| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøprojekt, 1147 – Håndbog - Byggetekniske foranstaltninger i forbindelse med byggeri på forurenede lokaliteter

4 Afværge i eksisterende bygning

• 4.1 Generelt
• 4.2 Grundlag for valg af afværgeforanstaltning
  • 4.2.1 Kategorisering af bygningstilstand og afværgebehov
  • 4.2.2 Risikovurdering vedr. effekten af planlagt afværge
  • 4.2.3 Dokumentationsmateriale vedr. planlagt afværge
• 4.3 Tætning af konstruktioner i eksisterende bygning
  • 4.3.1 Afværgeprincip ved tætning af konstruktioner
  • 4.3.2 Etableringsarbejder ved tætning af konstruktioner
  • 4.3.3 Kontrol før tætning af konstruktioner
  • 4.3.4 Kontrol af tætning af konstruktioner
• 4.4 ny gulvkonstruktion i eksisterende bygning
  • 4.4.1 Afværgeprincip ved etablering af ny gulvkonstruktion
  • 4.4.2 Etableringsarbejder for ny gulvkonstruktion
  • 4.4.3 Kontrol før etablering af ny gulvkonstruktion
  • 4.4.4 Kontrol af etableringen af ny gulvkonstruktion
• 4.5 Ventilation under gulv i eksisterende bygning
  • 4.5.1 Afværgeprincip for ventilation under gulv
  • 4.5.2 Etableringsarbejder for ventilering under gulv
  • 4.5.3 Kontrol før etablering af ventilering under gulv
  • 4.5.4 Kontrol af etableringen af ventilering under gulv
• 4.6 Ventilation i (krybe-)kælder i eksisterende bygning
  • 4.6.1 Afværgeprincip for ventilering af kæler/krybekælder
  • 4.6.2 Etableringsarbejder for ventilering af kælder eller krybekælder
  • 4.6.3 Kontrol før etablering af ventilering af kælder eller krybekælder
  • 4.6.4 Kontrol af etableringen af ventilering af kælder eller krybekælder
• 4.7 Andre foranstaltninger i eksisterende bygning
  • 4.7.1 Rumventilation
  • 4.7.2 Omfangsdræn

4.1 Generelt

Helt generelt minimeres indtrængning af forurening fra jorden til indeklimaet i bygninger ved etablering af ”tætte” bygningsflader imellem bygningen og den underliggende jord.

Alternativt eller som supplement kan der etableres øget ventilation i bygningskonstruktioner (f.eks. et kapillarbrydende lag) eller i afskærende rum (f.eks. en krybekælder, en ubeboet kælder eller etageadskillelser), der adskiller beboelsen i bygningen og de underliggende jordlag. Herved bortventileres/fortyndes forurenet luft, hvorved forureningspåvirkningen af indeklimaet i bygningens beboelse reduceres.

I dette kapitel gives en generel præsentation af udvalgte byggetekniske afværgeforanstaltninger, der vurderes at være egnede til reduktion af forureningspåvirkningen af indeklimaet i bygninger fra jordforurening under bygninger. Foranstaltningerne vurderes at dække over de oftest etablerede. Som grundlag for beskrivelserne af de udvalgte byggetekniske foranstaltninger er der bl.a. søgt inspiration i /Miljøstyrelsen 2003/, hvortil der henvises for yderligere detaljer. De udvalgte afværgeforanstaltninger omfatter:

• Tætning af konstruktioner
• Ny ”tæt” gulvkonstruktion
• Ventilation under gulv
• Ventilation i kælder eller krybekælder
• Andre foranstaltninger

Hvilken foranstaltning, der er teknisk, økonomisk og miljømæssigt mest fordelagtig i de aktuelle sager, vurderes konkret ud fra den gennemførte byggetekniske gennemgang og registrering af potentielle spredningsveje for forureningsstoffer, jf. kapitel 2 og 3, samt ud fra en vurdering af forureningspotentialet under bygningen. I nedenstående afsnit 4.2 gives i øvrigt nogle generelle retningslinier for valg af afværgeforanstaltninger.

Det skal bemærkes, at det kun er de miljørelaterede foranstaltninger, der beskrives, og at afsnittene derfor ikke skal betragtes som eksakte fremgangsmåder for etablering af byggetekniske afværgeforanstaltninger. Det forudsættes således, at der altid indhentes nødvendig byggesagkyndig rådgivningsbistand, og at arbejdet i øvrigt udføres i henhold til gældende forskrifter, anvisninger, regler, normer og/eller love inden for byggeområdet.

I øvrigt bør kvaliteten af de anvendte materialer være høj og som minimum leve op til gældende normer inden for byggeområdet, idet de byggetekniske afværgeforanstaltninger ofte forudsættes at skulle virke over en længere årrække (bygningens levetid). Der bør ikke anvendes materialer, hvorfra der er risiko for afsmitning eller afdampning af flygtige forureningsstoffer.

Tabel 4.1. Vurdering af bygningers tilstand

4.2 Grundlag for valg af afværgeforanstaltning

4.2.1 Kategorisering af bygningstilstand og afværgebehov

Som hjælp til at vurdere hvilken/hvilke byggetekniske afværgeforanstaltninger, der er teknisk, økonomisk og miljømæssigt mest fordelagtige kan der foretages en vurdering af bygningskonstruktionernes generelle tilstand på baggrund af bygningens alder.

Er der f.eks. tale om en gammel bygning (etableret før 1920’erne), der ikke er renoveret, vil bygningskonstruktionerne mod den underliggende jordforurening ofte være i ringe stand, hvorfor afværgeforanstaltningerne sandsynligvis bør tage udgangspunkt i etablering af nye og ”tætte” konstruktioner. Er der derimod tale om nyere byggeri (etableret efter 1950’erne), er bygningskonstruktionerne mod den underliggende jordforurening sandsynligvis i bedre stand og afværgeforanstaltningerne kan indledningsvis tage udgangspunkt i en generel tætning af eksisterende konstruktioner.

I tabel 4.1 er det forsøgt at opstille en række generelle rammer, der kan anvendes ved en vurdering af bygningskonstruktioners tilstand på baggrund af bygningers alder. En sådan opdeling kan ikke fastlægges eksakt, og tabellen skal derfor også kun anvendes som en indledende vejledende rettesnor. Da byggepraksis således er udviklet gennem tiden i takt med udviklingen i materialeteknologi og viden om byggeteknik og bygningsfysik, vil der i perioder ofte være overlap i byggepraksis, og forskellige byggetekniske løsninger vil forekomme i bygninger fra samme periode. Dette gælder specielt for ældre bygninger.

Bygningslovgivningen er ligeledes ofte lidt bagefter praksis, da lovgivningskrav ofte udspringer af den viden, der er opnået i en foregående periode. Den gældende bygningslovgivning i en given periode er som regel løbende suppleret med en række tillæg, anvisninger og forskrifter, som kommer til efterhånden som praksis og viden udvikles, og efterfølgende samles i en ny revision af lovgivningen.

Med udgangspunkt i den gennemførte byggetekniske registrering, jf. kapitel 3, og ovenstående generelle retningslinier for bygningskonstruktioners tilstand, jf. tabel 4.1, kan der foretages følgende overordnede kategorisering af bygninger i forhold til omfanget af nødvendige afværgeforanstaltninger:

• Afværgekategori 1 omfatter gamle bygninger, hvor risikoen for at bygningskonstruktionerne er meget utætte er størst. Der er således ofte kun ringe beskyttelse over for forureningsspredning til indeklimaet fra en jordforurening under bygningen. Afværgeforanstaltninger inden for denne kategori vil som udgangspunkt være omfattende for at sikre tilstrækkelig afværgeeffekt og dermed efterkomme målsætningen. Dette vil typisk betyde, at de byggetekniske afværgeforanstaltninger omfatter etablering af nye gulve med indbygget membran og evt. ventilering under gulvkonstruktionen eller i en kælder.
• Afværgekategori 2 omfatter bygninger, der er i en rimelig tilstand (f.eks. nyere bygninger eller ældre bygninger, hvor der senere er foretaget renoverings-/restaureringsarbejder i dele af bygningen). I denne kategori vil der typisk være (udvalgte) bygningskonstruktioner, der yder en vis beskyttelse (dog ikke nødvendigvis tilstrækkelig) over for forureningsspredning til indeklimaet fra en jordforurening under bygningen. De beskyttende/tætte bygningskonstruktioner vil typisk kunne anvendes som en del af de planlagte afværgeforanstaltninger (f.eks. et kapillarbrydende lag eller et nyere betongulv i en del af bygningen). Afværgeforanstaltninger inden for denne kategori kan derfor omfatte både tætning af eksisterende konstruktioner (evt. ved montering af membran), ventilation af kældre, ventilation af eksisterende kapillarbrydende lag eller etablering af nye gulve i dele af bygningen med indbygget membran og evt. ventilering under gulvkonstruktionen. Afværgeforanstaltningerne inden for denne kategori afhænger derfor meget af de aktuelle forhold i bygningen.
• Afværgekategori 3 omfatter nye bygninger eller ældre bygninger, der er gennemrenoveret/-restaureret, hvor bygningskonstruktionerne derfor alle yder en god beskyttelse (dog ikke nødvendigvis tilstrækkelig) over for forureningsspredning til indeklimaet fra en jordforurening under bygningen. I denne kategori vil det typisk være enkelte revner eller andre utætheder, der forårsager forureningsspredningen til indeklimaet. Afværgeforanstaltninger vil derfor indledningsvist kunne omfatte en generel tætning af eksisterende konstruktioner og evt. ventilering af et eksisterende kapillarbrydende lag under gulv eller ventilering af kældre.

