|
Kemi i byggeri 4 Case-studier
Til illustration af anvendelsen af prioriteringsmodellen er vurderingen af et kemikalie, som blev anvendt ved byggeriet af Plejecenter Grønnehaven, gennemgået. Samtlige øvrige kemiske produkter, som blev registreret i kortlægningsfasen, er på tilsvarende måde blevet vurderet ved brug af prioriteringsmodellen og er gennemgået i afsnit 4.2. 4.1 Case-studie 1: Anvendelse af et vandtætningsmiddel ved opførelsen af Plejecenter GrønnehavenI det følgende anvendes prioriteringsmodellen på et repræsentativt produkt. Som eksempel blev anvendelsen af vandtætningsmidlet: ”Vandtætning_1” ved byggeriet af Plejecenter Grønnehaven anvendt. Ved Plejecenter Grønnehaven byggeri (byggeareal 8.579 m²) anvendes ”Vandtætning_1” bl.a. til vandtætning i forbindelse med etablering af kælder og elevatorvægge. Forbruget er oplyst at være 1.000 kg, hvoraf 15% er rapporteret at gå til affald. Tabel 4.1 giver en oversigt over dataene på det udvalgte produkt. Tabel 4.1 Data for vandtætningsmiddel
4.1.1 Beregning af sundhedsbelastning for vandtætningsmiddel4.1.1.1 Arbejdsmiljø – indåndingEksponering Score for forbrug Forbrugsscoren er gennemgående for alle tre risikokarakteriseringer (arbejdsmiljø-indånding, arbejdsmiljø-hudkontakt samt indeklima-indånding). Som beskrevet i kapitel 3, fastsættes forbrugsscoren for et byggeprodukt relativt i forhold til forbruget af andre byggeprodukter inden for samme produkttype. Som det fremgår af figur 4.1, er forbrugsscoren baseret på forbrug af vandtætningskemikalier i alle tre byggerier. Det normaliserede forbrug af ”Vandtætning_1” i byggeriet af Plejecenter Grønnehaven er 0,117 kg/m² gulvareal og tildeles en forbrugsscore 3. Som det fremgår af figur 4.1, anvendes ”Vandtætning_1” også i et andet byggeri, dog med ca. dobbelt så stort normaliseret forbrug, der resulterer i en forbrugsscore 5. Figur 4.1 Forbrugsscorer for vandtætningskemikalier Score for påføring Vandtætning påføres som regel ved spartling. Udfra denne antagelse vælges en værdi for påføringsscoren på ”3: Manuelt med pensel, rulle eller andet indendørs arbejde”. Sundhedsfare ”Vandtætning_1” er klassificeret med R10; Xn; R20/21 R40/21 N;R51/53 Dette medfører, at ”Vandtætning_1” skal placeres i sundhedsfareklasse 2 for indånding svarende til Xn; R20. For ”Vandtætning_1” er kodenummeret 00-4, hvilket giver en indåndingsscore på 1. Den højeste af de to sundhedsfarlighedsscorer anvendes til den endelige beregning, dvs. 2. Samlet svarer det således til, at anvendelsen af ”Vandtætning_1” giver en sundhedsfareklasse for indånding i arbejdsmiljøet på 2. Samlet risiko Den samlede risikoscore for indånding i arbejdsmiljøet kan nu udregnes til: Risikoindånding = Forbrugsscore × påføringscore × sundhedsfare = 3 × 3 × 2 =18 4.1.1.2 Arbejdsmiljø - hudkontaktTilsvarende udregnes scoren for hudkontakt i arbejdsmiljøet. Eksponering Score for forbrug Der anvendes den samme forbrugsscore på 3, som blev anvendt i forbrugsscoren for eksponering via indånding i arbejdsmiljøet. Score for påføring Der anvendes den samme påføringsscore på 3, som blev anvendt for eksponering via indånding i arbejdsmiljøet. Sundhedsfare Scoren for hudkontakt bliver 2 på baggrund af klassificeringen Xn; R20/21 R40/21 N;R51/53. Kodenummeret efter bindestreg er 