| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Konsekvenser og muligheder ved Danmarks deltagelse i Kyoto-protokollens artikel 3.4 på landbrugsområdet

5 Overholdelse af rapporteringskrav

5.1 Rapporteringskrav

Ved tilvalg af artikel 3.3 og artikel 3.4 øges rapporteringskravet betydeligt. Generelt følges de samme guidelines (IPCC, 2000) men der er skærpede krav til dokumentation af ændringerne i C-balancen under Kyoto-protokollen. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der anvendes årlige arealopgørelser fra Danmarks Statistik som grundlag, hvilket er god praksis til rapportering under Klimakonventionen.

Ved brug af 3.4 behøver man ikke at vælge det samlede danske landareal under Kyoto-reduktionsforpligtigelsen. Man kan udelukke egne hvor man antager at der ikke sker større ændringer eller ændringer som ikke kan afrapporteres under artikel 3.4 uden unødvendigt store omkostninger. Emissionsopgørelsen til Klimakonventionen skal dog stadig indeholde estimater fra disse områder. Da det danske landskab er meget heterogent og at alle aktiviteter som har medført til ændringer i C er gennemført over hele Danmark anbefales det som udgangspunkt at hele Danmark anvendes, eller med andre ord at hvis Danmark vælger at anvende artikel 3.4 og ændringer i landbrugspraksis bør hele det danske landbrugsareal indgå.

Når først et landområde er tilvalgt, skal alle menneskeskabte ændringer i emissionerne indenfor dette område estimeres i indeværende og efterfølgende forpligtigelsesperioder. Det medfører at det samlede areal ikke kan reduceres. Yderligere kan et landområde ikke skifte fra et valgt tiltag til et ikke valgt tiltag. Det betyder for eksempel at hvis Danmark vælger at tilvælge landbrugsdrift men ikke vedvarende græs kan et landbrugsareal som bliver udlagt som naturområde ikke overgå til kategorien vedvarede græs for at undgå de øgede rapporteringskrav. Arealet skal til stadighed registreres under landbrug og de emissionsmæssige konsekvenser opgøres.

For at kunne følge ændringerne i arealanvendelse skal det valgte areal fordeles på de seks hovedgrupper, skov, landbrug, vedvarende græs, bymæssig bebyggelse inkl. infrastrukturer og andet land, med udgangspunkt i 1990. Hver hovedgruppe kan/skal så opdeles i relevante undergrupper. Alle arealer skal kunne stedfæstes geografisk. Ændringer i arealanvendelse som medfører skift fra en gruppe til en anden skal registreres og stedfæstes. Når der for eksempel sker inddragelse af landbrugsjord til skovrejsning skal arealet kunne stedfæstes, men stadig registreres under landbrugsjord i de efterfølgende 20 år, førend det overføres til hovedgruppen skov.

Der skal derfor opbygges et hierarkisk systems som klassificerer alle områder så overlap undgås, ud fra definitioner som skal være fastlagte i 2006. For skov er det god praksis at anvende FAO's definition. Det medfører at skovarealet vil være anderledes end det nuværende opgjorte skovareal i 1990, da dette er baseret på Danmarks Statistik. Da hegn og andre mindre arealer i landskabet skal indgå i landbrugsarealet vil dette areal ikke være lig med landbrugsarealet opgjort af Danmarks Statistik, som er det dyrkede areal.

Fastlæggelse og stedfæstelse af landbrugsarealet i opgørelsesmæssig sammenhæng kan derfor bedst ske ved analyse af satellitbilleder fra 1990. En sådan analyse bør koordineres med fastlæggelse af skovarealet. Ved at udvide billedanalyserne til at omfatte CORINE 1990, Arealanvendelsesinformationssystemet (AIS 2000), markblokkort og GLR vil det være muligt at foretage en stedfæstelse af landbrugsarealet som opfylder kravene til identifikation af skov. For skov er kravene til mindste areal på 0,05-1 ha. Det medfører at billedanalyser skal have en opløsning på ned til 20´20m², hvilket normalt ikke tilstrækkeligt til at identificere hegn som typisk er 3-6 meter brede. Her bør andre kortgrundlag såsom analoge kort over hegnsrejsningen, Top10-DK og andre kort inddrages.