Ovenstående kategorisering er tænkt som en indledende hjælp til at vurdere behovet for afværgeforanstaltninger i de aktuelle forureningssager. Det skal bemærkes, at der i mange sager f.eks. vil kunne gennemføres en trinvis afværgeindsats, hvor der indledningsvis etableres simple afværgeforanstaltninger hørende til afværgekategori 3. Viser det sig ved efterfølgende monitering, at dette ikke er tilstrækkeligt, kan der etableres yderligere afværgeforanstaltninger hørende til afværgekategori 2 eller 1.

4.2.2 Risikovurdering vedr. effekten af planlagt afværge

For at vurdere afværgeeffekten og således muligheden for at efterkomme målsætningen med de planlagte byggetekniske afværgeforanstaltninger, bør bygherren i forbindelse med fastlæggelsen af det endelige afværgedesign lade udarbejde en risikovurdering, der omfatter etableringen af afværgeforanstaltningerne. Risikovurderingen bør være foretaget af en miljøfagkyndig person.

Det skal ved risikovurderingen sandsynliggøres, at de planlagte afværgeforanstaltninger kan reducere afdampningen af den pågældende jordforurening til indeklimaet i bygningen, iht. Miljøstyrelsens afdampningskriterier.

Risikovurderingen bør som minimum omfatte beregninger, der tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens risikoberegningsværktøj, JAGG, på baggrund af data vedrørende forureningskoncentrationer påvist i formationen under bygningen. Endvidere bør indgå overvejelser vedrørende eksisterende bygningskonstruktioner (opbygning, alder, tilstand mv.), spredningsveje, ventilationsforhold i bygningen, rumstørrelser mv.

Det skal bemærkes, at JAGG-modellen tager udgangspunkt i en række standardværdier for såvel stofkemi og jordtyper som for gulv- og bygningskonstruktioner, der er fastlagt i forbindelse med udarbejdelsen af modellen. F.eks. anvendes som standard for gulvkonstruktionen et armeret betongulv med egenskaber svarende til beskrivelser i /Bygge- og Boligstyrelsen, 1992 og 1993b/, mens svindrevner og længder hidrørende fra udtørringssvind er beregnet efter teoretiske formler og angivelser i /DS411 1984 og Herholdt, A.D., et al. 1985/. Der tages i øvrigt ikke højde for forureningsspredning igennem utætte fuger, sætningsrevner, hulmure mv.

Af denne grund skal modelberegningerne vurderes kritisk i de enkelte sager, idet de faktiske forhold sjældent svarer til modellens antagelser. Den typiske usikkerhed på en beregning af indeklimabidraget ud fra poreluftkoncentrationer beregnet ved fugacitetsprincippet er på baggrund af en statistisk analyse i /AVJ 2005/ således vurderet at være op til 120%. Ved målte poreluftkoncentrationer vurderes usikkerheden dog at være lidt mindre.

Som beskrevet i kapitel 3 kan synlige revner i betongulvet registreres og opmåles enten visuelt eller efter metoder som beskrevet i /Bygge- og Boligstyrelsen 1993a/. Da en sådan registrering eller opmåling imidlertid vurderes at være behæftet med usikkerhed, anbefales det, at risikovurderingen altid som udgangspunkt gennemføres på baggrund af standardværdierne i JAGG-model-lens database. Betydningen af usikkerheden på relevante inputparametre (herunder betontype, -alder og -kvalitet mv.) kan efterfølgende vurderes ved gennemførelse af en følsomhedsanalyse.

For yderligere beskrivelser af JAGG-modellen henvises til /Miljøstyrelsen 1998a/ og for beskrivelser vedrørende en vurdering af inputdata, f.eks. hvilke inputparametre, der er mest usikkert bestemt, eller hvilke inputdata som er vigtigst i forbindelse med en følsomhedsanalyse, henvises til /AVJ 2005/.

Som supplement til beregningerne med JAGG-modellen bør der foretages vurderinger af effekten af f.eks. indbygning af en diffusionshæmmende membran eller ventilation af et kapillarbrydende lag under gulvkonstruktionen. Der findes imidlertid endnu ikke en standardiseret metode til gennemførelse af sådanne vurderinger.

Den samlede risikovurdering bør indgå som en del af det materiale, miljømyndigheden skal godkende, inden der kan træffes endeligt valg af byggetekniske afværgeforanstaltninger.

4.2.3 Dokumentationsmateriale vedr. planlagt afværge

Inden etablering af byggetekniske afværgeforanstaltninger bør bygherren sørge for at følgende dokumentationsmateriale foreligger for miljømyndigheden:

• Dokumentation for gennemførte forureningsundersøgelser, iht. /Miljøstyrelsen 1998a og Miljøstyrelsen 1998b/ (er ikke beskrevet i denne håndbog).
• Dokumentation for gennemført byggeteknisk gennemgang og vurdering af de aktuelle spredningsveje for forureningsstoffer til og ind i bygningen, jf. kapitel 3. Den byggetekniske gennemgang bør munde ud i en generel vurdering af bygningens tilstand og bygningskonstruktionernes beskyttende effekt over for forureningsspredning. Vurderingen kan tage udgangspunkt i ovenstående kategorisering, jf. afsnit 4.2.1.
• Dokumentation for gennemført risikovurdering med en vurdering af effekten af de planlagte byggetekniske afværgeforanstaltninger, jf. afsnit 4.2.2. Risikovurderingen skal sandsynliggøre, at de planlagte afværgeforanstaltninger kan reducere afdampningen fra en jordforurening til indeklimaet iht. Miljøstyrelsens afdampningskriterier.

På baggrund af dokumentationsmaterialet foretages det endelige valg af afværgeforanstaltning, der ofte omfatter en eller flere af de i afsnit 4.1 listede afværgeforanstaltninger.

I de følgende afsnit 4.3 – 4.7 følger overordnede beskrivelser vedr. etablering af de udvalgte afværgeforanstaltninger i relation til afværgeprincip, etableringsarbejder samt kontrol før og under etableringen. I kapitel 6 beskrives det typiske omfang af drift og monitering efter etablering af afværgeforanstaltninger. De byggetekniske afværgeforanstaltninger er som tidligere nævnt:

• Tætning af konstruktioner
• Ny gulvkonstruktion
• Ventilation under gulv
• Ventilation i kælder eller krybekælder
• Andre foranstaltninger

For specifikke detaljer vedrørende disse afværgeforanstaltninger henvises i øvrigt til /Miljøstyrelsen 2003/.

4.3 Tætning af konstruktioner i eksisterende bygning

4.3.1 Afværgeprincip ved tætning af konstruktioner

I dette afsnit er der fokuseret på tætning af egentlige utætheder (revner, åbninger mv.) i bygningskonstruktioner, der er konstateret i forbindelse med den byggetekniske gennemgang. Tætning af bygningskonstruktioner gennemføres med det formål at nedbringe den konvektive stoftransport af forureningsstoffer ind i bygninger. Der henvises i øvrigt til figur 2.2 og de efterfølgende tabeller 2.1-2.3 i kapitel 2 for en beskrivelse af de potentielle utætheder.

4.3.2 Etableringsarbejder ved tætning af konstruktioner

De enkelte bygningskonstruktioner gennemgås hver for sig nedenfor.

4.3.2.1 Trægulve

I bygninger, hvor der er etableret en trækonstruktion (evt. over en krybekælder) som eneste adskillelse til den underliggende jord, vil tætning af konstruktioner ikke være relevante, idet de i sig selv ikke yder tilstrækkelig beskyttelse mod afdampning af forurening til indeklimaet. I dette tilfælde henvises til efterfølgende afsnit 4.4, 4.5 og 4.6.

4.3.2.2 Revner i betongulv/-elementer og samlinger

Inden der foretages reparation af et revnet betongulv eller betonelementer, skal det så vidt muligt vurderes, hvorvidt revnerne er i ro eller i bevægelse, jf. faktaboks 1. Denne vurdering forudsættes foretaget af en byggesagkyndig person i forbindelse med den byggetekniske gennemgang, jf. kapitel 3.

Revner i ro kan omfatte revner ved støbeskel, svindrevner, sætningsrevner, belastningsrevner mv., jf. faktaboks 2. Revner i ro kan skæres op og udsættes med reparationsmørtel. Som en ekstra sikring kan revnereparationen forsegles med en diffusionshæmmende overfladebehandling.

Revner i ro kan desuden tætnes ved injicering med en speciel injektionsmørtel eller skum. Flere firmaer har specialiseret sig i injektionsløsninger. Ved anvendelse af skum bør de diffusionshæmmende egenskaber undersøges.

