Miljøprojekt, 1147 – Håndbog - Byggetekniske foranstaltninger i forbindelse med byggeri på forurenede lokaliteter

Miljøprojekt, 1147 – Håndbog - Byggetekniske foranstaltninger i forbindelse med byggeri på forurenede lokaliteter

3 Byggetekniske forhold

3.1 Generelt
3.2 Byggeteknisk gennemgang

3.1 Generelt

En effektiv afværgeindsats mod uacceptabel forureningsspredning til indeklimaet fra forureninger i jordlagene under bygninger er betinget af et godt kendskab til forureningsstoffernes potentielle spredningsveje, som blev beskrevet i kapitel 2.

Både i eksisterende bygninger og ved etablering af nye bygninger indebærer dette et godt kendskab til forureningstypen, -omfanget og -fordelingen i undergrunden. Dette bør være belyst gennem forureningsundersøgelser udført iht. /Miljøstyrelsen 1998a og Miljøstyrelsen 1998b/, hvilket ikke beskrives nærmere i denne håndbog.

I eksisterende bygninger kortlægges de potentielle spredningsveje ligeledes ved at udføre pålidelige registreringer af de byggetekniske forhold (en byggeteknisk gennemgang). Forureningsundersøgelserne og den byggetekniske gennemgang danner således grundlag for efterfølgende at foretage det mest fordelagtige valg af byggetekniske afværgeforanstaltninger.

Dette kapitel indeholder generelle beskrivelser af, hvad den byggetekniske gennemgang bør omfatte. Beskrivelserne er bl.a. inspireret af /Bygge- og Boligstyrelsen 1993a og Miljøstyrelsen 2003/. I kapitlets faktabokse gives endvidere nogle generelle beskrivelser vedrørende bl.a. byggeskikken i perioden fra før 1900-tallet til mere nutidige byggerier. Beskrivelserne tænkes anvendt som en hjælp til forståelse og kontrol af en gennemført byggeteknisk gennemgang.

3.2 Byggeteknisk gennemgang

En byggeteknisk gennemgang bør foretages af en byggesagkyndig person og samtidig en person, som har opnået erfaring i registrering af potentielle spredningsveje for forureningsdampe. Den byggetekniske gennemgang bør som minimum omfatte en registrering af de i kapitel 2 (tabel 2.1-2.3) beskrevne potentielle utætheder i bygningskonstruktioner. Registreringen bør foretages dels på baggrund af en besigtigelse, dels på baggrund af en gennemgang af materiale fra det kommunale byggesagsarkiv og dels på baggrund af interview med nuværende og evt. tidligere grundejer, lejere eller beboere og evt. driftspersonale.

I nedenstående tabel 3.1 er de byggetekniske forhold, der eksempelvis kan undersøges i forbindelse med en registrering af potentielle spredningsveje, listet. Tabellen kan anvendes som tjekliste ved gennemgang af dokumentationsmaterialet i konkrete sager. I bilag A er tabellen udvidet med plads til afkrydsning og bemærkninger til de enkelte punkter. De efterfølgende beskrivelser i afsnittet tager udgangspunkt i tabel 3.1, hvor punkterne beskrives hver for sig.

Tabel 3.1: Tjekliste for byggeteknisk gennemgang

Bygningsdel	Registrering
Fundering	Funderingsdybde Funderingstype Jordbundsforhold
Gulv/terrændæk figur 2.2(A, B, C)	Gulvtype (beton, træ osv.) Etableringsår Gulvopbygning Gulvbelægninger Gulvenes tilstand Fordelingen af revner Revner i samlinger ml. gulv og væg Revnetype Konvektorgrav, installationsskakte mv. Evt. spild
Kælderloft og -vægge figur 2.2(E, K)	Loftstype Etableringsår Loftets tilstand Loftets tæthed Tegn på nedtrængning af spild Ydervæggenes konstruktion og tilstand Indvendige vægges konstruktion og tilstand Tæthedsvurdering for yder- og indervægge Spild der er trængt op i væggene
Rør-/ledningsføring figur 2.2(G, H)	Typer, placering, antal og tilstand
Afløbsforhold figur 2.2(G)	Typer, placering og tilstand Vandlåse Anvendelse og brugsmønster
Udluftning	Udluftningsventiler/riste/spjæld Udluftningsforhold Anvendelsesmønster
Hulrum	Hulrum under/i gulvbelægning (f.eks. ved døråbninger). Hulrum i vægge, murværksfuger, vinduesfuger, revner mv. Hulrum i ventilationsskakte, ledningsskakte, skorstene mv.
Bygningsindretning og særlige forhold	Størrelse, placering og anvendelse af rum (situationsplan) Loftshøjde Døre og vinduer Etageadskillelser og adgang mellem etager Daglig anvendelse Særlige forhold Boligindretning
Udvendig registrering	Opførelsesår Generel stand Forhold omkring evt. krybekælder (riste)
Erhvervsbyggeri	Placering af maskiner, kemikalieoplag mv. Evt. spild mv. Evt. sinks