For frugtplantager og træsamlinger som eksisterede før 1990 i landbrugsarealet er det god praksis at fastholde arealet i denne kategori, mens for frugtplantager og træsamlinger rejst efter 1990 og som overholder klassifikationen som skov er det god praksis at betegne dette som skovrejsning.

5.2 Rapporteringsmetoder

Der kan anvendes to forskellige rapporterings metoder, herefter benævnt, metode 1 og metode 2. Metode 1 omfatter et landområde som er afgrænset af legale, administrative eller økosystemgrænser, hvor der indenfor området kan være flere forskellige tilvalgte aktiviteter. Det vil sige både skovrejsning, landbrug og vedvarende græs. Med metode 2 er der kun én aktivitet indenfor hvert landområde. Med metode 2 skal alle områder defineres geografisk.

Med metode 1 skal summen af alle arealer i området svare til hele landområdet, mens for metode 2 er arealstørrelsen defineret for hvert område. I emissionsopgørelsen skal der for hvert område opgøres ændringer i C-balancen samt en tilhørende usikkerhedsangivelse på estimatet.

Valg af metode skal analyseres nærmere. I det heterogene danske landskab kan metode 1 være en fordel fordi man i givet fald kan nøjes med at have Danmark som et samlet område eller evt. en opdeling på amts-, kommune- eller jordbundsbasis afhængig af hvilke parametre der indgår i kulstofmodellerne. Dette skal endvidere koordineres med hvordan skovrejsning og artikel 3.3 skal implementeres. En opdeling i mindre regioner, der er jordbunds-, afgrøde- og driftstypespecifikke er sandsynligvis nødvendig for at kunne foretage en tilstrækkelig sikker validering af ændringerne i mineraljordernes kulstofindhold, fordi der er forskelle mellem landsdele som følge af den skæve fordeling af husdyr og græsmarker. Hvis metode 1 anvendes skal der foreligge oplysninger om geografiske koordinater for prøveudtagningssteder, hvilket geografisk område der dækkes, hvilke aktiviteter der forgår i området, prøveudtagningshyppigheder, en beskrivelse af landområderne og så videre. Metode 2 med geografisk reference kræver udvidede dataanalyser, men giver en komplet beskrivelse af landet uden overlap. I kombination med satellitovervågning er det muligt at udføre den geografiske reference af arealanvendelse præcist og opdele landet i grid eller polygoner. Når det drejer sig om kortlægning af jorden kræves dog anvendelse af prøvetagning evt. kombineret med anden viden, hvor den geografiske angivelse i sagens natur bliver mere usikkert angivet.

5.3 Hvad skal rapporteres?

Alle ændringer i C-indholdet i over- og underjordisk biomasse, dødt træ, organisk materiale på jorden samt jordens indhold af organisk stof skal i princippet afrapporteres. Marrkesh-aftalen specificerer dog at et land kan undlade at rapportere en C-pulje, hvis det på grundlag af repræsentative undersøgelser eller litteraturstudier kan dokumenteres at puljen ikke er en CO2-kilde. For landbrugsarealet er den væsentligste kilde omsætningen af C i jorden, hvorfor denne skal indgå. Hegnsrejsningen kan give et væsentlig bidrag på 0,2 mio. ton CO2 til reduktionsforpligtigelsen, men denne vil kunne udelades da det kan dokumenteres/ skønnes at dette ikke er en CO2-kilde. Meromkostningerne ved at dokumentere hegnsrejsningen antages at være betydeligt mindre end hegnsrejsningens bidrag til reduktionsforpligtigelsen.

Marrakesh-aftalen specificerer at kulstofændringerne kan afrapporteres for hele første forpligtigelsesperiode eller årligt det vil sige separat for 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012. Da Danmark afrapporterer drivhusgasemissionen til Klimakonventionen årligt vil det ikke være et større merarbejde at afrapportere årligt under Kyoto-aftalen. Det vil dog være nødvendigt med årlige korrektioner af forrige års opgørelse som følge af modelopbygningen. Hvis der ikke foretages specificerede opgørelser i alle år kan disse beregnes ved interpolation. Fordi kulstofmodellen for jord er meget følsom for årsvariationer bør opgørelserne foretages uden interpolation. Variationen i hegnsrejsningen er lille, hvorfor den med fordel kan interpoleres mellem år ved anvendelse af satellitbilledanalyserne, som gennemføres sammen med analyserne af skovrejsningen.