Samlinger mellem betongulve og vægge eller fundament vil ofte være revnet, jf. kapitel 2.3. Samlinger udført med kantisolering, kan tætnes med diffusionshæmmende fugemasse.

Revner i bevægelse kan omfatte dilatationsrevner, sætningsrevner og belastningsrevner, jf. faktaboks 1. Dilatationsrevner kan skæres op og udfyldes med en elastisk diffusionshæmmende fugemasse. Fugebredden skal være afpasset efter den fugevandring, der kan forventes ved de givne temperaturvariationer.

Utætheder i større gulvflader ved defekte dilatationsfuger tætnes ved at skære fugen ud og retablere den med ny diffusionshæmmende fugemasse. Alle gamle fugerester og andre urenheder skal være fjernet, og der skal primes iht. fugeleverandørens anvisninger, inden den nye fuge indlægges, da der efter kort tid ellers kan opstå vedhæftningssvigt, og dermed ny utæthed. Fugemassen skal være tilpasset den aktuelle fugebredde, således at den kan optage de forventede bevægelser.

Sætningsrevner og belastningsrevner kan være i stadig, men som regel langsom bevægelse, jf. faktaboks 2. Tætning vil i en periode kunne opnås med en dilatationsfuge, der dog atter risikerer at blive utæt, hvis fugemassens grænse for udvidelse på et senere tidspunkt nås. Med denne form for tætning skal fugen derfor evt. udskiftes med nogle års mellemrum for at opretholde den ønskede effekt.

Endelig skal det bemærkes, at et stærkt oprevnet betongulv næppe kan tætnes ved reparation med fugemasse, reparationsmørtel, skum eller lignende. I dette tilfælde skal der etableres mere omfattende foranstaltninger som montering af en diffusionshæmmende membran eller anden overfladebehandling, jf. afsnit 4.3.2.5, eller der bør etableres en ny gulvkonstruktion, jf. afsnit 4.4.

4.3.2.3 Revner i betonvægge (kælder)

Som for betongulve skal revner i betonvægge (i kælder) vurderes med hensyn til, om de er i ro eller bevægelse, jf. faktaboks 1. Denne vurdering forudsættes foretaget af en bygningsfagkyndig person i forbindelse med den byggetekniske gennemgang, jf. kapitel 5.

Udbedringsmetoderne for tætning af betonvægge er principielt de samme som for betongulve.

Vægge af letbetonkonstruktioner vil sjældent være benyttet i en kælder som afgrænsning mod jord, og vil dermed ikke fungere som en primær forureningsspærre. Såfremt det alligevel er tilfældet, må der træffes andre afværgeforanstaltninger til reduktion af forureningsspredning til indeklimaet, f.eks. ved ventilering.

4.3.2.4 Utæt murværk (kælder)

En muret væg kan være meget vanskeligt at tætne, idet fugerne generelt er utætte, jf. afsnit 2.3. Defekte/utætte fuger i murværk kan dog udkradses i en dybde på min. 15 mm, og efterfuges med ny fugemørtel. Inden fugning skal der renses omhyggeligt for løse mørtelrester, støv osv. Såfremt den murede væg er dækket af indvendig beklædning eller puds, må dette fjernes og retableres i nødvendigt omfang. Det skal bemærkes, at tætning af en muret væg evt. skal gentages med års mellemrum for at opretholde den ønskede effekt.

Som alternativ kan væggen behandles med diffusionshæmmende overfladebelægning eller membran som beskrevet nedenfor.

4.3.2.5 Diffusionshæmmende membran eller overfladebehandling

Som supplement til generelle tætninger af revner og andre utætheder, kan gulve kældervægge og/eller kælderlofter tætnes ved montering af en diffusionshæmmende og kemikalieresistent membran (f.eks. alufoliebelagt PE) eller ved behandling med en diffusionshæmmende overfladebehandling.

Inden montering/behandling skal det sikres, at den aktuelle flade er gjort klar, hvilket overordnet indebærer, at fladen er gjort jævn og stabil. Evt. løst puds fjernes og ved meget ujævne flader bør foretages ny pudsning med reparationsmørtel for at opnå en tilstrækkelig jævn overflade og derved god tæthed.

Der skal sikres tætte tilslutninger langs alle tilstødende bygningsdele (fundamenter, vægge mv.) og eventuelle gennemføringer for installationer. Hvis ikke fundamenter, vægge eller andre bygningsdele, hvortil membranen skal tilsluttes, fremstår glatte og uden skader, skal disse ligeledes pudses med reparationsmørtel inden montering af membranen.

Ved montering af diffusionshæmmende membran i kælderlofter kan loftet evt. beklædes med spredt forskalling af høvlede brædder for at opnå optimal mulighed for montage.

Membranen må ikke blive beskadiget ved efterfølgende arbejder. Beskyttelse af membranen kan foretages med geotekstil, grundmursplader eller lignende eller membranen kan lægges imellem isolering af polystyren i gulvkonstruktioner.

Membranen bør så vidt muligt leveres i hele stykker tilpasset de enkelte rum i bygningen. Leveres membranen ikke i mål, der er tilpasset de enkelte rum, skal samlinger foretages ved svejsning eller som klemte og fugede samlinger. Diffusionshæmmende membraner bør i øvrigt monteres af uddannet personel og efter producentens anvisning.

Som diffusionshæmmende membran bør anvendes en specialmembran bestående af armeret geomembran, aluminiumsfolie og polyethylene film eller lignende membran med tilsvarende egenskaber (til anvendelse ved byggeri på forurenet jord).

I forbindelse med valg af membran bør der indhentes specifikationer vedrørende membranens diffusionstæthed for de aktuelle forureningsstoffer samt membranens styrke, såvel mekanisk som over tid. De indhentede specifikationer bør indgå som en del af risikovurderingen, jf. afsnit 4.2.2.

Det skal bemærkes, at de fugttekniske konsekvenser af en diffusionshæmmende membran eller behandling med anden diffusionshæmmende overfladebehandling altid bør vurderes af en bygningsfagkyndig rådgiver inden montering. Se i øvrigt faktaboks 7 for nogle generelle beskrivelser af fugtproblematikken ved montering af membraner i gulvkonstruktioner.

Faktaboks 7

Det skal ligeledes bemærkes, at eventuelle sætningsrevner i bevægelse, jf. faktaboks 2, bør vurderes i relation til, om membranen kan optage det stræk, som yderligere sætning måtte medføre uden at miste sin beskyttende effekt.

Efter montage af diffusionshæmmende membran eller behandling med diffusionshæmmende overfladebehandling retableres overfladerne (gulve, vægge, loft) til forhold, der svarer til de eksisterende inden etablering af afværgeforanstaltninger.

4.3.2.6 Installationer

El-installationer er ofte ført i tomrør og/eller kabelkasser, som kan være trukket gennem vægadskillelser og etageadskillelser, jf. kapitel 2.3, og der vil være mulighed for spredning via disse installationer.

Der kan ligeledes være revner i beton, hvor installationer føres igennem, fordi beton ikke binder på f.eks. metalrør, plastrør og glaserede lerrør. Føres installationerne igennem et pladegulv eller en pladevæg, er der også ofte revner ved gennembrydningen. Installationer i foringsrør/skakt kan bevirke utætheder imellem installationen og foringsrøret/skakten. Tætning ved gennemføringer i bygningsdele må udføres med diffusionshæmmende fugemasse.

Ligeledes kan VVS-installationer være ført igennem adskillende bygningsdele, og også her må tætning udføres med diffusionshæmmende fugemasse.

Som beskrevet i afsnit 2.3 kan vandlåse også være konstrueret med løse enheder, så tætningsringe, pakninger mm. ved upræcise samlinger forårsager utætheder, der går udenom vandlukket. Disse enheder bør kontrolleres og udskiftes, hvis der er mistanke om forureningsspredning igennem kloakrørene.

I forbindelse med udtørrede vandlåse kan der ligeledes være risiko for spredning, da afløbsledninger i jord kan have utætheder ved samlinger og eventuelt defekte rør.

Passage igennem skorstene eller installationsskakte i bygninger kan ske ved utætheder omkring rense- og inspektionslemme, gennemføringer i gulvkonstruktioner, samlinger mod de tilstødende vægge mm., og tætning udføres med diffusionshæmmende fugemasse.

4.3.2.7 Andre utætheder, hulrum

Gulvbelægninger, der afbrydes under dørtrin, og hvor der derfor dannes hulrum i gulvfladen, jf. afsnit 2.3, kan tætnes ved opfyldning med diffusionshæmmende fugemasse eller skum. Alternativt må forureningspåvirkningen reduceres ved ventilering.

Hulmurskonstruktioner kan ikke umiddelbart ændres som mulig spredningsvej, og der må så vidt muligt findes andre metoder til at afskære hulmurskonstruktionen fra kontakt til forureningen. Indblæsning af isolering vurderes ikke at have effekt over for forureningsspredning.

Der kan potentielt ske spredning af forurening fra en hulmurskonstruktion igennem fuger rundt om vinduer, jf. afsnit 2.3. Disse fuger kan tætnes ved hjælp af diffusionshæmmende fugemasse. Det kan være nødvendigt at de- og genmontere lysningspaneler, tilsætninger, vinduesplader og lign.