Faktaboks 1

Funderingstyper

Ældre byggeri (frem til ca. 1920´erne) er ofte grundmuret, dvs. udført med fundamenter og kælderydervægge af murværk. Murværket kan være opført direkte på råjorden, eller på underlag af kampesten (syldsten).

Afhængig af jordbundsforholdene kan der også være udført pælefundering af træ. Murværket er da som regel opført oven på et tømmerunderlag af ”strøer”, som ligger over pælene. Pæle og tømmerunderlag udførtes af hensyn til træets holdbarhed i en sådan dybde, at alt træværk var under grundvandsstanden. I områder, hvor der efterfølgende er sket grundvandssænkning, ses ofte store sætninger af bygningerne, da pælefunderingen rådner.

Fra sidst i 1800-tallet og fremefter bliver det mere almindeligt med fundamenter og kælderydervægge af beton. Betonfundamenter blev først almindelige i de større byer, og primært i forbindelse med større bygninger (etageejendomme). Byggeri på landet og mindre byejendomme kan dog relativt langt op i perioden være udført på muret fundament eller syldstensfundament.

I nyere byggeri udføres fundamenter som regel udelukkende af beton. Mindre byggeri kan være udført med fundamenter, som er opført af mindre elementer, som f.eks. fundablokke eller Lecablokke, som ”mures” op.

3.2.1 Fundering

Som eksempel kan blandt andet foretages følgende registreringer vedrørende funderingsforholdene i relation til bygningen, der besigtiges:

Funderingsdybde. Registrering af funderingsdybde. Registreringen tager primært udgangspunkt i oplysninger fra det kommunale byggesagsarkiv og evt. interview med tidligere eller nuværende grundejer.
Funderingstype. Registrering af funderingstype (beton, muret, syldsten, pæle mv.), jf. faktaboks 1. Registreringen tager udgangspunkt i en visuel vurdering samt oplysninger fra det kommunale byggesagsarkiv og evt. interview med tidligere eller nuværende grundejer. Der kan om nødvendigt foretages en frigravning af fundamentet.
Jordbundsforhold. Registrering af om der er foretaget geologiske og geotekniske vurderinger vedr. jordbundsforholdene i umiddelbar nærhed af bygningen. Registreringen tager udgangspunkt i evt. gennemførte forurenings- og geoteknikundersøgelser på lokaliteten.

3.2.2 Gulve/terrændæk, figur 2.2(A, B, C)

Som eksempel kan blandt andet foretages følgende registreringer vedrørende gulv/terrændæk i den aktuelle bygning:

Gulvtype. Registrering af gulvtype (beton, træ osv.). Registreringen er som udgangspunkt visuel.
Etableringsår. Registrering af hvornår gulvene er etableret. Der kan evt. være forskel på etableringstidspunkter for forskellige dele af bygningen, f.eks. hvis der er foretaget tilbygning, renovering, udbedring af kloakskader eller lign. Registreringen tager primært udgangspunkt i oplysninger fra det kommunale byggesagsarkiv og evt. interview med tidligere eller nuværende grundejer.

Faktaboks 2

Revner i konstruktioner

Revner i konstruktioner kan opdeles i henholdsvis revner i ro og revner i bevægelse.

Revner i ro kan f.eks. være forårsaget af stenreder og støbeskel, temperaturforskelle ved udstøbningen, udtørringssvind samt tidligere sætninger og belastninger.

