Miljøprojekt, 1147 – Håndbog - Byggetekniske foranstaltninger i forbindelse med byggeri på forurenede lokaliteter

Miljøprojekt, 1147 – Håndbog - Byggetekniske foranstaltninger i forbindelse med byggeri på forurenede lokaliteter

6 Drift og monitering

6.1 Generelt
6.2 Indeklimamålinger
6.3 Ventilationsanlæg
6.4 Fremtidige reparationsarbejder

6.1 Generelt

Som udgangspunkt for valget af byggetekniske afværgeforanstaltninger bør behovet for efterfølgende driftsteknisk tilsyn og monitering indgå i beslutningsgrundlaget. Overordnet bør det således tilstræbes, at driftsteknisk tilsyn og monitering minimeres. Dette er dels af hensyn til ressourceforbruget, og dels for at favorisere foranstaltninger, der i sig selv giver en høj grad af sikkerhed mod forureningspåvirkning, og dermed minimere både den reelle og den oplevede risiko for brugere af bygningen. Fælles for de skitserede byggetekniske afværgeforanstaltninger er, at de overordnet kun kræver begrænset driftsteknisk tilsyn og monitering.

Driften af afværgeløsningerne bør dog som minimum omfatte følgende:

Periodisk kontrol og serviceeftersyn af evt. anlægskomponenter.
Periodisk serviceeftersyn af evt. el-installationer.
Evt. udskiftning af kul i et mekanisk ventilationsanlæg (sjældent).

Det almindelige driftstekniske tilsyn bør som udgangspunkt foretages en gang om året. Bygherren bør i forbindelse med projekteringen af de aktuelle afværgeforanstaltninger lade udarbejde et forslag til driftsteknisk tilsynsprogram.

Selve moniteringen af afværgeforanstaltningerne bør udføres med henblik på at danne grundlag for:

Evaluering af afværgeforanstaltningens effektivitet.
Optimering og justering af afværgeforanstaltningen.
Evt. etablering af supplerende afværgeforanstaltninger.
Dokumentation for overholdelse af afværgekriterium.
Udarbejdelse af dokumentationsrapport.

Bygherren bør ligeledes i forbindelse med projekteringen af de aktuelle afværgeforanstaltninger lade udarbejde et forslag til moniteringsprogram. Enkelte forslag/retningslinier for monitering af byggetekniske afværgeforanstaltninger er givet i nedenstående afsnit 6.2.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at en opfyldelse af afværgekriteriet i praksis kan være svær at dokumentere, idet der kan forekomme forureningsbidrag forårsaget af f.eks. såkaldte ”sinks” (afdampning fra adsorberede forureningsstoffer i bygningens gulv, vægge osv.).

6.2 Indeklimamålinger

Indeklimaforureningens udvikling efter etablering af byggetekniske afværgeforanstaltninger bør moniteres ved ophængning af ATD-rør i udvalgte rum i den aktuelle bygning. Prøverne bør analyseres ved akkrediteret analyse for indhold af de aktuelle forureningsstoffer. Procedure for gennemførelse af indeklimamålinger er beskrevet nærmere i /Bygge- og Boligstyrelsen 1994/.

Det kan ligeledes være relevant løbende at monitere indholdet af forureningsstoffer under gulvkonstruktionen (f.eks. i et kapillarbrydende lag, en krybekælder mv.). Dette gælder specielt for forureninger med oliekomponenter, hvor baggrundsniveauet i bygningen kan være relativt højt.

Det foreslås, at der foretages monitering af indeklimaforureningen ca. 3 gange pr. år de første 1-3 år. Målingerne bør være fordelt jævnt over året, så eventuelle årstidsvariationer kan moniteres.

Hvis det påvises, at oprensningskriteriet (Miljøstyrelsens afdampningskriterier) er opnået, kan afværgeanlægget overgå til permanent drift, og frekvensen af driftskontrol og monitering begrænses afhængig af typen af afværgeforanstaltninger. Ved et passivt ventilationssystem, hvor vindens drivtryk omkring en bygning skaber ventilation af et kapillarbrydende lag, kan driftskontrollen og moniteringen f.eks. stoppes helt, mens et elektrisk drevet ventilationssystem vil kræve årlige driftstilsyn.

6.3 Ventilationsanlæg

Etableres et ventilationsanlæg (passivt eller aktivt), bør luftstrømmen i systemet samt middelkoncentrationen af forureningsstoffer i den udstrømmende luft over en periode på omkring 14 dage dokumenteres. Dokumentationen foretages i forbindelse med moniteringen af indeklimaforureningen.

Hvis drivkraften af ventilationsanlægget er passiv, suppleres med indhentning af vind, temperatur og atmosfæretryk for den pågældende måleperiode.

Som supplement kan der foretages måling af luftskifte (fortrængningstest) og koncentrationer i det kapillarbrydende lag. Dette kræver, at der i forbindelse med etableringen er etableret en række strategisk placerede moniteringspunkter i det kapillarbrydende lag, jf. afsnit 4.4.2 og 5.3.2.

På baggrund af indkøringsresultaterne vurderes det, om forudsætningerne for de af bygherren gennemførte JAGG beregninger er opfyldt. Om nødvendigt modificerer bygherren anlægget, eksempelvis ved at udbygge anlægget med en elektrisk ventilator, og der gennemføres en ny indkøring af anlægget.

Det anbefales, at bygherren gentager målingerne fra indkøringen 2-3 gange det første år, hvorefter anlægget kan overgå til mere permanent drift.

6.4 Fremtidige reparationsarbejder

Efter etablering af byggetekniske afværgeforanstaltninger skal det sikres, at der ikke ved fremtidige reparationer, ombygninger eller lign. sker skade på afværgeforanstaltningerne (f.eks. en diffusionshæmmende membran i en ny gulvkonstruktion). De gennemførte afværgeforanstaltninger bør derfor indføres i BBR.

Fremtidige reparationer bør i øvrigt foretages efter en konkret byggeteknisk vurdering iht. beskrivelserne i kapitlet.