Hulrum bag vægge, som står i forbindelse med f.eks. hulrum under gulvkonstruktioner, kan kun vanskeligt tætnes. Såfremt der udføres en tætning eller afspærring mellem de forbundne hulrum, skal det sikres, at der ikke derved skabes nye problemer, så som ophobning af fugt. Dette skal vurderes i det enkelte tilfælde.

Pladebeklædte skillevægge er ofte monteret direkte på betongulvet. Tætning mod betongulvet må udføres med diffusionshæmmende fugemasse. Der vil ofte være følgearbejder i form af opbrydninger af tilstødende gulvkonstruktioner og efterfølgende retableringer.

I tilfælde af, at betongulvet ikke er tæt, vil der kunne ske spredning op i skillevæggen. Dette kan som regel kun forhindres ved at etablere en tæt membran under skillevæggen, og dette vil oftest medføre, at væggen skal nedtages og efterfølgende retableres.

4.3.3 Kontrol før tætning af konstruktioner

Bygherren bør sørge for, at relevant materiale foreligger, inden entreprisearbejdet igangsættes. Afhængig af den aktuelle sag, kan dette materiale f.eks. omfatte følgende:

• Beskrivelse af de nødvendige arbejder for tætning af konstruktioner, herunder krav til materialer og udførelse, samt eventuelle følgearbejder.
• Plan for etablering af evt. membran, herunder fastgørelse langs vægge/fundamenter, tætning omkring rørgennemføringer, samlinger mv.
• Kontrolplan for arbejdet, herunder beskrivelse af, hvad der skal kontrolleres, omfanget af kontrollen og krav til dokumentation af kontrollen.
• Materiale- og komponentfortegnelse med fabrikat og typenummer.
• Dokumentation for anvendt fugemasse.
• Ved udlægning af membran bør membrantype/-kvalitet, herunder diffusionstæthed for de aktuelle forureningsstoffer, dokumenteres. Dokumentationen omfatter typisk datablade fra leverandøren.
• Ved anvendelse af anden diffusionshæmmende overfladebehandling bør type og kvalitet, herunder diffusionstæthed for de aktuelle forureningsstoffer, ligeledes dokumenteres typisk ved datablade.

Punkterne er opsummeret i bilag B som et forslag til en samlet tjekliste for byggetekniske afværgeforanstaltninger i form af tætning af konstruktioner.

4.3.4 Kontrol af tætning af konstruktioner

I forbindelse med etableringen bør der gennemføres undersøgelser, materialekontrol, udførelseskontrol mv. ved miljø og/eller byggeteknisk tilsyn. Dette kan afhængig af den aktuelle sag f.eks. omfatte følgende:

• Overordnet tilsyn med arbejdets udførelse, herunder udarbejdelse af tilsynsnotater.
• Opfølgning på kontrolplanen, herunder dokumentation for opfyldelse af de stillede krav til materialer og udførelse.
• Beskrivelse og dokumentation for eventuelle afvigelser fra det planlagte arbejde, i form af afvigerapporter.
• Fotodokumentation af udført arbejde. Alle faser/processer for hvert anvendt tætningsprincip fotograferes. Alle tætnede rørgennemføringer fotograferes.

Dokumentation for den gennemførte kontrol bør som udgangspunkt foreligge ved aflevering af afværgeforanstaltningerne. Ovenstående punkter er ligeledes opsummeret i bilag B som et forslag til en samlet tjekliste for byggetekniske afværgeforanstaltninger i form af tætning af konstruktioner. Tjeklisten bør selvsagt tilpasses de aktuelle sager.

4.4 ny gulvkonstruktion i eksisterende bygning

4.4.1 Afværgeprincip ved etablering af ny gulvkonstruktion

Ved etablering af en ny gulvkonstruktion nedbringes stoftransporten som følge af en ny og tættere gulvkonstruktion, der minimerer den konvektive og diffusive indtrængning af forureningsstoffer. For at sikre størst mulig afværgeeffekt, og da der alligevel etableres en ny gulvkonstruktion, vil det i mange tilfælde være hensigtsmæssigt at montere en diffusionshæmmende og kemikalieresistent membran i gulvkonstruktionen og etablere et ventilerbart kapillarbrydende lag under gulvkonstruktionen.

Den nye gulvkonstruktion kan etableres i hele eller dele af bygningen, afhængig af gulvenes tilstand, forureningspotentialet, spredningsmønstret mv.

Et eksempel på, hvordan en ny gulvkonstruktion kan udføres efter opbrydning og bortskaffelse af den eksisterende konstruktion, er skitseret på figur 4.1.

Figur 4.1. Eksempel på mulig opbygning af tæt gulvkonstruktion

På snittegningen fremgår gulvkonstruktionens opbygning samt detaljer vedrørende placering af en evt. membran og ventilationsdræn, hvis dette ønskes inddraget i afværgeforanstaltningen. Det skal bemærkes, at figuren er et eksempel på en mulig og ofte etableret gulvkonstruktion til reduktion af forureningsspredning til indeklimaet.

Der vil kunne forekomme specielle tilfælde, hvor det på grund af de aktuelle forhold i de konkrete sager ikke er muligt at etablere en gulvkonstruktion som skitseret på figur 4.1. Dette kan være i tilfælde, hvor der f.eks. ikke er tilstrækkelig plads, hvor grundvandsforholdene (højt grundvandsspejl) eller funderingsforholdene (manglende fundering) ikke tillader tilstrækkelig udgravning til den nye gulvkonstruktion, eller hvor kravet til lofthøjden ikke tillader, at gulvniveauet øges. I disse tilfælde kan der foretages alternative opbygninger af gulvkonstruktionen. Det skal blot bemærkes, at nødvendig byggesagkyndig rådgivning altid bør indhentes i forbindelse med projektering af en ny gulvkonstruktion.

4.4.2 Etableringsarbejder for ny gulvkonstruktion

I eksisterende huse forventes etableringen af en ny gulvkonstruktion overordnet at bestå af anlægsarbejder, der som eksempel kan omfatte nedenstående.

Indledningsvist fjernes og mellemdeponeres eller bortskaffes en evt. gulvbelægning (linoleum, trægulv, fliser mv.) og evt. ikke bærende skillevægge. Forekommer der allerede et betongulv herunder, skal dette hugges op under hensyntagen til bygningens stabilitetsmæssige forhold (vægge, etageadskillelser, fundamenter mv.).

Den ophuggede beton kan være forurenet og skal i sådanne tilfælde bortskaffes til et godkendt modtageanlæg. Vurderingen af, om betonen er forurenet, bør primært være baseret på historiske oplysninger og en visuel vurdering på stedet suppleret med eksempelvis PID-målinger og/eller ”sniffer-målinger”, jf. /Miljøstyrelsen 2004/.

Under den tidligere gulvkonstruktion kan det være nødvendigt at bortgrave jord således, at den nye gulvkonstruktion (herunder kapillarbrydende lag, isolering mv.) kan etableres med uændret gulvniveau, hvis dette kræves. Jorden under gulvet kan være forurenet og skal i sådanne tilfælde bortskaffes til godkendt modtager efter gældende regler.

I det tilfælde, at det kapillarbrydende lag ønskes ventileret, kan der udlægges 10-20 cm ventilerbart materiale af f.eks. lecanødder, singels, nøddesten, sand-/grusmateriale eller lignende. De anvendte materialer skal være uforurenede og skal leveres direkte fra godkendt grusgrav. I det kapillarbrydende lag foretages strategisk placering af drænrør (luftindtag/luftafkast) til selve ventilationen. Udlægning af ventilationsrør beskrives nærmere i afsnit 4.5 om ventilation (passiv/aktiv) af kapillarbrydende lag. Over det kapillarbrydende lag udlægges isoleringsmateriale iht. gældende isoleringskrav. Det skal bemærkes, at når der foretages ventilering af det kapillarbrydende lag, kan dette ikke nødvendigvis medregnes som isolerende materiale. En konkret vurdering af isoleringsforholdene bør foretages i de aktuelle sager.

Der kan ligeledes etableres mulighed for monitering af luftskifte (ved fortrængningstests), forureningskoncentrationer mv. forskellige steder i det kapillarbrydende lag ved placering af en række målepunkter i forbindelse med etableringen af det kapillarbrydende lag. Målepunkterne kan f.eks. bestå af ca. 20-30 cm ø63 mm ventilationsrør, der er afblændet i begge ender. I den ene ende indføres et ø6 mm kobberrør. Kobberrøret føres fra moniteringspunktet ud igennem bygningens fundament (f.eks. i samme fundamentgennemføring som anvendes til ventilations- og drænrørene) til en mindre moniteringsbrønd, hvor det afsluttes med en kuglehane og en moniteringsstuds.

Over det kapillarbrydende lag kan der med fordel udlægges en diffusionshæmmende og kemikalieresistent membran. Procedurer for klargøring og montering af en membran er beskrevet nærmere i afsnit 4.3.2.