00-4, hvilket ifølge principperne beskrevet i kapitel 3, giver en score for hudkontakt på 3. Da scoren baseret på kodenummeret er højest, vælges farlighedsscoren 3 for eksponering via hudkontakt i arbejdsmiljøet. Samlet risiko Den samlede score for arbejdsmiljøet ved eksponering via hudkontakt udregnes til: Risikohudkontakt= Forbrugsscore × påføringscore × sundhedsfare = 3 × 3 × 3 = 27 4.1.1.3 IndeklimaTilsvarende udregnes risikoen for skade ved brug af ”Vandtætning_1” i indeklimaet. Eksponering Forbrug Forbrugsscoren fastlægges som i arbejdsmiljøudregningen til 3. Byggeritype ”Vandtætning_1” anvendes i denne sammenhæng i byggeriet af Plejecenter Grønnehaven, der er et boligbyggeri. Byggeritypescoren bliver derfor 10. Sundhedsfare Produktet er klassificeret som: R10 Xn;R20/21 R40/21 N;R51/53 Dette giver en sundhedsfarescore på 2 udløst af Xn; R20. Xylen er det stof i ”Vandtætning_1” med den laveste grænseværdi, som er på 109 mg/m³, svarende til at GV/40 = 109/40 mg/m³ = 2,725 mg/m³. Dette giver en sundhedsfarescore på 1. Den højeste af de to scorer anvendes i risikokarakteriseringen, og scoren 2 medtages derfor. Samlet risiko Den samlede risikoscore for eksponering i indeklimaet kan nu udregnes: Risikoindeklima = Forbrugsscore × byggeritypescore × sundhedsfare = 3 × 10 × 2 = 60 4.1.2 Samlede resultaterTabel 4.2 giver en oversigt over resultaterne fra beregningen af sundhedsbelastningen ved anvendelse af ”Vandtætning_1” ved bygning af Plejecenter Grønnehaven. Tabel 4.2 Oversigt over det samlede resultat for Vandtætning_1
Analoge sundhedsudregninger og -betragtninger for byggekemikalierne, som blev anvendt ved byggeriet af Plejecenter Grønnehaven, Sundby Krematorium og Øresund Strandpark, er udført og præsenteret i bilag J. 4.1.3 Udregning af miljørisikoscorenI dette eksempel antages levetiden for ”Vandtætning_1” at være lig med levetiden for byggeriet, som er sat til 100 år. Ved Plejecenter Grønnehaven byggeriet (byggeareal 8.579 m²) anvendes bl.a. ”Vandtætning_1” til vandtætning i forbindelse med etablering af kælder og elevatorvægge. I dette eksempel antages levetiden af ”Vandtætning_1” at være lig med byggeriets levetid, som er sat til 30 år. Forbruget er oplyst at være 1.000 kg, hvoraf 15% er rapporteret at gå til affald. 4.1.3.1 EksponeringFrigivelsen af de kemiske stoffer vurderes på basis af produktets kontakt til luft, vand og jord både i opførelsesfasen og i driftsfasen samt på basis af kemikaliets flygtighed og vandopløselighed. Tabel 4.3 viser en vurdering af kontakten med jord, vand og luft. Tabel 4.3 Kontakt med luft, vand og jord i opførelses- og driftsfasen for ”Vandtætning_1”
Emissionen til vand er antaget at foregå direkte, dvs. det frigives ikke til kloak. Endeligt er den del af ”Vandtætning_1, som ender i affaldsfraktionen, antaget at blive brændt. Endvidere er ”Vandtætning_1” vurderet at være delvist blandbart med vand samt ikke-flygtigt. ”Vandtætning_1” består (ifølge sikkerhedsdatabladene) af:
Tabel 4.4 viser frigivelserne til vand, luft og jord beregnet på baggrund af ovennævnte antagelser. Tabel 4.4 Beregnede frigivelser til luft, vand og jord i de tre faser fra ”Vandtætning_1”
4.1.3.2 MiljøfarlighedsscoreProduktet er miljøklassificeret med ”N; R51/53” og får således en miljøscore på 4 (se tabel 3.4).
