Miljøprojekt, 1147 – Håndbog - Byggetekniske foranstaltninger i forbindelse med byggeri på forurenede lokaliteter
1 Indledning
1.1 Baggrund
Gennem de senere år har miljømyndighederne jævnligt haft behov for at vurdere de teknisk, økonomisk og miljømæssigt mest fordelagtige afværgeforanstaltninger, der skal sikre eksisterende byggeri eller nybyggeri mod en uacceptabel indeklimapåvirkning fra en konstateret jordforurening.
Amterne har således siden 1982 foretaget kortlægning af Danmarks kemikalieaffaldsdepoter, og siden jordforureningsloven /Lov nr. 370 af 1999/ trådte i kraft i 2000 er der foretaget en mere formaliseret kortlægning af henholdsvis potentielt og dokumenterede forurenede arealer (V1- og V2-kortlægning). Som følge af kortlægningen er det i en lang række sager efterfølgende besluttet at etablere byggetekniske foranstaltninger til sikring mod en uacceptabel forureningspåvirkning af indeklimaet i boliger eller andre ejendomme med ”meget følsom” arealanvendelse.
Herudover har et stigende antal bygherrer inden for de senere år ønsket at renovere/ombygge eksisterende virksomhedsbygninger til beboelse, eller udføre nybyggeri til beboelse på tidligere industrigrunde. I begge tilfælde kan der være tale om kortlagte/forurenede grunde, hvor arealanvendelsen ændres til ”meget følsom” og kravene i relation til f.eks. afdampning af forureningsstoffer til indeklimaet derved skærpes betydeligt. Som en del af en samlet byggetilladelse skal miljømyndighederne i disse sager vurdere og godkende en evt. forureningsoprensning eller anden form for indeklimasikring, iht. jordforureningsloven.
I forbindelse med miljømyndighedernes sagsbehandling er kvaliteten af baggrundsmaterialet afgørende for at kunne træffe det teknisk, økonomisk og miljømæssigt mest fordelagtige valg af afværgeforanstaltninger til sikring af arealanvendelsen. Ligeledes vil en korrekt etablering være afgørende for effektiviteten af de gennemførte afværgeforanstaltninger.
Der findes på nuværende tidspunkt ikke et egentligt målrettet værktøj, der kan hjælpe miljømyndighederne i deres sagsbehandling. Et værktøj, der på forhånd kan sikre sagsbehandleren et samlet overblik over den nødvendige viden, der bør være til stede for at kunne vælge den ”rigtige” afværgeforanstaltning. Endvidere mangles et tilsvarende værktøj i etableringsfasen, hvor det udførte arbejde skal kontrolleres.
Målsætningen med dette projekt er derfor at udarbejde et sådant værktøj til anvendelse i de sager, hvor afværgeindsatsen sker ved byggetekniske foranstaltninger. Projektet vurderes at være et naturligt supplement til Miljøstyrelsens projekt nr. 750, 2003, ”Afværgekatalog – tidlig indsats overfor indeklimapåvirkning” /Miljøstyrelsen 2003/, samt projekt nr. 1032, 2006, ”Fjernelse af jordforurening ved og under huse” /Miljøstyrelsen 2006b/.
I projektet vil der primært blive refereret til flygtige forureningsstoffer som chlorerede opløsningsmidler og BTEX’er (olie).
De chlorerede opløsningsmidler har haft en meget udbredt anvendelse i Danmark, og det har vist sig, at denne anvendelse i dag ofte udgør et væsentligt miljøproblem i forhold til jord, grundvand og indeklima. Stofferne tetrachlorethylen (PCE) og trichlorethylen (TCE) er de mest anvendte og har gennem en lang årrække været anvendt til bl.a. kemisk tøjrens og som affedtningsmiddel i metalvareindustrien.
Anvendelsen af olie-/benzinkomponenter er som bekendt ligeledes meget omfattende. Antallet af nedgravede tanke ved boliger, industrier, nuværende og især gamle benzinstationer mv. er således meget stort, og det omfattende brug har mange steder forårsaget miljøproblemer i forhold til jord, grundvand og indeklima.
1.2 Formål
Projektets overordnede formål er på denne baggrund at udarbejde et værktøj (en håndbog), der kan optimere sagsbehandlingen hos miljømyndighederne vedrørende etablering af byggetekniske foranstaltninger til sikring af indeklima i boliger og andet byggeri med ”meget følsom” arealanvendelse. Det være sig i forbindelse med eksisterende bygninger såvel som ved nybyggeri på kortlagte/forurenede grunde.
Beskrivelserne i håndbogen forudsættes læst med miljømyndighedens ”briller”, hvad enten det er som tilsynsmyndighed for en privat bygherre, eller som offentlig myndighed, der selv gennemfører afværgeforanstaltninger på en forurenet grund.
Håndbogen skal hjælpe til at danne et forbedret og mere ensartet (standardiseret) beslutningsgrundlag for parterne i jordforureningssagerne, således at kvaliteten af de byggetekniske afværgeforanstaltninger øges.
Projektet har endvidere 3 delformål:
- At gennemgå relevante forhold, som har betydning for forureningsstoffers spredningsveje under og ind i bygningskonstruktioner.
- At gennemgå relevante byggetekniske forhold, der bør registreres i forbindelse med planlægnings- og projekteringsfasen.
- At gennemgå potentielle byggetekniske foranstaltninger samt relevante kontrolområder under planlægnings- og etableringsfasen.
