Miljørigtig overfladebehandling af metaller og plast

No. BAT anbefaling Stikord Indhold i BAT er: COWI kommentar Ref. kap.2 Ref. kap.4 Afvigelse i forhold til administrativ praksis
5.1 BAT for generelle områder            
5.1.1 Ledelse og styring:            
5.1.1.1 Miljøledelse og -styring Planlægning, implementering, måling, opfølgning At indføre og arbejde efter et miljøledelsessystem omfattende: a) Miljøpolitik, b) Planlægning og implementering af procedurer, c) Monitere og kontrollere miljøpræstation, d) Foretage korrigerende handlinger og løbende forbedringer, e) Interne og eksterne audits Kan være ønskeligt men ikke påkrævet   4.1.1 Nej
5.1.1.2 Housekeeping og vedligeholdelse Oprydning, vedligeholdelse, uddannelse, ansvar, At implementere og anvende et program eller plan, der sikrer systematisk oprydning, orden og vedligeholdelse for at minimere forurening og miljørisiko, jf. 4.1.1.c (Implementering og driftsprocedurer) og 4.1.1.1 (specifikke EMS-procedurer for overfladebehandling). Bør altid efterleves   4.1.1.1, 4.1.1 Nej
5.1.1.3 Minimere brok-procent Proces specifikationer, træning, kvalitetsstyring At minimere miljøeffekter gennem reduktion af brokprocent gennem korrekte produktspecifikationer, mandskabstræning samt tæt samarbejde mellem produktfremstiller og overfladebehandler. Ønskeligt og økonomisk fordelagtigt.   4.1.2 Nej
5.1.1.4 Benchmarking Registrere nøgletal og branchestandarder og følge op At indføre målbare referenceværdier for forbrug af energi, vand og råvarer for at kunne måle, hvordan virksomheden ligger i forhold til egne mål samt eksterne branche nøgletal (se 4.1.3). God idé. Styring efter nøgletal er dog ingen garanti for, at virksomheden overholder gældende udledningskrav.   4.1.1(j), 4.1.3 Uddybning
5.1.1.5 Optimering af proceslinie Medfører mindre ressourceforbrug og forurening At optimere produktionsforløb og procesliniens opbygning, så proceslinien forbedres og kommer op på det optimale niveau for branchen mht. ressourceforbrug og forurening. Ønskeligt og økonomisk fordelagtigt.   4.1.4, 4.1.5 Nej
5.1.2 Installation, design, konstruktion og drift:            
  Trin 1 (selve procesanlægget) Pladsbehov, sikkerhedsmæssig placering, godt og stabilt udstyr At anvende tilstrækkelige og rigelige anlægsdimensioner samt passende isolering/indkapsling af de farlige produktionsområder. Sikre stabil drift af processer og komponenter. God praksis + Specifikke myndighedskrav   4.2.1 Nej
  Trin 2 (sikre mod utilsigtet spild og udslip) Sikkerhedsgrav, lækagesporing, materialevalg, At anvende sikkerhedsmæssigt forsvarlige tanke til kemikalieopløsninger, at sikre opsamlingsfaciliteter for spild og lækager samt anvende moniteringsudstyr til lækagesporing God praksis + Specifikke myndighedskrav   4.2.1 Nej
  Trin 3 (rutinekontrol og planer ved uheld) Inspektion, afprøvning, planer ved uheld At foretage rutinemæssig inspektion af af procesanlægget og have katastrofeplaner for potentielle uheld God praksis + Specifikke myndighedskrav   4.2.1 Nej
5.1.2.1 Oplagring af kemikalier, råvarer og emner Kemikalielager, giftrum, korrosion, risikovurdering, At oplagre kemikalier så man undgå giftige gasser, brand, voldsomme reaktioner og jordforurening ved lækager og sammenblanding. Krav til separate lagre og korrosionsbestandige tanke. Emner opbevares og beskyttes, så korrosion og ekstra behandling minimeres. Man skal følge dansk lovgivning 2.1 4.2.2, 4.3.1 Nej
5.1.3 Omrøring af procesbade     Vigtigt for optimal proces      
  Rundpumpning Kan bruges for de fleste procesbade Opblanding af procesbade ved rundpumpning er acceptabel for alle procesbade og medfører flere procesmæssige og miljømæssige fordele. Arbejdsmiljø og ekstern emission   4.3.4 Nej