4.1.3.3 MiljøbelastningPå baggrund af de beregnede emissioner og miljøfarlighedsscorer er følgende miljøbelastninger beregnet (tabel 4.5). Det fremgår heraf, at bitumen bidrager relativt mest til den samlede, beregnede miljøbelastning (1.350 i opførelses-/renoveringsfasen og 932 i driftsfasen), samt at opførelses-/renoveringsfasen (2.246) bidrager mere til den samlede miljøbelastning end driftsfasen (1.627). Tabel 4.5 Beregnede miljøbelastning fra anvendelsen af ”Vandtætning_1” ved byggeriet af Plejecenter Grønnehaven 4.2 Opgørelse af sundheds- og miljøbelastninger for byggerierne Plejecenter Grønnehaven, Øresund Strandpark og Sundby Krematorium4.2.1 SundhedsbelastningerUdregningen af de potentielle sundhedspåvirkninger i prioriteringsmodellen er foretaget for i alt 76 byggeprodukter fordelt på 21 produkttyper. Resultaterne angives adskilt for eksponering via hudkontakt og eksponering via indånding. Som eksempel vises hovedresultaterne for Sundby Krematorium, der er præsenteret i figurerne 4.2-4.4. Tilsvarende figurer for Plejecenter Grønnehaven og Øresund Strandpark forefindes i bilag I sammen med samtlige scoringer og beregninger. Figur 4.2 Hovedresultater for sundhedsbelastningen for hudkontakt (arbejdsmiljø) på byggeriet Sundby Krematorium Figur 4.3 Hovedresultater for sundhedsbelastningen ved indånding (arbejdsmiljø) på byggeriet Sundby Krematorium Figur 4.4 Hovedresultater for sundhedsbelastningen fra indeklima for byggeriet Sundby Krematorium Inden for produkttyperne fremgår det mere eller mindre tydeligt, hvilke produkter, der skiller sig ud. Resultaterne, som er præsenteret i figurerne 4.2-4.4, er ikke helt reelle, da produkter inden for samme produktgruppe kan have specielle egenskaber og anvendelsesområder. En helt reel sammenligning skal foretages mellem produkter, der har den samme tekniske funktion, hvilket ikke ligger inden for rammerne af dette projekt. Sundhedsprioriteringsmodellen er anvendelig som screeningsværktøj, hvis der skal vælges mellem to eller flere forskellige byggeprodukter med samme tekniske egenskaber, men hvor brugen af det ene medfører større risiko for sundhedsskader end de øvrige alternativer. Endvidere kan sundhedsprioriteringsmodellen give et fingerpeg om, hvor opmærksomheden i forbindelse med forebyggelse af sundhedsskader skal rettes, f.eks. om der kan opnås væsentlig forbedringer ved anvendelse af åndedrætsværn, handsker o.lign. Sundhedsprioriteringsmodellen kan ydermere anvendes til identificering af enkeltprodukter, der af en eller anden årsag skiller sig ud ved at få en høj sundhedsbelastningsscoring. Årsagen eller årsagerne til den høje scoring er nem at spore. Som eksempel kan nævnes PUR Fugemasse_1. Dette produkt har en høj værdi for indåndingsscenariet (45) ved anvendelse på Sundby Krematorium (figur 4.3). Dette skyldes, at produktet er klassificeret med Xn; R20; R36/37/38 R42/43, hvor R42 – ”Kan give overfølsomhed ved indånding” - resulterer i sundhedsscoren 5. Samtidig anvendes produktet i en mængde, der giver score 3 og med en påføringsmetode, der ligeledes udløser en score 3 (Påføring sker manuelt med pensel, rulle, osv. ’Sporadisk eksponering på et lille hudareal’). Sundhedsprioriteringsmodellen kan anvendes til at sortere de mest sundhedsbelastende produkter fra uden brug af for mange ressourcer, men der vil være tilfælde, hvor yderligere informationer om produkter vil være nødvendige for at kunne foretage et kvalificeret valg. Sundhedsprioriteringsmodellen er som tidligere nævnt baseret på let tilgængelige data på niveau med de informationer, der er tilgængelige i sikkerhedsdatablade (SDS), og skal ikke bruges ukritisk. Resultaterne skal således betragtes som indikationer. Dette vil især være relevant i forbindelse med brug af indeklimadelen. Som tidligere nævnt rettes fokus i traditionelle, kemiske indeklimaundersøgelser normalt mod stoffer/produkter, der selv i lave koncentrationer fremkalder gener som irritation i