Revner i bevægelse kan f.eks. være forårsaget af temperaturvariationer (dilatation), alkali-kisel-reaktioner, samt igangværende sætninger og belastning. Hvis gulvet er udsat for temperaturvariationer, må alle revner betragtes som dilatationsrevner, og udbedringen skal tage højde for dette.

Sætningsrevner opstår, når forskydninger i underlaget medfører partielle sætninger af betongulvet, så der opstår en revne langs forskydningen. Sætningsrevner kan være i stadig, men som regel langsom bevægelse.

Belastningsrevner opstår f.eks. ved placering af tunge maskiner, tungt oplag eller kørsel med vogne og trucks på et gulv, som ikke er dimensioneret for belastningen. Belastningsrevner kan både være i ro og bevægelse, hvilket må vurderes i den konkrete sag.

Gulvopbygning. Registrering af gulvopbygning (herunder kapillarbrydende lag, krybekælder, jordtype under gulv, konstruktion, tykkelse osv.). Se i øvrigt faktaboks 3. Registreringen bør som udgangspunkt omfatte alle gulvtyper, idet den samme gulvtype ikke nødvendigvis findes under hele bygningen. Oplysningen kan i første omgang indhentes ved granskning af materiale fra kommunens byggesagsarkiv og ved interview med tidligere eller nuværende grundejer. Som supplement kan der i fornødent omfang udføres prøveboringer. Oplysningerne er centrale i forbindelse med valg og projektering af afværgeforanstaltninger.
Gulvbelægning. Registrering af gulvbelægninger (faste/løse tæpper, linoleum, klinker og lign). Belægningstypen har betydning for en evt. senere undersøgelse af, hvor gulvet evt. skal gennembores - dels for en kortlægning af byggetekniske forhold under gulvet og dels for en måling af forureningsindhold under gulvet. Registreringen er som udgangspunkt visuel.
Gulvenes tilstand. Registrering af gulvenes tilstand, herunder registrering af revner eller utætte fuger (størrelse, længde og bredde). Registreringen er som udgangspunkt visuel, men kan også foretages ved forskellige målemetoder, jf. beskrivelser i /Bygge- og Boligstyrelsen, 1993/. Revner kan være skjult under gulvbelægning (tæpper, parket mv.). I disse tilfælde foretages indledningsvist interview, og belægninger fjernes kun i fornødent omfang. Registreres det i øvrigt, at bygningen generelt har mange sætninger, er der sandsynlighed for at gulvkonstruktionen under gulvbelægningen tilsvarende er sætningspræget (med revner, sprækker mv.).
Fordelingen af revner. Registrering af fordelingen af revner over gulvfladen (jævnt fordelt eller samlet i adskilte zoner). Visuel vurdering på stedet af årsagen til revnedannelsen (fugt, sætninger, fysisk overlast mv.).
Revner i samlinger ml. gulv og væg. Registrering af revner i samlinger mellem væg/fundament og betonpladen. Disse kan være skjult under gulvbelægning (tæpper, paket, fejelister, fodpaneler mv.). I disse tilfælde foretages indledningsvist interview, og belægninger fjernes kun i fornødent omfang.
Revnetype. Det bør så vidt muligt vurderes, om evt. revner er i ro eller i bevægelse, jf. faktaboks 2, da dette kan have betydning for projekteringen af de efterfølgende afværgeforanstaltninger. Vurderingen foretages som udgangspunkt visuelt.

Faktaboks 3

Terrændæk

Bygninger uden krybekælder eller kælder er generelt udført med terrændæk af beton. I bygninger fra før 1950-60’erne blev muldlaget mellem fundamenterne typisk fjernet, hvorefter betonlaget blev udlagt direkte på den underliggende jord (klaplag). Klaplag kan være af varierende tykkelse, og er ofte af en relativ ringe betonkvalitet.

Efter 1960’erne blev bygninger ofte etableret uden krybekælder eller kælder, men direkte på den underliggende jord iht. f.eks. SBI-anvisningen fra 1969. Dette omfatter i hovedreglen som minimum en betonplade/-lag på 8-10 cm og en fugtspærre (f.eks. tjærepap).

