|
Afdækning af muligheder for etablering af standardværktøjer og/eller -kriterier til vurdering af sundheds- og miljørisici i forbindelse med større uheld (gasudslip) på risikovirksomheder 2 Toksiske stoffer i Danmark
De følgende afsnit giver en kort beskrivelse af nogle af de toksiske stoffer der findes i Danmark. Listen er ikke fuldstændig, men illustrerer de forskellige typer af problemer der kan opstå. 2.1 Flydende gasarterDet mest almindelige toksiske stof i Danmark er ammoniak. Ammoniak anvendes som komprimeret flydende gas som kølemiddel i større kølesystemer. Ammoniak blev tidligere anvendt direkte som gødning fra ammoniakdistributions stationer, men disse blev gradvis nedlagt over de sidste 15 år. Brugen af ammoniak til gødning fortsætter i stort omfang (nedfældning for at undgå afdampning). Det giver anledning til en del oplag af ammoniak på bl.a. togvogne rundt omkring på jernbaneterrænerne I senere tid. Ammoniak anvendes til røgrensning ved katalytisk omdannelse af nitrøse gasser i røgen til nitrogen, og i mindre mængder ved forskellige kemiske synteser. Ammoniak er en letflydende svagt blå væske ved ca. 8.5 bar, og har et kogepunkt ved -33.5°C. Ammoniak er en gas ved atmosfærisk tryk og temperatur. Ammoniakken er giftig og frigives hurtigt ved brud på rør o.l. fordi den oplagres under tryk. Ammoniakken transporteres i tankvogne og importeres i skib. Ammoniak anvendes også som opløsning i vand. Stoffet kaldes ”ammoniak” eller ”ammoniakvand” men det er faktisk en opløsning af ammonium hydroxid. Ammonium hydroxid har et relativt beskedent damptryk og frigiver ammoniak gas kun relativ langsomt derved til luften. Gasfaner fra et spild af ammonium hydroxidopløsning har derfor et meget mindre omfang end fra et udslip af en ækvivalent mængde af flydende ammoniak. Klor anvendes i Danmark til kemisk syntese, til fremstilling af natrium hypoklorit og til vandbehandling. Klor transporteres i jernbanetankvogne og med lastbil i mindre cylindere. Svovldioxid anvendes i Danmark i mindre mængder til kemisk syntese. Svovldioxiden transporteres i tankbiler. Etylenoxid er en flydende gas ved almindelig temperaturer om sommeren, men med en kogepunkt på 10.4°C kan der være en letfordampelig væske ved lav ambient temperaturer. Etylenoxid anvendes i Danmark til sterilisering. Etylenoxid anvendes i udlandet til forskellige synteser, f.eks. fremstilling af etylen glycol. Metylbromid anvendes til insektbekæmpelse i specielle situationer (anvendelse kræver speciel træning). Metylbromid, med et kogepunkt på omkring 3°C (det anvendes normalt med en mindre tilsætning af kloropicrin) er normalt en flydende gas. Stoffet transporteres i cylindere. Der har været nogle eksempler på udslip af flydende gasarter i Danmark: - Et udslip af ammoniak i Fredericia i 1964 på grund af en fejl under installation af udstyr. Udslippet medførte et dødsfald. - Et udslip af ammoniak fra en tank anvendt til landbruget i Ringsted i 1996. En bundstuds blev beskadiget mens tanken blev løftet på en lastbil. Udslippet blev bekæmpet med vandtåge fra slanger. - Der sker en gang imellem et udslip fra køleanlæg, fortrinsvis ved vedligeholdelse arbejde. Et eksempel på et udslip sket i februar 2006 ved nedrivning af en fabriksbygning (Odinsvej, Ringsted). - En ventil sprang læk ved Enstedværket 3 juni 2004, og i alt 6 personer kom på sygehuset i Aabenraa pga. ammoniakforgiftning. - Et udslip i en Skagen Havn virksomhed i 1989 forårsagede forbrændinger på to medarbejdere. Disse eksempler har alle involveret udelukkende små mængder eller lave udslipshastigheder. 