  Emnebevægelse Kan bruges for nogle processer Emnebevægelse er en anden måde at få bevægelse af væske og emner, men det kan ikke udnyttes på alle procesbade og det kræver specielt design af procesudstyret Arbejdsmiljø og ekstern emission   4.3.4 Nej
  Luftindblæsning Kun hvor det er strengt nødvendigt og der ikke afgives skadelige gasser Luftindblæsning er ofte den letteste måde at få god bevægelse af proceskemikalier ved emneoverfladen, men den bør ikke anvendes på varme bade samt bade, der kan afgive giftige og korrosive gasser. Arbejdsmiljø og ekstern emission   4.3.4 Nej
5.1.4 Forbrug af vand og energi:            
5.1.4.1 Elektricitet til elektrolyse og maskiner Minimere energiforbrug, strømskinner, ledningsevne, ensretter, At reducere el-forbrug gennem optimering af ensretter, motorer,  strømskinner, kontakter, badets ledningsevne, pulsplettering samt forebyggende vedligeholdelse af motorer, ensrettere og tilbehør. God praksis + evt. specifikke myndighedskrav vedr. energibesparelser   4.4.1 Nej
5.1.4.2 Opvarmning Varmt vand, damp, el-varmelegemer, niveaukontrol af procesbad At sikre at opvarmningssystemer ikke giver problemer, fx udtørring af bad p.g.a. fordampning eller fortynding p.g.a. utætheder i varmesystemet. De anvendte varmesystemer kan være: Damp, varmt vand, varm olie eller elektrisk opvarmning. God praksis + evt. specifikke myndighedskrav vedr. sikkerhed   4.4.2 Nej
5.1.4.3 Reduktion af varmetab Varmegenvinding, luftbevægelse, badtemperatur, isolering, tildækning At reducere varmetab gennem varmegenvinding, tankisolering, lavere og bedre kontrol af badtemperatur, optimering af udsugningssystem, overdækning af procesbade og badoverflader God praksis + evt. specifikke myndighedskrav   4.1.1, 4.1.3, 4.4.3, 4.18.3 Nej
5.1.4.4 Køling Undgår overkøling, temperaturkontrol, lukket kølesystem, fordampning At undgå overkøling gennem temperaturkontrol, anvende lukket kølesystem, at opnå køling ved fordampning, at fjerne overskudsvarme ved fordampning, at designe kølesystemer uden legionella bakterier. God praksis + evt. specifikke myndighedskrav   4.1.1, 4.1.3, 4.4.1, 4.7.11.2 Nej
5.1.5 Minimere spild af vand og materialer       2.4    
5.1.5.1 Vandbesparelser i processen Forbrugsregistrering, modstrømsskylning, ionbytning, vandgenbrug At monitere alle vandforbrugssteder. At genanvende og recirkulere skyllevand ved modstrømsskylning, flergangsanvendelse, ionbytning, RO og bruge renset spildevand og kølevand. At styre vandforbrug og skyllevandskvalitet. At styre vandforbrug efter mål og nøgletal (benchmarking. 3-20 l/m² pr. skylletrin). God praksis + evt. specifikke myndighedskrav. Nedsat vandforbrug giver øget saltkoncentration. 2.7 4.4.5.1, 4.4.5.2, 4.7.8, 4.7.12 Stor saltkoncentration og eventuelt nitrifikationshæmning
5.1.5.2 Reduktion af indslæb Forskylning (eco-rinse), afdrypning At minimere indslæb ved skylning i eco-rinse, gennem bedre afdrypning eller gennem tilpasning af badkemi. God praksis + evt. specifikke myndighedskrav   4.7.4, 4.7.11, 4.7.12 Nej
5.1.5.3 Reduktion af udslæb Ophæng, effektiv afdrypning, badkoncentration, badviscositet At optimere ophæng, tromler, optrækshastighed, afdrypningstid samt minimere badkoncentration og viscositet og anvende sparskyl. God praksis + evt. specifikke myndighedskrav   4.6 Nej
5.1.5.4 Skylning Modstrømsskyl, sparskyl, eco-skyl, sprayskyl At anvende modstrømsskylning evt. i kombination med eco-rinse og sparskyl. At anvende sprayskylning. At minimere vandforbrug til 3-20 l/m² pr. skylletrin. At føre udslæbte badkemikalier retur til procesbadet via sparskyl eller tilsvarende. God praksis + evt. specifikke myndighedskrav. 10 l/m² har i DK været nævnt som mål for en hel proceslinie. 2.4 4.7    4.10 4.1.3.1 Nej
5.1.6 Materialegenvinding og affald            