Her skal blot bemærkes, at en membran bør udlægges så den beskyttes, f.eks. ved udlægning mellem to plader af isoleringsmateriale. Alternativ skal membranen beskyttes ved udlægning af grundmursplader, geotekstil eller lignende inden betongulvet støbes. Ved montering af en membran bør de fugttekniske forhold altid vurderes af en bygningsfagkyndig. Se faktaboks 7 for overordnede vurderinger vedrørende fugt i gulvkonstruktioner.

En diffusionshæmmende membran fungerer i øvrigt også som radonspærre.

Udlægges der ikke en diffusionshæmmende membran, udføres gulvkonstruktionen iht. gældende krav om radonsikring for nybyggeri. Det skal dog bemærkes, at tætheden ved en korrekt monteret diffusionshæmmende membran vil være bedre end ved blot at foretage radonsikring.

Over membranen og den beskyttende geotekstil udstøbes typisk en 10 cm armeret betonplade med 2 cm slidlag. Langs alle kanter kan der ilægges ca. 10 mm kantafgrænsning inden udstøbning. Efter afhærdning af betonpladen fjernes kantafgrænsningen og kanterne fuges med diffusionshæmmende fugemasse eller ekspanderende fugebånd. Formålet med at etablere disse kanter med fugemasse/-bånd er at minimere risikoen for senere forureningsspredning igennem svindrevner langs samlingen mellem betongulvet og fundamenterne.

Efter udstøbning af betonpladen retableres til forhold svarende til før entreprisearbejdet.

Nedenstående fotos, jf. figur 4.2, illustrerer forskellige faser i forbindelse med etablering af en ny gulvkonstruktion med ventilation af det kapillarbrydende lag og indbygget diffusionshæmmende membran i et eksisterende hus.

Etablering af ny gulvkonstruktion med ventilation af det kapillarbrydende lag	Udlægning af diffusionshæmmende membran ifm. etablering af ny gulvkonstruktion
Placering af hhv.  luftindtag og udsug inden udlægning af kapillarbrydende lag	Fundamentgennemføring til drænrør. Den yderste cm skum fjernes og der tætnes med diffusionshæmmende fugemasse

Figur 4.2. Etablering af ny gulvkonstruktion med ventilation og membran

4.4.3 Kontrol før etablering af ny gulvkonstruktion

Bygherren bør sørge for, at relevant materiale foreligger, inden entreprisearbejdet igangsættes. Afhængig af den aktuelle sag, kan dette materiale f.eks. omfatte følgende:

• Plan for udførelse af gulvkonstruktionen (herunder armeringsplan, placering og antal rørgennemføringer mv.).
• Plan for montering af evt. membran, herunder fastgørelse langs vægge/fundamenter, tætning omkring rørgennemføringer, samlinger mv.
• Detailtegning af gulvopbygning (herunder placering af evt. membran, dræn-/blindrør, isolering mv.).
• Plan for etablering af radonsikring i det tilfælde, at der ikke monteres en diffusionshæmmende membran.
• Procedurebeskrivelse til hindring af revnedannelse i beton.
• Plan for evt. afstivning, sikring af bygning inden og i forbindelse med ophugning/fjernelse af gulv samt evt. bortgravning af jord.
• Plan for nedrivning, gulvopbrydning og bortskaffelse af byggeaffald under etableringen af gulvkonstruktionen.
• Plan for bortskaffelse af forurenet overskudsjord. Forurenet jord skal forud for bortkørsel anvises af den aktuelle miljømyndighed.
• Relevante nedrivnings-, bygge- og gravetilladelser.
• Materiale- og komponentfortegnelse med fabrikat og typenummer.
• Kontrolplan for arbejdet, herunder beskrivelse af, hvad der skal kontrolleres, omfanget af kontrollen og krav til dokumentation af kontrollen.
• Ved udlægning af membran bør membrantype/-kvalitet, herunder diffusionstæthed for de aktuelle forureningsstoffer, dokumenteres. Dokumentationen omfatter typisk dataark fra leverandøren.
• Dokumentation for anvendte rørtyper til ventilationsrør.
• Dokumentation for anvendt fugemasse for evt. montage af membran.

Punkterne er opsummeret i bilag C som et forslag til en samlet tjekliste for etablering af en ny gulvkonstruktion til sikring af indeklimaet.

4.4.4 Kontrol af etableringen af ny gulvkonstruktion

I forbindelse med etableringen af en ny gulvkonstruktion bør der gennemføres undersøgelser, materialekontrol, udførelseskontrol mv. ved miljø- og byggeteknisk tilsyn. Dette kan afhængig af den aktuelle sag f.eks. omfatte følgende:

• Overordnet tilsyn med arbejdets udførelse, herunder udarbejdelse af tilsynsnotater.
• Opfølgning på kontrolplanen, herunder dokumentation for opfyldelse af de stillede krav til materialer og udførelse.
• Beskrivelse og dokumentation for eventuelle afvigelser fra det planlagte arbejde, i form af afvigerapporter.
• Fotodokumentation af udført arbejde. Alle relevante faser/processer for etablering af en ny gulvkonstruktion fotograferes.
• Kontrol af spredningsrisici ved indvendige vægge, når gulvet er fjernet. Er væggene eksempelvis placeret på støjdæmpende understøtning eller andre permeable materialer? Kontrollen kan f.eks. dokumenteres ved foto.
• Vurdering af forureningstilstanden i relevante bygningsmaterialer. En miljørådgiver varetager typisk denne vurdering, da dokumentationen sjældent alene baseres på en fysisk prøvetagning, men ligeledes bør omfatte en historisk redegørelse og evt. PID-målinger og/eller ”sniffer-målinger”.
• Undersøgelse af forureningstilstanden under den tidligere gulvkonstruktion, hvis ikke der allerede foreligger dokumentation for denne. En sådan undersøgelse udføres typisk ved analyse af poreluft- eller jordprøver under gulvkonstruktionen eller i bunden af udgravningen. Arbejdet udføres typisk af en miljørådgiver.
• Jordklassifikation, transporttilladelser, deponeringstilladelser, jordanvisning fra miljømyndighed mv. skal foreligge inden bortskaffelse af jord. Materialet udarbejdes typisk af en miljørådgiver.
• Kontrol af rummets og væggenes stand (er væggene/fundamenterne eksempelvis klargjort til fastmontering af membran ved jævn overflade) inden etablering af en ny gulvkonstruktion. Kontrollen kan f.eks. dokumenteres ved foto.
• Evt. udlægning af kloak- og afløbsrør skal godkendes af den aktuelle inspektionsmyndighed før udstøbning af nyt gulv.
• Vurdering af ventilerbarheden af et evt. kapillarbrydende lag. Vurderingen foretages typisk på baggrund af sigtekurver eller fraktionsanalyser af det pågældende materiale fra leverandøren.
• Kontrol af det beskyttende lag over en evt. membran, fiksering af membran langs vægge, rørgennemføringer mv. inden udstøbning af beton. Kontrollen dokumenteres f.eks. ved foto.
• Kontrol af udlægning af radonspærre i tilfælde af, at der ikke monteres en diffusionshæmmende membran (diffusionshæmmende membran fungerer som radonspærre). Kontrollen dokumenteres f.eks. ved foto.
• Kontrol af udlægning af fugtspærre i tilfælde af, at der ikke monteres en diffusionshæmmende membran (diffusionshæmmende membran fungerer som fugtspærre). Kontrollen dokumenteres f.eks. ved foto.
• Kontrol med processen for overdækning/vanding af betonen under hærdning. Kontrollen dokumenteres f.eks. med foto.

Dokumentation for den gennemførte kontrol bør som udgangspunkt foreligge ved aflevering af afværgeforanstaltningerne. Ovenstående punkter er ligeledes opsummeret i bilag C som et forslag til en samlet tjekliste for etablering af en ny gulvkonstruktion til sikring af indeklimaet mod forureningsspredning fra en jordforurening under bygningen.

4.5 Ventilation under gulv i eksisterende bygning

4.5.1 Afværgeprincip for ventilation under gulv

Etablering af ventilation under en gulvkonstruktionen som afværgeforanstaltning er betinget af, at der forefindes et ventilerbart lag (f.eks. et kapillarbrydende lag). Det ventilerbare lag skal have en grov porestruktur og høj porøsitet for at muliggøre ventilation. Ventilation under en gulvkonstruktion kan etableres som enkeltstående afværgeforanstaltning eller som et supplement til andre afværgeforanstaltninger, f.eks. tætning af konstruktioner eller etablering af en ny gulvkonstuktion, jf. afsnit 4.3 og 4.4.

Ved etablering af ventilation og således et øget luftskifte under gulvkonstruktionen i en bygning bortledes forureningsstoffer til atmosfæren, hvorved poreluftforureningen fortyndes, således at forureningspotentialet reduceres. Styrken af den forurening, der måtte spredes til indeklimaet fra poreluften under gulvkonstruktionen, reduceres dermed.

På samme tid kan ventilation under en gulvkonstruktion medvirke til, at trykgradienten over gulvkonstruktionen reduceres eller vendes, således at den konvektive stoftransport, der tidligere blev vurderet at være den dominerende drivkraft for forureningsspredning op igennem gulvkonstruktionen, jf. afsnit 2.3, minimeres eller vendes.

