|
Kemi i byggeri 2 Kortlægning af kemiske produkter og materialer i udvalgte byggerierGennem kortlægningen af forbruget af produkter og materialer blev der skabt et overblik over indholdet af væsentlige sundheds- og miljøbelastende kemiske stoffer i byggesektoren, der danner grundlag for de efterfølgende vurderinger. 2.1 MetodeDe kemiske stoffer i produkter og materialer, der er blevet prioriteret i dette projekt, blev udvalgt gennem en indledende kortlægning og udvælgelse af produkttyper, der vurderes at dække hovedparten af den sundheds- og miljømæssige belastning set i et livscyclusperspektiv. 2.1.1 Indledende kortlægning og prioritering af stofferSom led i den indledende kortlægning blev sikkerhedsdatablade, litteratur og projektrapporter om kemiske stoffer i byggevarer gennemgået. På den baggrund blev relevante typer af produkter og materialer prioriteret, eksempelvis produkttyper som primer, lim, fugemasse, vandtætning, osv. og materialer som elinstallationer, PVC-plastprodukter samt tag- og gulvmaterialer osv., som det fremgår af listen i bilag A. 2.1.2 Kvantitativ kortlægningDen kvantitative kortlægning blev gennemført i samarbejde med fem repræsentativt udvalgte Skanska byggepladser (cases) og indledt med introduktionsmøder på byggepladserne og udlevering af informationsskrivelse samt registreringsskemaer (bilag A og B). Den kvantitative kortlægning omfattede registrering af de prioriterede produkter og materialer fra de involverede entrepriser gennem hele byggeperioden. Byggeperioden for alle cases strakte sig over 6-11 måneder med opstart i april – august 2003 og afslutning i december 2003 – marts 2004, dog med undtagelse af Plejecenter Grønnehaven i Helsingør, der først blev færdiggjort efter afslutningen af projektets kortlægningsdel. Registrering af forbruget på byggeriet Plejecenter Grønnehaven er som følge heraf delvist baseret på det forventede forbrug af produkter og materialer, som er angivet i tilbudene på entrepriserne. Projektet har omfattet registreringer af selve opførelsen af byggeriet med evt. installationer i kælder mm. Fokusområdet blev afgrænset til selve byggeriet, og projektet har således ikke omfattet ledningsføringer (ved byggemodning) med kloak, el, vand mm. og disses tilkobling i jorden på den resterende del af grunden mod skel. Følgende entrepriser har bidraget til projektet under et eller flere af byggerierne:
De resulterende forbrugsopgørelser af de registrerede materialer og produkter er indtastet i databasen og danner grundlag for de nævnte beregninger af sundheds- og miljøbelastning. 2.2 Udvælgelse af byggerierFor at dække et så repræsentativt udsnit som muligt af de kemiske stoffer, der indgår i byggesektoren, blev der udvalgt fem cases, der dækker vidt forskellige typer af byggerier, dvs.:
Erhvervsbyggeri adskiller sig fra boligbyggeri ved typisk at indeholde færre kvadratmeter køkken og toiletfaciliteter samt et større areal store rum, som eksempelvis lagerhal, mødelokaler, specialrum osv., der influerer på forbruget af materialer og produkter under byggeriets opførelse. Følsomt byggeri (f.eks. børnehaver, ældreboliger, mm.) kan adskille sig fra almindeligt boligbyggeri ved særlige faciliteter, f.eks. elevatorer og specialkøkkener, samt ved et særligt fokus på valg af f.eks. indeklimavenlige produkter og materialer. Alle byggerier er opført i hovedentreprise med Skanska Danmark A/S og er nærmere beskrevet nedenfor. 