5.1.6.1 Forebyggelse og minimering Undgå eller minimer materialespild, monitering af proceskemikalier, nøgletal At forhindre og minimere spild af kemikalier og råmaterialer gennem reduktion og genanvendelse af udslæb. At forhindre overdosering af kemikalier ved kontrol af badkemien og sammenholde værdier med nøgletal og rapportere afvigelser. Bør altid gennemføres.   4.6     4.7 4.7.11 4.10 Nej
5.1.6.2 Genbrug Oparbejdning og genbrug At oparbejde metaller til anoder for genanvendelse evt. i kombination med genanvendelse af udslæbte badkemikalier. Kan være en god løsning   4.7, 4.12 Nej
5.1.6.3 Genvinding i lukket system Tilbageføring, oprensning, opkoncentrering, badrensning At føre skyllevand fra første skyl retur til procesbadet samt at monitere og vedligeholde procesbadet, så akkumulering af urenheder holdes under kontrol. Det er BAT at anvende et lukket skyllesystem efter chrom(VI) og cadmium. Er altid en god løsning. Lukkede systemer er ofte kun med 97-99% genvinding. Resten ender i en ionbytter.   4.7, 4.7.8 4.7.10 4.7.11 4.7.12 Nej
5.1.6.4 Genvinding og oparbejdning Opsplitning af spildstrømme, ekstern oparbejdning og genanvendelse At separere spildstrømme med henblik på genvinding. At oparbejde og genanvende spildstrømme ved brug af elektrolyse, ionbytning, væskeekstraktion og membranelektrolyse. At sende spildprodukterne til ekstern oparbejdning eller genbrug. Vil ofte være gode løsninger.   4.12 4.15.7 4.17.3 Nej
5.1.6.5 Optimere materialeforbrug Kompenser for forhøjet anodeudbytte At undgå forhøjet metalindhold i bade med forskelligt katode-anodeudbytte gennem brug af membran dummy anoder, ved at fjerne anoder, ved at anvende eksterne opløsningskar med inerte anoder eller ved elektrokemisk udfældning af metal ved lav strømstyrke. Kan være en god løsning   4.8.2 Nej
5.1.7 Badvedligeholdelse            
  Procedurer Kontrollere badsammensætning, fjerne urenheder, anden rensning At monitere kritiske badparametre og vedligeholde badet ved brug af passende rensemetoder (filtrering, udfældning, membranprocesser, elektrolyse, krystallisering, ionbytning, elektrodialyse, etc.) God praksis, evt. myndighedskrav   4.10, 4.11 Nej
               
5.1.8 Spildevands emissioner            
5.1.8.1 Minimering af flow og materialer Vandbesparelser, udslæbsminimering, sparskyl, genvinding At minimere vandflow jf. punkt 5.1.5  og materialespild gennem flowstyring, udslæbsminimering, sparskyl, eco skyl og vandbesparende skylleprocesser. God praksis, der altid bør gennemføres. Evt. myndighedskrav.     Stor saltkoncentration og eventuelt nitrifikationshæmning
5.1.8.2 Identifikation og isolering af problematisk vand Separering af strømme, undlad problematiske kemikalier, substitution At teste nye problematiske kemikaliers indflydelse på spildevandsrensning før implementering. At identificere og separere problematiske spildstrømme med henblik på særlig rensning eller reduktion.  Bemærk, at cadmiering kræver et lukket kredsløb. God praksis, evt. myndighedskrav   4.16.1, 4.16.3, 4.16.4, 4.16.5, 4.16.6, 4.16.8 Nej
5.1.8.3 Spildevandsudledning Proces BAT først, monitering, både koncentrationer og massetransport At monitere udledt spildevand kontinuert og/eller ved analyse af stikprøver. Omfanget vil afhænge af anlægstype og størrelse. God spildevandsrensning forudsætter, at der er gennemført de nødvendige BAT-løsninger i produktionen. Både koncentration og massetransport skal indgå i vurderingen. Tabel 5.2 angiver intervaller for typiske udledningskoncentrationer. God praksis. Normalt vil myndighederne specificere krav til driftskontrol samt egenkontrol.   4.16.13 Man skal overholde gældende krav i spildevandstilladelsen, selv om disse falder uden for værdierne i tabel 5.2.
