Miljøprojekt, 1147 – Håndbog - Byggetekniske foranstaltninger i forbindelse med byggeri på forurenede lokaliteter 5 Afværge ved nybyggeri
5.1 GenereltFølgende kapitel beskriver, hvorledes der kan etableres byggetekniske foranstaltninger til hindring af indeklimaforurening i forbindelse med nybyggeri på forurenede lokaliteter. Som beskrevet i kapitel 4 ”Afværge i eksisterende bygninger” minimeres indtrængning af forurening fra jorden til indeklimaet i bygninger ved etablering af ”tætte” bygningsflader imellem bygningen og den underliggende jord. Som supplement hertil kan der etableres øget ventilation i bygningskonstruktioner (f.eks. et kapillarbrydende lag), hvorved forurenet luft bortventileres/fortyndes, hvilket medfører, at forureningspåvirkningen af indeklimaet i bygningens beboelse reduceres. I dette kapitel gives en generel præsentation af udvalgte byggetekniske foranstaltninger, der vurderes at være egnede til reduktion af en potentiel uacceptabel indeklimaforurening fra forurening i undergrunden på en lokalitet, hvor der skal etableres nybyggeri. Da der grundlæggende er tale om de samme typer afværgeforanstaltninger som beskrevet i kapitel 4, vil beskrivelserne i dette kapitel i høj grad være de samme som beskrivelserne i kapitel 4. De udvalgte afværgeforanstaltninger omfatter:
Hvilken/hvilke foranstaltninger, der er teknisk, økonomisk og miljømæssigt mest fordelagtigt, vurderes konkret i de aktuelle sager ud fra de forureningsmæssige og byggetekniske rammer for det nye byggeri. Ligesom i kapitel 4 er det kun de miljørelaterede foranstaltninger, der beskrives i de følgende afsnit, og afsnittende skal ikke betragtes som eksakte fremgangsmåder eller facitlister for etablering af byggetekniske foranstaltninger. Det forudsættes således, at der altid indhentes nødvendig byggesagkyndig rådgivningsbistand, og at arbejdet i øvrigt udføres i henhold til gældende forskrifter, anvisninger, regler, normer og/eller love inden for byggeområdet. I øvrigt bør kvaliteten af de anvendte materialer være høj og som minimum leve op til gældende normer inden for byggeområdet, idet de byggetekniske afværgeforanstaltninger ofte forudsættes at skulle virke over en længere årrække (bygningens levetid). Der bør ikke anvendes materiale, hvorfra der er risiko for afsmitning eller afdampning af flygtige forureningsstoffer. 5.2 Grundlag for valg af afværgeforanstaltning5.2.1 Risikovurdering vedr. effekten af planlagt afværgeFor at vurdere afværgeeffekten og således muligheden for at efterkomme målsætningen med de planlagte byggetekniske afværgeforanstaltninger, bør bygherren i forbindelse med detailprojekteringen af det nye byggeri lade udarbejde en risikovurdering, der omfatter etablering af afværgeforanstaltningerne. Risikovurderingen bør være foretaget af en miljøfagkyndig person. Det skal ved risikovurderingen sandsynliggøres, at de planlagte afværgeforanstaltninger kan reducere afdampningen af den pågældende jordforurening til indeklimaet i bygningen, iht. Miljøstyrelsens afdampningskriterium. Risikovurderingen bør som minimum omfatte beregninger, der tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens risikoberegningsværktøj, JAGG, på baggrund af data vedrørende forureningskoncentrationer påvist i formationen under den fremtidige bygning. Som beskrevet i kapitel 4.2.2 tager JAGG-modellen udgangspunkt i en række standard inputparametre, og modellens resultater bør altid vurderes kritisk i de enkelte sager. For yderligere beskrivelser af JAGG-modellen henvises til /Miljøstyrelsen 1998a/ og for beskrivelser vedrørende en vurdering af inputdata, f.eks. hvilke inputparametre, der er mest usikkert bestemt, og hvilke inputdata der er vigtigst i forbindelse med en følsomhedsanalyse, henvises til /AVJ 2005/. Som supplement til beregningerne med JAGG-modellen bør der foretages vurderinger af effekten af f.eks. indbygning af en diffusionshæmmende membran eller ventilation af et kapillarbrydende lag under gulvkonstruktionen. Der findes imidlertid endnu ikke en standardiseret metode til gennemførelse af sådanne vurderinger. Den samlede risikovurdering bør indgå som en del af det materiale, miljømyndigheden skal godkende, inden der kan træffes et endeligt valg af byggetekniske afværgeforanstaltninger. 5.2.2 Dokumentationsmateriale vedr. planlagt afværgeInden etablering af byggetekniske afværgeforanstaltninger bør bygherren sørge for at følgende dokumentationsmateriale foreligger for miljømyndigheden:
