|
Kvalitet af slagge fra forbrændingsanlæg Sammenfatning og konklusionerMiljøstyrelsen ønsker, at slagge fra affaldsforbrændingsanlæg fortsat skal genanvendes i samme høje grad som tidligere. Samtidig er der blevet stillet skrappere krav til udvaskningen af visse tungmetaller og salte. Skærpelsen af kravene har medført, at kvaliteten af slaggen skal forbedres, hvis slaggen skal kunne anvendes til bygge- og anlægsarbejder som kat. 1 eller kat. 2 slagge iht. bekendtgørelsen[1]. Nærværende undersøgelse har til formål at undersøge mulighederne for at forbedre slaggekvaliteten via optimering af forbrændingsprocessen. Dette er gjort ved at identificere de anlægs- og procesparametre, der har indflydelse på slaggekvaliteten. Den overordnede fremgangsmåde for undersøgelsen har været følgende:
Treogtyve (23) af de danske affaldsforbrændingsanlæg valgte at deltage i undersøgelsen. De indsamlede slaggeanalyser viser, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem faststofindholdet og eluatindholdet. Da størstedelen af slaggeprøverne ikke overholder kat. 1 krav til faststofindholdet i bekendtgørelsen, vil det være eluatindholdet, der vil være afgørende for i hvilken kategori slaggen skal kategoriseres. Ingen af anlæggene er i stand til at overholde kat. 2 kravene til udvaskning af saltene. Næsten alle anlæggene er i stand til at overholde de midlertidige kat. 2 krav til udvaskning af saltene. Størstedelen af slaggeanalyserne kan ikke overholde kat. 2 kravene til udvaskning af krom eller kobber. Det er derfor valgt i denne undersøgelse at definere slaggekvaliteten som udvaskning af krom og kobber. Ét af de deltagende anlæg producerede i 2001 en væsentlig bedre slagge end de øvrige anlæg. Dette er Reno-Nord. Slaggeanalyserne fra Reno-Nord overholdt kat. 2 kravene til udvaskning af krom og kat. 3 kravene til udvaskning af kobber. Udvaskningen af de øvrige tungmetaller fra slaggeprøverne fra Reno-Nord overholdt alle kat. 2 kravene. Ingen af slaggeprøverne faldt uden for kat. 3. Ud fra de indsamlede data har det været muligt at identificere én anlægsparameter, der har indflydelse på slaggekvaliteten (udvaskningen af krom), og dette er ovntypen. De indsamlede data viser, at udvaskningen af krom fra slagge fra anlæg med en roterovn i forlængelse af risteovnen ligger i den lave ende sammenlignet med udvaskningen fra slagge fra anlæg med andre ovntyper. Antallet af forbrændingsanlæg med roterovne i Danmark er meget lille og findes kun hos Vestforbrænding (anlæg 1-4) og hos Reno-Nord, hvilket gør det statistiske datamateriale meget begrænset. Mht. udvaskningen af kobber producerer Kolding det bedste slagge i Danmark, men flere af slaggeprøverne fra Kolding falder uden for kategori mht. udvaskningen af andre tungmetaller (bly og krom). Udvaskningen af kobber fra størstedelen af slaggeprøverne fra Reno-Nord og Vestforbrænding ligger i den bedste halvdel for slaggeprøverne. Det vurderes derfor, at roterovnen også har en positiv indflydelse på udvaskningen af kobber fra slaggen. Resultaterne fra undersøgelsen kan ikke udelukke at temperaturforholdene også har en indflydelse på slaggekvaliteten. Det har dog ikke været muligt at påvise dette med det indsamlede datamateriale. Fodnoter[1] BEK 655 af 27. juni 2000 " Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge og anlægsarbejder"
|