5.1.8.4 Nul-udledning
(zero-discharge)
Kombinationsløsninger ("closed loop" er ikke altid BAT) En nuludledning kan undertiden opnås gennem en passende kombination af lukkede systemer på enkeltprocesser. En nuludledning er ikke BAT i sig selv. God praksis, evt. myndighedskrav   4.16.12 En total nul-udledning er ikke BAT og som regel umulig at opnå med gængse metoder.
5.1.9 Affald            
  Affaldsminimering og genvinding Se 5.1.5 og 5.1.6 At minimere affaldsmængder ved genbrug, sparskyl, eco-skyl, udslæbsreduktion,  tilbageføring og procesoptimering. God praksis + evt. specifikke myndighedskrav     Nej
5.1.10 Luftemissioner            
  Forbedret arbejdsmiljø gennem udsugning Karudsugning, rumudsugning, luftbegrænsning, badtemperatur, luftrensning, At anvende udsugning ved processer i henhold til tabel 5.3 og begrænse den udsugede luftmængde gennem indkapsling, låg eller andre foranstaltninger. Man skal overholde arbejdsmiljøloven og luftvejledningen. Der vil kunne være afvigelser fra tabel 5.3.  2.13.3 4.18.3 Uddybning
5.1.11 Støj            
  Støjreduktion og driftsforhold Ind- og udlevering af gods, tagventilatorer, indkapsling At identificere væsentlige støjkilder og reducere disse, f.eks. gennem indkapsling og driftsrutiner. God praksis, evt. myndighedskrav   4.18, 4.19 Nej
5.1.12 Grundvandsbeskyttelse            
  Under drift og nedlæggelse Historik, opsamlingsbassiner, spildbakker, uheldsplaner, kemikalieopbevaring At beskytte grundvand og i den forbindelse bistå myndighederne ved lukning af virksomheder (anvende sikkerhedsbassiner, forsvarlig opbevaring af kemikalier, årlig opdatering af relevante oplysninger). God praksis + specifikke myndighedskrav   4.1.1, 4.18 Nej
5.2 BAT for specifikke processer            
5.2.1 Ophæng       2.2    
  Ophængningsmetode Sikre optimal strømgennemgang og minimalt tab af emner At ophænge emner, så man sikrer maximalt strømgennemgang og mindst mulig tab af emner i proceskar God praksis 2.2 4.3.3 Nej
5.2.2 Udslæbsminimering fra hængvarelinier            
  Vigtige faktorer for minimering Emneplacering, emnedesign, dryppetid, drypbakker, stativbelægning At minimere udslæb gennem hensigtsmæssig emneophæng, afdrypningstid, emneudformning afspuling samt sikre at stativerne er intakte uden skader. God praksis   4.6.3, 4.6.6, 4.7.5 Nej
5.2.3 Udslæbsminimering, tromlelinier            
  Vigtige faktorer for minimering Tromlekonstruktion, optrækshastighed, drypbakker, rotation og afdrypning At anvende tromle med optimal konstruktion såvel materialer som udformning - specielt perforering. At minimere udslæb gennem optrækshastighed, afdrypningstid og tromlebevægelse samt anvendelse af drypbakker med tilbageløb mellem karrene. God praksis   4.6.4 Nej
5.2.4 Manuelle proceslinier            
  Ophæng Emneplacering, overfladeareal, undgå emnetab At anvende en ophængningsteknik, der sikrer korrekt forhold mellem strøm og overflade. At anvende optimal ophængningsmetode God praksis 2.2 4.6.3 Nej
  Genvinding af udslæb Se 5.1.5 og 5.1.6 At anvende de genvindingsteknikker og affaldsmini-meringsteknikker, som er beskrevet i 5.1.5 og 5.1.6. God praksis + evt. specifikke myndighedskrav     Nej
  Afdrypning Understøtte tromler, stativer og emner for at sikre tilstrækkelig afdrypning At understøtte stativer og tromler, så man kan opnå den nødvendige afdrypningstid. God praksis   4.7.6 Nej
5.2.5 Substitution af farlige stoffer   At benytte mindre farlige kemikalier. God praksis   4.9  