Der findes flere forskellige mere eller mindre teknisk omfattende metoder til etablering af et system til ventilation under en gulvkonstruktion. Disse metoder er som udgangspunkt alle baseret på henholdsvis fortyndingsprincippet og princippet om reduceret/vendt trykgradient over gulvkonstruktionen.

Som en simpel løsning kan ventilationen f.eks. etableres ved at gennembore fundamentet på strategisk udvalgte steder, så der skabes kontakt mellem poreluften og atmosfæren og samtidig mulighed for luftgennemstrømning under gulvkonstruktionen. Ventilationen drives af den trykforskel, der kan dannes på modstående facader af en bygning som følge af vindpåvirkning. Herved vil der på den ene side af bygningen suges luft ud af det ventilerbare lag og på den anden side slippes frisk luft ind. Ved gennemboringerne monteres riste, eller der etableres rørføring til udluftningsrør eller svanehalse ca. 0,5 m over terræn. Denne type ventilation forudsætter, at der ikke er etableret tværgående fundamenter i bygningen, da disse vil blokere luftstrømmen.

Ønskes større kontrol med luftstrømmen under gulvkonstruktionen (f.eks. hvis luften skal fordeles til forskellige områder under gulvkonstruktionen, der er adskilt af gennemgående fundamenter), kan der føres drænrør fra gennemboringerne ind i det ventilerbare lag. Ventilations-/drænsystemet etableres, så der sikres optimal luftstrømning mellem drænrørene for derved at optimere luftudskiftningen/-fortyndingen i hele porevolumenet under gulvkonstruktionen (optimalt influensområde). Den endelige placering af drænrør afhænger af forholdene og skal derfor projekteres i forbindelse med de aktuelle sager.

Vurderes forholdene ikke at være egnede til etablering af ventilation drevet af vindtryk (f.eks. i byområder ved tætstående bygninger) eller stilles der krav til større luftstrøm i det ventilerbare lag under gulvkonstruktionen, kan ventilationssystemet udbygges med en vindreven aftrækshætte på bygningens tag.

Dette ventilationssystem etableres som et dobbelt drænsystem, hvor den ene del af drænrørene skal fungere som luftudsugning mens de resterende drænrør skal fungere som luftindtag. Luftudsugningsrørene samles i et lukket rør for et samlet afkast. Afkastet føres op til tagryggen af bygningen, hvor det afsluttes med en vinddreven aftrækshætte, der skaber et undertryk til ventileringen. Luftindtagsrørene samles ligeledes i et lukket rør og føres til et udluftningsrør eller svanehals umiddelbart over terræn (ca. 0,5 m o.t.). Et ventilationssystem drevet af en vindhætte vil i princippet passe sig selv. Da der imidlertid er tale om et mekanisk system med de begrænsninger, dette medfører (begrænset levetid, risiko for driftssvigt mv.), vil det være nødvendigt at tilse systemet årligt.

Viser det sig ved den efterfølgende indkøring/monitering, at en vinddreven aftrækshætte ikke ventilerer tilstrækkeligt, kan et ventilationsanlæg af denne type relativt simpelt udbygges med en elektrisk ventilator med mulighed for højere ydelse (større luftstrømning). Dette vil dog medføre et større behov for driftseftersyn og omkostninger til drift (strøm).

Et ventilationssystem med en vinddreven aftrækshætte eller en elektrisk ventilator kan ligeledes etableres uden luftindtag i det ventilerbare lag under gulvkonstruktionen. Denne form for ventilering tager primært udgangspunkt i at reducere trykket under gulvkonstruktionen og dermed den konvektive stoftransport fra poreluften under gulvkonstruktionen til indeklimaet. Fortyndingen af poreluft vil således ikke være ligeså effektiv som ved etablering af luftindtag. Til gengæld minimeres risikoen for, at luft strømmer direkte fra et luftindtag til et udsugningsdræn i en præferentiel bane (kortslutning), hvorved det ventilerede område og dermed afværgeeffekten begrænses.

Figur 4.3. Principskitse i snit og plan af etablering af ventilation under gulv

Hvilken ventileringsmetode, der bør anvendes, afhænger helt af de aktuelle forhold, og skal således vurderes konkret i de aktuelle sager. Det skal dog bemærkes, at der på nuværende tidspunkt ikke findes standardiserede retningslinier eller metoder til beregning af den optimale udformning af et ventilationssystem i det kapillarbrydende lag, herunder placering af ventilationsdræn. Der kan imidlertid henvises til /AVJ 2006/ for vurderinger vedr. effekten af ventilation under gulvkonstruktioner.

De følgende beskrivelser af ventilation af et ventilerbart lag under en gulvkonstruktion vil som udgangspunkt omhandle et ventilationsanlæg bestående af et dobbelt drænsystem med afkast i en vindreven hætte over bygningens tag og luftindtag fra udluftningsrør eller svanehalse umiddelbart over terræn. Et eksempel på et ventilationssystem af denne type fremgår af figur 4.3 i snit og plan.

Som nævnt i afsnit 4.4 kan et kapillarbrydende lag ikke nødvendigvis medregnes som isolerende materiale, når der foretages ventilering, og ventileringen kan evt. give anledning til fodkulde. En konkret vurdering af isoleringsforholdene bør derfor foretages i de aktuelle sager.

4.5.2 Etableringsarbejder for ventilering under gulv

I eksisterende huse forventes etableringen af ventilation af et ventilerbart lag under gulv overordnet at bestå af anlægsarbejder, der som eksempel kan omfatte nedenstående. Der skelnes mellem etablering af ventilation under en eksisterende gulvkonstruktion og etablering af ventilation i forbindelse med opbygning af en ny gulvkonstruktion.

4.5.2.1 Etableringsarbejder for en eksisterende gulvkonstruktion

Der skal foretages udgravning på ydersiden af fundamenter i et omfang, så arbejdsgruber for underboring kan etableres. Efter udgravning af arbejdsgruber, gennembores fundamentet med diamantbor de steder, hvor det er planlagt, at der skal etableres ventilationsdræn. Niveau for gennemboring af fundamentet fastlægges ud fra kendskabet til gulvets opbygning og overkant af gulv inde i bygningen samt placering af installationer og eventuelle fundamenter inde i bygningen.

Etableringen af drænrørene kan f.eks. foretages ved hjælp af underboring med foringsrør. Det skal tilstræbes, at forskellen i dimension mellem foringsrør og ventilationsdræn minimeres således, at sætninger i det kapillarbrydende lag undgås ved tilbagetrækning af foringsrøret.

Gennemføringerne af drænrør i fundamentet fikseres og tætnes efterfølgende ved f.eks. fyldning med skum for fiksering og efterfølgende støbning med reparationsmørtel eller diffusionshæmmende fugemasse. Det er meget vigtigt, at gennemføringen etableres helt tæt, så der ikke trækkes falsk luft ind i systemet.

Som ventilationsrør kan der anvendes drænrør inkl. nødvendige tilslutningsrør, bøjninger, grenrør, fittings og overgangsstykker. I nogle tilfælde kan der anvendes perforerede spyd af rustfrit stål, der kan presses ind i det kapillarbrydende lag.

4.5.2.2 Etableringsarbejder for ny gulvkonstruktion

Ved etablering af en ny gulvkonstruktion foretages udlægning af drænrør horisontalt midt i det kapillarbrydende lag i forbindelse med etablering af dette, jf. afsnit 4.4.

4.5.2.3 Etableringsarbejder for eksisterende og ny gulvkonstruktion

Følgende etableringsarbejder foretages både ved etablering af ventilation under en eksisterende gulvkonstruktion og ved etablering af ventilation i forbindelse med opbygning af en ny gulvkonstruktion.

Der foretages udgravning på ydersiden af fundamenter i et omfang, så ledningsgrav for udluftningsrør og evt. kondensbrønd kan etableres. Drænrørene sammenkobles med et udluftningsrør, der tilkobles et samlet afkast, der enten føres til en svanehals umiddelbart over terræn (dog så højt at det ikke dækkes af blade, sne mv.) eller føres til en ventilationsshætte på bygningens tag.

Over terræn, som en integreret del af udluftningsrøret, bør der etableres et moniteringsstykke for senere mulighed for monitering af luftstrømning i udluftningsrøret samt forureningsstoffer i afkastluften. Afhængig af rørføring af udluftningsrør, kan der etableres aftapningsmulighed for kondensvand. Aftapningsmuligheden kan eksempelvis etableres i en kondensbrønd, hvor rørføring for udluftningsrør i jord etableres med fald hen i mod brønden, jf. figur 4.3. Udluftningsrøret føres eksempelvis ind i brønden og afsluttes med en tæt afskruelig prop eller en kugleventil.

Nedenstående fotos, jf. figur 4.4, illustrerer forskellige detaljer vedrørende ventilationssystemer.