2.2 Toksiske væskerI Danmark anvendes forskellige toksiske væsker som ved fordampning kan frembringe toksiske dampe. De vigtigste eksempler angives i tabel 2.1. Bemærk at faregraden af disse stoffer afhænger både af flygtighedsgraden og af toksiciteten. Mange stoffer er giftige eller endda ekstremt giftige, men der frigives meget lidt gas ved spild med mindre stoffet har et rimeligt højt damptryk. Et mindre giftigt stof kan blive farligere fordi det ha et højere damptryk. Faren vil blive større hvis stoffet frigives under tryk således at det sprøjter og danner en tåge eller en regn af små dråber. Man kan angive et indeks af faregraden ved at dividere damptrykket med toksicitetsgrænsen, f.eks. LC50 (se kapitel 4)
Tabel 2.1 Eksempler på toksiske væske der anvendes i større mængder. For definition af TEELs se kapitel 3. Lave værdier indikerer højere toksicitet Ud over de stoffer der anvendes i større mængde finders der mange stoffer der anvendes i mindre mængder til farmaceutisk formål og i laboratorier. Eksempler er brom, metyl iodid, og acrylonitril. Det bemærkes at nogle stoffer som ikke anvendes i store mængder i Danmark alligevel transporteres igennem Danmark. Eksempler på uheld i Danmark der har medført frigivelse af toksiske dampe er: - Simmersted ulykken i 1972, hvor en tankvogn forulykkede og frigav større mængder fenol - Næstved ulykken i 1992, hvor en jerbaneulykke førte til frigivelse af acrylonitril - Udslip af toluen diisocyanat i 2006 2.3 PesticiderPesticider produceres, formuleres og anvendes i Danmark. Disse frigiver sjældent tilstrækkelige dampe til i sig selve at være kilder til farlige dampe, men stofferne kan frigive giftig røg ved brand. 2.4 Faste stofferDer er mange faste toksiske stoffer, der anvendes i industrien og nogle der fremstilles. En stor gruppe er faste pesticider. Metalpulver, specielt nikkel, anvendes til fremstilling af specielkomponenter, og som katalysator til hydrogenering af olie (til margarine osv.) samt til kemiske synteser. Toksiske metalsalte anvendes ved overfladebehandling. Der er mange flere der anvendes i små mængder til laboratoriebrug. Nogle toksiske faste stoffer anvendes til medicinsk behandling, f.eks. cytotoksiske stoffer til kræftbekæmpelse. Mængderne er små, men frigivelse fra en pakke kan alligevel give problemer indenfor et betydeligt område (flere ti meter) samt indendørs. Faste stoffer spredes normalt ikke som gasarter, men kan især blive spredt ved eksplosioner eller brand. Fosfor og svovl anvendes i Danmark, og kan ved brand forårsage frigivelse af toksisk røg i form af henholdsvis svovldioxid og forskellige fosforoxider 2.5 Gasformig gasarterNogle få toksiske stoffer oplagres som gas i cylindere. De fleste anvendes i kemiske synteser eller laboratoriebrug. Eksempler er cyanbrint, klor, hydrogenklorid, og nogle særstoffer der anvendes i specielindustrier, som phosphine, silane, og diborane. 2.6 Kryogen gasarterOxygen og nitrogen anvendes i store mængder i Danmark, til industrielle og medicinske formål, og til forhindring af eksplosioner i opløsningsmiddeltanke. De distribueres som gasser der er gjort flydende ved nedkøling. Gasserne er ikke toksisk, men skal alligevel vurderes med spredningsberegninger. Oxygen er i stand til at øge brandsandsynligheden. Nitrogen er asfyxierende (Kvælende). 2.7 Krav til værktøjerSammenlignet med mange andre europæiske lande findes der relativ få toksiske kemikalier i Danmark. Ethvert værktøj bør dog indeholde en database med de relevante stoffer med deres fysiske egenskaber og toksicitet. Dette er især nødvendigt fordi stofegenskaber som f.eks. damptryk og gassens densitet ændrer sig med temperaturen og beregning af disse er nødvendig for at kunne beregne gasspredningen.
|