f.eks. øjne og luftveje, eller som har en generende lugt. Mange af disse stoffer, der virker generende på indeklimaet, forekommer imidlertid ofte i så lave koncentrationer i produkterne, at de ikke skal angives i SDS og derfor ikke kan medtages i prioriteringen. Modellen kan således kun tage højde for stoffer, der decideret udgør en risiko for sundhedsskader i indeklimaet, men modellen kan altså ikke tage højde for stoffer, der kun fremkalder indeklimagener. Endvidere er det fundet, at indeklimadelen ikke kan håndtere stoffer/produkter, der er klassificeret som ætsende (akutte effekter), f.eks. ser det ud som om saltsyre udgør en stor sundhedsrisiko (figur 4.4). Syrer og baser anvendt ved byggeri og renovering af byggeri fremkalder sjældent indeklimagener og vil i endnu mindre grad udgøre en sundhedsfare. Sundhedsprioriteringsmodellen er ikke anvendelige til kvantitativ sammenligning af produkter fra forskellige produktkategorier, ej heller til sammenligning af påvirkninger ved hudkontakt med påvirkninger, der skyldes indånding. Da grundlaget for beregning af risikoscoren i indeklima og risikoscoren i arbejdsmiljø via indånding er forskelligt, kan disse to scorer endvidere ikke sammenlignes direkte. 4.3 Beregning af miljøbelastning for casesSamtlige data, der er nødvendige for at foretage beregning af miljøbelastningen, er indtastet i databasen. Relevante udtræk fra databasen er givet i bilag I. Miljøbelastningen for kemikalier/produkter er beregnet ved brug af to metoder:
Endvidere er eksponeringen både beregnet med den simple screeningsmodel for eksponering, hvor eksponeringen alene udtrykkes ved stof-/produktforbruget, samt med den mere detaljerede metode, som er baseret på simple scenarier for de forskellige anvendelsesområder af kemikalier/produkter. Tabel 4.6 giver en oversigt over de beregnede miljøbelastninger fordelt på de 3 byggerier, hvor vurderingerne er foretaget på både produkt- og stofniveau. Både den simple og den mere detaljerede eksponeringsmodel er anvendt ved beregningerne af miljøbelastningen på produktniveau. Det fremgår af tabellen, at
Tabel 4.6 Samlede beregnede miljøbelastninger fordelt på byggeri Tabel 4.7 giver en sammenligning af de forskellige beregningsmetoder, hvor det har været muligt at foretage en beregning af BE efter samtlige 3 metoder, og hvor CETOX-miljøscoren har været større end 1. Det fremgår af tabellen, at for Grønnehaven er prioriteringsrækkefølgen forskellig alt efter hvilken metode, der er anvendt, hvorimod prioriteringsrækkefølgen er den samme for Sundby Krematorium. Dette tyder på, at den simple eksponeringsmodel i visse tilfælde ikke giver et helt retvisende billede. Det fremgår endvidere af tabellen, at 5 af produkterne resulterer i et bidrag til den samlede miljøbelasting for et byggeri, når beregningen udføres på stofniveau, mens en beregning af miljøbelastning på produktniveu ikke giver et bidrag. Tabel 4.7 Sammenligning mellem miljøprioriteringsmetoder (BE her normerede mht. areal). PE: Vurdering på produktniveau med modellering af eksponering inkluderet. PES: Vurdering på produktniveau, simpel eksponeringsmodel. SE: vurdering på stofniveau.
Tabel 4.8 giver en sammenligning af bidragene fra de enkelte livscyklusfaser. Det fremgår af tabellen, at opførelses- og driftsfasen bidrager i samme størrelsesorden til den samlede belastning, hvorimod nedrivningsfasen kun bidrager meget lidt til den samlede beregnede miljøbelastning. Det skal dog fremhæves, at beregningerne er udført under antagelse af, at kemikaliernes (dog ikke for materialerne) og selve byggeriets levetid er identiske. Dette vil ikke være tilfældet for alle kemikalier, fx malinger, hvor kemikaliets levetid typisk vil være meget lavere end byggeriets. Tabel 4.8 Sammenligning af bidrag til den samlede miljøbelastning (normeret) fordelt på de forskellige livscyklusfaser. PE: Vurdering på produktniveau med modellering af eksponering inkluderet. SE: vurdering på stofniveau.