På baggrund af dokumentationsmaterialet foretages det endelige valg af afværgeforanstaltning, der ofte omfatter en eller flere af de i afsnit 5.1 listede afværgeforanstaltninger. I nedenstående afsnit 5.3 – 5.5 beskrives disse byggetekniske afværgeforanstaltninger. 5.3 Gulvkonstruktion5.3.1 Afværgeprincip ved etablering af ny gulvkonstruktionVed etablering af en ny og mere tæt gulvkonstruktion nedbringes den konvektive og diffusive indtrængning af forureningsstoffer til indeklimaet i bygningen. Det skal bemærkes, at nye terrændæk skal etableres tætte, iht. Bygningsreglementet med tillæg til samme vedr. radonsikring. Gulvkonstruktioner af beton må derfor i nyt byggeri forventeligt i sig selv yde en relativt god beskyttelse mod forureningsspredning fra undergrunden. For at sikre størst mulig afværgeeffekt vil det imidlertid i mange tilfælde være hensigtsmæssigt at montere en diffusionshæmmende og kemikalieresistent membran i gulvkonstruktionen og at etablere et ventilerbart kapillarbrydende lag under gulvkonstruktionen. Et eksempel på hvordan en gulvopbygning kan udføres, er skitseret på vedlagte snittegning, jf. figur 5.1. På snittegningen fremgår gulvkonstruktionens opbygning samt detaljer vedrørende placering af en membran og eventuelle ventilationsdræn. Figur 5.1. Eksempel på mulig opbygning af tæt gulvkonstruktion 5.3.2 Etableringsarbejder for ny gulvkonstruktionAnlægsarbejderne forbundet med etablering af en ny gulvkonstruktion kan som eksempel omfatte nedenstående beskrivelser. I det tilfælde, at der ønskes mulighed for at foretage ventilation af det kapillarbrydende lag (fra start eller på et senere tidspunkt) skal der udlægges min. 10-20 cm ventilerbart materiale af f.eks. lecanødder, singels, nøddesten eller lignende. I det kapillarbrydende lag foretages strategisk placering af drænrør (luftindtag/luftafkast) for selve ventilationen. Udlægning af ventilationsrør beskrives nærmere i afsnit 5.4 om ventilation (passiv eller aktiv) under gulv. Over det kapillarbrydende lag udlægges isoleringsmateriale iht. gældende isoleringskrav. Det skal bemærkes, at når der foretages ventilering af det kapillarbrydende lag, kan dette ikke nødvendigvis medregnes som isolerende materiale. En konkret vurdering af isoleringsforholdene bør foretages i de aktuelle sager. Der kan ligeledes etableres mulighed for monitering af luftskifte (ved fortrængningstests), forureningskoncentrationer mv. forskellige steder i det kapillarbrydende lag ved placering af en række målepunkter i forbindelse med etableringen af det kapillarbrydende lag. Målepunkterne kan f.eks. bestå af ca. 20-30 cm ø63 mm ventilationsrør, der er afblændet i begge ender. I den ene ende indføres et ø6 mm kobberrør. Kobberrøret føres fra moniteringspunktet ud igennem bygningens fundament (f.eks. i samme fundamentgennemføring som anvendes til ventilations- og drænrørene) til en mindre moniteringsbrønd, hvor det afsluttes med en kuglehane og en moniteringsstuds. I det tilfælde, at der ønskes monteret en diffusionshæmmende og kemikalieresistent membran (f.eks. en alufolie), skal membranplaceringen indarbejdes som en integreret del af projekteringen og byggeprocessen for etableringen bygningskonstruktionerne omkring terrændæk eller kælder. Det er således afgørende, at membranen monteres, så den omslutter eller indgår i alle konstruktioner, der fungerer som afskærende grænseflader imellem indeklimaet og den omkring- og underliggende jord. Det er ligeledes vigtigt, at rørføringer planlægges således, at antallet af gennemføringer i membranen minimeres. Der skal i øvrigt sikres tætte tilslutninger langs alle tilstødende bygningsdele (fundamenter, vægge mv.) og eventuelle gennemføringer for installationer. Fundamenter og andre bygningsdele, hvortil membranen skal tilsluttes, skal derfor fremstå glatte og uden skader. Membranen må ikke blive beskadiget ved efterfølgende arbejder. Beskyttelse af membranen kan foretages med geotekstil, grundmursplader eller lignende eller membranen kan lægges imellem to plader af isoleringsmateriale, der derved vil fungere som beskyttelse. Membranen bør så vidt muligt leveres i hele stykker tilpasset terrændæk, evt. kældervægge, og alternativt tilpasset de enkelte rum i bygningen. Leveres membranen ikke i mål, der er tilpasset bygningskonstruktionerne, skal samlinger foretages ved svejsning eller som klemte og fugede samlinger. Diffusionshæmmende membraner bør i øvrigt altid monteres af uddannet personel og efter producentens anvisning. Som diffusionshæmmende membran bør anvendes en specialmembran bestående af armeret geomembran, aluminiumsfolie og polyethylene film eller lign. membran med tilsvarende egenskaber (til anvendelse ved byggeri på forurenet jord). I forbindelse med valg af membran, bør der indhentes specifikationer vedrørende membranens diffusionstæthed for de aktuelle forureningsstoffer samt membranens styrke, såvel mekanisk som over tid. De indhentede specifikationer bør indgå som en del af risikovurderingen, jf. afsnit 5.2.1. Det skal bemærkes, at de fugttekniske konsekvenser af en diffusionshæmmende membran altid bør vurderes af en byggefagkyndig rådgiver inden montering. En diffusionshæmmende membran fungerer i øvrigt som radonspærre. Nedenstående fotos, jf. figur 5.2, illustrerer forskellige detaljer vedrørende etablering af byggetekniske afværgeforanstaltninger i forbindelse med opførelsen af en ny bygning.
Figur 5.2. Etablering af nybyggeri med byggetekniske afværgeforanstaltninger 5.3.3 Kontrol før etablering af ny gulvkonstruktionBygherren bør sørge for, at relevant materiale foreligger, inden entreprisearbejdet igangsættes. Afhængig af den aktuelle sag, kan dette materiale f.eks. omfatte følgende:
Punkterne er opsummeret i bilag F som et forslag til en samlet tjekliste for etablering af en ny gulvkonstruktion til sikring af indeklimaet ved nybyggeri. 5.3.4 Kontrol af etableringen af ny gulvkonstruktionI forbindelse med etableringen bør der gennemføres undersøgelser, materialekontrol, udførelseskontrol mv. ved miljø og/eller byggeteknisk tilsyn. Dette bør omfatte følgende:
Dokumentation for den gennemførte kontrol bør som udgangspunkt foreligge ved aflevering af afværgeforanstaltningerne. Ovenstående punkter er ligeledes opsummeret i bilag F som et forslag til en samlet tjekliste for etablering af en ny gulvkonstruktion til sikring af indeklimaet mod forureningsspredning fra en jordforurening under den fremtidige bygning. 5.4 Ventilation under gulv5.4.1 Afværgeprincip for ventilation under gulvVed etablering af ventilation og således et øget luftskifte under gulvkonstruktionen i den nye bygning bortledes forureningsstoffer til atmosfæren, hvorved poreluftforureningen fortyndes, således at forureningspotentialet reduceres. Styrken af den forurening, der måtte spredes til indeklimaet fra poreluften under gulvkonstruktionen reduceres dermed. På samme tid kan ventilation under en gulvkonstruktion medvirke til, at trykgradienten over gulvkonstruktionen reduceres eller vendes, således at den konvektive stoftransport, der tidligere blev vurderet at være den dominerende drivkraft for forureningsspredning op igennem gulvkonstruktionen, jf. afsnit 2.3, minimeres eller vendes. Der findes flere forskellige mere eller mindre teknisk omfattende metoder til etablering af et system til ventilation under en gulvkonstruktion. Disse metoder er som udgangspunkt alle baseret på henholdsvis fortyndingsprincippet og/eller princippet om reduceret/vendt trykgradient over gulvkonstruktionen. I nybyggeri vil det i hovedreglen være hensigtsmæssigt at udlægge et drænsystem i det kapillarbrydende lag i forbindelse med etableringen af bygningen. Ventilations-/drænsystemet etableres, så