Vinddrevne aftrækshætter	Indvendig rørføring for ventilationshætte
Moniteringsstuds på aftræksrør	Vindhætte

Figur 4.4. Etablering af vinddrevet ventilationssystem

Ventilationsdrænene til luftintag samles ligeledes med et udluftningsrør, der vha. nødvendige fittings under terræn tilkobles en galvaniseret svanehals, et opslidset rør (øverste 10 cm) eller en rist umiddelbart over terræn.

Som overjordiske rør kan f.eks. anvendes galvaniserede rør med tætte samlinger, inkl. nødvendige bøjninger, fittings og overgangsstykker til drænrør.

Som ventilationshætte anvendes en vinddreven ventilator med passende overgang mellem ventilationshætte og de anvendte stålrør. Vindhætten placeres således, at læ fra f.eks. skorsten, gavl eller lign. undgås.

4.5.3 Kontrol før etablering af ventilering under gulv

Bygherren bør sørge for, at relevant materiale foreligger, inden entreprisearbejdet igangsættes. Afhængig af den aktuelle sag, kan dette materiale f.eks. omfatte følgende:

• Plan for udførelse af etablering af ventilation under gulvkonstruktionen (herunder beskrivelser og detailtegninger i plan og snit).
• Kortlægning af fundamentplacering under hele bygningen (horisontalt og vertikalt).
• Undersøgelse af ventilerbarhed (og evt. luftskifte) af det eksisterende kapillarbrydende lag ved f.eks. fortrængningstests, tracertest (indblæsning og monitering af sporgas), prøvepumpning eller prøveudtagning af materiale. Undersøgelsen gennemføres typisk af en miljørådgiver.
• Vurderinger vedr. egnethed af valgte drivkraft (udluftningsrør, vindhætte, elmotor mv.) og gennemgang af forventet strømningsbillede under gulvet. Disse vurderinger varetages typisk af en miljørådgiver.
• Materiale- og komponentfortegnelse med fabrikat og typenummer (ventilator, rør, fugemasse mv.).
• Plan for evt. afstivning, sikring af bygning inden og i forbindelse med bortgravning af jord på ydersiden af fundament.
• Plan for bortskaffelse af forurenet overskudsjord. Forurenet jord skal forud for bortkørsel anvises af den aktuelle miljømyndighed.
• Kontrolplan for arbejdet, herunder beskrivelse af, hvad der skal kontrolleres, omfanget af kontrollen og krav til dokumentation af kontrollen.

Punkterne er opsummeret i bilag D som et forslag til en samlet tjekliste for etablering af ventilation af et ventilerbart lag under en gulvkonstruktion.

4.5.4 Kontrol af etableringen af ventilering under gulv

I forbindelse med etableringen af ventilation af et ventilerbart lag under gulvkonstruktionen bør der gennemføres undersøgelser, materialekontrol, udførelseskontrol mv. ved miljø og/eller byggeteknisk tilsyn. Dette kan afhængig af den aktuelle sag f.eks. omfatte følgende:

• Overordnet tilsyn med arbejdets udførelse, herunder udarbejdelse af tilsynsnotater.
• Opfølgning på kontrolplanen, herunder dokumentation for opfyldelse af de stillede krav til materialer og udførelse.
• Beskrivelse og dokumentation for eventuelle afvigelser fra det planlagte arbejde, i form af afvigerapporter.
• Fotodokumentation af udført arbejde. Alle relevante faser/processer for etablering af en ny gulvkonstruktion fotograferes.
• Kontrol af følgesedler for korrekt leverede og anvendte materialer, heruder udluftningsrør, ventilationshætte eller mekanisk ventilator.
• Fotodokumentation af korrekt placerede dræn iht. projektet.
• I forbindelse med etablering af dræn under et eksisterende gulv bør der udføres en kort ventilationstest, der verificerer, at der kan skabes den ønskede luftstrøm igennem det kapillarbrydende lag. Ved testen suges i en kort periode direkte på et af drænene og responsen måles i de andre dræn. Hvert enkelt dræn bør testes hver for sig ved påtryk af forskellige sug svarende til det dimensionerede sug for ventilationssystemet. Ikke funktionsdygtige dræn udskiftes. Testen udføres typisk af en miljørådgiver.
• Kontrol af ventilationshætte. Foruden en visuel kontrol (kører hætten rundt) kan der foretages punktmåling af luftstrømmen i afkastrøret.
• Kontrol af følgesedler for korrekt leverede og anvendte dræn, udluftningsrør, ventilationshætte mv.
• Tegninger ''som udført'', der som minimum skal omfatte plan og opstalt med placering af rørføringer med dimensionsangivelse.
• Betjeningsmanualer/-vejledninger og datablade.
• Drifts- og vedligeholdelsesinstruks, der bl.a. indeholder procedurer for sikring af anlæggets funktion, herunder især funktion af vinddrevet ventilationshætte eller elektrisk ventilator.

Dokumentation for den gennemførte kontrol bør som udgangspunkt foreligge ved aflevering af afværgeforanstaltningerne. Ovenstående punkter er ligeledes opsummeret i bilag D som et forslag til en samlet tjekliste for etablering af ventilation af et ventilerbart lag under en gulvkonstruktion.

4.6 Ventilation i (krybe-)kælder i eksisterende bygning

4.6.1 Afværgeprincip for ventilering af kæler/krybekælder

Princippet i ventilation i en kælder eller krybekælder er det samme som for ventilation af et kapillarbrydende lag under en gulvkonstruktion, jf. afsnit 4.5. Dvs., at ved ventilering og således et øget luftskifte i en kælder eller krybekælder bortledes forureningsstoffer til atmosfæren, hvorved den forurenede luft i krybekælderen fortyndes, således at forureningspotentialet reduceres. På samme tid kan ventilationen medvirke til, at en evt. trykgradient over etageadskillelsen reduceres eller vendes, således at den konvektive stoftransport igennem etageadskillelsen minimeres.

Ventilation i kælder eller krybekælder kan etableres alene eller som et supplement til etablering af ny gulvkonstruktion og evt. ventilation under gulv, og er da et supplement til afsnit 4.4 og 4.5.

Det er afgørende for effektiviteten af ventilationen, at der er fri passage for luftstrømmen i hele kælderens eller krybekælderens areal. Det kan i den forbindelse være nødvendigt at etablere åbninger i de tværgående vægge eller fundamenter. I en krybekælder kan åbninger i tværgående fundamenter etableres ved lokale åbninger af gulvene indvendigt i bygningen.

Faktaboks 8

Særligt ved etablering af ventilation af en krybekælder skal det overvejes om der kan opstå fodkulde og evt. fugtproblemer i gulvkonstruktionen/etage-adskillelsen. Også i kældre skal ventilation dimensioneres af hensyn til trækonstruktioner og øget varmetab. Ventilationssystemet bør derfor etableres under rådgivning af en byggesagkyndig.

Selve ventileringen kan enten foregå ved ventilation drevet af vindtryk (se nedenfor), ved passiv ventilation (vindhætte over tag) eller mekanisk ventilation. Der kan f.eks. indledningsvist foretages simpel ventilation drevet af vindtryk. Viser det sig ved den efterfølgende indkøring og monitering, at dette ikke er tilstrækkeligt, kan systemet udbygges til passiv ventilation med vindhætte over tag eller mekanisk ventilation.

4.6.1.1 Ventilation ved vindens drivtryk

Ventilation i en kælder eller krybekælder kan etableres ved hjælp af vindens drivtryk (vinden skaber over- og undertryk på de modstående facader, hvorved luften drives på tværs af kælderen/krybekælderen). Dette omfatter etablering af åbninger for luft på modstående sider af kælderen/krybekælderen.

I krybekældre er der ofte etableret mindre åbninger med riste (ventilationsriste) i fundamentet. Disse er af byggetekniske hensyn som regel etableret ved krybekælderens etablering. Åbningerne ses imidlertid ofte afproppede af beboerne for at undgå at trække kold udeluft ind i krybekælderen og derved fodkulde i den overliggende etage.

4.6.1.2 Ventilation med vindhætte

Ventilation kan ligeledes genereres ved hjælp af en vinddrevet aftrækshætte, som også er omtalt i afsnit 4.5 i forbindelse med etablering af ventilation i et ventilerbart lag under gulvkonstruktionen i en bygning. Ved etablering af ventilation med en vinddreven aftrækshætte skal der etableres et passende antal ind- og udsugningspunkter i kælderen/krybekælderen.

Ind- og udsugningspunkterne kan enten etableres igennem siderne af kælderen eller krybekælderen eller igennem gulvet fra den overliggende etage. Antal og placering afhænger af forureningsniveauet, byggetekniske forhold mv., men det skal sikres, at der kan ske en tilstrækkelig effektiv ventilation.

Udsugningspunkterne, der skal fungere som luftudsugning, samles i ét udluftningsrør for et samlet afkast, der føres op til tagryggen af bygningen. Her afsluttes med en vinddreven aftrækshætte, der skaber det nødvendige undertryk til ventileringen.

