreb over forskellige værktøjer samt en betegnelse for en bestemt tankegang.

EMA kan ikke stå alene. Det er en del af en samlet indsats på miljøområdet og skal indgå i en samlet pakke af værktøjer og tiltag i relation til virksomhedens miljøledelse. EMA anvendes derfor som et værktøj på lige fod med andre værktøjer inden for miljøstyring og økonomistyring.

EMA anvendes i konkrete sammenhænge som fx vurdering af miljøomkostninger i forbindelse med udskiftning af et kemikalie, affaldsstyring og investeringsvurdering. Der er som regel ikke tale om generelle beregninger fx af virksomhedens samlede miljøomkostninger, men i stedet for vurderinger, der kan bruges som beslutningsgrundlag i konkrete situationer. EMA trækker dog på de samme data, som bruges i forbindelse med ekstern rapportering af miljøomkostninger og miljørelaterede investeringer. Disse to emner kan derfor ikke adskilles helt.

Det område, hvor EMA har en væsentlig funktion, er i forbindelse med affaldsstyring. En af fordelene ved EMA-teknikkerne i denne forbindelse er, at de kan synliggøre de affaldsrelaterede omkostninger.. Med dette menes, at det ikke kun er selve bortskaffelsesomkostningerne og omkostningerne forbundet med materialetab, der omfattes. Igennem EMA-metoder omfattes også de forskellige omkostninger, som er påløbet affaldet på dets vej gennem virksomheden som fx maskintimer, intern transport og administration. EMA kan på den måde bruges til at synliggøre de fulde omkostninger knyttet til virksomhedens affaldsstrømme og kan i den forbindelse både bruges over for både interne og eksterne interessenter.

Et andet interessant anvendelsesområde for EMA er som en del af livscyklusanalyser (LCA). Ved at bruge EMA i et LCA-perspektiv kan virksomheden opgøre fx miljøomkostninger over en livscyklus for et produkt eller en komponent og derved få et bedre overblik over de omkostninger, der skabes og skal minimeres eller styres.

4.9.2 Implementering af EMA

Der er ikke nødvendigvis behov for særskilte IT-systemer i forbindelse med anvendelsen af EMA. De fleste bruger fx Excel eller udnytter de funktionaliteter, der er i deres eksisterende systemer. Schott, som har gennemført et ERP-projekt med fokus på miljødatastyring, hvori EMA-data indgik, mener dog at netop anvendelsen af IT samt dataintegrationen har givet en række fordele som fx skræddersyede fleksible rapporter, mulighed for indikatorrapportering, ensartet datastruktur og mindre dobbeltarbejde i forbindelse med dataregistrering, bearbejdning, konvertering og overførsler. Der skal dog være en sammenhæng mellem de omkostninger, der er forbundet med disse aktiviteter, og omkostninger forbundet med at udvikle en løsning i ERP-systemet. Hvis der er tale om en virksomhed med mange målinger og dataregistreringer på forskellige anlægsområder og i forbindelse med forskellige processer, vil der være større sandsynlighed for, at det ville kunne betale sig at integrere og strømline miljødatastyringen.

Implementeringen og anvendelsen af EMA indebærer et samarbejde mellem forskellige afdelinger og personer med forskellig uddannelsesmæssig baggrund som fx ingeniører, miljøspecialister og økonomifolk. Netop dette nævnes ofte som en af udfordringerne ved EMA, da miljøfolk skal lære "pengenes sprog", og økonomifolkene skal lære "miljøsproget". Men når dette sker, kan begge afdelinger drage nytte af EMA.

Der har i nogle tilfælde været tale om implementeringsmodstand mod EMA. Især økonomiafdelingerne har ikke altid kunnet se formålet med indførelsen af EMA. Som regel er denne modstand dog forsvundet, efter at implementeringen er gennemført.

4.9.3 Resultat

Resultatet af at anvende EMA afhænger naturligt nok af fokus for anvendelsen. For eksempel har BAA ikke oplevet nogle interne resultater af at bruge EMA, da deres fokus for anvendelsen har været eksternt rettet.

De fleste af virksomhederne mener, at EMA har haft en gavnlig effekt på deres præstation inden for miljø og/eller økonomi. Det gælder dog for samtlige virksomheder, at de har vanskeligt ved at adskille effekten af arbejdet med EMA fra effekten af anden miljøledelse. På den baggrund kan det se ud til, at der er behov for en yderligere udvikling af EMA metoderne mod mere fokuseret resultatmåling.

4.9.4 Best Practice i virksomheder over for forskningen

Som det ses af Best Practice eksemplerne i dette kapitel, så er mange af virksomhederne i gang med samme udvikling som forskningen. Flere virksomheder arbejder allerede med en mere integreret form for EMA, der tager udgangspunkt i det bæredygtighedsbegrebet frem for miljø alene, og hos BASF er EMA blevet integreret med livscyklusperspektivet i udviklingen af nye produkter.

Fodnoter

[1] http://unstats.un.org/unsd/envAccounting/seea.htm

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.