der sikres optimal luftstrømning mellem drænrørene for derved at optimere luftudskiftningen i hele porevolumenet under gulvkonstruktionen (optimalt influensområde). Den endelige placering af drænrør afhænger af forholdene og skal derfor projekteres i forbindelse med de aktuelle sager. Som alternativ til etablering af ventilation i et kapillarbrydende lag kan der etableres en gulvkonstruktion med en krybekælder, der ventileres. Dette kan være aktuelt i sager, hvor grundvandsstanden ikke muliggør ventilation under gulvkonstruktionen (f.eks. under kældre på lokaliteter med periodevis højt grundvandsspejl). Selve ventileringen kan drives af den trykforskel, der kan dannes på modstående facader af en bygning som følge af vindpåvirkning. Ved således at etablere udluftningsrør eller svanehalse op modstående sider af bygningen, vil der på den ene side suges luft ud af det kapillarbrydende lag og på den anden side slippes frisk luft ind. Udluftningsrør eller svanehalse bør etableres ca. 0,5 m over terræn. Vurderes forholdene at være for ringe til etablering af ventilation drevet af vindtryk (f.eks. i byområder ved tætstående bygninger) eller stilles der krav til større luftstrøm i det ventilerbare lag under gulvkonstruktionen, kan ventilationssystemet udbygges med en vindreven aftrækshætte på bygningens tag. Dette ventilationssystem etableres som et dobbelt drænsystem, hvor den ene del af drænrørene skal fungere som luftudsugning, mens de resterende drænrør skal fungere som luftindtag. Luftudsugningsrørene samles i et lukket rør for et samlet afkast. Afkastet føres op til tagryggen af bygningen, hvor det afsluttes med en vinddreven aftrækshætte, der skaber et undertryk til ventileringen. Luftindtagsrørene samles ligeledes i et lukket rør og føres til et udluftningsrør eller svanehals umiddelbart over terræn (ca. 0,5 m o.t.). Viser det sig ved den efterfølgende indkøring/monitering, at en vinddreven aftrækshætte ikke ventilerer tilstrækkeligt, kan et ventilationsanlæg af denne type relativt simpelt udbygges med en elektrisk ventilator med mulighed for højere ydelse (større luftstrømning). Hvilken ventileringsmetode, der bør anvendes, afhænger helt af de aktuelle forhold og skal således vurderes konkret i de aktuelle sager. Som nævnt i afsnit 5.3 kan et kapillarbrydende lag ikke nødvendigvis medregnes som isolerende materiale, når der foretages ventilering, og ventileringen kan evt. give anledning til fodkulde. En konkret vurdering af isoleringsforholdene bør derfor foretages i de aktuelle sager. 5.4.2 Etableringsarbejder for ventilation under gulvDe følgende beskrivelser af anlægsarbejder for ventilation af et kapillarbrydende lag, etableret under en ny bygning, vil som udgangspunkt omhandle et ventilationsanlæg bestående af et dobbelt drænsystem med afkast i en vindreven hætte over bygningens tag og luftindtag fra udluftningsrør eller svanehalse umiddelbart over terræn. Et eksempel på et ventilationssystem af denne type fremgår af figur 4.3 i afsnit 4.5. Drænsystemet etableres ved at drænrør udlægges horisontalt midt i det kapillarbrydende lag i forbindelse med etablering af dette, jf. afsnit 5.3. På ydersiden af fundamenterne af klargøres ledningsføring for udluftningsrør og evt. en kondensbrønd. Drænrørene sammenkobles med et udluftningsrør, der tilkobles et samlet afkast, der enten føres til en svanehals umiddelbart over terræn eller til en ventilationsshætte på bygningens tagryg. Som en integreret del af udluftningsrøret bør der etableres et moniteringsstykke for senere mulighed for monitering af luftflow i udluftningsrøret samt forureningsstoffer i afkastluften. Ved montering af en vindreven afkasthætte kan rørføringer med fordel føres i indvendige kabelskakte, hvilket bør planlægges i forbindelse med projektering af bygningen. Afhængig af rørføring af udluftningsrør, kan der etableres aftapningsmulighed for kondensvand. Aftapningsmuligheden kan eksempelvis etableres i en kondensbrønd, hvor rørføring for udluftningsrør i jord etableres med fald hen imod brønden. Udluftningsrøret føres ind i brønden og afsluttes med en tæt afskruelig prop eller en kugleventil. Ventilationsdrænene til luftindtag samles ligeledes med et udluftningsrør, der tilkobles en galvaniseret svanehals eller ventilationsrør umiddelbart over terræn. Som ventilationshætte anvendes en vinddreven ventilator med passende overgang mellem ventilationshætte og de anvendte stålrør. Vindhætten placeres således, at læ fra f.eks. skorsten, gavl eller lignende undgås. 