Figur 4.5. Principskitse i snit og plan af etablering af ventilation af krybekælder

4.6.1.3 Elektrisk ventilation

Elektrisk ventilation etableres ved simpel udsugning eller med balanceret ind- og udsugning for at undgå, at der skabes undertryk i kælderen/krybekælderen. Ved øget undertryk kan indeluften fra den overliggende etage blive trukket ned i kælderen/krybekælderen igennem diverse sprækker og utætheder i gulvet, og kondensere på kolde flader. På samme tid kan forurenet poreluft i højere grad blive trukket op i kælderen/krybekælderen fra jordforureningen under bygningen. Opretholdes et konstant undertryk, vil en øget forureningsindtrængning gennem gulvkonstruktionen ved konvektion imidlertid ikke spredes til ovenliggende etager.

Den elektriske ventilator monteres med udsugning gennem eksisterende ventilationsriste, eller der etableres nye gennemføringer igennem væg til krybekælder.

Sammenlignet med passive ventilationssystemer, drevet af vinden, vil der ved anvendelse af en elektrisk ventilator skulle foretages hyppigere driftseftersyn.

Et eksempel på et system til ventilation ved vindens drivtryk fremgår af figur 4.5 i snit og plan.

4.6.2 Etableringsarbejder for ventilering af kælder eller krybekælder

I eksisterende bygninger forventes etableringen af ventilation af kælder eller krybekælder overordnet at bestå af anlægsarbejder, der som eksempel kan omfatte nedenstående beskrivelser.

Der etableres åbninger til ind- og udsugningspunkter og gennemføringer i væg til kælder eller krybekælder for etablering af enten ventilation drevet af vindtryk, passiv ventilation (vindhætte) eller mekanisk ventilation.

For at sikre mod indtrængende rotter mv. monteres riste på åbninger eller indsugnings- og udsugningspunkter. Ristene må have en maksimal maskevidde på 6 mm.

For at sikre gennemstrømningsmulighed i kælder eller krybekælder etableres åbninger i tvær- og langsgående fundamenter vægge. På ventilationsåbninger monteres et net med en maksimal maskevidde på 6 mm.

Ved etablering af ventilation med en vindhætte over bygningens tag etableres udluftningsrør fra udsugningspunkter. Udsugningsrøret føres i jorden (min. 0,6 m under terræn) til opføringspunktet, hvor røret føres til vinddreven ventilationshætte over bygningens tag. Over terræn etableres, som en integreret del af udluftningsrøret, et moniteringsstykke for senere mulighed for monitering af luftflow i udluftningsrøret samt forureningsstoffer i den opsugede luft.

Ved montering af mekanisk ventilator (mekanisk ventilation) leveres, opsættes og tilsluttes et mekanisk ventilationsanlæg, herunder alle nødvendige kabler/ledninger og komponenter for lovlig tilslutning til ejendommens eksisterende elforsyning. Om nødvendigt forsynes ventilationsanlæg med el-varmeflade.

4.6.3 Kontrol før etablering af ventilering af kælder eller krybekælder

Bygherren bør sørge for, at relevant materiale foreligger, inden entreprisearbejdet igangsættes. Afhængig af den aktuelle sag, kan dette materiale f.eks. omfatte følgende:

• Plan for udførelse af ventilation af kælder eller krybekælder (herunder beskrivelser og detailtegninger). Det skal fremgå, at der er mulighed fri luftgennemstrømning i hele kælderens eller krybekælderens areal, hvor der er planlagt ventilering.
• Vurderinger vedr. egnethed af valgte drivkraft (udluftningsrør, vindhætte, elmotor mv.) og gennemgang af forventet strømningsbillede under gulvet. Disse vurderinger varetages typisk af en miljørådgiver.
• Materiale- og komponentfortegnelse med fabrikat og typenummer (ventilator, rør, fugemasse mv.).
• Kontrolplan for arbejdet, herunder beskrivelse af, hvad der skal kontrolleres, omfanget af kontrollen og krav til dokumentation af kontrollen.

Punkterne er opsummeret i bilag E som et forslag til en samlet tjekliste for etablering af ventilation af kælder eller krybekælder.

4.6.4 Kontrol af etableringen af ventilering af kælder eller krybekælder

I forbindelse med etableringen af ventilation af en kælder eller krybekælder bør der gennemføres undersøgelser, materialekontrol, udførelseskontrol mv. ved miljø- og byggeteknisk tilsyn. Dette kan afhængig af den aktuelle sag f.eks. omfatte følgende:

• Overordnet tilsyn med arbejdets udførelse, herunder udarbejdelse af tilsynsnotater.
• Opfølgning på kontrolplanen, herunder dokumentation for opfyldelse af de stillede krav til materialer og udførelse.
• Beskrivelse og dokumentation for eventuelle afvigelser fra det planlagte arbejde, i form af afvigerapporter.
• Fotodokumentation af udført arbejde. Alle relevante faser/processer for etablering af en ny gulvkonstruktion fotograferes.
• Kontrol af følgesedler for korrekt leverede og anvendte materialer, herunder udluftningsrør, ventilationshætte eller elektrisk ventilator.
• Kontrol af korrekt placerede åbninger, ind- og udsugningspunkter, gennemføringer i væg til krybekælder iht. projektet.
• Kontrol af korrekt monterede vinddrevne eller elektriske ventilatorer iht. projektet.
• Kontrol af funktion af ventilationshætte eller elektrisk ventilator.
• I forbindelse med etablering af drænene anbefales det, at bygherren udfører en kort test, der verificerer, at der kan skabes en luftstrøm mellem åbninger / ind- og udsugningspunkter / gennemføringer i krybekælderen. Ved testen kan der eksempelvis injiceres en ufarlig sporgas i et af indsugningspunkterne og responsen måles i et af udsugningspunkterne, hvorfra der suges.
• Tegninger ''som udført'', der som minimum skal omfatte plan og opstalt med placering af rørføringer med dimensionsangivelse.
• Betjeningsmanualer/-vejledninger og datablade.
• Drifts- og vedligeholdelsesinstruks, der bl.a. indeholder procedurer for sikring af anlæggets funktion, herunder især funktion af vinddrevet aftrækshætte, elektrisk ventilator mv.

Dokumentation for den gennemførte kontrol bør som udgangspunkt foreligge ved aflevering af afværgeforanstaltningerne. Ovenstående punkter er ligeledes opsummeret i bilag E som et forslag til en samlet tjekliste for etablering af ventilation af kælder eller krybekælder.

4.7 Andre foranstaltninger i eksisterende bygning

4.7.1 Rumventilation

Som afværgeforanstaltning over for uacceptabel indeklimaforurening kan der ligeledes foretages ventilation direkte i beboelsen. Princippet ved øget rumventilering i beboelsen er, at forureningen fortyndes i selve beboelsen frem for at der sker en afskæring af forureningen, inden den spredes til indeklimaet i beboelsen.

Ved øget rumventilation bør luftgennemstrømningen og således ventilationens virkeområde (influenszone) i rummene kontrolleres ved at kombinere udsugningen af den forurenede luft med luftindtag. Luftindtag og udsugningspunkter placeres, så influenszonen for ventilationen bliver størst mulig og risikoen for uventilerede rum minimeres. Udsug etableres ofte i fugtproducerende rum som bad og køkken, mens frisklufttilførsel etableres i stuer og værelser. Dimensionering af et ventilationssystem i de aktuelle sager bør foretages under rådgivning af ventilationsfagfolk.

For at undgå problemer med kulde i beboelsen om vinteren bør et ventilationsanlæg udbygges med temperaturstyring af indblæsningsluften, der ledes ind i rummene. Opvarmning af kølig luft udefra vil bevirke, at luften bliver lidt tørrere sammenlignet med luft i almindelig beboelse. I forbindelse med dimensionering af et ventilationsanlæg bør bygherren derfor lade gennemføre beregninger, der dokumenterer ventilationens indvirkning på indeklimaet (herunder primært luftfugtighed, rumtemperatur, træk mv.).

Ventilationsanlægget bør i øvrigt opbygges som et balanceret system, der sikrer, at der ikke skabes en trykgradient fra luften under gulvkonstruktionen til indeklimaet. For at spare på udgifterne til opvarmning af kold luft bør der være mulighed for, at afkastluften kan varmeveksle med luftindtaget, så en del af varmen bliver genbrugt.

Rumventilation er generelt en dyr løsning (primært på grund af opvarmningen af luftindtaget), men i takt med at der stilles større krav til energirigtig projektering i byggeriet, kan metoden evt. tænkes ind i en overordnet løsning.

4.7.2 Omfangsdræn

Der kan være situationer, hvor placeringen af forureningen medfører, at der skal træffes særlige foranstaltninger for at undgå forureningspåvirkning af indeklimaet.

Forekommer en del af forureningen f.eks. i terrænnært grundvand, der påvirker en evt. kælder, kan der etableres omfangsdræn omkring bygningen til opsamling af forurenet grundvand.

Ligeledes kan det vise sig nødvendigt at etablere drænrør i forbindelse med etablering af ventilation under en gulvkonstruktion for at sikre konstant umættede forhold i det kapillarbrydende lag.

Det forurenede grundvand ledes til kloak (kræver tilladelse fra miljømyndigheden). Alternativt ledes vandet til et vandbehandlingsanlæg, der etableres på lokaliteten.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2007, © Miljøstyrelsen.