2.2.1 Erhvervsbyggeri, Sundby KrematoriumSundby Krematorium blev opført i forbindelse med Filips Kirkes kapel i Sundby på Amager i perioden april til december 2003. Hovedentreprisen omfattede ”alt” undtagen ovnene til krematoriet. Krematoriet er på 1.000 m² inkl. kælderetage, hvor de to krematorieovne blev installeret. Foruden specialrum med krematorieovne og modtagelse indeholder byggeriet toiletter og køkken. 2.2.2 Følsomt byggeri, Plejecenter GrønnehavenPlejecenter Grønnehaven i Helsingør består af et kombineret pleje- og aktivitetscenter med 127 boliger for ældre, demensramte og fysisk handicappede. Plejecentret blev opført på en 21.000 m² stor grund, der ligger i den nordlige del af Helsingør med udsigt over Kattegat i perioden mellem april 2003 og oktober 2004. De 127 ældreboliger blev opført som rækkehuse i henholdsvis et og to plan, mens det ca. 1.450 m² store aktivitetscenter rummer ca. 5.530 etage m² fordelt på kælder, stue samt 1. sal. Da byggeriet ikke stod færdigt ved afslutningen af kortlægningsdelen, er forbruget af materialer og produkter opgjort for pæleramning, mens opgørelserne for de øvrige entrepriser er skønnede forbrug baseret på entreprisernes tilbud. 2.2.3 Bolig, nybyggeri, Øresund Strandpark, AmagerØresund Strandpark er beliggende i den nordøstlige del af Amager og er anlagt som en åben kileformet parkbebyggelse, hvor boligerne er forskudt i forhold til hinanden og med udsigt over Øresund. Bebyggelsen består af 5-6 etagers boligblokke med lejligheder i varierende størrelser mellem 72 og 141 m². De 61 boliger i første etape blev påbegyndt i november 2002 og stod færdige ultimo 2003, hvor de første flyttede ind i november 2003. De resterende 489 boliger opføres over de kommende 4-5 år. Første etape med opførelsen af to boligblokke med i alt 61 lejligheder har bidraget til projektet. De to boligblokke består af tilsammen ca. 7.000 etage m² fordelt på et grundareal på hver 720 m². 2.2.4 Bolig, renovering, Niels Ebbesensvej 15, FrederiksbergBoligrenovering af lejligheder med en opgang på Niels Ebbesensvej 15, der er beliggende i et sammenbygget etagebyggeri på Frederiksberg med 5 etager. Renoveringen blev påbegyndt i maj 2003 og afsluttet i januar 2004. Oplysninger om forbruget af materialer og produkter er kun modtaget for murer- og tømrerentrepriserne, og opgørelserne blev derfor ikke medtaget i projektet. 2.2.5 Bolig, renovering, Ægirsgade 7, København NBoligrenovering af lejligheder med to opgange på Ægirsgade 7, der er beliggende i et sammenbygget etagebyggeri i København med 5 etager. Renoveringen blev påbegyndt i august 2003 og afsluttet i februar 2004. Oplysninger om forbruget af materialer og produkter blev ikke modtaget, og renoveringen på Ægirsgade blev derfor ikke medtaget i projektet. 2.3 RegistreringsskemaerByggepladserne har som led i den kvantitative kortlægning udfyldt registreringsskemaer til opgørelse af forbruget af materialer og produkter under de aktuelle entrepriser. De udfyldte registreringer blev samlet i projektets database. Forbrugsopgørelserne fordelt på cases fremgår af bilag K. Registreringerne omfatter oplysninger om entreprisen, hvor det enkelte produkt/materiale har været anvendt, byggeperioden (f.eks. uge 24-32), bygningsdelen (f.eks. køkken og bad), forbruget og eventuel restmængde/affald. Et eksempel på et registreringsskema findes i bilag B. 2.4 Resultat af kortlægningen2.4.1 Kemiske stoffer og produkter2.4.1.1 Produktkategorier og produkttyperDer er registreret i alt 79 forskellige produkter. Flere af produkterne anvendes på mere end én byggeplads, hvorfor nogle produkter er registreret flere gange. Der er foretaget i alt 110 registreringer. Produkterne kan opdeles i produktkategorier som anført i tabel 2.1, hvoraf også fordelingen af registreringer fremgår. Tabel 2.1 Antal registreringer under de forskellige produktkategorier