Tilstedeværelsen af en fugtspærre i en gulvkonstruktion anses ikke for at yde nævneværdig beskyttelse i forhold til indtrængning af forureningsstoffer på gasform. En fugtspærre er således ikke diffusionshæmmende, og der vil kunne ske konvektiv stofspredning igennem samlinger i fugtspærren, da disse ikke er svejset sammen.

Under terrændækket vil der specielt i nyere bygninger tillige kunne findes et varmeisolerende lag (f.eks. mineraluld, polystyren mv.) samt et kapillarbrydende lag af f.eks. grus, singels (sten) eller lecanødder, der skal sikre mod optrængning af vand i betonkonstruktionen.

Konvektorgrav, installationsskakte mv. Registrering af placering af evt. konvektorgrav, installationsskakte eller lignende. Dette bør registreres, da konstruktionen kan give anledning til ændrede tæthedsforhold.
Evt. spild. Registrering af evt. spild. En registrering af, om der er synlige (f.eks. ved misfarvninger) eller lugtbare spild af forurenende stoffer. Registreringen er primært visuel, suppleret med evt. interview med tidligere eller nuværende grundejer.

3.2.3 Kælderloft og -vægge, figur 2.2(E, F, K)

Som eksempel kan blandt andet foretages følgende registreringer vedrørende kælderloft og vægge i bygningen der registreres:

Loftstype. Registrering af loftstype i kælder. En registrering af beklædningstypen og lofttypen generelt (gips, synlige bjælker, puds på rør osv.) Registreringen er som udgangspunkt visuel, suppleret med oplysninger fra det kommunale byggesagsarkiv.
Etableringsår. Registrering af hvornår kælderlofterne er etableret. Registreringen tager primært udgangspunkt i oplysninger fra det kommunale byggesagsarkiv og evt. interview med tidligere eller nuværende grundejer.
Loftets tilstand. Registrering af kælderloftets tilstand (revner) og alder samt en vurdering af, om loftet/beklædningen er oprindelig, eller om der er foretaget eventuel renovering. Er loftet revnet, bør det vurderes, om revnerne er i ro eller i bevægelse, jf. faktaboks 2.
Loftets tæthed. Registrering af kælderloftets tæthed. En vurdering af, hvorvidt der vil ske en tilbageholdelse af forureningsdampe, og en vurdering af, hvor den største lækage er. Hvis loftet eksempelvis er etableret som ”puds på rør” (ældre hus), må der påregnes en generel stor lækage. I nyere bygninger kan lækagen for konvektiv forureningsspredning derimod være koncentreret omkring de steder, hvor der er foretaget gennemføringer af rør (vand, kloak, varme o. lign.). Registreringen er som udgangspunkt visuel.
Tegn på nedtrængning af spild. Registrering af, om der er tegn på nedtrængning af spild fra aktiviteter i de overliggende eller tilstødende lokaler. Dette kan f.eks. være misfarvede og evt. fugtige områder på væggen.
Ydervæggenes konstruktion og tilstand. Registrering af ydervæggenes konstruktion og tilstand. Forekommer der revner i ydervæggene, bør det vurderes, om revnerne er i ro eller i bevægelse, jf. faktaboks 2.
Indvendige vægges konstruktion og tilstand. Visuel registrering af indvendige vægges konstruktion og tilstand.
Tæthedsvurdering for yder- og indervægge. Tæthedsvurdering for optrængning af forureningsdampe igennem yder- og indervægge.
Spild der er trængt op i væggene. Registrering af om der er synlige eller lugtbare spild af forureningsstoffer, der er trængt op i væggene.

3.2.4 Rør-/ledningsføringer, figur 2.2(G, H)

Som eksempel kan følgende registreringer bl.a. foretages vedrørende rør- og ledningsføring i den aktuelle bygning:

Type, placering, antal og tilstand. Registrering af typer, placering, antal og tilstand af rør- og ledningsgennemføringer. Der foreslås foretaget en samlet registrering med henblik på at vurdere og lokalisere udsivningen i disse punkter. Registreringen er som udgangspunkt visuel.

Faktaboks 4

Krybekælder

En krybekælder betegner i denne rapport et mindre hulrum, der forefindes mellem jordoverfladen og gulvkonstruktionen (f.eks. beton eller trægulv). Det er således ikke nødvendigvis muligt at komme ind i en krybekælder.