5.4.3 Kontrol før etablering af ventilation under gulvBygherren bør sørge for, at følgende materiale foreligger, inden entreprisearbejdet igangsættes. Afhængig af den aktuelle sag, kan dette materiale f.eks. omfatte følgende:
Punkterne er opsummeret i bilag G som et forslag til en samlet tjekliste for etablering af ventilation af et kapillarbrydende lag under en gulvkonstruktion i en ny bygning. 5.4.4 Kontrol af etableringen af ventilation under gulvI forbindelse med etableringen af ventilation af et kapillarbrydende lag under gulvkonstruktionen bør der gennemføres undersøgelser, materialekontrol, udførelseskontrol mv. ved miljø og/eller byggeteknisk tilsyn. Dette kan afhængig af den aktuelle sag f.eks. omfatte følgende:
Dokumentation for den gennemførte kontrol bør som udgangspunkt foreligge ved aflevering af afværgeforanstaltningerne. Ovenstående punkter er ligeledes opsummeret i bilag G som et forslag til en samlet tjekliste for etablering af ventilation af et kapillarbrydende lag under en ny gulvkonstruktion. 5.5 Andre foranstaltninger i nybyggeri5.5.1 RumventilationSom afværgeforanstaltning over for uacceptabel indeklimaforurening kan der ligeledes foretages ventilation direkte i beboelsen. Princippet ved øget rumventilering i beboelsen er, at forureningen fortyndes i selve beboelsen frem for at der sker en afskæring af forureningen, inden den spredes til indeklimaet i beboelsen. Ved øget rumventilation bør luftgennemstrømningen og således ventilationens virkeområde (influenszone) i rummene kontrolleres ved at kombinere udsugningen af den forurenede luft med luftindtag. Luftindtag og udsugningspunkter placeres, så influenszonen for ventilationen bliver størst mulig og risikoen for uventilerede rum minimeres. Udsug etableres ofte i fugtproducerende rum som bad og køkken, mens frisklufttilførsel etableres i stuer og værelser. Dimensionering af et ventilationssystem i de aktuelle sager bør foretages under rådgivning af ventilationsfagfolk. For at undgå problemer med kulde i beboelsen om vinteren bør et ventilationsanlæg udbygges med temperaturstyring af indblæsningsluften, der ledes ind i rummene. Opvarmning af kølig luft udefra vil bevirke, at luften bliver lidt tørrere sammenlignet med luft i almindelig beboelse. I forbindelse med dimensionering af et ventilationsanlæg bør bygherren derfor lade gennemføre beregninger, der dokumenterer ventilationens indvirkning på indeklimaet (herunder primært luftfugtighed, rumtemperatur, træk mv.). Ventilationsanlægget bør i øvrigt opbygges som et balanceret system, der sikrer, at der ikke skabes en trykgradient fra luften under gulvkonstruktionen til indeklimaet. For at spare på udgifterne til opvarmning af kold luft bør der være mulighed for, at afkastluften kan varmeveksle med luftindtaget, så en del af varmen bliver genbrugt. Rumventilation er generelt en dyr løsning (primært på grund af opvarmningen af luftindtaget), men i takt med, at der stilles større krav til energirigtig projektering i byggeriet, kan metoden evt. tænkes ind i en overordnet løsning. 5.5.2 OmfangsdrænDer kan være situationer, hvor placeringen af forureningen medfører, at der skal træffes særlige foranstaltninger for at undgå forureningspåvirkning af indeklimaet. Forekommer en del af forureningen f.eks. i terrænnært grundvand, der påvirker en evt. kælder, kan der etableres omfangsdræn omkring bygningen til opsamling af forurenet grundvand. Det forurenede grundvand ledes til kloak (kræver tilladelse fra miljømyndigheden). Alternativt ledes vandet til et vandbehandlingsanlæg, der etableres på lokaliteten.
|