| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Risikovurdering af Giardia og Cryptosporidium i vand

Sammenfatning og konklusioner

I projektet er udført en risikovurdering for human infektion med protozoerne Giardia og Cryptosporidium via vand i Danmark. I udlandet er der foretaget flere risikovurderinger af de to protozoer, men disse risikovurderinger kan ikke umiddelbart overføres til danske forhold. Dette skyldes bl.a. at vandforsyningen i Danmark hovedsageligt er baseret på grundvand, at antallet af badestrande og antal badende varierer fra land til land og at regler for svømmebade er forskellige.

Formålet med projektet har været at udarbejde en risikovurdering for Giardia intestinalis og Cryptosporidium parvum ved menneskers indtag af drikkevand, kontakt med badevand, overfladevand, spildevand og bassinvand. Miljøstyrelsen kan eventuelt ud fra vurderingerne fastsætte kvalitetskriterier/ kravværdier for de to protozoer i de nævnte vandtyper.

Protozoernes biologi og epidemiologi viser at Giardia cyster og Cryptosporidium oocyster er de infektive stadier af de to protozoers livscyklus og er henholdsvis på 5-10 m og 4-6 m. Begge protozoer har lave infektive doser hos mennesker; 10 Giardia cyster eller 30 Cryptosporidium oocyster kan være nok til infektion, der er karakteriseret ved bl.a. diarré, kvalme, opkast og dehydrering. For Cryptosporidium varer sygdomsforløbet typisk 1-2 uger og for Giardia 1-3 uger. Der er ingen behandling for Cryptosporidium, hvorimod Giardia infektion kan behandles. Begge infektioner er ofte selvbegrænsende, men kan i sjældne tilfælde blive kroniske.

Der er i denne risikovurdering ikke skelnet mellem de enkelte Giardia og Cryptosporidium arter og subtyper, da der sjældent er rapporteret hvilke genotyper, der findes ved diagnosticering af human giardiasis og cryptosporidiose. Ydermere er det endnu ikke fuldt afklaret hvilke genotyper, som kan smitte og forårsage sygdom hos mennesker. Detektionsmetoderne til vand- og miljøprøver omfatter sædvanligvis heller ikke artsbestemmelse, da de fleste Giardia og Cryptosporidium arter ikke kan differentieres på baggrund af morfologiske karakteristika. Desuden skelner størstedelen af de publicerede studier ikke mellem døde og levende organismer.

Der anvendes mange forskellige målemetoder for Giardia og Cryptosporidium og koncentrationerne i litteraturen er behæftet med stor usikkerhed. Derfor kan resultaterne mellem forskellige laboratorier være svære at sammenligne. Det er dog muligt at sammenligne forskellige undersøgelser, da forskellen i koncentration er større mellem forskellige lokaliteter end måleusikkerheden på prøver udtaget på samme lokalitet. Forskellen mellem resultaterne skyldes bl.a. genfindelsesprocenten, der påvirkes af hvordan der skelnes mellem døde og levende organismer, vandkvalitet og (oo)cysternes (samlet betegnelse for cyster og oocyster) alder. Hvert trin i oprensnings- og detektionsprocessen medfører tab af (oo)cyster, hvorfor genfindelsen generelt er lav og variabel.

Giardiasis og cryptosporidiose er ikke indberetningspligtige i Danmark og derfor kendes det reelle antal syge pr. år ikke. I år 2000 blev der diagnosticeret cirka 1600 tilfælde af giardiasis og hvert år diagnosticeres ca. 200 tilfælde af cryptosporidiose. Det faktiske årlige antal er estimeret til 60.000 tilfælde af giardiasis og 10.000 tilfælde af cryptosporidiose, omend disse tal er meget usikre.

Denne rapport omfatter en risikovurdering af fire scenarier; nemlig smitte via drikkevand, oversvømmelse med spildevand i byer, rekreativ anvendelse af overfladevand og svømmebassiner. Hvert scenarie er belyst gennem to delanalyser.

De kvantitative risikovurderinger er gennemført med forskellige strategier for de forskellige scenarier, da datagrundlaget har været meget forskelligt for scenarierne. Således er risikovurderingen for oversvømmelser med spildevand i byer baseret på indsamlede målte data af koncentrationen af Giardia eller Cryptosporidium. Risikovurderingerne for rekreativ anvendelse af overfladevand er for ferskvand ligeledes baseret på indsamlede, målte data af koncentrationen af Giardia eller Cryptosporidium, mens det for marint overfladevand er baseret på grove antagelser om fortyndingsforhold. Endelig er den kvantitative risikovurdering for svømmebade baseret på en hændelsesbaseret modellering af forekomst, da der ikke eksisterer målinger af koncentrationer af Giardia og Cryptosporidium i svømmebassiner. Disse forskellige strategier skal naturligvis tages i betragtning, når de forskellige scenarier sammenlignes. Samlet set vurderes det, at det er rimeligt at sammenligne resultaterne fra de forskellige scenarier.