Bygninger, der blev opført før 1950-60’erne, blev generelt etableret med kælder eller krybekælder. Herover blev der typisk udlagt et bræddegulv (evt. med indskud af moler). På trods af, at der kan forekomme en vis fortynding af forureningen i en krybekælder, vil gulvkonstruktioner i sådanne bygninger generelt kun yde en ringe beskyttelse mod spredning af poreluftforurening til indeklimaet.

Senere er gulvkonstruktionerne over krybekældre typisk etableret i beton, hvilket yder en bedre beskyttelse mod indtrængning af poreluftforurening fra forurenede jordlag under bygningen.

Krybekældre i nyere huse kan godt være etableret med et bunddæk af f.eks. beton, mens krybekældre i ældre huse ofte er anlagt uden bunddæk. Et bunddæk i en krybekælder vil ofte være af ringe kvalitet (mange revner) og vil således kun yde en ringe beskyttelse mod indtrængning af poreluftforurening fra forurenede jordlag under bygningen.

Mange krybekældre er etableret som ventilerede rum med små riste i yderfundamentet. I disse tilfælde vil der forekomme fortynding af forureningsspredning til indeklimaet. Ventilationen kan imidlertid være ringe eller helt manglende, idet ristene kan være tilstoppede eller lukkede. Selvom riste ikke observeres tilstoppede, vil udluftningen ikke nødvendigvis være tilstrækkelig til at kunne forhindre uacceptabel forureningspåvirkning af indeklimaet.

Der er ikke altid krybekælder under hele bygningen. Specielt i tilfælde, hvor der er foretaget senere tilbygninger til en eksisterende bygning eller hvor der i dele af bygningen er etableret ny gulvkonstruktion, kan opbygningen af gulvkonstruktionen variere fra rum til rum.

Foruden yderfundamenterne er der som regel yderligere etableret fundamenter under bærende vægge i bygningen. I disse tilfælde forekommer der således flere krybekældre, der ikke nødvendigvis er sammenhængende, og hvor ventileringen ofte er utilstrækkelig, eller ikke eksisterende.

3.2.5 Afløbsforhold, figur 2.2(G)

Som eksempel kan blandt andet foretages følgende registreringer vedrørende afløbsforhold i den aktuelle bygning:

Type, placering og tilstand. Registrering af typer, placering og tilstand. Oplysningerne anvendes dels til en lokalisering af evt. lækage mellem etagerne langs rørgennemføringer og dels til en vurdering af risikoen for indtrængning af forureningsdampe igennem kloaksystemet. Registreringen er som udgangspunkt visuel suppleret med oplysninger fra det kommunale byggesagsarkiv.
Registrering af vandlåse. Det undersøges, om vandlåse er udført korrekt og er vandfyldte. En ukorrekt/tør vandlås kan give mulighed for forureningsspredning gennem kloaksystemet.
Anvendelse og brugsmønster. Registrering af anvendelse. Der foretages interview for fastlæggelse af det daglige brugsmønster. Er vandlåsen eksempelvis placeret i et varmt fyrrum, hvor der sjældent anvendes vand? Står vandlåsen ofte uden vand? Hvis der f.eks. er gener som lugt af kloak, er dette et tegn på, at der kan ske spredning via kloakken.

3.2.6 Udluftning

Som eksempel kan blandt andet foretages følgende registreringer vedrørende udluftning i den aktuelle bygning:

Udluftningsventiler, riste og spjæld. Visuel registrering af placeringen af de enkelte udluftningsventiler, riste og spjæld.
Udluftning generelt. Registrering af tegn på dårlig ventilation. Er eventuelle udluftningsriste f.eks. tilstoppede lukkede, er der generelt et dårligt indeklima (fugtigt, dårlig lugt mv.).
Anvendelsesmønster. Interview med brugere vedrørende det aktuelle anvendelsesmønster af bygningen eller de enkelte rum. Sker der f.eks. ofte udluftning eller er rummene meget tillukkede?

Faktaboks 5

Ydervægge

Ældre byggeri er normalt udført med massive ydervægskonstruktioner af murværk, og først fra 1920´erne blev det almindeligt med hulmurskonstruktioner med murede for- og bagmure.