Etablering af byggetekniske foranstaltninger forudsættes i håndbogen gennemført med henblik på at reducere spredningen af forurening under bygninger til indeklimaet, således at påvirkningen af indeklimaet overholder Miljøstyrelsens afdampningskriterier, jf. /Miljøstyrelsen 1998a/.
Det skal bemærkes, at håndbogen kun omhandler sager, hvor der er risiko for uacceptabel spredning af flygtige stoffer til indeklimaet, samt hvor forureningsforholdene er kendte og veldokumenterede. Det forudsættes således, at det ved forureningsundersøgelser er vurderet, at der er en potentiel risiko for uacceptabel påvirkning af indeklimaet forårsaget af en jordforurening under bygningen.
Der er i håndbogen ikke givet retningslinier for en evt. vurdering af validiteten af foreliggende datamateriale fra forudgående forureningsundersøgelser på lokaliteter, hvor der skal etableres byggetekniske afværgeforanstaltninger. Det forudsættes, at eventuelle forureningsundersøgelser er gennemført iht. Miljøstyrelsens vejledninger nr. 6, 7 og 13, 1998, jf. /Miljøstyrelsen 1998a og Miljøstyrelsen 1998b/, og at data ikke er forældede.
Håndbogen omhandler ligeledes ikke problemstillinger i relation til håndtering af forurening, der udgør en uacceptabel risiko i forhold til grundvandsressourcen eller i forhold til eksponering ved direkte kontakt med jord, grundvand og/eller udeluftforurening.
Endelig omhandler håndbogen ikke foranstaltninger i forhold til forureningspåvirkning forårsaget af udeluftforurening eller afdampning fra forureningsstoffer adsorberet i bygningens gulv, vægge, møbler osv., såkaldte ”sinks”. Det må således særskilt vurderes i hver enkelt konkrete sag, om et evt. bidrag fra udeluft eller sinks kan yde et uacceptabelt forureningsbidrag til indeklimaet.
Til sidst skal det bemærkes, at beskrivelserne i håndbogen ikke skal betragtes som eksakte fremgangsmåder for gennemførelse af sager, hvor byggetekniske foranstaltninger skal vurderes. Håndbogen skal betragtes som et opslagsværk til inspiration. Helt afhængig af de aktuelle forhold i de konkrete sager vil der overlades mange beslutninger til læseren.
1.3 Læsevejledning
Håndbogen tænkes anvendt som et opslagsværk for sagsbehandlere ved miljømyndigheder i forbindelse med gennemførelsen af byggetekniske afværgeforanstaltninger i eksisterende bygninger eller ved etablering af nybyggeri på forurenede lokaliteter. Dette være sig i planlægningsfasen og i etablerings- og dokumentationsfasen.
Håndbogens kapitler er af denne grund opbygget, så de som udgangspunkt kan læses uden at have kendskab til forudgående kapitler. Der vil således også forekomme gentagelser, specielt imellem kapitel 4 og 5, der handler om afværgeforanstaltninger i henholdsvis eksisterende bygninger og nybyggeri.
I figur 1.1 fremgår et flowdiagram til anskueliggørelse af håndbogens opbygning. Håndbogens kapitler kan overordnet resumeres således:
Kapitel 2: Spredningsveje: I dette kapitel gives en præsentation af de forhold, der typisk har betydning for forureningsstoffers spredning i såvel undergrunden som i bygninger. I kapitlet gives også en præsentation af, hvilke bygnings-materialer/-konstruktioner, der vurderes at være tætte henholdsvis utætte over for forureningsspredning. Kapitlet kan bruges til at opnå en større forståelse af de mekanismer, der har betydning for forureningsstoffernes skæbne i undergrunden og spredningen til bygninger.
Kapitel 3: Byggetekniske forhold: I dette kapitel gives en præsentation af, hvad en byggeteknisk registrering bør omfatte for at opnå et godt kendskab til forureningsstoffernes potentielle spredningsveje, som beskrives i kapitel 2. Der gives endvidere nogle generelle beskrivelser og definitioner vedrørende bl.a. byggeskikken i perioden fra før 1900-tallet til mere nutidige byggerier. Beskrivelserne tænkes anvendt som en hjælp til forståelsen og kontrollen af en gennemført byggeteknisk registrering.
Kapitel 4: Afværge i eksisterende bygning: I dette kapitel præsenteres 5 potentielle byggetekniske afværgeforanstaltninger, der kan etableres i eksisterende bygninger. Der vil både blive fokuseret på typiske entreprisearbejder i relation til etablering af de enkelte afværgeforanstaltninger, og hvad der bør kontrolleres før, under og efter etableringen.
Kapitel 5: Afværge ved etablering af ny bygning: I dette kapitel præsenteres 3 potentielle byggetekniske afværgeforanstaltninger, der kan etableres i forbindelse med nybyggeri. Der vil ligesom i kapitel 4 både blive fokuseret på typiske entreprisearbejder i relation til etablering af de enkelte foranstaltninger, og hvad der bør kontrolleres før, under og efter etableringen. Beskrivelserne vil i høj grad minde om beskrivelserne i kapitel 4.
Kapitel 6: Drift og monitering: I dette kapitel præsenteres forslag til omfanget af den efterfølgende drift og monitering af de etablerede byggetekniske afværgeforanstaltninger.
Figur 1.1: Diagram til anskueliggørelse af håndbogens opbygning
Version 1.0 Januar 2007, © Miljøstyrelsen.