Der er ikke foretaget en kvantitativ risikovurdering for smitte via drikkevand, da der ikke er data til dette. Der er foretaget en kvalitativ risikovurdering, som peger på, at den givne offentlige vandforsyning giver et rimeligt højt beskyttelsesniveau, men der er påpeget en række punkter, hvor der kunne forekomme forurening med Giardia eller Cryptosporidium som f.eks. ved ledningsbrud. Der er antageligt en større risiko for forurening i de små (færre end 9 forbrugere) vandforsyninger, som findes i et ganske stort antal, fordi der her oftest ikke findes en effektiv barriere og boringerne ofte er overfladenære og ubeskyttede. Disse forureninger vil imidlertid være meget lokale og vil kun ramme få personer.

Tabel 0-1. Opsummering af beregnede typiske værdier for infektion ved de forskellige scenarier. Den amerikanske miljøstyrelse anbefaler at risikoen er mindre end 1 smittet med Giardia eller Cryptosporidium pr. 10.000 pr. år (dvs. risikoen er 10^x pr. år). De scenarier, hvor disse anbefalede værdier tangeres eller overskrides ved et typisk antal eksponeringer, er i tabel 0-1 markeret med gråt under risiko pr. gang.

1 Typisk svarer til 50%-fraktilen, dvs. medianen,
2 ?: Der er ikke gennemført en kvantitativ risikoanalyse

Tabel 0-1 viser resultaterne af de kvantitative risikovurderinger. De beregnede værdier for risiko pr. eksponering kan omregnes til et estimat for, hvor mange der smittes på landsplan om året – og de typiske værdier (medianværdien) fremgår af tabel 0-1. Estimaterne på antal smittede pr. år er naturligvis behæftet med usikkerhed, men det har ikke været muligt inden for projektets rammer at bestemme et egentligt konfidensinterval.

Oversvømmelser med spildevand i byer udgør ikke en stor risiko, da der er mindre end én smittet pr. år. Rekreativ anvendelse af især marint overfladevand er den smittevej, som fører til flest tilfælde af giardiasis, mens svømmebassiner er den vigtigste smittevej for Cryptosporidium. Varmtvandsbassiner i svømmehaller er den smittevej, som giver det fleste antal syge ud af de tre kvantitative scenarier.

Når der ses på risikoen pr. eksponering er Giardia et større problem ved rekreativ anvendelse end ved svømmebade og omvendt er Cryptosporidium et større problem i svømmebade end ved rekreativ anvendelse. Dette skyldes primært at der generelt skal færre Giardia cyster end Cryptosporidium oocyster til at forårsage sygdom og at koncentrationerne i miljøet generelt er højere for Giardia end Cryptosporidium. Derudover er Giardia meget mere følsom overfor klorbehandling end Cryptosporidium.

Oversvømmelser udgør en lille risiko, da mængden af indtaget vand pr. eksponering er meget lille (omkring 1 mL) og da der kun er 15.000 eksponeringer pr. år. Der er langt flere eksponeringer ved rekreativ anvendelse af overfladevand (5 mio.) og indtaget ligger her på 40 mL. Så selvom koncentrationerne her er lavere end ved oversvømmelser er der risiko for flere smittede pr. år.

Ved rekreativ anvendelse af overfladevand vil den største risiko forekomme for Giardia i marint vand. Beregningerne af risiko for infektion via rekreativ anvendelse af fersk og marint overfladevand er mere usikre end for de øvrige scenarier. Det skyldes at forekomsten af (oo)cyster i ferskvand primært er baseret på udenlandske undersøgelser. Forekomsten i marint overfladevand er baseret på en grov antagelse om fortynding af udledt ferskvand i marine områder.

Den største risiko i svømmebade forekommer for Cryptosporidium i varmtvandsbassiner med et typisk antal smittede på 141 pr. år. Den største usikkerhed på beregningerne af risiko for infektion via svømmebassiner er prævalensen af personer, som udskiller (oo)cyster i befolkningen.

Overraskende udgør vandrelateret smitte (ved de undersøgte scenarier) samlet set (eksklusiv drikkevand) kun 2% af smitterisikoen for Cryptosporidium, mens tallet er mindre for Giardia. Ved vurderingen af de enkelte værdier er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at de angivne værdier er gennemsnitsbetragtninger. Dvs. at et enkelt udbrud f.eks. i et svømmebassin, kan give anledning til flere hundrede smittede, selvom det er meget sjældent at sådanne udbrud forekommer. Derudover kan de 2% være en faktor 2-10 højere pga. usikkerhed på beregningerne og på vurderingen af antal smittede pr. år i Danmark. Denne usikkerhedsfaktor er dog ikke udtryk for en formel beregning og vurdering, men et skøn.

Der er ingen danske eller europæiske anbefalinger med hensyn til hvilken smitterisiko, der er acceptabel, men den amerikanske miljøstyrelse anbefaler at risikoen er mindre end 1 smittet med Giardia eller Cryptosporidium pr. 10.000 pr. år (dvs. risikoen er 10^-4 pr. år). De scenarier, hvor disse anbefalede værdier tangeres eller overskrides ved et typisk antal eksponeringer, er i tabel 0-1 markeret med gråt under risiko pr. gang – dvs. rekreativ anvendelse af ferske vande for Giardia, og varmtvandsbassiner i svømmehaller for Cryptosporidium.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.