Fra 1960´erne er det blevet almindeligt med ydervægge udført med betonelementer, f.eks. sandwich-elementer med et isoleringslag imellem en for- og bagplade af beton. Samlingen mellem elementerne er udført med elastisk fugemasse eller fugebånd, og med bagvedliggende stopning med mineraluld eller lignende.

I samme periode er det desuden blevet almindeligt, at ydervægge opføres som skalmurskonstruktioner med en formur af murværk og bagvæg af beton eller letbeton. Hulrummet udfyldes med mineraluld. I perioden blev mange ældre huse ligeledes hulmursisoleret med enten smuld eller opskummet isolering.

Der kan også forekomme ydervægge med udvendig pladebeklædning, f.eks. metalplader eller eternitplader, monteret på en lægtekonstruktion på en bagvæg af beton, og mineraluld i mellemrummet.

I ydervægskonstruktioner med bagmure af beton eller letbeton er samlingen mellem elementerne normalt udstøbt.

3.2.7 Hulrum, figur 2.2(H, I)

Som eksempel kan blandt andet foretages følgende registreringer vedrørende hulrum i den aktuelle bygning:

Under/i gulvbelægning. Registrering af, om der evt. kan være utætheder fra hulrum under gulv, igennem afbrydelser i gulvbelægninger f.eks. ved døråbninger. Denne registrering tager primært udgangspunkt i oplysninger fra det kommunale byggesagsarkiv.
I vægge, murværksfuger, vinduesfuger, revner m.m. Registrering af utætheder fra hulrum i vægge, igennem murværksfuger, vinduesfuger, revner mv. Registreringen er primært visuel suppleret med oplysninger fra det kommunale byggesagsarkiv.
Ventilationsskakte, ledningsskakte, skorstene mv. Registrering af hulrum i ventilationsskakte, ledningsskakte, skorstene mv.

3.2.8 Bygningsindretning og særlige forhold

Som eksempel kan blandt andet foretages følgende registreringer vedrørende bygningens indretning samt særlige forhold i relation til den aktuelle bygning:

Størrelse, placering og anvendelse af rum. Registrering af størrelse, placering og anvendelse af de enkelte rum (situationsplan). Der tages eventuelt udgangspunkt i de oprindelige bygningstegninger. Det er vigtig at få oplysninger om, hvorvidt de enkelte rum anvendes til bolig, lager, værksted eller andet, da dette har afgørende betydning dels for at foretage en målrettet indsats og projektering og dels for at undgå uønskede forstyrrelser i forbindelse med overvågning af effekt.
Loftshøjde. Registrering af loftshøjde bl.a. til luftskifteberegninger.
Døre og vinduer. Der foretages en registrering af placeringen i de enkelte rum.
Etageadskillelse. Registrering af adskillelsen til overliggende/underliggende etager. Er der f.eks. direkte adgang via trapper eller er etagerne adskilt af døre?
Daglig anvendelse. Interview af beboere om den daglige anvendelse. Det er f.eks. vigtigt at vide, om døren ned til kælderen normalt holdes lukket eller åben, hvilke vinduer/udluftningsspjæld der normalt anvendes til udluftning i kælderen, boligen osv.
Særlige forhold. Interview med grundejeren/brugeren for registrering af, om der er særlige forhold, der skal tages i betragtning. Eksempelvis om der har været vandindtrængning i kælderen, om der er problemer med kloaksystemet (lugtgener afslører at vandlåsen ikke er korrekt udført), eller om der eventuelt er planer om ombygning, eller om ventilationsriste i krybekælderen lukkes om vinteren pga. fodkulde osv.
Boligindretning. Der foretages en registrering af de enkelte rums anvendelse (soveværelse, stue osv.). Det er vigtigt at få oplysninger om, hvorvidt de enkelte rum anvendes til bolig, lager, værksted eller andet, da dette kan have betydning dels for at foretage en målrettet projektering af afværgeforanstaltninger og dels for at undgå uønskede forstyrrelser i forbindelse med overvågning af afværgeeffekt.

Faktaboks 6

Kælder

Mange større etageejendomme vil være etableret med kælder. Terrændækket i bygninger med kælder vil ofte være opbygget som terrændækket i bygninger uden kælder.