Da opgørelsen af ændringerne i jordens C-indhold foretages ved en modelberegning skal estimaterne valideres med udtagning i jordprøver. Ændringerne i jordens indhold af C i forhold til den samlede kulstofmængde sker kun langsomt. Derfor vil en intensiv prøvetagning over et kort tidsrum ikke forbedre opgørelserne. Der skal derfor foretages en analyse af hvordan man optimerer prøveudtagningerne i relation til de forskellige geografiske enheder, der bliver anvendt (metode 1 eller 2).

Alle dokumenter der beskriver aktiviteter, antagelser, metoder og ændringer som påvirker C-balancen skal arkiveres således at uafhængige eksperter kan følge opgørelsesmetoderne. Opgørelserne skal i øvrigt følge IPPC Good Practice Guidance for Land Use, Land Use and Forestry (IPCC 2004).

Til beregning af kulstofændringerne i jorden er benyttet kulstofmodellen, C-TOOL. Der er behov for at få verificeret nogle af beregningerne med denne model, og desuden vil modellen skulle publiceres indernationalt. Modelberegningerne bør desuden sammenlignes med målte data og med andre modeller (f.eks. RothC) til vurdering af usikkerheder på modelberegningerne

5.4 Omkostninger ved øget monitering og afrapportering

Der er i det følgende givet et overslag over de omkostninger (2005 priser), der vil være forbundet med øgede moniteringskrav frem til afrapporteringen af første forpligtigelsesperiode i 2013. Nogle af projekterne skal gennemføres for at kunne overholde rapporteringskravene. Det gælder som minimum punkterne 1-5 og med meget stor sandsynlighed også punkterne 6 og 7. Klimakonventionens review-team har i sin seneste review-rapport (Emissionsopgørelsen for 2003), henstillet til at Danmark foretager egne målinger af drivhusemissionen fra de organiske jorde. Denne henstilling tolkes som om at man anser emissionsopgørelsen opgjort på et for usikkert grundlag. Derfor bør der ske en nykartering af de organiske jorde samt udarbejdes danske emissionsfaktorer for disse. Emissionen fra de organiske jorde udgør, med det nuværende datagrundlag, ca. 1,5% af den samlede danske drivhusgasudledning. Desuden vil det for fremtidige reduktionsforpligtelser være fordelagtigt at allerede nu kunne fastsætte danske emissionsfaktorer ved at gennemføre det analyse- og forskningsarbejde, der ligger i punkterne 8 til 10. Dette vil også kunne forbedre udgangspunktet for forhandlingerne omkring næste forpligtigelsesperiode væsentligt.

For alle punkter vedrørende arealanvendelsesmonitering er der betydelige synergieffekter ved allerede nu at kunne foretage en samlet koordinering. Denne koordinering skal danne basis for den underinddeling af landet, som er optimal i forhold til hvilke arealer og drivhusgaskilder der skal overvåges og analyseres nærmere i fremtiden.

