Teknisk udvikling af chiller med CO2 som kølemiddel

9 Konklusion

Den skærpede lovgivning vedrørende anvendelse af HFC-kølemidler giver ikke anledning til reduceret mængde HFC i chillere, men anledning til ændret praksis, idet kølemidlet vil blive opdelt på et større antal kredse med mindre end 10 kg per kreds. Der er således ikke nødvendigvis et tvingende miljølovgivningsmæssigt motivationsgrundlag for anvendelse af CO2-chillere.

Implementering af CO2-chillere i markedet kan udløses ved lavere anlægspris eller gennem energibesparelser i forhold til HFC-chillere. Baseret på analyse af driftstimeomkostninger kan der etableres et markedsdrevet købsmotiv for luftkølede CO2-chillere med præference foran HFC-chillere. Det er dog et springende punkt, at sådanne løsninger uden yderligere lovmæssigt understøttende foranstaltninger alene vil være bæredygtige, hvis der kan udarbejdes anlægsdesign som kan fremstilles og markedsføres til priser, som er sammenlignelige med HFC-anlæg.

Ved en forudsat gennemsnitlig elafregning på 0,50 kr/kWh, og 300 kW i 5000 timer pr. år kan der opnås en besparelse med CO2-chillere på ca. 20.000 kr/år.

Varmevekslere og kompressorer (inkl sikkerhedsautomatik) er de væsentligste omkostningsbærere i CO2-chillere. Det er ikke så meget det højere tryk, som det er de lave producerede styktal, som giver anledning til højere anlægspriser. Det er således et forhold, der kan udbedres, hvis markedet stimuleres til øget efterspørgelse.

Fremstillingsprisen på en CO2-chiller afhænger i høj grad af den valgte udformning. Det vurderes, at optimerede CO2-chillere kan udgøre et konkurrencemæssigt seriøst alternativ under alle danske forhold.

Århus V

18. september 2006

Torben M Hansen

ADVANSOR A/S

 



Version 1.0 Januar 2007, © Miljøstyrelsen.