5.2.5.1 EDTA Undgå EDTA, erstat med gluconat, ny proces til PCB, undgå EDTA i spildevand At undgå brug af EDTA og lignende stærke kompleksdannere ved i stedet f.eks. at bruge gluconat i affedterbade eller alternative EDTA-fri procesbade til fremstilling af printkort. At minimere spild af EDTA og særlig behandling af EDTA-holdigt spildevand i de tilfælde, hvor EDTA ikke kan erstattes rent procesmæssigt (se 5.1.6). God praksis + evt. specifikke myndighedskrav   4.9.1, 4.15, 4.16.8 Nej
5.2.5.2 PFOS (perfluoroctan sulfonat) Skift skumdæmper eller tensider At undgå brug af PFOS, hvor det er muligt.  At minimere indhold og emission af PFOS  - der findes PFOS fri substitutionsprodukter for alkalisk cyanfri zink og for hexavalent forchromning samt for anodisering. God praksis + evt. specifikke myndighedskrav   4.9.2, 4.9.6, 4.2.3, 4.18.2 Nej
5.2.5.3 Cyanid Cyanidfri affedtning, lukket system, separat afgiftning At benytte et lukket kredsløb for cyanidprocesser, hvor cyanid er nødvendig af procesmæssige årsager. Det er ikke BAT at benytte cyanidholdig affedtning eller blæse luft ind i cyanbade. God praksis + evt. specifikke myndighedskrav   4.9.5, 4.9.14 Nej
5.2.5.4 Zink cyanid Erstat med cyanidfri zink (sur eller alkalisk) At erstatte zink cyanid bade med andre typer zinkbade (alk. Cyanidfri zink eller sur zink). Sur zink har bedst strømudbytte og glans, mens alk. Cyanidfri zink giver bedst metalfordeling. God praksis + evt. specifikke myndighedskrav 2.5.4 4.9.4.2, 4.9.4.3 Nej
5.2.5.5 Kobber cyanid Erstat med pyrophosphat, strike kobber er OK med cyanid At substituere kobber cyanid bade med pyrophosphat kobber for strike plettering af stål, zink støbegods samt til aluminium og aluminiumslegeringer. God praksis + evt. specifikke myndighedskrav 2.5.1 4.9.5 Nej
5.2.5.6 Cadmium Lukket system, separering, opsamling ved uheld At anvende cadmiering i et lukket kredsløb og med separat sikkerhedsbassin i de tilfælde, hvor cadmiering er nødvendig og ikke kan erstattes af en anden tilsvarende proces. God praksis + evt. specifikke myndighedskrav 2.5.5   Forbud mod brug af cadmium i nye biler fra 1. juli 2003 (BEK 570 af 25/08/2003) og elektronik fra 1. juli 2006 (BEK 1008 af 12/10/2004)
5.2.5.7 Hexavalent chrom            
5.2.5.7.1 Dekorations forchromning Erstat med chrom-3, erstat med tin-cobolt At erstatte forchromning baseret på chrom(VI) med chrom(III)-baseret forchromning eller med en helt anden type metalbelægning (tin-cobolt). Der kan dog være flere gode grunde til at bibeholde chrom(VI) så som farve, korrosionsevne samt hårdhed og slidstyrke. Kan være en god løsning, men det er ikke altid muligt. 2.5.3 4.9.8.2, 4.9.8.3, 4.9.8.4, 4.9.9 Uddybning
5.2.5.7.2 Hårdforchromning med chrom(VI) Låg på kar, karudsugning, indkapsling, lukket system At reducere luftemission af chrom(VI) gennem låg, udsugning eller indkapsling. At anvende et lukket kredsløb for chrom(VI)-holdige procesbade. Bemærk, at hårdforchromning ikke kan erstattes af et bad med chrom(III). God praksis + evt. specifikke myndighedskrav 2.5.3 4.2, 4.7.11.6, 4.18 Nej
5.2.5.7.3 Chrom(VI) passivering Reducere forbrug af chrom(VI). Ingen god substitut for sort, oliven og brun passivering. At reducere brugen af chrom(VI) mest muligt. Passivering med chrom(III) anvender 10 gange højere chromkoncentration og giver dårligere korrosionsbeskyttelse. Bemærk, at der mangler data for chromfri passivering i dette BREF-dokument. Blåchromat til zink er i dag baseret på chrom(III). 2.5.17  4.9.10 Forbud mod brug af chrom (VI) i elektronik fra juli 2006. Minimering af chrom(VI) i automobiler BEK 570 af 25/08/2003