Fordelingen på de forskellige produkttyper inden for hver produktkategori fremgår af nedenstående tabel 2.2. 2.4.1.1 Indholdsstoffer i kemiske produkterDer er registreret i alt 53 forskellige indholdsstoffer, som er anført i tabel 2.3, sammen med klassificeringen og forekomsten, det det vil sige, hvor mange produkter, stoffet forekommer. Nogle af stofferne er angivet med specifikt navn, mens andre er angivet ved en funktionsbetegnelse (f.eks konserveringsmiddel). Kulbrintedestillater med samme kemiske betegnelse kan have forskellig klasificering afhængigt af deres oprindelse og raffinering. Dette gælder f.eks. nafta (råolie), hydroafsvovlet, tung, der forekommer med 3 forskellige klassificeringer i tabel 2.3. I sådanne tilfælde regnes det for forskellige stoffer. Oplysningerne om indholdsstofferne stammer fra produkternes sikkerhedsdatablade, og indholdsstofferne i de enkelte produkter kan ses i bilag D. Det stof med den absolut største forekomst er Portlandcement, idet det forekommer i 8 produkter, herefter kommer mineralolie. Portlandcement indgår i en række byggeprodukter som cement, beton og cementbaserede udfyldnings- og klæbemidler, mens mineralolie anvendes i smøre- og slipmidler. Stofferne dimethylether, diphenylmethandiisocyanat, propan og vinylacetatpolymer indgår i hver 3 produkter. Dimethylether og propan anvendes som drivmiddel i aerosolprodukter, mens diphenylmethandiisocyanat indgår i PUR fugemasser. Polyvinylacetatpolymer anvendes som bindemiddel i lime og udfyldningsmidler. Blandt de indholdsstoffer, som er sundhedsmæssigt betænkelige, er stoffer, der har langtidseffekter, dvs. har carcinogene, reproduktionstoksiske, mutagene og/eller allergifremkaldende eller hormonforstyrrende effekter. Tabel 2.2 Fordeling på produkttyper inden for hver produktkategori
I tabel 2.3 er det desuden angivet, om stoffet er optaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (Miljøstyrelsen 2004). Listen over uønskede stoffer (LOUS) er en signalliste, der skal vejlede producenter, produktudviklere, indkøbere og andre aktører om kemikalier, hvis anvendelse bør begrænses eller stoppes. Stofferne på listen er udvalgt efter de principper og kriterier, der indgår i prioriteringen af de særligt farlige stoffer under godkendelsesordningen i EU’s kommende kemikalielovgivning (REACH) samt i regeringens bæredygtighedsstrategi. Tabel 2.3 Registrerede indholdsstoffer i kemiske produkter
* Listen over uønskede stoffer Blandt de potentielt sundhedsmæssigt problematiske indholdsstoffer kan nævnes butanonoxim og bitumen i opløsningsmiddel, som er mistænkt for at kunne fremkalde kræft. Butanonoxim er desuden allergifremkaldende ved hudkontakt. Øvrige allergifremkaldende stoffer er: 2-hydroxypropylmethacrylat, cobalttallat, dibenzoylperoxid og diphenylmethandiisocyanat, som alle er stoffer, der kan give overfølsomhed ved hudkontakt. Diphenylmethandiisocyanat kan desuden give overfølsomhed ved indånding, men da det er et tungtflygtigt stof, er den potentielle risiko ikke stor, sålænge der arbejdes ved normale temperaturer, og produktet, som stoffet forekommer i, ikke påføres ved sprøjtning. Stofferne butanonoxim og diphenylmethandiisocyanat er desuden optaget på listen over uønskede stoffer. Krystallinsk kvarts kan, hvis det er respirabelt (aerodynamisk