  1. Udtagning og analysering af jordbundsprøver i Kvadratnettet samt publicering af data og kobling til modelberegninger. Dette bør gennemføres hvert 5. år, som minimum i 2007 og 2012. For hvert måleår vil omkostninger ligge på ca. 2-3 mio. kr.
  2. Endelig model opbygning og verifikation af C-TOOL, herunder kombination med klimadatabaser og registre samt publicering. Dette er en engangsudgift i størrelsesordenen 1,5 mio. kr.
  3. Analyse af satellitbilleder i 1990, 2005, 2008, 2010 og 2012 til opnåelse af geografiske referencer og tidserier. Dette arbejde udføres i samarbejde med Skov og Landskab, KVL, DJF og DMU for optimal udnyttelse af ressourcer og viden. Dette arbejde skal foregå kontinuert fra 2006 og frem til 2013. Anslået pris 8-9 mio. kr. i alt for perioden 1990 til 2012.
  4. Hegnsrejsningen skal sandsynliggøres bedre og især at de ikke registrerede hegn ikke er nogen ”source”. Dette kan ske ved kortanalyser kombineret med satellitbilledanalyserne. Omkostninger skønnes at ligge på 1-2 mio. kr.
  5. Afrapportering, opbygning af administrative rutiner og databaser til håndtering af arealovergange, emissionsopgørelser, møder, rejser, koordinering med øvrige forskning og udvikling på området. Anslået ca. 0,5 mio kr til opbygning af systemet og ca. 0,15 mio. kr per år i løbende drift.
  6. Nykartering af de organiske jorde. Desværre er kendskabet til omfanget og beliggenheden af organogene jorde meget mangelfulde, og der vil formentlig i forbindelse med emissionsopgørelsen til artikel 3.4 være et krav om opdeling af det nuværende kort for organiske jord i jord i arealer med et indhold af OM over og under 20%. Samtidigt bør kortlægning af det samlede areal med organiske jorde opdateres, idet mange organogene jorde formentlig er forsvundet som følge af tørvegravning eller den biologiske omsætning som følge af landbrugsudnyttelse. En sådan kortlægning vil kunne gennemføres for 30-40 mio. kr.
  7. Udarbejdelse af emissionsfaktorer for de danske organiske jorde for hhv. overfladiske og dybe jorde, både i sædskifter, græs i omdrift og vedvarende græs. Omkostningerne skønnes at ligge på 6-8 mio. kr.
  8. Der er forbundet en betydelig usikkerhed med emissionsopgørelsen for kalkning. Dette vil ikke få indflydelse på første forpligtigelsesperiode, men får betydning for hvordan emissioner i efterfølgende forpligtigelsesperioder kan/skal opgøres. Der er behov for en nærmere analyse af den samlede C-balance fra kalkningen, dennes reaktioner i jorden, dens udvaskning og omsætning/udfældning i vandløb og indre danske farvande. Resultaterne kan endvidere bruges i forbindelse med fastlæggelse af reduktionsforpligtigelsen i anden forpligtigelses periode. Arbejdet bør gennemføres af DMU og DJF i fællesskab. Dette vil kunne gennemføres for en anslået pris på 5-6 mio. kr.
  9. I nuværende forpligtigelsesperiode indgår kun menneskeskabte emissioner. I fremtiden må forudses at ændringer i drivhusgasser fra naturarealer ligeledes skal moniteres. Der er således stort behov for at få klarlagt ”sources” og ”sinks” i naturarealerne. Det gælder både genvæksten på hederne, øget opbygning af form i A-horisonten (dødt organisk materiale), naturlige emissioner fra moserne, ændrede C-lagringer i habitatområderne osv. Der bør derfor allerede nu: 1) tages højde for naturarealernes udvikling vha. billedanalyserne, 2) kombineres med SNSs og DMUs kortlægning af habitatområderne som vil være tilendebragt i 2006, 3) udvikles målemetoder og modeller der kan estimere lattergas og metan emissionen fra moser og vådområder, 4) udvikles modeller for kulstofbindinger i naturarealernes over- og underjordiske biomasse samt 5) kombineres med det forskningsarbejde der pt. indgår på drivhusgasområdet omkring monitering af naturområder. F.eks. VULCAN-projektet på Risø. Den anslående omkostning ligger på 10-30 mio. kr.
  10. Hegnsrejsningsmodellen bør valideres med hensyn til bedre bestemte C-estimater. Den nuværende model er udarbejdet på baggrund af nogle få flisningsdata udført af Hedeselskabet A/S. Den anslående omkostning ligger på 0,4-0,8 mio. kr.

Udgifterne efter 2013 vil beløbe sig til ca. 2-3 mio. kr årligt (2005 priser). I dette indgår vedligeholdelse af systemet, udtagning af jordprøver i kvadratnettet og satellitmonitering. Kartering af de organiske jorde bør gentages med 20-30 års mellemrum for at følge de arealmæssige ændringer.

Tilskudsordningen til hegnsrejsningen bør genvurderes i relation til også at inddrage kulstofbindingen, således at det sikres at det nuværende niveau fortsætter fremover.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Februar 2007, © Miljøstyrelsen.