|
Kemi i byggeri 1 IndledningMiljøstyrelsen igangsatte i 2002 en række projekter med det generelle formål at styrke indsatsen for et mindre miljøbelastende byggeri.
Fire af de ovennævnte projekter er beslægtede, idet de er rettet mod at tilvejebringe et vidensgrundlag for udvikling af byggeri med mindre påvirkning af sundhed og miljø: det aktuelle projekt Kortlægning af sundheds- og miljøbelastende stoffer, Miljøindikatorer for byggeri, Miljøkrav i lovgivningen samt Produktområdeprojekt vedrørende betonprodukter. Der er i forløbene af disse projekter sket en koordinering især mellem indikatorprojektet og kortlægningsprojektet, hvor der er personsammenfald i projekt- og følgegrupperne. Desuden har der været arrangeret et koordineringsmøde af sekretariatet. Miljøindikatorprojektet sigter mod at udvikle index, der sammenfatter væsentlige miljøparametre for byggeri med henblik på anvendelse ved projektering og vurdering af byggeri og byggematerialer. Formålene er:
Det er hensigten af de principper for vurdering af kemiske stoffer, som er udviklet i det aktuelle projekt, skal kunne indgå som et element i en indikator for bygninger. Der har i forbindelse med koordineringen af de ovennævnte relaterede projekter været enighed om, at datatilgængelighed specielt hvad angår kemiske stoffer og produkter, er begrænset, og at de systemer, der udvikles, skal baseres på eksisterende og lettilgængelig information, f.eks. sikkerhedsdatablade. Projekterne vedrørende PCB og bygge- og anlægsaffald fokuserer på miljøproblemer, der er forbundet med affald i forbindelse med renovering og nedrivning af eksisterende bygninger. Problemerne hvad angår sundheds- og miljøbelastende stoffer ved eksisterende byggeri er væsentligt forskellige fra nybyggeri i dag, hvor mange af de problematiske stoffer er udfaset. Det gælder f.eks. anvendelsen af PCB, bly, cadmium og kviksølv. 1.1 Andre relevante projekterSBi (tidligere By og Byg) har gennem en årrække udviklet et databasebaseret værktøj, BEAT (Building Environmental Assessment Tool) til vurdering af byggeriers miljøbelastning. Værktøjets formål er at give materialeproducenter, ingeniører og arkitekter en metode til at opgøre de miljøvirkninger, der knytter sig til produkter, tekniske løsninger eller hele bygninger. Det er hensigten, at værktøjet skal anvendes til at styrke anvendelse af mindre sundheds- og miljøbelastende alternativer i bygninger allerede i udviklings- og projekteringsfasen. BEAT kan anvendes til vurdering af bygningsdele og hele bygninger og er baseret på en database med LCA-profiler for byggematerialer. BEAT er i sin nuværende form primært relateret til energiforbrug og indeholder ikke oplysninger om de kemikalier, der anvendes i forbindelse med opførelse af bygninger. Det er derfor en oplagt mulighed at styrke BEAT på dette felt gennem indarbejdelse af de metoder, som det aktuelle kortlægningsprojekt foreslår. Indeklima er en centralt placeret problemstilling ved vurdering af bygninger som byggebranchen og producenter af f.eks. maling og fugemasser er meget opmærksom på. SBi har gennem en årrække arbejdet med at vurdere og etablere metoder vedrørende indeklima, herunder en mærkningsordning for indeklima (se www.sbi.dk under indeklima). I det aktuelle projekt indgår en vurdering af de anvendte kemikalieprodukters indvirkning på indeklimaet. Modellen er udarbejdet af DTC og er af hensyn til anvendelse af ikke-eksperter og på et reduceret datamateriale betydeligt simplificeret i forhold til en metode udviklet i samarbejde mellem Akzo Nobel Deco, Skanska Danmark A/S, CETOX (DTC og DHI) i KEMI-centeret. Projektgruppen har haft kontakt til de svenske aktører inden for vurdering af byggematerialer og bygninger. Der er i Sverige etableret et system til byggevaredeklaration af Byggsektorns Kretsloppsråd, som i dag omfatter mellem 2.000 og 4.000 produkter. Systemet er baseret på producentens egenklassificering af produktet og anvendes til at informere kunden om kvaliteten ved det pågældende produkt, herunder dets LCA-profil og indhold af farlige stoffer. Der gives dog ikke en samlet vurdering af de sundheds- og miljømæssige forhold, der knytter sig til anvendelsen. Kemikalieinspektionen i Sverige har foretaget en evaluering af systemet (Kogg & Thidell 2003), som konkluderer, at det primært er oplysningerne om indhold af farlige stoffer som anvendes til vurdering af kvaliteten af byggematerialer og i mindre grad LCA-data, som af brugeren opfattes som svære at fortolke. Der eksisterer forskellige andre miljøvurderingssystemer for byggematerialer på det svenske marked, deriblandt MilaB, Miljøbedømning av Byggvaror (www.milab.nu) og BASTA (BASTA 2003). MilaB indeholdt ca. 1.300 vurderede byggeprodukter i efteråret 2003 og har som slutmål 8.000-10.000 vurderede byggeprodukter. Arbejdet i BASTA-projektet, der blev påbegyndt i 2002, udføres parallelt med arbejdet i Byggsektorns Kretsloppsråd og i vidt omfang af de samme personer. Kriterierne i BASTA er tilpasset, så de i princippet følger de samme kriterier, som diskutteres i relation til EU’s nye kemikalielovgivning (REACH) (Avgifta Byggandet 2003). I modsætning til MilaB tager BASTA imidlertid ikke hensyn til hele produktets livscyklus. I nordiske miljømærke (Svanemærket) regi er der udarbejdet et forslag til kriterier for enfamilieshuse. De foreløbige kriterier er baseret på en række obligatoriske krav kombineret med en pointgivning af andre forhold. Der fokuseres på energi, materialevalg, miljø, indeklima og affald. Med hensyn til krav til kemiske stoffer opereres der med en liste over forbudte stoffer, primært velkendte, prioriterede stoffer, som må forventes at være udfaset, samt en afviklingsliste over stoffer, som skal angives, hvis de indgår i byggeriet. Kriterierne er ikke færdigudviklet. 1.2 Afgrænsninger og definitionerDet aktuelle projekt omfatter en kortlægning og vurdering af anvendelsen af kemiske stoffer og produkter i forbindelse med opførelses-, drift-/vedligeholdelses- og nedrivningsfasen af en bygnings livscyklus. Der er ikke tale om en livscyklusvurdering af bygninger eller de stoffer og kemiske produkter, som er anvendt. F.eks. er de potentielle belastninger, der forekommer ved fremstilling af kemikalierne eller ved fremstilling af byggematerialer som f.eks. cement eller vinduer, ikke medregnet. Der har derimod været fokuseet på at opstille praktisk anvendelige kriterier for rangordning af kemiske stoffer og produkters farlighed specifikt i relation til anvendelsen i bygninger. Kemiske enkeltstoffer indgår dels i produkter, der anvendes ved opførelse af byggeri, f.eks. maling, fugemasser o.lign., eller er indeholdt i byggevarer og materialer, f.eks. som blødgørere i plastprodukter. I det aktuelle projekt betegnes enkeltstoffer kemiske stoffer eller blot stoffer, mens kemiske produkter er en handelsvare, som er underlagt lovgivningen om kemiske stoffer og produkter, og som oftest består af en blanding af stoffer. Materialer er f.eks. tagbelægninger eller elartikler, der kan indeholde kemiske stoffer som blødgørere, metaller eller bitumen.
|