diameter < 5 µm), være kræftfremkaldende, hvis det indåndes. Det er imidlertid erfaringen, at langt de fleste af de produkter, der markedsføres, og som indeholder krystalinsk kvarts, ikke markedsføres i støvende form, eller at indholdet er så lavt, at produkterne ikke er omfattet af Arbejdstilsynets regler for arbejde med kræftfremkaldende stoffer. De miljømæssigt problematiske stoffer omfatter hovedsageligt olieprodukter såsom asfalt, bitumen i opløsningsmiddel, nafta og petroleumdestillater. Disse stoffer er bestanddele i bl.a. formslipmidler (petroliumdestillater), maling (nafta) og vandtætningsprodukter (bitumen). Endvidere er adipaterne (bis(2-ethylhexyl)adipat og dioctyladipat, som begge forekommer i vandtætningsprodukter), samt fungicidet 3-iodo-2-propynylbutylcarbamat (IPBC), der benyttes i plastmaling, alle meget giftige over for vandlevende organismer. Det skal slutteligt understreges, at produkterne kan indeholde andre problematiske stoffer end de her nævnte, idet oplysningerne om indholdsstoffer udelukkende er baseret på oplysningerne i produkternes sikkerhedsdatablade. Det kan således ikke garanteres, at oplysningerne i sikkerhedsdatabladene er korrekte eller fyldestgørende, ligesom produkterne kan indeholde problematiske stoffer i mængder, der ligger under grænsen for hvad der skal deklareres i sikkerhedsdatabladet. 2.4.2 Materialer2.4.2.1 MaterialetyperDer er i alt registreret 31 materialer. I modsætning til de kemiske produkter er det samme materiale så vidt vides ikke anvendt på flere byggepladser (tabel 2.4). Der er f.eks. anvendt PEX-plastikrør på to byggepladser, men rørene er fra to forskellige producenter. Linoleum er ligeledes anvendt på to byggepladser, men kun for den ene byggeplads foreligger der oplysninger om producenten. Tabel 2.4 Antal registreringer af materialer
2.4.2.2 Indholdsstoffer i materialerSpecifikke oplysninger om byggematerialers kemiske sammensætning er generelt vanskeligt tilgængelige. Der foreligger således sjældent sikkerhedsdatablade eller deklarationer for materialer. Information om indholdsstofferne i de registrerede materialer er primært forsøgt fremskaffet ved kontakt til leverandører, og det er alene oplysninger herfra, som er medtaget i databasen. Der er registreret 38 forskellige indholdsstoffer eller komponenter i materialerne (bilag E). En komponent er ikke et specifikt kemisk stof, men kan f.eks. være en ikke nærmere specificeret plastfolie, der indgår som et lag i en fugtspærre. Et andet eksempel på en komponent er jutevæv i linoleum. For polymere stoffer, der er opbygget af klassificerede monomere, er både polymeren og monomeren angivet i databasen, selvom der ikke foreligger oplysninger om et eventuelt restindhold af monomer. De angivne klassificeringer af indholdsstofferne er primært indsamlet via søgning i Listen over farlige stoffer (Miljøstyrelsen 2004) og N-Class (N Class Database 2004). Oplysningerne i databasen om materialernes indholdsstoffer blev suppleret ved en gennemgang af stoflister fra tidligere vurderinger af kemiske stoffer i byggematerialer samt ved indhentning af oplysninger fra tilgængelige, svenske miljødeklarationer af tilsvarende materialer. Den indsamlede viden om kemiske stoffer i materialer er præsenteret i bilag E. Der er identificerede 16 potentielle problemstoffer eller problematiske stofgrupper, som enten optræder eller kan optræde i de registrerede materialer (tabel 2.3). Problemstoffer er her defineret som stoffer, der optræder på Listen over uønskede stoffer (Miljøstyrelsen 2004). Tabel 2.5 Identificerede og potentielle stoffer i de registrerede byggematerialer, der optræder på Listen over uønskede stoffer (LOUS) (Miljøstyrelsen 2004)