Tabel 4.9 giver en oversigt over de produkttyper, som bidrager relativt mest til miljøbelastningen for de forskellige byggerier. Det bør i den forbindelse bemærkes, at der ikke er angivet stoffer for Øresund Strandpark, idet alle stoffer med en tildelt miljøscore - undtagen et enkelt stof - har miljøscoren 1. Det fremgår af tabellen, at:
Tabel 4.9 Oversigt over produkttyper, som bidrager mest til den samlede miljøbelastning for byggerierne. PE: Vurdering på produktniveau med modellering af eksponering inkluderet. PES: Vurdering på produktniveau, simpel eksponeringsmodel. SE: vurdering på stofniveau.
Tabel 4.10 giver en oversigt over de stoffer, som bidrager relativt mest til miljøbelastningen for de forskellige byggerier. Det bør i den forbindelse bemærkes, at der heller ikke her er angivet stoffer for Øresund Strandpark af samme årsag som nævnt ovenfor. Tabel 4.10 Oversigt over de stoffer, som bidrager mest til den samlede miljøbelastning for byggerierne
4.4 Vejledning i brug af prioriteringsmodellen4.4.1 Model til screening af sundhedsbelastning ved byggeriDen model, der er anvendt til screening af sundhedsbelastningen af et byggeri, er udviklet med henblik på hurtigt og med få data at gennemføre en kvantitativ og sundhedsmæssig sammenligning og prioritering af kemiske produkter i byggeriet. Modellen er baseret på eksisterende og lettilgængelig information som f.eks. sikkerhedsdatablade (SDS), kendskab til anvendelse og håndtering af produkter, samt skønnet forbrug. Modellen er udviklet med det formål at kunne vurdere et stort antal produkter med henblik på relativt hurtigt at:
Modellerne til sundhedsscreening af produkterne er meget simplificerede og skal derfor bruges med omtanke. På grund af det ofte begrænsede datamateriale for de anvendte produkter skal vurderingsmetoden kun bruges som et groft screeningsværktøj til at vurdere kemiske byggeprodukters potentielle sundhedsfare. Resultaterne skal alene betragtes som indikationer. Dette gælder især i forbindelse med indeklima. Indeklimamodellen kan således kun tage højde for stoffer, der decideret udgør en risiko for sundhedsskader i indeklimaet, mens modellen ikke kan tage højde for stoffer, der kun fremkalder indeklimagener. Indeklimamodellen kan således ikke bruges i forbindelse med traditionelle indeklimaundersøgelser eller -vurderinger. Indeklimamodellen kan ikke håndtere stoffer/produkter, der er klassificeret som ætsende (akutte effekter). Syrer og baser anvendt ved byggeri og renovering af byggeri fremkalder sjældent indeklimagener og vil i endnu mindre grad udgøre en sundhedsfare. Endvidere kan sundhedsbelastningsmodellen ikke anvendes til kvantitativ sammenligning af produkter fra forskellige produktkategorier, til sammenligning af påvirkninger ved hudkontakt med påvirkninger, der skyldes indånding, eller til sammenligning mellem belastningen fra indeklima og fra arbejdsmiljøet. Dernæst skal det bemærkes, at modellen ikke er velegnet til vurdering af byggematerialer som f.eks. gulve og tage. Den er derfor ikke anvendt til vurdering af de materialer, der er registreret i kortlægningsfasen. 4.4.2 Model til screening af miljøbelastning ved byggeriDer er i miljøbelastningsvurderingerne foretaget en række skøn, hvilket vil afspejles i en usikkerhed på de beregnede miljøbelastninger. En væsentlig kilde til usikkerhed i de opgjorte miljøbelastninger er manglende data for de anvendte produkter, samt usikkerheden ved opgørelsen af forbrugsmængderne. Man må imidlertid forvente, at byggeriets entreprenør realistisk kan vurdere det forventede forbrug. Miljøbelastningsmodellen kan næppe direkte anvendes til miljøvaredeklarationer, bl.a. fordi den ikke tager alle kemikaliets livscyklusfaser i betragtning. Modellen vurderes at være velegnet i en projekteringsfase, idet metoden bl.a. og især kan anvendes til at:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||