5.2.5.7.4 Grønchromatering af aluminium Phospho-chromatering Erstat med chrom(VI)-fri produkter At erstatte chrom(VI)-holdig grønchromatering med kemikalier til chrom(VI)-fri passivering af aluminium Chromfri passivering af aluminium. Zr og Ti kan ikke ionbyttes.   4.9.12 Uddybning
5.2.6 Substitution for polering og pudsning Sur kobber kan evt. bruges i stedet At anvende sur kobber i stedet for polering og pudsning, hvor det er teknisk muligt. Kan være en god løsning   4.9.13 Nej
5.2.7 Substitution og valg af affedtning       2.3.4    
  Generelt Minimer olie og fedt, brug andre typer olie og fedt At bruge en miljørigtig olietype, som er let at fjerne. At bruge mindst mulig olie. At fjerne overskudsolie med fysiske metoder (centrifuge, trykluft, aftørring), hvor det er praktisk muligt før den endelige affedtning. God praksis   4.3.2, 4.9.14.1, 4.9.15 Nej
5.2.7.1 Cyanid affedtning Skal udskiftes med cyanidfri affedter At erstatte cyanid affedtning med andre affedtningsprocesser (5.2.5.3). God praksis   4.9.5 Nej
5.2.7.2 Affedtning i opløsningsmidler Kan ofte erstattes af vandbaseret affedter, kan evt. være OK At erstatte opløsningsmiddelholdige affedtningskemikalier med andre metoder - som regel vandbaserede affedtningskemikalier. Der kan dog være specielle grunde til at bibeholde opløsningsmiddel baserede processer (kundekrav, overfladekorrosion) God praksis + evt. specifikke myndighedskrav   4.9.14, 4.9.14.2 Uddybning.
5.2.7.3 Vandbaserede affedtningsmidler Reducer kemikalie- og energiforbrug, levetidsforlængelse ved oprensning At reducere kemikalieforbrug og energi ved vandbaseret affedtning gennem forebyggende vedligeholdelse af badet. God praksis   4.9.14.4, 4.9.14.5, 4.11.13 Nej
5.2.7.4 Højeffektiv affedtning Ultralydsrensning, flertrinsaffedtning, elektrolytisk affedtning At anvende ultralydsaffedtning, flertrinsaffedtning eller elektrolytisk affedtning. Kan være en god løsning eller supplement.   4.9.6, 4.9.7, 4.9.14.9 Nej
5.2.8 Vedligeholdelse af affedterbade            
  Vedligeholdelsesmetoder Oliefjernelse, filtrering, optimere badkemi, lang levetid tilstræbes At forlænge badlevetiden gennem passende oprensning (mekanisk separation, filtrering, biologisk affedtning, centrifugering, membranfiltrering, kemisk emulsionsbrydning og olieseparation) God praksis   4.11.13 Nej
5.2.9 Levetidsforlængelse af bejdse- og ætsebade            
  Generelt Metalfjernelse og badrensning, optimere badkemi og procestider, At minimere syreforbrug gennem styring af badkemi og forlængelse af badlevetid gennem oprensning (ekstern oparbejdning, oprensning ved diffusionsanalyse eller elektrolytisk metaludfældning) eller bedre udnyttelse af badet (flertrins modstrømsbejdsning). God praksis   4.11.8, 4.11.14, 4.17.3 Nej
5.2.10 Genvinding af chrom(VI) chromateringsbade           Nej
  Generelt Kun aktuel for dyre koncentrerede bade, membranelektrolyse At genvinde chrom(VI) i dyre koncentrerede bade (sort chromat) ved anvendelse af ionbytter eller membranelektrolyse. Kan være en god løsning men ikke helt uproblematisk   4.10, 4.11.10, 4.11.11 Nej
5.2.11 Anodisering       2.5.13    