1: Styren Kobber findes i tagmaterialer, træimprægnering og elledninger. Kobber er et problemstof i affaldskredsløbet, men kan også give uønskede effekter i vandmiljøet ved f.eks. afvaskning fra tagbelægninger. Endvidere er kobberforbindelser som f.eks. kobberoxid sundhedsskadelige. Styren er et af udgangsstofferne ved fremstilling af SBS-modificeret bitumen, polystyren samt ABS-plast. Stoffet er medtaget på LOUS, da det optræder på EU’s liste over stoffer med dokumentation for hormonforstyrrende effekter (Miljøstyrelsen 2004). Bitumenlaget i tag- og murpap kan indeholde PAH’er, som er kræftfremkaldende og farlige for miljøet. Bitumen og også cement, som er en bestanddel i elementbeton, kan indeholde miljø- og sundhedsfarlige tungmetaller. Metallerne krom, nikkel og molybdæn optræder i rustfrit stålrør og vil primært være et problem i affaldskredsløbet. Det skal dog bemærkes, at metalafgivelser til drikkevand er fundet fra rør af rustfrit stål samlet med fortinnede kobberlegeringer (Miljøstyrelsen 2001). PVC, der benyttes til kabler, kan indeholde phthalater og blysulfat. Både phthalater og blyforbindelser er skadelige for sundhed og miljø og kan bl.a. virke reproduktionsforstyrrende. Blyforbindelser kan også indgå som stabilisatorer i de anvendte indmuringsdåser af PVC, og det kan heller ikke udelukkes, at PVC-dåserne indeholder pigmenter, der er opført på LOUS. Alle danske producenter af byggeprodukter har dog gennemført en intensiv produktudvikling med det formål at udfase blystabilatorer i PVC og det er derfor muligt, at blysulfat ikke er komponent i de elkabler og indmuringsdåser, der er anvendt på byggepladserne. Bromerede flammehæmmere er potentielle komponenter i tagafdækningsmaterialer (Demex 2002). Nogle af de bromerede flammehæmmere er uønskede pga. deres persistens, bioakkumulerbarhed og giftighed. Dette har f.eks. resulteret i, at anvendelsen af pentabromdiphenylether og octabromdiphenylether blev forbudt i EU medio 2004 (Miljøstyrelsen 2004). Selvom et stof ikke optræder på LOUS, kan det være problematisk for sundhed og miljø. Fungicidet tebuconazol, som anvendes til træimprægnering, er sådan et stof. Tebuconazol mistænkes for at være carcinogent og er meget giftigt over for organismer i vandmiljøet (www.pesticideinfo.org 2004). Et andet potentielt problematisk stof er krystallinsk kvarts. Krystallinsk kvarts kan indgå i små mængder i bentonit, der er en bestanddel i membraner anvendt til fugt- og vandtætning. Stoffet kan som tidligere nævnt være kræftfremkaldende, hvis det er respirabelt og indåndes. Også i de polymere forbindelser kan der optræde potentielt problematiske stoffer, som ikke er medtaget på LOUS. Polymererne i tag- og murpap med SBS, i stikdåser af ABS samt i fugt-/vandtætningsmembraner af butylgummi er alle fremstillet ud fra monomeren 1,3-butadien, der både er kræftfremkaldende og mutagen. Endvidere anses monomeren vinylchlorid, som er byggestenen i PVC, for at være kræftfremkaldende. Det linolieholdige linoleumsgulv har fået det nordisk miljømærke Svanen (www.svanen.nu 2004). En undersøgelse af linolieholdige byggematerialer viser imidlertid, at linolieholdige byggematerialer, som f.eks. gulvbelægninger, lugter mere intenst end tilsvarende konventionelle (syntetiske) materialer, og at linolieholdige materialer ikke kan opnå indeklimamærket (SBi 2004).
|