Etageadskillelsen imellem kælder og overliggende etage er i ældre bygninger i overvejende grad udført som bjælkelag af træ, med beklædning på undersiden i form af puds på væv/strå og forskallingsbrædder, og på oversiden beklædt med bræddegulv. Etagedækket er desuden forsynet med et indskudslag af ler på brædder.

Etageadskillelser i nyere byggeri er oftest udført i armeret beton.

Før 1920’erne blev kældervægge ofte udført som murværk, hvorefter det blev mere almindeligt at etablere betonstøbte kældervægge. I nogle tilfælde er der etableret et dræn på ydersiden af kældervæggene til opsamling af terrænnært grund-/infiltrationsvand. Drænet vil i lighed med et kapillarbrydende lag virke som en effektiv spredningsvej mellem en evt. poreluftforurening og områder i vægkonstruktionen med revner eller andre utætheder.

Ligesom for krybekældre er der ikke nødvendigvis kælder under hele bygningsarealet. Mange ældre bygninger er således alene opført med en mindre viktualiekælder. En sådan mindre kælder vil ofte være i væsentlig ringere byggeteknisk stand end den øvrige bygning.

3.2.9 Udvendig registrering

En registrering bør som udgangspunkt være foretaget særskilt på alle bygningens sider. Registreringen bør primært være foretaget på baggrund af besigtigelse, men også til dels på baggrund af interview med grundejeren, lejere eller beboere og evt. driftspersonale. Registreringen kan som eksempel bl.a. omfatte følgende punkter:

Opførelsesår. Registrering af bygningens opførelsesår og tidspunkter for eventuelle tilbygninger. Byggetidspunkter fortæller en del om bygningskarakteristikken i øvrigt, herunder eksempelvis specifikationer vedrørende konstruktionsdetaljer, anvendte materialer osv. Registreringen baseres på oplysninger fra det kommunale byggesagsarkiv.
Den generelle stand. Registrering af bygningens generelle tilstand. En vurdering af bygningers udvendige tilstand giver som regel et godt billede af, hvad der eksempelvis kan forventes af revner i indvendige gulve (evt. skjult under belægninger og lign.) og vægge.
Forhold omkring evt. krybekælder. Registrering vedr. forhold omkring en evt. krybekælder. Der foretages en registrering af placering og udformning af udluftningsriste og lign. Er udluftningsristene tilstoppede? Eller vurderes krybekælderen at være udluftet?

3.2.10 Supplerende registreringer i tidligere erhvervsbygninger

En registrering af (tidligere) erhvervsbygninger bør foruden de øvrige punkter indeholde en særlig registrering af bygningens tidligere (eller nuværende) funktion, hvilke processer der er foregået mv., da det har betydning for, hvilken forureningstype, der kan forventes, omfang og lokalisering mv.

Registreringen bør tage udgangspunkt i en besigtigelse, en gennemgang af kommunens byggesagsarkiv samt interviews.

Følgende punkter kan som eksempel indgå i registreringen:

Placering af maskiner, kemikalieoplag mv. Registrering af (evt. tidligere) placering af maskiner mv. for de enkelte renserimaskiner, oplagspladser osv. Registreringen baseres primært på oplysninger fra det kommunale byggesagsarkiv, evt. suppleret med interview af nuværende eller tidligere grundejer.
Evt. spild mv. Registrering af evt. spild og en vurdering af, hvor og hvorvidt de tidligere aktiviteter kan have givet anledning til spild, forureningsspredning o.lign.
Registrering af evt. sinks. Der foretages en vurdering af hvilke lokaler, der sandsynligvis vil være mest påvirkede af de tidligere aktiviteter, herunder en vurdering af sinks (sinks er forureningsbidrag fra afdampning af forureningsstoffer adsorberet i bygningens gulve, vægge osv.).

3.2.11 Dokumentation af registrering

Dokumentation for den gennemførte byggetekniske gennemgang bør foreligge for de relevante miljømyndigheder inden et evt. valg/godkendelse af byggetekniske afværgeforanstaltninger.

Dokumentationen bør beskrives kortfattet og suppleres med udfyldte registreringsskemaer (se eksempel i bilag A), optegninger, fotoregistreringer og evt. videoregistrering. Som et supplement til registreringen bør der ligeledes foreligge referater af interviews med grundejer, evt. naboer og/eller tidligere ejere og evt. driftspersonale.