  Generelt Varmegenvinding, genvinding af alkalisk ætse, brug ætseadditiver, optimere badkemi At anvende alle relevante teknikker nævnt under de galvaniske processer. At anvende varmegenvinding på anodiseringsbade. At regenerere alkaliske ætsebade, hvor der ikke anvendes additiver til at opnå længere badlevetid. God praksis   4.4.3, 4.11.15, Nej
5.2.12 Plettering af stålbånd       2.9    
  Proceskontrol Brug automatisk proceskontrol og -styring At foretage løbende proceskontrol og anvende lavenergi motorer. God praksis   4.1.5 Nej
  Overslæb og udslæb Brug valser til afdræning af væske At bruge valser til at begrænse udslæb fra procesbade og til at begrænse indslæb af skyllevand i procesbade God praksis   4.6, 4.14.5 Nej
  Elektrolyse Optimere anode-katode afstand, brug kantmasker og kantpolering At anvende kantmasker ved ensidig plettering.  At optimere anode-katode afstand. At anvende kantpolering for at fjerne metaludfældninger. God praksis   4.14.12, 4.14.14, 4.14.15 Nej
  Affedtning Polvending, olieforbrug At anvende polvending til el-affedtning.  At anvende elektrostatisk oliepåføring. God praksis   4.8.3, 4.14.16 Nej
5.2.13 Printfremstilling       2.11    
  Generelt Brug relevant BAT-løsninger fra afsnit 5.1 og 5.2 At anvende den generelle BAT som beskrevet under 5.1. At anvende enhver relevant BAT-løsning for processer og kemikalier som beskrevet under 5.2. God praksis + evt. specifikke myndighedskrav     Nej
  Skylning Modstrømsskyl, sprayskyl, brug evt. valser At anvende vandbesparende skyllemetoder i form af sprayskyl og modstrømsskyl samt udslæbsbegrænsende metoder - herunder evt. valser. God praksis    4.6, 4.7, 4.7.5 Stor saltkoncentration og eventuelt nitrifikationshæmning
  Fremkaldning af tørresist Reducere forbrug, optimere spray, optimere badkemi, badfiltrering At reducere udslæb ved brug af frisk fremkalder. At optimere påsprøjtning af fremkalder. At  kontrollere koncentrationen af fremkalder. At separere den fremkaldte resist fra skyllevandet. God praksis + evt. specifikke myndighedskrav   4.15.5 Nej
  Sur ætsning Modstrømsskyl, minimere kemikalieforbrug, optimere badkemi, At anvende kaskade af sparskyl med genbrug af udslæbt ætsebad. At monitere og kontrollere koncentration af syre og brintperoxid i surt peroxid ætsebad. At monitere og regulere koncentration af ætsemiddel og kobber i alkaliske ætsebade. God praksis   4.6, 4.7.10, 4.15.6 Nej
  Basisk ætsning Elektrolytisk kobberfjernelse, optimere badkemi  At udvinde kobber fra ammoniakalsk ætsebad. Kan være en god løsning   4.15.7 Nej
  Resiststripning Separat filtrering af spildevand At fraseparere resistrester fra spildevandet ved filtrering eller centrifugering. God praksis + evt. specifikke myndighedskrav   4.15.8 Nej
  Kasserede procesbade Speciel intern behandling eller til ekstern destruktion/oparbejdning At bortskaffe eller behandle procesbade med kompleksdannere på særlig vis. God praksis + evt. specifikke myndighedskrav   4.15.10 Nej
  Tin resist stripper Opkoncentrering og genvinding. At opkoncentrere skyllevand efter tin resist stripning efterfulgt af udfældning og oparbejdning af tin. Alternativt kan brugt ætsebad og koncentrater bortskaffes til ekstern behandling. Næppe realistisk med oparbejdning i Danmark. Aflevering til KK vil være normal praksis.   4.15.9 Nej
  Luftemissioner Reducere luftemission fra loddemasker At reducere luftemissioner fra loddemasker ved brug af harpiks med højt tørstofindhold og lav VOC. God praksis. Emission skal overholde emissionskrav.   4.15.11 Uddybning

 



Version 1.0 Januar 2007, © Miljøstyrelsen.