Kvalitet af slagge fra forbrændingsanlæg

Forord

Nærværende rapport er udarbejdet af COWI A/S, I/S Amagerforbrænding og Vestforbrænding. Rapporten har været forelagt en følgegruppe, som har bidraget med kommentarer og forslag. Følgegruppen har bestået af:

Babcock, Wilcox & Vølund:   Erhardt Mogensen

Elsam:                                    Kurt Pedersen

Affaldsteknisk Samarbejde:    Niels Møller Pedersen, I/S Amagerforbrænding
Kim Crillesen, I/S Vestforbrænding

Rapporten er skrevet og kvalitetssikret af Jan Oluf Clement, René Juul Strandgaard og Joan Maj Nielsen, COWI A/S, Niels Møller Pedersen, I/S Amagerforbrænding og Kim Crillesen, I/S Vestforbrænding.

Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen og har været fulgt af Tonny Christensen og Anja Dalberg, Miljøstyrelsen.

I denne undersøgelse har 23 ud af de 30 daværende danske affaldsforbrændingsanlæg valgt at deltage.

Anlæggene er ikke anonymiserede i denne undersøgelse, også selvom dette blev lovet under dataindsamlingen. Det er vurderet, at der ville gå en del information tabt ved at anonymisere anlæggene, og anlægsejerne har inden offentliggørelse af rapporten accepteret at anlæggene ikke er anonymiseret i rapporten.

Når der i rapporten refereres til størstedelen eller en vis andel af anlæggene, refereres der til den andel af anlæggene, der har deltaget i undersøgelsen og ikke alle de danske affaldsforbrændingsanlæg.

 



Version 1.0 Januar 2007, © Miljøstyrelsen.